Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Procedurer for fuldbyrdelse af en retsafgørelse - Polen

1 Hvad forstås ved tvangsfuldbyrdelse i civil- og handelsretlige sager?

Fuldbyrdelse af afgørelser i civil- og handelsretlige sager er omfattet af den civile retsplejelov (kodeksen postępowania cywilnego).

Ved tvangsfuldbyrdelse forstås de kompetente myndigheders anvendelse af de tvangsmidler, der er fastsat ved lov, for at opnå betaling af skyldige beløb til kreditor i henhold til et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Tvangsfuldbyrdelsen begynder med indgivelsen af en begæring om tvangsfuldbyrdelse.

Tvangsfuldbyrdelsen iværksættes på baggrund af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Som hovedregel er tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget en akt forsynet med en fuldbyrdelsespåtegning (artikel 776 i den civile retsplejelov). Fuldbyrdelsespåtegningen er ikke påkrævet for visse afgørelser afsagt domstolene i EU-medlemsstaterne eller for de retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er omhandlet i artikel 115314 i den civile retsplejelov). Hvis disse retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter opfylder de betingelser, der er omhandlet i artikel 1153, udgør de et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, som kreditor kan henvende sig direkte til tvangsfuldbyrdelsesmyndigheden med.

To typer myndigheder er involveret i tvangsfuldbyrdelsesproceduren:

  • retslige myndigheder – i proceduren for meddelelse af en fuldbyrdelsespåtegning på et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (retsformænd, distriktsdomstole (Sąd Rejonowy), førsteinstansretter (Sąd Okręgowy) og appeldomstole (Sąd Apelacyjny)).
  • tvangsfuldbyrdelsesmyndigheder – i tvangsfuldbyrdelsesproceduren (distriktsdomstole og fogeder (artikel 758 i den civile retsplejelov)).

Parterne i proceduren for meddelelse af en fuldbyrdelsespåtegning og i selve tvangsfuldbyrdelsen er skyldner og kreditor.

I polsk ret sondres der mellem tre former for tvangsfuldbyrdelse:

Tvangsfuldbyrdelse af pengekrav i forbindelse med:

  • løsøre
  • løn
  • bankkonti
  • andre tilgodehavender
  • andre ejendomsrettigheder
  • fast ejendom
  • søgående skibe

Tvangsfuldbyrdelse af andre fordringer end pengekrav i forbindelse med:

  • likvidation
  • salg af virksomhed eller landbrugsbedrift
  • underholdsbidrag. Retten påfører ex officio fuldbyrdelsespåtegningen på tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget vedrørende underholdsbidrag. Tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget forkyndes for skyldneren ex officio. I sager, hvor der er afsagt kendelse om betaling af underholdsbidrag, kan der indledes tvangsfuldbyrdelse ex officio på begæring af den førsteinstansret, der har behandlet sagen. Begæringen skal indgives til den kompetente tvangsfuldbyrdelsesmyndighed. Fogeden skal gennemføre en undersøgelse ex officio for at opgøre skyldnerens indtjening og aktiver og fastslå dennes bopæl. Hvis disse foranstaltninger ikke giver resultat, træffer politiet på anmodning fra fogeden foranstaltninger med henblik på at fastslå skyldnerens bopæl og arbejdssted. Den undersøgelse, der er omhandlet i stk. 1, skal gennemføres med jævne mellemrum med intervaller på højst seks måneder. Hvis skyldnerens indkomst eller aktiver ikke er opgjort ved udgangen af denne undersøgelse, anmoder fogeden retten om at beordre skyldner til af oplyse sine aktiver. Hvis restancerne er ældre end seks måneder, skal fogeden indgive en anmodning til det nationale retsregister (Krajowy Rejestr Sądowy) om indføring af skyldner i registret over insolvente skyldnere. En resultatløs tvangsfuldbyrdelse er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at henlægge sagen.

2 Hvilke(n) myndighed(er) har beføjelse til at foretage tvangsfuldbyrdelse?

I henhold til artikel 758 i den civile retsplejelov henhører tvangsfuldbyrdelse under distriktsdomstolene og de fogeder, der er tilknyttet disse domstole.

3 Hvornår kan der træffes afgørelse om tvangsfuldbyrdelse?

I henhold til artikel 803 i den civile retsplejelov danner tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget baggrund for tvangsfuldbyrdelsen af alle de heri angivne fordringer i alle skyldners aktiver, medmindre andet er bestemt i fuldbyrdelsesgrundlaget. Tvangsfuldbyrdelsesmyndigheden er ikke bemyndiget til at undersøge anvendeligheden og gyldigheden af det pågældende tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

Som hovedregel er tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget påført en fuldbyrdelsespåtegning.

I henhold til artikel 777 i den civile retsplejelov er følgende at betragte som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag:

  1. en endelig eller umiddelbart eksigibel afgørelse truffet af en domstol eller et forlig indgået for voldgiftsretten
  2. en endelig eller umiddelbart eksigibel afgørelse truffet af en referendar (referendarz sądowy)
  3. andre afgørelser, forlig og akter, der kan fuldbyrdes ved en fuldbyrdelsesprocedure ifølge gældende ret
  4. en notarialakt, hvorved en skyldner frivilligt accepterer tvangsfuldbyrdelsen, der omfatter en forpligtelse til at betale den sum penge eller overdrage de genstande, der er specificeret ved type i de i akten fastsatte mængder, eller individuelt specificerede genstande, forudsat at akten fastsætter en dato, hvor denne forpligtelse skal være efterkommet, eller en begivenhed, der skal være indtruffet, før fuldbyrdelsen kan finde sted
  5. en notarialakt, hvorved en skyldner frivilligt accepterer tvangsfuldbyrdelsen, der omfatter en forpligtelse til at betale den sum penge, der er fastsat i akten eller angivet ved en indekseringsklausul, forudsat at akten fastsætter den begivenhed, som skal være indtruffet, før fuldbyrdelsen kan finde sted, og den dato, fra hvilken kreditor kan anmode om påføring af en fuldbyrdelsespåtegning i akten
  6. den notarialakt, der er omhandlet i punkt 4 eller 5, når en skyldner eller en person, som ikke er personlig skyldner, og hvis ejendom er omfattet af pant i fast ejendom eller aktiver, frivilligt har accepteret tvangsfuldbyrdelsen af gælden i pant i fast ejendom eller aktiver med henblik på indfrielse af kreditors fordringer.

En skyldnererklæring om frivillig accept af tvangsfuldbyrdelse kan også afgives i en anden notarialakt.

Kun en retsgyldig afgørelse, der er forsynet med en fuldbyrdelsespåtegning, eller som er umiddelbart eksigibel (på grund af en påtegning om umiddelbar eksigibilitet udstedt ex officio eller efter anmodning fra en af sagens parter), kan udgøre et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. En notarialakt kan tvangsfuldbyrdes, hvis den opfylder de krav, der er fastsat i den civile retsplejelov og i loven om notarialvirksomhed.

Andre tvangsfuldbyrdelsesgrundlag omfatter bl.a.: uddrag af listen over anmeldte fordringer i forbindelse med betalingsstandsning, en retsgyldig bankaftale, en plan for fordeling af de midler, der er indkommet ved fuldbyrdelse af fast ejendom, en banks betalingskrav i henhold til bankloven, men først efter rettens påføring af en fuldbyrdelsespåtegning, afgørelser truffet af udenlandske domstole og forlig indgået for disse domstole, når disse er erklæret for eksigible af en polsk domstol – udenlandske retsafgørelser i civile sager, der kan fuldbyrdes ved en fuldbyrdelsesprocedure, bliver eksigible, når de er erklæret eksigible af en polsk domstol. Afgørelsen bliver endelig, hvis den pågældende dom er eksigibel i oprindelseslandet, og hvis der ikke opstår hindringer som omhandlet i Link åbner i nyt vindueartikel 1146, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov.

3.1 Proceduren

Tvangsfuldbyrdelsen iværksættes på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Den ret i første instans, som sagen forelægges, påfører fuldbyrdelsespåtegningen i tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget udstedt af retten (artikel 781, stk. 1, i den civile retsplejelov).

En anmodning om påføring af en fuldbyrdelsespåtegning skal behandles af retten snarest og senest tre dage fra indgivelsen heraf til den kompetente ret (artikel 7811 i den civile retsplejelov). Fuldbyrdelsespåtegningen påføres ex officio af retten i tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget i sagen, som er eller kunne være udstedt ex officio. Retten påfører ex officio en fuldbyrdelsespåtegning i betalingspåbud udstedt i betalingspåkravsprocedurer, som gennemføres elektronisk, umiddelbart efter at disse ikke længere kan appelleres (artikel 782 i den civile retsplejelov).

I princippet kan tvangsfuldbyrdelsen indledes på begæring. I sager, der kan indbringes ex officio, kan tvangsfuldbyrdelsen indledes på begæring af den ret i første instans, der har behandlet sagen for den kompetente domstol eller foged (artikel 796, stk. 1 i den civile retsplejelov).

En begæring om indledning af tvangsfuldbyrdelse kan indgives af kreditor til den kompetente distriktsdomstol eller til den foged, der er tilknyttet denne domstol. Den kan også forelægges af andre kompetente myndigheder (en domstol eller den offentlige anklager i sager vedrørende tvangsfuldbyrdelse af bøder, finansielle sanktioner, retsafgifter og sagsomkostninger, der skyldes til staten).

Som hovedregel skal begæringer om tvangsfuldbyrdelse indgives skriftligt. Begæringen skal være vedlagt et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

Bestemmelserne om opkrævning af gebyrer og størrelsen heraf er reguleret i lov af 29. august 1997 om fogeder og tvangsfuldbyrdelse (Ustawa o komornikach sądowych i egzekucji) (lovtidende nr. 133, punkt 882, som ændret). Det fremgår af lovens artikel 43, at fogeden opkræver gebyrer for iværksættelsen af tvangsfuldbyrdelsen og for andre aktiviteter, der er omhandlet i loven.

Der opkræves navnlig følgende tvangsfuldbyrdelsesgebyrer:

1. For fuldbyrdelsen af en afgørelse om sikring af et pengekrav eller en europæisk kontosikringskendelse er gebyret 2 % af fordringens værdi, dog ikke mindre end 3 % af den gennemsnitlige nationale månedsløn og højst fem gange denne løn. Gebyret betales af kreditor ved forelæggelse af anmodningen om fuldbyrdelse af afgørelsen om sikring af pengekrav eller en europæisk kontosikringskendelse. Hvis betalingen ikke falder, når anmodningen indgives, anmoder fogeden kreditor om at betale inden syv dage. Fogeden er ikke forpligtet til at fuldbyrde afgørelsen om sikring af pengekrav eller en europæisk kontosikringskendelse, før gebyret betales.

2. I sager om tvangsfuldbyrdelse af pengekrav opkræver fogeden et proportionelt gebyr hos kreditor på 15 % af værdien af de inddrevne fordringer, dog ikke under 1/10 eller over 30 gange den gennemsnitlige månedlige grundløn. Hvis tvangsfuldbyrdelsen imidlertid sker ved at gøre udlæg i bankkonti, løn, sociale ydelser og ydelser betalt efter bestemmelserne om fremme af beskæftigelsen og arbejdsmarkedets institutioner, arbejdsløshedsunderstøttelse, aktiveringsydelser, stipendier og uddannelsesydelser, opkræver fogeden et proportionelt gebyr hos kreditor svarende til 8 % af værdien af den inddrevne fordring, dog ikke mindre end 1/20 af den gennemsnitlige grundløn og højst ti gange den gennemsnitlige månedlige grundløn.

3. I sager om pengekrav hidrørende fra indstilling af tvangsfuldbyrdelsessager på begæring af kreditor og på grundlag af artikel 824, stk. 1, nr. 4, i den civile retsplejelov, opkræver fogeden et proportionelt gebyr svarende til 5 % af værdien af den inddrevne fordring hos kreditor, dog ikke mindre end 1/10 af den gennemsnitlige grundløn og højst ti gange den gennemsnitlige månedlige grundløn. I forbindelse med indstillingen af tvangsfuldbyrdelsessager på begæring af kreditor, inden skyldneren er underrettet om indledningen af tvangsfuldbyrdelsen, opkræver fogeden et proportionelt gebyr hos kreditor svarende til 1/10 af den gennemsnitlige månedlige grundløn.

4. Indledningen af fuldbyrdelsen af andre fordringer end pengekrav og fuldbyrdelsen af en afgørelse om sikring af et pengekrav er betinget af, at kreditor betaler et foreløbigt gebyr svarende til 1/10 af den gennemsnitlige månedlige grundløn. Det endelige faste gebyr er på 20 % af den gennemsnitlige månedlige grundløn i tilfælde af: overførsel af ejendomsretten til fast ejendom og løsøre – for så vidt angår handels- og industrivirksomheder opkræves der et gebyr for hvert af virksomhedens lokaler, udnævnelse af en forvalter for en ejendom eller virksomhed og en opsynsmand for en ejendom, tømning af lokaler for genstande eller udsætning af personer mod betaling af separat gebyr for hvert lokale, tvangsfuldbyrdelse i form af udlæg i løsøre.

3.2 De vigtigste betingelser

Tvangsfuldbyrdelsen indledes på begæring af kreditor vedlagt et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Det er vigtigt, at skyldneren identificeres, og at måden, hvorpå tvangsfuldbyrdelsen skal finde sted, angives, dvs. at de aktiver, der skal gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsen, identificeres. I tilfælde af tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom, skal den faste ejendoms matrikelnummer også anføres. I tilfælde af tvangsfuldbyrdelse i løsøre er det ikke nødvendigt med en nøje beskrivelse af genstanden, idet tvangsfuldbyrdelsen i princippet omfatter alt løsøre, der indgår i skyldners aktiver.

4 Genstanden for og karakteren af tvangsfuldbyrdelsesskridt

4.1 Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for sådanne skridt?

Alle skyldnerens aktiver, dvs. løsøre, fast ejendom, løn, bankindeståender, dele af fast ejendom, skibe og andre fordringer og ejendomsrettigheder, kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.

Artikel 829-831 i den civile retsplejelov indeholder visse restriktioner for, hvilke genstande der kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse. I henhold til denne bestemmelse kan følgende genstande ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse: husholdningsartikler, linned og hverdagsbeklædningsgenstande, som er nødvendige for skyldneren og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, samt tøj, som er nødvendigt for at kunne levere en tjenesteydelse eller udføre lønnet arbejde mad og brændsel, der dækker en måneds behov for skyldneren og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger værktøj og andre genstande, der er nødvendige for, at skyldneren kan udføre lønnet arbejde, og råvarer, der er nødvendige for at opretholde produktionen i en uge, dog undtagen motorkøretøjer.

Ud over den civile retsplejelov findes der også andre nationale bestemmelser om, hvilke typer fordringer der ikke kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, og i hvilket omfang dette gælder (f.eks. fastsætter arbejdsmarkedsloven, i hvilket omfang løn kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse).

4.2 Hvad er retsvirkningen heraf?

Tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget udgør grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen af alle de heri angivne fordringer i alle skyldners aktiver, medmindre andet er bestemt i fuldbyrdelsesgrundlaget.

Skyldneren har ret til at forvalte sine aktiver, medmindre retten afgør, at vedkommende skal fratages denne ret.

Ved tvangsfuldbyrdelse i løsøre beslaglægger fogeden disse aktiver og udarbejder en fortegnelse over det udlagte. Virkningen af beslaglæggelsen er, at råderetten over det udlagte løsøre ikke påvirker sagens videre forløb, og der kan endda indledes tvangsfuldbyrdelse mod køber i det udlagte løsøre. Fogeden kan på et hvilket som helst tidspunkt af tvingende hensyn overdrage tilsynet med udlagt løsøre til en anden person, som kan være en kreditor.

Ved tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom anmoder fogeden først skyldneren om at betale gælden inden for to uger, idet en undladelse heraf vil medføre, at der udarbejdes en beskrivelse og en vurdering af ejendommen. Råderetten over den faste ejendom efter beslaglæggelsen påvirker ikke sagens videre forløb. Køberen kan deltage i proceduren som skyldner.

Hvis skyldneren er forpligtet til at undlade at foretage bestemte handlinger eller til ikke gribe ind i kreditors handlinger, kan retten efter anmodning fra kreditor pålægge skyldner en bøde, hvis skyldner ikke overholder denne forpligtelse. Manglende betaling straffes med fængsel. Skyldneren kan således frihedsberøves, hvis han ikke betaler bøder idømt som et tvangsmiddel.

4.3 Hvor længe kan disse skridt opretholdes?

I den civile retsplejelov er der ingen tidsfrist for indgivelse af en begæring om tvangsfuldbyrdelse. Ifølge polsk ret forfalder fordringer, som er anerkendt ved en endelig afgørelse truffet en domstol eller en anden myndighed, som er kompetent til at behandle sådanne sager, eller ved en voldgiftskendelse, og fordringer, der er anerkendt ved forlig indgået for en domstol eller voldgiftsret, eller aftaler, der er opnået ved mægling og godkendt af retten, efter ti år, selv om forældelsesfristen for sådanne sager er kortere (artikel 125, stk. 1, i den civile retsplejelov). Hvis således etablerede fordringer omfatter periodiske forpligtelser, vil alle fremtidige fordringer være omfattet af en forældelsesfrist på tre år.

Begæringer om tvangsfuldbyrdelse behandles af en kompetent myndighed med henblik på at fastslå, om de opfylder formkravene og kravene til sagens antagelse og realitet. Manglende opfyldelse af disse krav kan føre til afvisning af begæringen eller medføre, at tvangsfuldbyrdelsesproceduren ikke kan gennemføres.

5 Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

Enhver part i sagen kan anfægte retskendelsen om påføring af en fuldbyrdelsespåtegning.

Følgende retsmidler er til rådighed i tvangsfuldbyrdelsessager:

  • klage over fogedens dispositioner (indgives til distriktsdomstolen og finder også anvendelse på situationer, hvor en foged har undladt at handle). Klagen kan indgives af en part i sagen eller af en person, hvis rettigheder er blevet krænket ved en handling eller undladelse af en handling fra fogedens side. Søgsmålsfristen er én uge fra den dato, hvor handlingen er udført, eller hvor parten eller personen er blevet opmærksom på den undladte handling)
  • appel af en retsafgørelse om påføring af en fuldbyrdelsespåtegning (artikel 795 i den civile retsplejelov – fristen for indbringelse løber for kreditors vedkommende fra datoen for udstedelse af fuldbyrdelsesgrundlaget og for skyldners vedkommende fra datoen for forkyndelse af meddelelsen om indledning af tvangsfuldbyrdelse)
  • appel af en domstolsafgørelse om eksigibiliteten af et europæisk betalingspåkrav (artikel 7957 i den civile retsplejelov)
  • appel af en domstolsafgørelse i tilfælde af overlapning af administrativ og retlig håndhævelse
  • appel af en domstolsafgørelse om suspendering eller ophævelse af sagen (artikel 828 i den civile retsplejelov)
  • appel af en domstolsafgørelse om begrænsning af tvangsfuldbyrdelsen (artikel 839 i den civile retsplejelov)
  • domstolsafgørelse om begrænsning af tvangsfuldbyrdelsen og appel af denne afgørelse (artikel 839 i den civile retsplejelov)
  • sagsanlæg fra skyldneren vedrørende tvangsfuldbyrdelse (artikel 840-843 i den civile retsplejelov)
  • appel af en domstolsafgørelse om betaling af en opsynsmands udgifter (artikel 859 i den civile retsplejelov)
  • appel af en domstolsafgørelse om beskrivelse og vurdering inden tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom
  • mundtlig klage til tilsynsmyndigheden over foranstaltninger truffet af en foged i løbet af en auktion (artikel 986 i den civile retsplejelov)
  • appel af en domstolsafgørelse om tildeling af kontrakt (artikel 997 i den civile retsplejelov)
  • indsigelse mod en plan om fordeling af de midler, som er indkommet ved tvangsfuldbyrdelse (inden to uger fra datoen for afgivelse af varsel til den tvangsfuldbyrdelsesmyndighed, der har udarbejdet den (artikel 998 den civile retsplejelov))
  • appel af en domstolsafgørelse om bilæggelse af indsigelser mod en plan om fordeling af midler (artikel 1028 i den civile retsplejelov)
  • appel af en domstolsafgørelse, som pålægger skyldner at appellere en domstolsafgørelse om fritagelse fra tvangsfuldbyrdelsesprocedurer, der involverer staten (artikel 1061, stk. 2, i den civile retsplejelov).

6 Findes der nogen begrænsninger for tvangsfuldbyrdelse, navnlig med hensyn til debitorbeskyttelse og tidsfrister?

I henhold til artikel 829 i den civile retsplejelov kan følgende ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:

1) husholdningsartikler, linned og hverdagsbeklædningsgenstande, som er nødvendige for skyldneren og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, samt tøj, som er nødvendigt for at kunne levere en tjenesteydelse eller udføre lønnet arbejde

2) mad og brændsel, der dækker en måneds behov for skyldneren og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger

3) en ko eller to geder eller tre moderfår samt et lager af foder og strøelse, som gør det muligt for skyldneren og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, at klare sig indtil den næste høst

4) værktøj og andre genstande, der er nødvendige, for at skyldneren kan udføre lønnet arbejde, og råvarer, der er nødvendige for at opretholde produktionen i en uge, dog undtagen motorkøretøjer

5) for en skyldner, der modtager en fast periodisk løn – et beløb svarende til den del af skyldnerens løn, der ikke kan tilbageholdes, for perioden frem til datoen for den næste betaling, og for en skyldner, der ikke har en fast løn – et pengebeløb, der dækker behovet i to uger for skyldneren og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger

6) genstande, der er nødvendige i forbindelse med uddannelse, personlige papirer, pyntegenstande, genstande til religionsdyrkelse og genstande til hverdagsbrug, som kun kan sælges til beløb, der ligger væsentligt under deres værdi, men som har en betydelig affektionsværdi for skyldneren

7) indeståender på den i artikel 36, stk. 4a, nr. 25, i lov af 20. april 2004 om organisering af markedet for mælk og mejeriprodukter omhandlede bankkonto (Polens lovtidende 2013, punkt 50 og 1272)

8) lægemidler i henhold til lægemiddelloven af 6. september 2001 (lovtidende 2008, nr. 45, punkt 271, som ændret 26), der er nødvendige for driften af en sundheds- og lægetjeneste i tre måneder ifølge bestemmelserne om sundhedsydelser, og medicinsk udstyr som omhandlet i lov om medicinsk udstyr af 20. maj 2010 (lovtidende nr. 107, punkt 679, og lovtidende 2011, nr. 102, punkt 586, og nr. 113, punkt 657)

9) genstande, som er uundværlige for en handicappet skyldner eller dennes handicappede familiemedlemmer.

I henhold til artikel 831, stk. 1, kan følgende ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:

1) pengebeløb og naturalier afsat til dækning af udgifter og tjenesterejser

2) pengebeløb udbetalt af staten med særlige formål (især stipendier, støtte), medmindre fordringen tvangsfuldbyrdes i forbindelse med disse formål eller i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag

3) midler fra programmer, der finansieres med midler som omhandlet i artikel 5, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om offentlige finanser af 27. august 2009 (lovtidende 2013, punkt 885, 938 og 1646), medmindre fordringen er gjort gældende i forbindelse med gennemførelsen af det projekt, som disse midler er afsat til

4) uoverdragelige rettigheder, medmindre det ved aftale er fastsat, at disse kan overdrages og er egnet til tvangsfuldbyrdelse, eller udøvelsen af en rettighed kan overdrages til en anden

5) godtgørelser fra personlige forsikringer og skadesforsikringer inden for de af finansministeren og justitsministeren ved bekendtgørelse fastsatte grænser, dog ikke ved tvangsfuldbyrdelse af fordringer med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag

6) sociale ydelser i henhold til lov af 12. marts 2004 (lovtidende 2013, punkt 182, som ændret)

7) penge, som skal betales til skyldner fra statsbudgettet eller den nationale sygesikringskasse for levering af sundhedsydelser i henhold til lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler (lovtidende 2008, nr. 164, punkt 1027, som ændret), inden de pågældende ydelser indstilles, for beløb svarende til 75 % af hver betaling, undtagen for så vidt angår arbejdstagernes tilgodehavender hos skyldner eller fordringer fra sundhedsarbejdere jf. artikel 5, stk. 41, litra a) og b), i lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler.

I medfør af artikel 833, stk. 1, i den civile retsplejelov kan lønindtægter gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse i det omfang, det er fastsat i arbejdsmarkedsloven. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på arbejdsløshedsunderstøttelse, aktiveringsydelser, stipendier og uddannelsesydelser på grundlag af regler om fremme af beskæftigelse og arbejdsmarkedets institutioner.

I henhold til artikel 871, stk. 1, i arbejdsmarkedsloven kan der ikke gøres udlæg i følgende beløb:

1) mindstelønnen, som defineret på grundlag af særlige bestemmelser, for fuldtidsansatte, fratrukket socialsikringsbidrag og kildeskat for fysiske personer – fratrukket beløb i henhold til tvangsfuldbyrdelsesgrundlag for andre fordringer end underholdsbidrag

2) 75 % af den i stk. 1 specificerede ydelse efter fradrag for kontantforskud til arbejdstageren

3) 90 % af den i stk. 1 specificerede ydelse efter fradrag for bøder, jf. artikel 108.

Når en arbejdstager er ansat på deltid, skal de beløb, der er fastsat i stk. 1, nedsættes forholdsmæssigt i forhold til antallet af arbejdstimer.

 

Denne webside er en del af Link åbner i nyt vindueDit Europa.

Vi vil gerne have din Link åbner i nyt vinduefeedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Your-Europe


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 18/12/2020