Sti

  • Startside
  • ...
  • ...
  • Formueretlige retsvirkninger af ægteskab og registreret partnerskab

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Formueretlige retsvirkninger af ægteskab og registreret partnerskab


Internationale parforhold, hvor parterne har brug for retlige oplysninger vedrørende deres formueforhold i tilfælde af skilsmisse/separation eller en af parternes død.


Unionsborgerne bevæger sig i stigende omfang over de nationale grænser for at studere, arbejde eller stifte familie i en anden medlemsstat, hvilket fører til et stigende antal par med en international dimension: par, der har forskellig nationalitet, par, som bor i en anden medlemsstat end den, hvori de er statsborgere, par, der har fast ejendom i forskellige lande, eller par, der bliver skilt eller dør i et andet land. Internationale par, uanset om de lever i et ægteskab eller et registreret partnerskab, har behov for at forvalte deres aktiver, og navnlig for at fastlægge, hvordan de skal deles i tilfælde af skilsmisse/separation eller ved den enes død.

Som det er nu, står personer i et internationalt ægteskab eller registreret partnerskab i en usikker situation, når de disponerer over eller deler deres aktiver ved skilsmisse eller død. Det er vanskeligt for dem at vide, hvilken medlemsstats domstole, der vil have kompetence til at behandle et spørgsmål vedrørende deres formueordning, hvilken lovgivning, der finder anvendelse på deres formueordning, og hvordan en afgørelse vedrørende deres formueforhold kan træffes i én medlemsstat og anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat.

I 2011 fremlagde Kommissionen to forslag, der havde til formål at skabe retssikkerhed for internationale par med hensyn til forvaltning og deling af deres aktiver i tilfælde af skilsmisse/separation eller den enes dødsfald. Et af forslagene vedrørte ægtefællers formueforhold og det andet registrerede pars formueforhold. Da disse forslag angik familieret, skulle de vedtages af Rådet i enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Efter forhandlinger, der stod på i flere år, konkluderede Rådet i december 2015, at der ikke kunne opnås enighed om vedtagelse af disse forslag inden for en rimelig tid.

18 medlemsstater (Sverige, Belgien, Grækenland, Kroatien, Slovenien, Spanien, Frankrig, Portugal, Italien, Malta, Luxembourg, Tyskland, Den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Østrig, Bulgarien, Finland og Cypern) har meddelt, at de ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde for så vidt angår internationale pars formueordninger for at gøre det muligt for de medlemsstater, der ønsker det, at gennemføre EU-lovgivning på området.

Som svar på disse anmodninger vedtog Kommissionen den 2. marts 2016 tre forslag: et forslag til Link åbner i nyt vindueRådets afgørelse om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, og to forslag til Rådets afgørelse om gennemførelse af det forstærkede samarbejde, den ene om Link åbner i nyt vindueægtefællers formueforhold og den anden om Link åbner i nyt vindueregistrerede partneres formueforhold.

Forslagene til de to forordninger indeholder regler for, hvilken medlemsstats domstole, der bør behandle sager vedrørende international pars formueforhold (værneting), hvilken lovgivning, der skal finde anvendelse i sådanne sager (lovvalg), og for, hvordan det sikres, at retsafgørelser og notardokumenter fra en medlemsstat anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat. Da de foreslåede forordninger vedrører forvaltningen af, og navnlig delingen af, det international pars aktiver ved skilsmisse/separation eller den enes død, er disse forordninger tæt forbundet med den gældende EU-retlige regulering af skilsmisse/separation og arveforhold.

Kommissionens forslag behandles nu af Rådet og af Europa-Parlamentet.

Medlemsstater, der endnu ikke deltager i det forstærkede samarbejde, kan når som helst tilslutte sig dette.

Hvis du har behov for oplysninger om medlemsstaternes lovgivning om ægtefællers og registrerede partneres formueforhold, så kontakt venligst den berørte medlemsstats myndigheder. Du kan også gå ind på Rådet for Notarer i Den Europæiske Unions hjemmeside Link åbner i nyt vinduehttp://www.coupleseurope.eu/da/home/.


Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 16/11/2017