Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Offentliggørelse af officielle meddelelser - Nederlandene


På hvilke websteder offentliggøres offentlige kundgørelser?

Disse kundgørelser offentliggøres på webstedet Link åbner i nyt vinduehttps://officielebekendmakingen.nl. De gamle meddelelser kan findes på webstedet Link åbner i nyt vinduehttps://zoek.officielebekendmakingen.nl.

Hvilke former for kundgørelser offentliggøres?

På de ovennævnte websteder offentliggøres alle de meddelelser, der indrykkes i de syv "Bekendmakingsbladen". I Staatsblad (statstidende) offentliggøres nye retsforskrifter og ændringer til sådanne. I Staatscourant offentliggøres også retsforskrifter samt korte meddelelser fra offentlige organer, når det kræves efter lovgivningen. I Tractatenblad offentliggøres traktater og andre internationale konventioner, som Nederlandene er del i. I Provinciaal blad, Gemeenteblad og Waterschapsblad offentliggøres korte meddelelser fra henholdsvis provinserne, kommunerne og vandtilsynsmyndighederne. Endelig offentliggøres i Blad gemeenschappelijke regelingen reglementer udstedt af sammenslutninger af forvaltningsorganer.

Hvilke organer offentliggør offentlige kundgørelser?

Alle organer, der er retligt forpligtet til at foretage sådanne kundgørelser.

Er der gratis adgang til de offentlige kundgørelser?

Ja, der er gratis adgang hertil.

Hvilke former for søgninger kan foretages?

På denne internetadresse Link åbner i nyt vinduehttps://officielebekendmakingen.nl kan man konsultere dagens meddelelser. Det er kun publikationen selv, der kan foretage en filtrering.

På hjemmesiden Link åbner i nyt vinduehttps://zoek.officielebekendmakingen.nl er det muligt at søge med søgeord i titlen eller teksten, og man kan filtrere ved hjælp af udgivelsesdato, publikation, ansvarligt organ og emne (med udgangspunkt i en udtømmende liste).

Fra hvilken dato har de offentlige kundgørelser været tilgængelige i elektronisk format?

Siden 1995.

Er det muligt at gemme søgningerne og få besked, når søgekriterierne er opfyldt?

Alle borgere kan abonnere gratis på en meddelelsestjeneste. Der er to typer.

Ved brug af standardmeddelelsestjenesten kan brugerne gemme en søgning. De modtager så en mail med et hyperlink til ethvert nyt dokument, der opfylder søgekriterierne.

Derudover tilbydes tjenesten "Berichten over uw buurt". Denne tjeneste gør det muligt for borgerne dagligt at modtage en mail, der indeholder en oversigt over de meddelelser fra de centrale myndigheder, der er relevante for deres eget kvarter. Deres "eget kvarter" kan afgrænses ved hjælp af et postnummer og en omkreds (målt i 100 meters afstand).

Er de offentlige kundgørelser frit tilgængelige som åbne data? I bekræftende fald: Hvor kan man finde registret og/eller de tekniske oplysninger?

Der er gratis adgang til de officielle meddelelser som åbne data via en SRU-grænseflade (SRU = Search/Retrieve via URL).

Brugervejledningen (og adressen) på denne tjeneste findes på adressen: Link åbner i nyt vinduehttps://www.koopoverheid.nl/documenten/instructies/2018/03/24/handleiding-open-data-webservice-van-overheid.nl---sru (udelukkende på nederlandsk).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/05/2019