Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Offentliggørelse af officielle meddelelser - Portugal


På hvilke(t) website(s) offentliggøres officielle meddelelser?

De offentliggøres på hjemmesiden for Portugals statstidende, Link åbner i nyt vindueDiário da República Eletrónico.

Hvilke typer meddelelser offentliggøres?

Der offentliggøres syv typer officielle meddelelser i Diário da República:

1. OFFICIELLE REGERINGSMEDDELELSER, DER OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 1

2. OFFICIELLE REGERINGSMEDDELELSER, DER OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 2

3. OFFICIELLE JURIDISKE MEDDELELSER, DER OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 2

4. FORFATNINGSDOMSTOLENS MEDDELELSER, DER OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 1

5. DOMME AFSAGT AF FORFATNINGSDOMSTOLEN OG REVISIONSRETTEN, DER OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 2

  • Link åbner i nyt vindueLov nr. 28/82 (forfatningsdomstolens opbygning, funktionsmåde og procedurer – konsolideret udgave på engelsk findes Link åbner i nyt vindueher)
  • Lov nr. 98/97 (revisionsrettens opbygning og procedurer)

6. DOMME AFSAGT AF FORFATNINGSDOMSTOLEN, HØJESTERET, DEN HØJESTE FORVALTNINGSDOMSTOL OG REVISIONSRETTEN, DER OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 1

7. MEDDELELSER FRA DEN HØJESTE FORVALTNINGSDOMSTOL, FORVALTNINGSDOMSTOLEN NORTE CENTRAL OG FORVALTNINGSDOMSTOLEN SUL CENTRAL, DER OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 1

Hvilke organisationers meddelelser offentliggøres?

Officielle statslige og retslige meddelelser fra nedenstående syv typer offentlige organisationer offentliggøres:

1. (OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 1):

Officielle regeringsmeddelelser fra udenrigsministeriet vedrørende instrumenter, der indgår i internationale aftaler og konventioner, i henhold til artikel 119, stk. 1, litra b), sidste punktum, i Den Portugisiske Republiks forfatning, samt artikel 3, stk. 2, litra b), sidste punktum, og artikel 8, stk. 1, litra s), i lov nr. 43/2014.

2. (OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 2):

  • Officielle regeringsmeddelelser om forvaltningsprocesser offentliggjort i statstidende, serie 2, jf. lov nr. 35/2014 (almindelig lov om ansættelse i den offentlige sektor) og ministeriel gennemførelsesbekendtgørelse nr. 145-A/2011.
  • Officielle regeringsmeddelelser om skift i vederlagskategori til den kategori, som følger umiddelbart efter den respektive oprindelige kategori, der omfatter løbende udøvelse af ledelsesfunktioner i den offentlige forvaltning i henhold til lov nr. 2/2004 (statut for den øverste ledelse af tjenester og organer i den centrale, regionale og lokale statsforvaltning).
  • Officielle regeringsmeddelelser om indledning af en disciplinærsag mod en medarbejder i den offentlige sektor, hvis opholdssted er ukendt, hvor denne anmodes om at indgive sit forsvar, og efterfølgende gennemførelse af den disciplinære sanktion i henhold til lov nr. 35/2014 (almindelig lov om ansættelse i den offentlige sektor).
  • Officielle regeringsmeddelelser om omorganisering af organer eller tjenester i form af nedlæggelse, sammenlægning og omstrukturering i henhold til lov nr. 35/2014 (almindelig lov om ansættelse i den offentlige sektor) og lovdekret nr. 200/2006 (generel ordning for nedlæggelse, sammenlægning og omstrukturering af offentlige tjenester og tilpasning af medarbejderstab).
  • Officielle regeringsmeddelelser om offentliggørelse af vedtægter for samarbejdsudvalg for medarbejdere i den offentlige forvaltning i henhold til lov nr. 35/2014 (almindelig lov om ansættelse i den offentlige sektor).
  • Officielle regeringsmeddelelser om systemet for beskyttelse af immaterielle kulturarvsgenstande, herunder sikringsforanstaltninger og juridiske beskyttelsesprocedurer, i henhold til lovdekret nr. 149/2015.
  • Officielle regeringsmeddelelser om beskyttelse og fremme af kulturarven (i henhold til lov nr. 107/2001) og systemet til klassificering og registrering af værdifulde kulturgenstande, samt regler for eksport, forsendelse, import og indførsel af kulturgenstande (i henhold til lovdekret nr. 148/2015).
  • Officielle regeringsmeddelelser om proceduren for klassificering af kulturelt værdifuld fast ejendom samt ordningen for beskyttede områder og den detaljerede beskyttelsesplan herfor i henhold til lovdekret nr. 309/2009).
  • Officielle regeringsmeddelelser om systemet for udnyttelse af vandressourcer i henhold til lovdekret nr. 226-A/2007.
  • Officielle regeringsmeddelelser om ejerskab til vandressourcer og procedure for afgrænsning af offentlige vandressourcer i henhold til lov nr. 54/2005 (som ændret ved lov nr. 78/2013 og lov nr. 34/2014 og lovdekret nr. 353/2007.
  • Officielle regeringsmeddelelser om rekruttering og udvælgelse af førskolelærere og undervisere i grund- og sekundærskole i overensstemmelse med lovdekret nr. 83-A/2014.
  • Officielle regeringsmeddelelser om selvbestemmelse, administration og forvaltning af førskoleklasser samt grund- og sekundærskoler henhold til lovdekret nr. 137/2012.
  • Officielle regeringsmeddelelser om forpligtelse til offentlig høring om udkast til forordninger med henblik på at indhente forslag og bidrag i henhold til forvaltningsloven, vedtaget ved lovdekret nr. 4/2015.
  • Officielle regeringsmeddelelser om delegation eller subdelegation af den delegerende eller subuddelegerende instans' beføjelser til den delegerede eller subdelegerede instans i overensstemmelse med forvaltningsloven vedtaget ved lovdekret nr. 4/2015.
  • Officielle regeringsmeddelelser om godkendelser af elektriske anlæg til produktion, transport, omdannelse, distribution eller brug af elektrisk energi i henhold til forordning om godkendelse af elektriske installationer, vedtaget ved Link åbner i nyt vinduelovdekret nr. 26852 af 30. juli 1936.
  • Officielle regeringsmeddelelser om lov om selskabsskat (Código do Imposto sobre o Rendimento das Pessoas Colectivas) og lov om personlig indkomstskat (Código do Imposto sobre o Rendimento das Pessoas Singulares).
  • Officielle regeringsmeddelelser om den øverste ledelse af tjenester og organer i den centrale, regionale og lokale statsforvaltning i henhold til lov nr. 2/2004.
  • Officielle regeringsmeddelelser om den øverste ledelse i bestyrelser i den indirekte statsforvaltnings offentlige institutioner i henhold til lov nr. 3/2004 (lov om offentlige Institutter).
  • Officielle regeringsmeddelelser om den direkte statsforvaltnings opbygning, struktur og funktionsmåde i henhold til lov nr. 4/2004.
  • Officielle regeringsmeddelelser om antallet af vælgere opført på valglisten i henhold til lov nr. 13/99 (retlige regler for valglister).
  • Officielle regeringsmeddelelser om sektoren for statsvirksomheder i henhold til lovdekret nr. 133/2013-A/2007.
  • Officielle regeringsmeddelelser om godkendelse og opløsning af portugisiske og udenlandske fonde, som udøver deres virke på det nationale område, i henhold til lov nr. 24/2012 (rammelov om fonde).
  • Officielle regeringsmeddelelser om sammensætning og opbygning af samt retlige rammer for regeringsmedlemmers kabinetter i henhold til lovdekret nr. 11/2012.
  • Officielle regeringsmeddelelser om sammensætning, organisatorisk struktur og retlige rammer for premierministerens kontor i henhold til lovdekret nr. 12/2012.
  • Officielle regeringsmeddelelser om godkendelse af arvinger til støtte fra de væbnede styrkers sikkerhedsfond i henhold til Link åbner i nyt vinduelovdekret nr. 42945 af 26. april 1960, som ændret ved Link åbner i nyt vinduelovdekret nr. 44331 af 10. maj 1962 og ved Link åbner i nyt vinduelovdekret nr. 434-G/82 af 29. oktober 1982.
  • Officielle regeringsmeddelelser om reform af de offentlige finanser i medfør af Link åbner i nyt vinduelovdekret nr. 498/72.
  • Officielle regeringsmeddelelser om lige rettigheder og pligter for brasilianske statsborgere bosiddende i Portugal i henhold til lovdekret nr. 154/2003.
  • Officielle regeringsmeddelelser om metrologisk kontrol af måleinstrumenter og -metoder, som anvendes til kommercielle, skatte- eller lønmæssige aktiviteter eller inden for sundhed, sikkerhed og energibesparelser, samt prøveanlæg i henhold til Link åbner i nyt vinduelovdekret nr. 291/90 af 20. september 1990 og Link åbner i nyt vindueministeriel gennemførelsesbekendtgørelse nr. 962/90 af 9. oktober 1990.

3. (OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 2):

  • Officielle retlige meddelelser om forvaltningssager i forbindelse med domstolenes opbygning og forvaltning, som offentliggøres i statstidende, serie 2.
  • Officielle retlige meddelelser om forvaltnings- og skattedomstolens (tribunal administrativo e fiscal) stævning af interesserede parter (eller interesserede modparter) i sager anlagt af sagsøger og offentliggjort i statstidende, serie 2, i overensstemmelse retsplejeloven for forvaltningsdomstolene.
  • Officielle juridiske meddelelser om overtrædelser af konkurrenceregler, som offentliggøres i statstidende, serie 2, i henhold til lov nr. 19/2012 (konkurrenceloven).

4. (OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 1):

  • Officielle retlige meddelelser om forpligtelse til at offentliggøre forfatningsdomstolens udtalelser i statstidende, serie 1, i henhold til Link åbner i nyt vinduelov nr. 28/82 (forfatningsdomstolens opbygning, funktionsmåde og procedurer; konsolideret udgave på engelsk fås Link åbner i nyt vindueher), og lov nr. 43/2014 (retsakters offentliggørelse, fastlæggelse og form).

5. (OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 2):

  • Afgørelser truffet af forfatningsdomstolen og revisionsretten, der i henhold til loven skal offentliggøres i statstidende, serie 2, i henhold til Link åbner i nyt vinduelov nr. 28/82 (forfatningsdomstolens opbygning, funktionsmåde og procedurer) og lov nr. 98/97 (revisionsrettens opbygning af og procedurer).

6. (OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 1):

7. (OFFENTLIGGØRES I STATSTIDENDE, SERIE 1):

  • Meddelelser fra den højeste forvaltningsdomstol, forvaltningsdomstolen Norte Central og forvaltningsdomstolen Sul Central, som skal offentliggøres i statstidende, serie 1, i henhold til princippet om parallelle eller identiske former for offentliggørelse, jf. artikel 81 i retsplejeloven for forvaltningsdomstolene: lov om stævning af interesserede parter (eller interesserede modparter) skal offentliggøres i samme serie i statstidende, hvori den anfægtede handling er offentliggjort.

Er der gratis adgang til officielle meddelelser?

Ja. I henhold til artikel 1 og 3 i lovdekret nr. 83/2016 (godkendelse af fri adgang for alle til Diário da República).

Hvilke typer søgninger kan der foretages?

Brugerne kan frit søge i alt, der er offentliggjort i serie 1 og 2 i Link åbner i nyt vindueDiário da República. Brugere kan bruge to søgekriterier:

  • Generiske søgninger (f.eks. Google), hvor man indtaster teksten i søgefeltet.
  • Avancerede søgninger, hvor brugeren bruger søgefelter efter eget valg.

Fra hvilken dato er de officielle meddelelser blevet tilgængelige i elektronisk format?

Den elektroniske udgave af Diário da República har været autentisk siden den 1. juli 2006, og offentliggørelser af retsakter deri er gyldige i enhver retlig henseende i henhold til artikel 1, stk. 5, i lov nr. 74/98 af 11. november 1998 (med senere ændringer og genudgivet ved lov nr. 43/2014 af 11. juli 2014).

Kan søgningerne gemmes og meddelelserne sendes, når kriterierne er opfyldt?

Ja. Brugere kan få adgang til Link åbner i nyt vinduestatstidendes hjemmeside og abonnere gratis på et dagligt nyhedsbrev ved at vælge forud definerede nøgleord eller offentliggørelser i søgefelterne og derefter modtage oplysninger, der opfylder deres kriterier.

Er de officielle meddelelser frit tilgængelige som åbne data? Hvor kan registret og/eller de tekniske oplysninger i så fald findes?

De officielle meddelelser er ikke tilgængelige som åbne data, da der endnu ikke er udarbejdet et register med alle oplysninger i et struktureret format med henblik på genbrug.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 31/10/2018