5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Save as PDF

Please note that the original language version of this page Dutch has been amended recently. The language version you are now viewing is currently being prepared by our translators.
Please note that the following languages: French have already been translated.


Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

Hvis det lokale politi konstaterer, at færdselsloven er blevet overtrådt, sender det en formular til ejeren af den bil, der er blevet noteret, for at finde ud af, hvem der kørte bilen på det pågældende tidspunkt. Anklagemyndigheden kan derefter, for at undgå at der bliver lagt sag an mod føreren af bilen (dig), give dig et bødeforlæg, således at du betaler et vist beløb via en bankoverførsel til skattemyndighederne (administration fiscale de la taxe ajoutée, de l'enregistrement et des domaines).

Hvis du betaler dette beløb, vil du ikke blive stillet for politiretten (tribunal de police) og derved risikere en større bøde og at skulle betale sagsomkostningerne. Bødeforlægget er imidlertid ensbetydende med, at du erkender at have overtrådt færdselsloven og er ansvarlig over for eventuelle ofre, hvis din overtrædelse har forårsaget skader for andre.

Hvem behandler disse overtrædelser?

Anklagemyndigheden ved politiretten kan foreslå disse forlig. Det er skattemyndighedernes afdeling for bødestraf, der administrerer de indbetalte beløb og informerer anklagemyndigheden om, at bøden er betalt.

Hvad er proceduren?

Bødeforlægget sendes anbefalet til overtræderen, eller det bliver afleveret personligt af en betjent. Betalingsfristen varierer fra 15 dage til 3 måneder, undtagelsesvis dog 6 måneder.

Hvilke sanktioner risikerer man?

Hvis du ikke betaler bøden eller nægter at modtage forlægget, indkalder anklagemyndigheden dig til politiretten, hvor du vil blive idømt en straf (bøde, fængsel, frakendelse af kørekort o.l.) i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

Hvis jeg kommer fra en anden medlemsstat, vil jeg så også blive idømt disse sanktioner?

Ja.

Hvordan?

Den betjent, der noterer dig for overtrædelsen, giver dig et bødeforlæg.

Hvis du nægter at modtage det, kan han kræve, at du betaler den ved lov fastsatte minimumsbøde med det samme, idet det noterede køretøj ellers kan blive beslaglagt.

Hvis du ikke accepterer bødeforlægget, vil det faste beløb, du betaler, blive tilbagebetalt eller fratrukket den bøde, du eventuelt idømmes i politiretten.

Hvordan behandles andre mindre forseelser?

Forseelser som manglende betaling af parkeringsafgift eller manglende renholdelse af offentlig ejendom administreres af den kommunale forvaltning. Betaler du ikke din bøde, kan du blive stillet for den lokale fredsdommer (juge de paix).

Med hensyn til overtrædelser i forbindelse med skatter og afgifter, sikkerhed ved fodboldkampe, jernbanetrafik og anden offentlig transport findes der specialiserede forvaltningsenheder, som er ansvarlige for opkrævning af administrative bøder. Der findes forskellige muligheder for at klage til en civildommer.

Vil disse overtrædelser blive opført på min straffeattest?

Domme for alvorlige overtrædelser af færdselsloven opføres på straffeattesten. Administrative bøder og bøder i forbindelse med lov om fodbold figurerer ikke på straffeattesten.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Sidste opdatering: 04/05/2012