Tiltaltes rettigheder i straffesager - Tjekkiet

Den originale sprogudgave af denne side tjekkisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Ifølge den tjekkiske forfatning kan du kun straffes i overensstemmelse med den gældende lovgivning og på den måde, der er fastlagt i de relevante love. Det drejer sig om Link åbner i nyt vinduestraffeloven, Link åbner i nyt vinduelov om retsforfølgning af unge lovovertrædereogLink åbner i nyt vinduelov om strafferetspleje, hvori der er fastsat regler om straffesager og særlige betingelser for udøvelse og håndhævelse af rettigheder.

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse. For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vindueFaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en strafbar handling, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.


Kort gennemgang af straffeprocessen

I det følgende gives en oversigt over de sædvanlige trin i en straffesag.

1.             Forberedende procedure

Den forberedende procedure udgør det første trin i straffesagen. Den består af to dele:

  • undersøgelsesfasen, hvor de myndigheder, der er ansvarlige for den del af straffeprocessen, der går forud for strafforfølgningen, iværksætter en række procedurer, og
  • efterforskningsfasen, dvs. strafforfølgningen fra det tidspunkt, hvor der rejses sigtelse, eller hvor sagen afsluttes på anden vis (se Link åbner i nyt vindueFaktablad 2)Link åbner i nyt vindue#Podstránka_2Link åbner i nyt vindue.

2.             Indledende forhandling om anklageskriftet

Under den indledende forhandling undersøger retten, om sagen blev tilstrækkelig belyst under den forberedende procedure, og om anklageskriftet giver grundlag for videre forfølgning. Retten tager også stilling til, om den har kompetence til at pådømme sagen.

3.             Selve retssagen

Under retssagen, der er den vigtigste del af straffeprocessen, gennemgås beviserne, og der træffes afgørelse i sagen. På dette trin i straffesagen afhøres den/de tiltalte og eventuelle vidner og den/de forurettede i retten. Retssagen er offentlig og mundtlig og foregår på tjekkisk. Hvis du ikke taler tjekkisk, har du ret til en tolk.

4.             Appelsagen

Tiltalte, tiltaltes familie, forsvareren, den offentlige anklager og den forurettede kan appellere sagen inden for otte dage. Hvis der er indgivet appel, efterprøver appelretten den afgørelse, retten i første instans har truffet.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke involverer sig i straffesager i de enkelte medlemslande og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning og inden sagen kommer for retten

  • Undersøgelse
  • Efterforskning
  • Varetægtsfængsling
  • Afgørelse under den forberedende procedure – tiltale
  • Fremskyndet forberedende procedure

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

  • Retssagen
  • Domme – den forurettedes rettigheder

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDet tjekkiske justitsministerium

Link åbner i nyt vindueDet tjekkiske indenrigsministerium

Link åbner i nyt vindueDet tjekkiske advokatsamfund

Link åbner i nyt vindueOplysninger om menneskerettigheder

Link åbner i nyt vindueJuridiske oplysninger for alle


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 03/07/2019

1 – Juridisk bistand

Dette faktablad fortæller dig, under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale. Det fortæller også, hvad en advokat kan gøre for dig.


Sådan finder du en advokat

Det er kun de advokater, der er opført i Link åbner i nyt vinduedet tjekkiske advokatsamfunds (CBA) register, der har ret til at forsvare personer i straffesager.

Hvis du har brug for en forsvarsadvokat, kan du kontakte Link åbner i nyt vinduedet tjekkiske advokatsamfund (eller henvende dig direkte til en af advokaterne i registretLink åbner i nyt vinduehttp://www.cak.cz/).

Hvad sker der, hvis jeg ikke vælger en advokat?

Hvis du ikke vælger en advokat, skal du forsvare dig selv.

I visse tilfælde skal du have en forsvarer, og retten vil beskikke en forsvarer for dig, hvis du ikke vælger én inden udløbet af en bestemt tidsfrist. Der kræves en forsvarer i følgende situationer:

  • hvis du er varetægtsfængslet eller indlagt på et sygehus
  • hvis din retsevne er begrænset
  • hvis du er flygtning
  • hvis du er under 18 år
  • hvis du er fysisk eller psykisk handicappet, og det er usikkert, om du er i stand til at forsvare dig selv tilstrækkelig effektivt
  • hvis du risikerer at blive idømt over fem års fængsel
  • hvis du er tilbageholdt, og der iværksættes en forenklet procedure over for dig
  • i sager, hvor du kan blive pålagt at gennemgå forebyggende medicinsk behandling (ud over alkoholafvænning)
  • i visse sager, der indeholder et udenlandsk element.

Hvem betaler for advokaten?

Tiltalte betaler selv for advokatens bistand. Hvis retten beskikker en advokat, er det staten, der betaler for forsvaret. Staten betaler også, hvis du har ret til fri proces.

Hvad koster det at have en advokat?

Betalingen for forsvarerens bistand fastsættes i den kontrakt, du indgår med din forsvarer, eller fremgår af Link åbner i nyt vinduelov om advokatsalærer (hvis du ikke har indgået en kontrakt).

Hvornår har du ret til fri proces?

Hvis du ikke har råd til at betale for en forsvarer, kan du søge om tilskud til retshjælp eller fri proces (under ét ”fri proces”). Ansøgningen behandles af en dommer eller af retsformanden ud fra de oplysninger, der foreligger om din økonomiske situation. Du kan søge om fri proces under den forberedende procedure (gennem den offentlige anklager) eller under retssagen.

Du kan få fri proces, selv om du ikke har søgt om det, hvis det fremgår af bevismaterialet, at der er behov for det.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLov om advokatsalærer


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 03/07/2019

2 – Mine rettigheder under efterforskningen af en forbrydelse, og før sagen kommer for retten


Hvilke faser indgår i en politiefterforskning?

Formålet med den forberedende procedure er at undersøge, om der er sket en overtrædelse af straffeloven, og at finde frem til den formodede gerningsmand (undersøgelsesfasen) samt at sikre beviser og forberede retssagen (efterforskningsfasen).

Den forberedende procedure iværksættes af politiet under tilsyn af den offentlige anklager, der vurderer, om proceduren er gennemført på korrekt vis.

Nogle foranstaltninger kan kun træffes af den offentlige anklager eller med dennes samtykke (f.eks. afslutningen af den forberedende procedure), mens andre foranstaltninger skal træffes af dommeren (f.eks. varetægtsfængsling af mistænkte, anholdelse, husundersøgelse og aflytning).

Klik på nedenstående links for at læse mere om de enkelte faser i den efterforskning, der finder sted forud for retssagen

Procedure forud for strafforfølgningen – undersøgelse (1)

Hvad er formålet med undersøgelsen?

For at klarlægge, hvilket strafbart forhold der er tale om, og hvem der har begået den, kan politiet:

  • optage rapport
  • indhente sagkyndige udtalelser
  • gennemgå dokumenter
  • søge efter genstande og gennemsøge gerningsstedet
  • registrere oplysninger, tage fingeraftryk, notere kropsmål og visitere mistænkte
  • foretage hurtige indgreb
  • tilbageholde mistænkte
  • iværksætte andre efterforskningsprocedurer efter behov.

Undersøgelsen afsluttes, ved at der træffes afgørelse om at indlede strafforfølgning mod en bestemt person, eller på andre måder (f.eks. ved henlæggelse, midlertidig henlæggelse eller udenretslig afgørelse).

Er der nogen tidsfrister, der skal overholdes i denne fase?

Undersøgelsen skal afsluttes inden for to, tre eller seks måneder afhængig af sagens alvor. Hvis det ikke er muligt at afslutte undersøgelsen, kan den offentlige anklager ændre eller forlænge tidsfristen, forudsat at det sker med en skriftlig begrundelse.

Hvad vil jeg få oplyst om det, der foregår?

Du vil ikke blive orienteret om, hvad der sker i denne fase. Det sker først, når du inddrages direkte i sagen.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Hvis du bliver bedt om at afgive forklaring om visse hændelser, skaffer politiet en tolk, der kan oversætte spørgsmålene, dine svar og den skriftlige rapport, før du underskriver denne.

Hvornår vil jeg få mulighed for at tale med en advokat?

Du kan bede en advokat om at være til stede, når du afgiver forklaring. Det er ikke obligatorisk, at der er en advokat til stede, og du vil ikke få beskikket en advokat, hvis du ikke har valgt at finde én selv. Du kan rådføre dig med advokaten, men ikke om, hvordan du skal svare på et spørgsmål, der allerede er blevet stillet. I denne fase skal du selv sørge for at få en tolk, der kan hjælpe dig og din advokat.

Vil jeg blive bedt om at give oplysninger? Bør jeg give oplysninger?

Politiet kan i denne fase bede dig om at afgive forklaring om de forhold, de er i færd med at undersøge. Du har pligt til at tale sandt. Du kan afstå fra at afgive forklaring, hvis du (eller en af dine nærmeste) risikerer at blive straffet på grund af dit udsagn. Du kan også afstå fra at afgive forklaring, hvis du er bundet af tavshedspligt.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Dit udsagn vil kun blive brugt til at afgøre, om der skal indledes strafforfølgning mod en bestemt person for en bestemt forbrydelse. Hvis der rejses straffesag, vil dit udsagn kun blive betragtet som en vidneforklaring, hvis det blev afgivet tidligt i sagen og ikke kunne gentages senere i forløbet. Det skal også være afgivet over for en dommer. Er det ikke tilfældet, skal du afgive forklaring igen under straffesagen (som hovedregel i retten).

Har jeg mulighed for at kontakte et familiemedlem eller en ven?

Hvis du beder om det, underretter politiet en af dine pårørende eller en ven om, at du er blevet tilbageholdt, forudsat at det ikke hindrer politiets efterforskning og ikke er forbundet med store vanskeligheder.

Kan jeg blive tilset af en læge, hvis jeg har brug for det?

Politiet sørger for, at du undersøges af en læge, der udsteder en erklæring om din helbredstilstand på det tidspunkt, hvor du bringes ind til afhøring eller tilbageholdes. Du vil blive løsladt med det samme, hvis lægen anmoder om det, og politiet vil ledsage dig til et sygehus, såfremt du har behov for det.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg kommer fra et andet land?

Du har ret til at kontakte din ambassade og føre private samtaler med en repræsentant for ambassaden på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen.

Jeg bor i et andet land. Er det nødvendigt, at jeg er til stede under efterforskningen?

Retten kan bestemme, at du skal afhøres, før du forlader landet, hvis det er nødvendigt for sagens opklaring og vil forhindre, at beviser går tabt. Du kan også blive afhørt, efter at du har forladt landet, hvis der rettes henvendelse herom til de relevante myndigheder i det land, hvor du bor.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Ikke i denne fase.

Vil jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Hvis det er nødvendigt, at du er til stede, vil du blive fremstillet for en dommer eller tilbageholdt. Hvis der ikke rejses sigtelse, eller hvis du ikke fremstilles for en dommer, der afsiger kendelse om varetægtsfængsling, inden for 48 timer efter, at du blev tilbageholdt, skal du løslades.

Må jeg forlade landet, mens efterforskningen står på?

Ja.

Vil jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker?

Hvis det er nødvendigt for at identificere dig eller for at kontrollere, om der findes spor fra forbrydelsen på din krop, eller hvis det kræves af bevismæssige årsager, kan der tages fingeraftryk, dna-prøver, blodprøver eller biologisk materiale fra dig, dine kropsmål kan blive noteret, og der kan foretages kropsvisitering eller lignende.

Hvis du gør fysisk modstand, kan den offentlige anklager give tilladelse til, at der anvendes tvang. Hvis du nægter, kan du pålægges en bøde på op til 50 000 CZK.

De oplysninger, der skaffes på denne måde, tilintetgøres, hvis de ikke længere er nødvendige for sagen eller for at forhindre, opspore og opdage kriminelle aktiviteter.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Hvis din tilståelse er troværdig, kan den danne grundlag for, at der indledes strafforfølgning eller træffes afgørelse efter en forenklet procedure.

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig, eller om andre beviser mod mig?

I denne fase af sagen vil du ikke få oplysning om vidner og andre beviser.

Vil der blive indhentet oplysninger om min straffeattest?

Ja, politiet vil rekvirere en kopi af din straffeattest.

Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2)

Hvad er formålet med denne fase?

I forbindelse med efterforskningen søger politiet efter beviser, der er vigtige for sagen, og undersøger disse beviser. Politiet søger efter beviser, der er til fordel eller ulempe for den sigtede.

Hvilken tidsfrist skal overholdes i forbindelse med en efterforskning?

Efterforskningen skal afsluttes inden for to, tre eller seks måneder afhængig af sagens alvor. Den offentlige anklager kan forlænge tidsfristen, forudsat at det sker med en skriftlig begrundelse, der fremlægges af politiet. Anklageren skal dog kontrollere begrundelsen i hvert enkelt tilfælde mindst en gang om måneden.

Politiet skal efterforske sagen så hurtigt som muligt. Er det til gene for dig, at efterforskningen trækker ud, kan du bede den offentlige anklager om at løse problemet. Hvis det er den offentlige anklager, der er skyld i forsinkelsen, kan du bede hans eller hendes overordnede om at løse problemet.

Den sigtede kan også søge om erstatning for ikke-økonomisk skade, der skyldes, at sagen er blevet forsinket, og om skadeserstatning. Retten tager hensyn til eventuelle forsinkelser i denne fase, når den udmåler straffen.

Hvad vil jeg få oplyst om det, der foregår?

Du vil modtage afgørelsen om at indlede strafforfølgning. Afgørelsen indeholder en beskrivelse af det forhold, du sigtes for, retsgrundlaget og begrundelsen. Du kan gøre indsigelse mod denne afgørelse inden for tre dage, hvorefter den offentlige anklager tager stilling til din indsigelse.

Du eller din forsvarer vil blive underrettet om efterforskningsprocedurerne, og du har ret til at deltage i disse procedurer gennem din forsvarer, stille spørgsmål til vidnerne og forelå bevismateriale. Du og din forsvarer kan nægtes indsigt i sagsakterne under efterforskningen, hvis der er legitime grunde til det.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

I undersøgelsesfasen vil du få en tolk, der kan tolke til et sprog, du taler, eller til dit modersmål, såfremt du ikke taler tjekkisk.

Du vil også få tilbudt en tolk i forbindelse med efterforskningen. I denne fase vil politiet give dig mulighed for at deltage og stille spørgsmål, hvis du ønsker det.

Du kan også bede om at få en skriftlig oversættelse af afgørelsen om at indlede strafforfølgning, kendelsen om varetægtsfængsling og kendelsen om betinget udsættelse af strafforfølgningen.

Hvornår vil jeg få mulighed for at tale med en advokat?

Du kan til enhver tid komme til at tale med en advokat, og samtalen sker i fortrolighed. Der stilles en tolk til rådighed, hvis advokaten anmoder om det. Du kan selv vælge en advokat (se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1).

Vil jeg blive bedt om at give oplysninger? Bør jeg give oplysninger?

Du har ret til at udtale dig om sagen, men kan også vælge ikke at sige noget.

Kan jeg gøre indsigelser mod politiefterforskeren, den offentlige anklager eller dommeren?

Du kan gøre indsigelse mod politiefterforskeren eller den offentlige anklager og mod referenten, den tilsynsførende, justitssekretæren, den sagkyndige, tolken og dommeren, hvis du mener, at de er forudindtagede, dvs. hvis du tror, at de har en personlig interesse i din sag eller et personligt forhold til en af parterne eller parternes repræsentanter og derfor ikke kan træffe uvildige afgørelser.

En person anses generelt også for at være forudindtaget, hvis han eller hun allerede har været inddraget i sagen i en anden sammenhæng. En dommer kan eksempelvis ikke træffe afgørelse om skyldsspørgsmålet og udmåle straffen, hvis han eller hun har afsagt kendelse om varetægtsfængsling, aflytning osv. under den forberedende procedure.

Indsigelsen behandles først af den person, som du har kritiseret for at være forudindtaget. Hvis du ikke er tilfreds med denne persons afgørelse, kan du klage over den inden for tre dage, hvorefter en overordnet myndighed vil træffe en afgørelse. Proceduremæssige afgørelser, der er truffet af en forudindtaget person, kan ikke anvendes i straffesagen.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Alt, hvad du siger, kan blive brugt til din fordel eller ulempe. Din forklaring i denne fase af sagen kan anvendes som bevismateriale.

Har jeg mulighed for at kontakte et familiemedlem eller en ven?

Politiet bestemmer, om du får mulighed for at kontakte din familie eller dine venner under undersøgelsen, tilbageholdelsen og anholdelsen. Hvis du er varetægtsfængslet, har du ret til at skrive breve (brevene læses af de tjekkiske fængselsmyndigheder, hvis du er i varetægtsfængsel for at undgå, at du påvirker vidner; de læses også af den offentlige anklager, der har beføjelse til at censurere dine breve).

Du har ret til at få besøg hver anden uge, mens du er i fængsel. Hvis du er varetægtsfængslet for at undgå, at du påvirker vidner, vil dine besøg blive overvåget.

Kan jeg blive tilset af en læge, hvis jeg har brug for det?

Hvis du er varetægtsfængslet, vil du blive tilset af fængselslægen, der har pligt til at sørge for, at du får den rette behandling. Hvis du bringes ind til afhøring eller tilbageholdes, kan du læse om dine rettigheder Link åbner i nyt vindue#Podstránka_1her.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg kommer fra et andet land?

Ja, du kan til enhver tid kontakte din ambassade. Alle møder med ambassadeansatte foregår i fortrolighed. Retten vil med dit samtykke oplyse konsulatet om, at du er blevet varetægtsfængslet.

Jeg bor i et andet land. Er det nødvendigt, at jeg er til stede under efterforskningen?

Din tilstedeværelse er ikke påkrævet, hvis undersøgelsen er afsluttet, og du ikke ønsker at være til stede under efterforskningen. Hvis der er risiko for, at du flygter, vil du blive varetægtsfængslet eller løsladt efter at have skrevet under på, at du vil møde op, når du bliver bedt om det.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Ja. Hvis betingelserne er opfyldt, og det ikke er i strid med loven, kan du blive udvist eller udleveret til strafforfølgning eller til at afsone din straf i et andet land.

Må jeg forlade landet, mens efterforskningen står på?

Ja, men du skal have en gyldig postadresse eller på anden måde være i kontakt med de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen. I modsat fald kan du blive anholdt og varetægtsfængslet.

Vil jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker? Kan jeg blive kropsvisiteret?

Ja, hvis det er nødvendigt, og du har i så fald pligt til det.

Kan mit hjem, mine forretningslokaler, min bil m.v. blive ransaget?

Ja, retten kan afsige kendelse om, at der skal foretages husundersøgelse. Andre former for ransagelse kan beordres af den offentlige anklager eller politiet.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Ja, i forbindelse med politiets undersøgelse.

Kan anklagen ændres inden retssagen?

Nej, det er kun den juridiske beskrivelse af anklagen, der kan ændres. Hvis du sigtes for andre forhold, skal det ske ved strafforfølgningens indledning.

Kan jeg blive tiltalt for en lovovertrædelse, jeg allerede er blevet tiltalt for i et andet medlemsland?

Ja. Det forudsætter dog, at strafforfølgningen i det andet medlemsland ikke har resulteret i en dom, er blevet udsat, afsluttet ved tiltrædelse eller forlig eller overdraget med henblik på efterprøvelse som en forseelse i stedet for en forbrydelse.

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig?

Du kan gennemgå sagsakterne for at se, hvem de er, og hvad de har sagt, og du eller din forsvarer kan være til stede, mens de afhøres. Du kan ikke få oplyst hemmelige vidners identitet.

Vil jeg få oplysning om andre beviser mod mig?

Ja, så snart du og din forsvarer får adgang til sagsakterne.

Vil der blive indhentet oplysninger om min straffeattest?

Ja.

Varetægtsfængsling (3)

Vil jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Hvis der er rejst sigtelse mod dig, kan du varetægtsfængsles.

Du skal fremstilles for en dommer med begæring om varetægtsfængsling inden for 48 timer efter, at du er blevet tilbageholdt, eller 24 timer efter, at du er blevet anholdt. Dommeren bestemmer, om du skal varetægtsfængsles eller ej.

Varetægtsfængsling er kun mulig, hvis:

  • der er risiko for, at du flygter for at undgå at blive retsforfulgt eller straffet (undgå varetægtsfængsling)
  • der er risiko for, at du vil vanskeliggøre efterforskningen, f.eks. ved at påvirke vidner (varetægtsfængsling af hensyn til efterforskningen), eller
  • der er risiko for, at du vil afslutte den forbrydelse, du er gået i gang med, eller begå en ny forbrydelse (forebyggende varetægtsfængsling).

Hvis betingelserne for varetægtsfængslingen ikke er opfyldt eller ikke længere er opfyldt, træffer den offentlige anklager afgørelse om, at du løslades.

Du skal også løslades, når den tidsfrist, der er fastsat i loven, udløber. Ved varetægtsfængsling af hensyn til efterforskningen er tidsfristen på tre måneder. Ved varetægtsfængsling, der sker for at undgå flugt og forbrydelser, er tidsfristen på et år, hvis strafferammen giver mulighed for fængsel i op til fem år, to år, hvis der er mulighed for fængsel i længere tid, tre år for særligt grove forbrydelser og fire år, hvis forbrydelsen kan udløse en særlig streng straf.

Det er dog kun en tredjedel af disse tidsfrister, der gælder for den forberedende procedure. De resterende to tredjedele gælder for retssagen.

Det vurderes løbende, om betingelserne for din varetægtsfængsling stadig er opfyldt. Anklageren skal dog træffe en ny afgørelse, når du har været varetægtsfængslet i tre måneder, og når der er gået 30 dage, efter at der er rejst tiltale. Det samme gælder, når der er gået tre måneder, efter at den tidligere afgørelse er trådt i kraft.

Hvordan kan jeg blive løsladt fra varetægt?

Du kan altid anmode om at blive løsladt fra varetægt fjorten dage efter, at den sidste afgørelse om varetægtsfængsling trådte i kraft. Du kan imidlertid til enhver tid bede om at blive løsladt, hvis du kan angive andre årsager til det.

Du har ret til at foreslå, at varetægtsfængsling, der sker for at undgå flugt og forbrydelser, erstattes af:

  • et skriftligt tilsagn om, at du vil afholde dig fra kriminalitet og møde op i retten, når du bliver bedt om det
  • et pengebeløb (kaution), der fastsættes af retten
  • tilsyn, der foretages af en tilsynsførende
  • en garanti, der stilles af en berørt borgergruppe eller anden troværdig person.

I forbindelse med varetægtsfængsling, som sker for at undgå visse forbrydelser, der er angivet i loven, er løsladelse mod kaution er ikke tilladt. Kautionen skal stilles af en anden person end den sigtede.

Afgørelse under den forberedende procedure - tiltale (4)

Hvad er formålet med denne fase?

I denne fase afsluttes efterforskningen af straffesagen, og den offentlige anklager beslutter med henblik på det videre forløb:

  • at overdrage sagen til en anden myndighed
  • at indstille strafforfølgningen
  • at indstille strafforfølgningen på visse betingelser
  • at acceptere et forlig eller
  • at rejse tiltale mod dig ved retten.

Hvad vil jeg få oplyst om det, der foregår?

Du vil få udleveret den offentlige anklagers afgørelse eller anklageskriftet. Du har ret til at gøre indsigelse mod:

  • at der anlægges sag mod dig
  • at strafforfølgningen udsættes
  • at strafforfølgningen udsættes på visse betingelser, og
  • at der indgås forlig.

Den øverste offentlige anklager træffer afgørelse om din indsigelse.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler tjekkisk?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Hvornår vil jeg få mulighed for at tale med en advokat?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Skal jeg stadig være varetægtsfængslet, eller vil jeg blive løsladt?

Hvis betingelserne for varetægtsfængsling stadig er opfyldt, eller hvis de gældende tidsfrister for varetægtsfængsling ikke er udløbet, ændrer det intet ved fængslingen, at der er rejst tiltale.

Kan anklagen ændres inden retssagen?

Anklagen og den offentlige anklagers afgørelse i denne fase skal være baseret på de faktiske omstændigheder, der var årsag til, at der blev rejst tiltale. Den juridiske beskrivelse kan imidlertid ændres, hvis den offentlige anklager finder det nødvendigt.

Kan jeg blive dømt og pålagt en straf, uden at sagen kommer for retten?

I mindre alvorlige sager kan dommeren udstede en strafferetlig kendelse, hvori der tages stilling til skylds- og straffespørgsmålet, uden at sagen behandles i retten.

Du kan ved denne kendelse idømmes:

  • betinget fængselsstraf eller husarrest i op til et år
  • samfundstjeneste
  • forbud mod visse aktiviteter i op til fem år
  • en bøde
  • forbud mod ophold i op til fem år
  • udvisning i op til fem år
  • eller en lignende straf.

Hvis du ikke gør indsigelse mod kendelsen inden for otte dage efter modtagelsen, træder den i kraft og kan håndhæves. Hvis du har gjort indsigelse inden fristen udløb, eller det ikke er muligt at afsige en kendelse, indledes der en retssag. Se Link åbner i nyt vindueFaktablad 3.

Vil jeg få oplysning om de beviser, der foreligger mod mig?

Anklageskriftet indeholder det bevismateriale, som den offentlige anklager vil fremlægge under retssagen. Yderligere beviser kan findes i sagsakterne eller fremkomme under retsforhandlingerne.

Vil der blive indhentet oplysninger om min straffeattest?

De vil allerede indgå i sagen.

Fremskyndet forberedende procedure (5)

Formålet med denne fase

Hvis en mistænkt pågribes på gerningsstedet for en forbrydelse, som han eller hun kan idømmes mindre end tre års fængsel for, eller hvis det er sandsynligt, at sagen kan komme for retten inden for to uger, kan der iværksættes en fremskyndet procedure.

I forbindelse med denne procedure oplyser politiet den mistænkte om den strafbare handling, som han eller hun mistænkes for at have begået, uden at indlede strafforfølgning. Slutter den fremskyndede forberedende procedure inden for to uger, kan den offentlige anklager indgive begæring til retten om, at gerningsmanden idømmes en straf.

Hvad vil jeg få oplyst om det, der foregår?

Du vil senest under afhøringen få oplyst, hvilken forbrydelse du mistænkes for at have begået. Du vil få oplyst, hvilke rettigheder du har.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Ja, der vil være en tolk til stede, som kan tolke til et sprog, du taler, eller til dit modersmål. Den skriftlige begæring om straf vil blive oversat.

Hvornår vil jeg få mulighed for at tale med en advokat?

Når som helst, hvis du har valgt en advokat. Hvis du ikke løslades, efter at du er blevet afhørt, og du ikke har en advokat, beskikker retten én til dig.

Vil jeg blive bedt om at afgive oplysninger? Bør jeg afgive oplysninger?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Det kan svække din stilling, og du kan blive dømt skyldig.

Har jeg mulighed for at kontakte et familiemedlem eller en ven? Kan jeg blive tilset af en læge, hvis jeg har brug for det?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg kommer fra et andet land?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Jeg bor i et andet land. Er det nødvendigt, at jeg er til stede under efterforskningen?

Hvis du er blevet løsladt, behøver du ikke være til stede. Det er imidlertid en god idé, at du holder dig i kontakt med de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen, og angiver en gyldig postadresse, således at dit fravær ikke opfattes som en flugt, som du kan straffes for.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Ja, hvis retten dømmer dig til at blive udvist.

Vil jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Hvis betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt, vil du blive fængslet. Se Varetægtsfængsling (3).

Vil jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker? Kan der blive tale om kropsvisitering? Kan mit hjem, mine forretningslokaler, min bil m.v. blive ransaget?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Ja, i forbindelse med den indledende undersøgelse, eller når retten behandler sagen efter en fremskyndet procedure.

Kan anklagen ændres inden retssagen?

Der kan ikke tilføjes nye faktiske omstændigheder. Det er dog muligt at ændre retsgrundlaget.

Kan jeg blive tiltalt for en lovovertrædelse, jeg allerede er blevet tiltalt for i et andet medlemsland?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig? Vil jeg få oplysning om andre beviser mod mig?

Ja, når du får adgang til sagsakterne (som regel ved indledningen af den fremskyndede retsprocedure) eller i forbindelse med undersøgelsesprocedurerne, såfremt du er til stede.

Vil der blive indhentet oplysninger om min straffeattest?

Ja.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLov om strafretspleje

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Link åbner i nyt vindueJuridiske oplysninger for alle


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 03/07/2019

3 – Mine rettigheder under retssagen

Dette faktablad beskriver dine rettigheder under retssagen.


Grundlæggende rettigheder

Under en straffesag har du ret til:

  • at forvente, at de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen, arbejder så hurtigt som muligt og tager fuldt hensyn til dine rettigheder og grundlæggende friheder
  • at forlange, at de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen, sørger for, at der ikke er rimelig tvivl om de faktiske omstændigheder, som er vigtige for, at der kan træffes en rigtig afgørelse. De skal vurdere de beviser, der er til fordel og ulempe for dig, lige grundigt
  • at få oplysninger om dine rettigheder af de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen, og få mulighed for at udøve disse rettigheder fuldt ud
  • at udtale dig om alle anklagepunkter mod dig og om de beviser, de bygger på
  • at nægte at udtale dig
  • at gennemgå dokumenter, få udskrifter og tage noter og kopier for egen regning
  • at deltage i forhandlingerne under retssagen og i de offentlige retsmøder, der afholdes i forbindelse med en appel
  • at komme med et afsluttende indlæg under retssagen og under det offentlige retsmøde i forbindelse med appellen samt at indgive en afsluttende begæring
  • at fremlægge faktiske omstændigheder og beviser til støtte for dit forsvar
  • at indgive begæringer (om undersøgelse af beviser og beslutningsmetoder) og fremsætte anmodninger
  • at anvende retsmidler (som regel en klage, appel, kritik eller ekstraordinær begæring om genoptagelse af sagen, klage over et lovbrud samt en appel)
  • at vælge en forsvarer (hvis du ikke vælger én selv, kan det gøres af et familiemedlem eller af en anden person, der er involveret i sagen) og rådføre dig med ham eller hende, uanset om det sker i forbindelse med foranstaltninger, som den myndighed, der er ansvarlig for straffesagen, er alene om at træffe
  • at føre private samtaler med din forsvarer, hvis du er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf
  • at kræve, at din forsvarer er til stede, når du afhøres, og at han eller hun deltager i andre dele af den forberedende procedure
  • at anvende dit modersmål eller et andet sprog, som du taler, over for de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen, hvis du har oplyst, at du ikke taler tjekkisk.

Retssagen

Indledende forhandling om anklageskriftet

Hvis der er fremlagt et anklageskrift, undersøges det af retsformanden, som tager stilling til, om der kræves en indledende forhandling, eller om sagen kan berammes.

I forlængelse af den indledende forhandling om anklageskriftet kan retten træffe afgørelse om:

  • at der skal tages stilling til rettens kompetence
  • at sagen skal overdrages til en anden myndighed (hvis der kan være tale om en forseelse i stedet for en forbrydelse mv.)
  • at indstille strafforfølgningen
  • at udsætte strafforfølgningen
  • at hjemvise sagen til den offentlige anklager med henblik på yderligere efterforskning
  • at udsætte strafforfølgningen på visse betingelser eller acceptere et forlig.

Hvor vil retssagen blive afholdt?

Afhængig af det strafbare forholds grovhed vil sagen i første instans blive behandlet af den underret eller regionale domstol, der har kompetence på det sted, hvor den strafbare handling blev begået, det sted, hvor tiltalte bor, eller det sted, hvor den strafbare handling blev opdaget.

Vil retssagen være offentlig?

Ja, retssagen er offentlig. I visse tilfælde vil den dog blive behandlet for lukkede døre.

Hvem træffer afgørelse i sagen?

Der træffes afgørelse af et dommerpanel eller en enkelt dommer.

Kan jeg gøre indsigelse mod dommeren?

Ja, se Link åbner i nyt vindueFaktablad 2.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Formålet med retssagen er kun at tage stilling til den handling, der er beskrevet i anklageskriftet. Hvis det viser sig, at du har foretaget andre ulovlige handlinger, kan det dog besluttes under den indledende forhandling om anklageskriftet eller ved retssagens afslutning, at sagen skal hjemvises til den offentlige anklager med henblik på yderligere efterforskning.

De nye påstande angives i det ændrede anklageskrift. Retten kan bestemme, at du skal straffes mildere eller hårdere for den handling, som du er anklaget for, end den offentlige anklager har foreslået.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne under retssagen?

Selv om du erklærer dig skyldig, vil retten undersøge og vurdere forklaringerne fra de personer, der vidner til fordel for dig.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Se afsnittet om Link åbner i nyt vinduegrundlæggende rettigheder i indledningen af dette faktablad. Hertil kommer en række særlige rettigheder, der finder anvendelse i visse processituationer.

Er det nødvendigt, at jeg er til stede under retssagen? Kan retssagen finde sted, selv om jeg ikke er til stede?

Retssagen kan finde sted, selv om du udebliver, men ikke hvis:

  • du er varetægtsfængslet
  • du afsoner en fængselsstraf
  • sagen vedrører et strafbart forhold, som du kan blive idømt mere end fem års fængsel for. Du behøver imidlertid heller ikke at være til stede under en sådan retssag, hvis du har anmodet retten om at afsige udeblivelsesdom.

I de tilfælde, hvor du har pligt til at lade dig forsvare (seLink åbner i nyt vindue Faktablad 1), kan retssagen ikke finde sted, uden at forsvareren er til stede.

Hvis jeg bor i et andet medlemsland, kan jeg så deltage via en videokonference?

Det er ikke muligt at deltage i en retssag på denne måde.

Vil jeg være til stede under hele retssagen?

Du vil være til stede under hele retssagen. Du behøver ikke at deltage i procedurer, der finder sted uden for retssagens rammer, men du eller din forsvarer har ret til at deltage i dem, hvis du ønsker det.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke forstår, hvad der foregår?

Ja, se afsnittet om Link åbner i nyt vinduegrundlæggende rettigheder i indledningen af dette faktablad.

Skal jeg have en advokat?  Vil jeg få tildelt en advokat? Kan jeg skifte advokat?

Det fremgår af lov om strafferetspleje, i hvilke tilfælde du skal have en forsvarer. Se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1.

Har jeg lov til at udtale mig under retssagen, og har jeg pligt til det?

Du har ret til et forsvar under retssagen, dvs. ret til at forsvare dig selv eller til at gøre brug af en forsvarer. Retten vil under hele retssagen give dig eller din forsvarer mulighed for at udtale jer om alle processuelle tiltag, der iværksættes. Du behøver ikke at udnytte din ret til at forsvare dig selv, og du kan nægte at udtale dig.

Hvad er konsekvenserne, hvis jeg ikke taler sandt under retssagen?

Tiltalte har ikke pligt til at tale sandhed i retten. Hvis du bevidst kommer med urigtige oplysninger for at få andre strafforfulgt, risikerer du imidlertid at blive tiltalt for injurier efterfølgende.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Du har ret til at udtale dig om beviserne og foreslå yderligere beviser eller foreslå beviser, der støtter dit forsvar.

Du vil få mulighed for at komme med et afsluttende indlæg, hvori du tager stilling til bevismaterialet, efter at de enkelte bevismidler er blevet undersøgt.

Hvilke former for beviser kan jeg fremlægge til støtte for min egen sag og under hvilke omstændigheder?

Ud over at afgive forklaring kan du foreslå beviser, der vil kunne afkræfte eller mildne din skyld. Der kan bl.a. være tale om afhøring af vidner, anfægtelse af beviser, identificering af vidner, rekonstruktion på gerningsstedet, indkaldelse af sagkyndige, skriftligt bevismateriale, eftersøgninger osv.

Du kan opfordre retten til at undersøge disse beviser. Retten afgør selv, om den vil følge denne opfordring. Når retsformanden har fastslået, at bevismaterialet er fyldestgørende, kan der ikke fremlægges flere beviser i forbindelse med retssagen.

Kan jeg bruge en privatdetektiv til at skaffe beviser?

Det er muligt at gøre brug af en privatdetektiv. Detektiven skal imidlertid handle inden for lovens rammer, for at de beviser, der skaffes, kan anvendes under retssagen. Privatdetektiven må ikke påvirke vidnerne.

Kan jeg få vidner til at tale min sag?

Du kan foreslå, at en bestemt person afhøres, hvis du mener, at den pågældendes forklaring vil gavne din sag, men du må ikke påvirke vidnet.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Der vil muligvis blive taget hensyn til dine tidligere straffe i forbindelse med strafudmålingen, forudsat at de er af nyere dato.

Hvad sker der ved retssagens afslutning?

Retssagen kan afsluttes på følgende måder:

  • sagen kan hjemvises til den offentlige anklager med henblik på yderligere efterforskning
  • sagen kan overdrages til en anden myndighed, hvis der kan være tale om en forseelse i stedet for en forbrydelse. strafforfølgningen kan indstilles
  • strafforfølgningen kan indstilles på visse betingelser, eller der kan indgås forlig
  • retten kan kende tiltalte skyldig eller frikende den pågældende.

Domme – den forurettedes rettigheder

Hvilken straf kan jeg få?

Ifølge lov om strafferetspleje kan du idømmes følgende straf, hvis du har begået en strafbar handling:

  • fængselsstraf i form af en ubetinget eller betinget dom eller en betinget dom med krav om tilsyn (medmindre andet er bestemt i loven). Du kan også idømmes en særlig streng straf i form af fængsel i 20-30 år eller derover eller livsvarigt fængsel
  • husarrest
  • samfundstjeneste
  • konfiskation af fast ejendom
  • bøde
  • konfiskation af genstande eller andre aktiver
  • forbud mod visse aktiviteter
  • forbud mod ophold
  • forbud mod deltagelse i sportslige, kulturelle eller andre sociale aktiviteter
  • fratagelse af ærestitler eller hæderstegn
  • militær degradering
  • udvisning.

Hvilken rolle har offeret (den forurettede) under domsforhandlingen?

Offeret, dvs. den forurettede, som har lidt person- eller tingsskade eller anden skade på grund af en forbrydelse, har ret til:

  • at lade sig repræsentere af en stedfortræder; hvis den forurettede godtgør, at han eller hun ikke har tilstrækkelige midler, kan der tilbydes gratis retshjælp fra en advokat
  • at indgive begæringer om yderligere beviser
  • at gennemgå sagsakterne
  • at deltage i retssagen og i det offentlige retsmøde i forbindelse med en appel
  • at udtale sig om sagen, før den afsluttes
  • hvis den forurettede har ret til skadeserstatning ifølge loven, og tiltalte kendes skyldig, kan den forurettede anmode retten om at pålægge tiltalte at betale erstatning. Anmodningen skal fremsættes forud for bevisførelsen
  • hvis tiltalte eller den dømte kan være til fare for den forurettede og kommer på fri fod, skal den forurettede i god tid advares om, at den pågældende er blevet løsladt eller er flygtet, og om lignende forhold.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Link åbner i nyt vindueDen offentlige straffelov

Link åbner i nyt vindueBistand til ofre for forbrydelser


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 03/07/2019

4 – Mine rettigheder efter retssagen


Kan jeg appellere afgørelsen?

Ja, du kan appellere dommen i din sag, hvis der var fejl i de konklusioner, som har direkte betydning for dig. Du kan appellere en fældende dom, straffen og/eller den tilkendte erstatning, eller du kan appellere alle de konklusioner, retten i første instans har draget. Du skal indgive appel:

  • skriftligt
  • til den ret, der har afsagt dommen
  • senest otte dage efter fremsendelse af domsudskriften (hvis udskriften både fremsendes til dig og til din forsvarer, beregnes tidsfristen fra den sidste af de to fremsendelsesdatoer).

Det skal fremgå af appelskriftet, hvilke punkter i dommen, du anfægter, og hvilke specifikke mangler dommen og/eller de foregående procedurer er behæftet med. Du kan også indgive appel uden at angive konkrete anbringender ved at fremsætte en begæring til retsformanden i retten i første instans, hvori du anmoder ham eller hende om at forlænge fristen for fremførelse af de konkrete anbringender.

Hvilke appelanbringender kan jeg fremføre?

Du kan indgive appel, hvis du mener, at en konklusion i dommen, som har direkte betydning for dig, er forkert, eller hvis der mangler en bestemt konklusion i dommen. Du kan også basere din appel på nye faktiske omstændigheder og beviser.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer dommen?

Dommen træder ikke i kraft og/eller kan ikke fuldbyrdes, før appelretten har truffet sin afgørelse. Hvis du er varetægtsfængslet, vil du ikke automatisk blive løsladt, bare fordi du har appelleret dommen.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor appellen behandles?

Retten i første instans undersøger, om dit appelskrift indeholder alle de oplysninger, der kræves. Hvis det ikke er tilfældet, vil retten bede dig og din forsvarer om at udbedre disse mangler, inden der er gået fem dage (otte dage, hvis du ikke har en forsvarer, og retsformanden henvender sig direkte til dig).

En kopi af appelskriftet og de anbringender, der er fremført, vil blive udleveret til de øvrige parter i sagen, og alle sagsakter vil blive fremlagt for appelretten.

Den øverste regionale domstol behandler appelsagen, når dommen er afsagt af en underret, og højesteret behandler appelsagen, når dommen er afsagt af en regional domstol.

Efter de indledende forhandlinger i appelretten fremlægges den appellerede dom og en redegørelse for sagen.

Herefter fremlægger du dit appelskrift og begrunder det. Hvis hverken du selv eller din forsvarer er til stede, vil retsformanden gøre det.

Dernæst fremfører den offentlige anklager og alle, der kan være direkte berørt af appelrettens afgørelse, deres argumenter.

Når de forskellige synspunkter er blevet præsenteret, gennemgår appelretten det bevismateriale, der er nødvendigt for at tage stilling til appellen, medmindre det vil tage så lang tid at gennemgå dette materiale, at det vil svare til at gentage det arbejde, retten i første instans har gjort.

Appelretten kan:

  • afvise appellen (hvis appellen ikke er rimelig, eller den er indgivet for sent eller indgivet af en person, der ikke er berettiget til det, e.l.), hvilket altid skal ske under et offentligt retsmøde
  • afvise appellen (hvis indholdet ikke opfylder de krav, der stilles til en appel)
  • afbryde strafforfølgningen
  • ophæve den appellerede dom eller en del af den og:
  • beslutte, at der skal tages stilling til rettens kompetence
  • overdrage sagen til en anden myndighed
  • indstille strafforfølgningen (hvis retten i første instans allerede burde have gjort det)
  • afbryde strafforfølgningen (hvis retten i første instans allerede burde have gjort det).

Den kan også ophæve den appellerede dom på grund af grundlæggende procedurefejl:

  • fejl i dommen (uklarheder, utilstrækkelige konklusioner i sagen)
  • tvivl om, hvorvidt konklusionerne er korrekte, eller behov for at fremlægge bevismaterialet igen
  • overtrædelse af straffelovens bestemmelser
  • utilstrækkelig straf
  • forkert afgørelse om den forurettedes rettigheder.

Når appelretten har ophævet dommen, kan den:

  • hjemvise sagen til retten i første instans
  • pådømme sagen, hvilket skal ske ved et offentligt retsmøde, eller
  • indstille strafforfølgningen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke får medhold i min appel?

Medmindre det er anklageren, der har appelleret dommen, må appelretten ikke træffe en afgørelse, der forringer din situation.

Hvornår er dommen endelig?

Hvis appelretten ikke hjemviser sagen til retten i første instans, afslutter den sagen med en afgørelse, der bliver endelig på det tidspunkt, hvor den træffes. Førsteinstansrettens dom bliver også endelig, hvis den ikke appelleres med det samme.

Når dommen er trådt i kraft, kan du indgive:

  • ekstraordinær appel
  • begæring til justitsministeren om at indgive klage om lovbrud til højesteret
  • ansøgning om tilladelse til at genoptage sagen.

Får jeg erstatning, hvis den første afgørelse ophæves?

Du kan søge justitsministeriet om erstatning i henhold til Link åbner i nyt vinduelov om skade forvoldt af en offentlig myndighed.

Hvis jeg får medhold i min appel, vil dommen så fortsat være registreret?

Dommen registreres først, når den bliver endelig. Når en fældende dom bliver endelig, indføres den i strafferegistret. Hvis du iværksætter et ekstraordinært retsmiddel og får medhold, slettes oplysningerne.

Jeg kommer fra et andet medlemsland. Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland efter retssagen?

Ja, du kan blive udvist og afsone din straf i hjemlandet, hvis du mangler at afsone mindst fire måneder.

Den relevante myndighed i det pågældende land skal begære dig udvist, og udvisningen skal være i overensstemmelse med de forfatningsmæssige regler og krav og med de internationale konventioner om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Retten kan også beordre dig udvist, hvis du kendes skyldig.

Kan jeg klage over beslutningen om at sende mig tilbage til mit hjemland?

Du kan klage over beslutningen, når du har modtaget en indkaldelse til afsoning. Du har mulighed for at appellere udvisningsdommen.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

Du kan ikke blive stillet for retten igen i dette eller andre medlemslande, medmindre der gives tilladelse til at genoptage sagen.

Vil oplysninger om anklagepunkterne og/eller dommen blive indført i min straffeattest?

Ja, strafferegistret indeholder oplysninger om domstolenes afgørelser. Domstolene sørger for, at disse oplysninger indføres i registret. Oplysningerne opbevares i 100 år regnet fra den dag, hvor du er født.

Hvis dommen er blevet slettet, vil oplysningerne ikke optræde i strafferegistret. Du kan bede om at få en udskrift fra registret. Dommen kan – afhængig af dens omfang – slettes, når de tidsfrister, der er fastsat i loven, er udløbet. Det kan ske 1-15 år efter, at straffen er fuldbyrdet.

Oplysningerne registreres, uden at du har givet tilladelse til det.

Kan jeg gøre indsigelse mod, at oplysningerne opbevares?

Du kan anlægge en forvaltningssag ved den kommunale domstol i Prag.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen offentlige straffelov

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 03/07/2019

5 ­­– Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser


En ”forseelse” defineres i Link åbner i nyt vinduelov om forseelser som en adfærd, der tilsidesætter eller er til fare for samfundets interesser, og som udtrykkeligt betegnes som en forseelse i denne eller en anden lov.

De relevante definitioner findes i lov om forseelser og i Link åbner i nyt vindueforvaltningsloven og benyttes i sager om forseelser.

Hvordan behandles overskridelse af fartgrænser, manglende overholdelse af parkeringsregler og lignende forseelser?

Overtrædelser af færdselsloven behandles af den kommunale myndighed.

Den kommunale myndighed behandler følgende forseelser og tildeler følgende sanktioner:

  • Ved overskridelse af fartgrænserne pålægges der normalt en bøde på mellem 1 000 og 10 000 CZK afhængig af, hvor stor overskridelsen er. Der kan også nedlægges kørselsforbud i en periode på 1-12 måneder.
  • For andre færdselsforseelser udgør bøden alt efter omstændighederne mellem 1 500 og 10 000 CZK. Der kan nedlægges kørselsforbud i op til et år.
  • Hvis Link åbner i nyt vinduefærdselsloven overtrædes, og der sker en ulykke, der forvolder en anden persons død eller tilskadekomst, medfører det en bøde på mellem 25 000 og 50 000 CZK og kørselsforbud i 1-2 år.

Hvilken procedure anvendes ved behandling af forseelser?

Bødeforelæg

Bødeforelæg anvendes ved mindre alvorlige forseelser, hvor der ikke er tvivl om skyldsspørgsmålet, og hvor en advarsel ikke er tilstrækkelig. Hvis du er villig til at betale en lavere bøde, kan det ske ved, at en myndighed, der fører kontrol med trafikken, (eller politiet) udsteder en færdselsbøde på stedet.

Almindelige forseelsessager

Forseelser behandles administrativt. Sagen indledes ved, at forseelsen anmeldes af en statslig myndighed, politiet, en kommunal myndighed, en juridisk person eller en borger.

Den kommunale myndighed kan overdrage sagen til en anden myndighed, inden behandlingen går i gang. Hvis det fremgår af de faktiske omstændigheder, at der er tale om forbrydelse, overdrages sagen til den offentlige anklager.

Du bliver part i sagen, når du sigtes for en forseelse. Den forurettede er også part i sagen, hvis der kan blive tale om erstatning for skader, der er sket som følge af forseelsen. Ejeren af en genstand eller ting, der er blevet konfiskeret eller kan blive det (f.eks. ejeren af et køretøj), er også part i sagen.

Du sigtes for forseelsen, så snart der træffes proceduremæssige foranstaltninger over for dig.

Du har ret til:

  • at udtale dig om alle de forhold, du sigtes for, og om de beviser, der er fremført om disse forhold
    • at nægte at udtale dig
    • at anfægte de faktiske omstændigheder og fremlægge beviser til støtte for dit forsvar
    • at indgive begæringer
    • at træffe afhjælpende foranstaltninger.

Der afholdes et møde, og den kommunale myndighed udarbejder en rapport. Du vil få stillet spørgsmål under mødet, og du vil kunne udnytte dine rettigheder (se ovenfor). Rapporten kommer til at indgå i sagen. Den kommunale myndighed vil bede dig om at gennemgå dokumenterne i sagen, før den træffer sin afgørelse. Du har ret til at udtale dig om disse dokumenter.

Behandlingen af en forseelse afsluttes:

  • når den indstilles af de årsager, der er anført i Link åbner i nyt vinduelov om forseelser (f.eks. fordi der ikke er tale om en forseelse, du ikke har begået den pågældende forseelse, eller sanktionen vil være ubetydelig i forhold til en anden straf, som du vil blive pålagt i forbindelse med en straffesag), eller
  • når der træffes afgørelse om, at du er skyldig i forseelsen, og du pålægges en sanktion.

Kan borgere fra andre medlemslande forfølges for disse forseelser?

Borgere fra andre medlemslande kan forfølges på samme måde som tjekkiske statsborgere.

Kan jeg klage?

Du har fuld klageret. Du kan imidlertid ikke klage over en bøde, der tildeles i forbindelse med et bødeforelæg.

Hvis du har klaget over en afgørelse, kan den ikke fuldbyrdes, før en overordnet myndighed har behandlet klagen.

Du skal indgive klage til den administrative myndighed (som regel kommunen) senest femten dage efter, at du er blevet underrettet om afgørelsen.

Kommer denne type lovovertrædelser til at fremgå af min straffeattest?

Nej.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueOvertrædelser af færdselsloven


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 03/07/2019