Tiltaltes rettigheder i straffesager - Danmark

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller sigtet for en lovovertrædelse, der skal behandles i retten. For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en strafbar handling, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.


Kort gennemgang af straffeprocessen

I det følgende gives en oversigt over de sædvanlige trin i en straffesag.

  • Politiet efterforsker alle straffesager, herunder foretager afhøringer.
  • Hvis politiet har en mistanke om, at du har begået noget strafbart, vil du blive sigtet. Det giver dig nogle grundlæggende rettigheder, f.eks. mulighed for advokatbistand i alvorligere sager.
  • Politiet tager stilling til, om du skal anholdes.
  • I alvorligere sager vil du efter forelæggelse af sagen for en dommer kunne blive varetægtsfængslet, mens sagen efterforskes.
  • Når sagen er færdigefterforsket, bliver den sendt til anklagemyndigheden, som beslutter, om sigtelsen skal frafaldes, eller om sagen skal føres videre.
  • Hvis anklagemyndigheden vil føre sagen videre, kan det ske ved udarbejdelse af et bødeforlæg, et anklageskrift eller en retsmødebegæring.
  • Straffesager afgøres i byretten som første instans. Antallet af dommere afhænger af sagens alvor samt spørgsmålet om, om du kan erkende dig skyldig eller ej.
  • Rettens dom kan normalt appelleres til landsretten, hvorefter der sker en helt ny behandling af sagen, eller sådan at landsretten alene tager stilling til den udmålte straf.
  • Du vil kunne få erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, hvis sagen mod dig bliver opgivet, eller du bliver frifundet.
  • Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager spørgsmål om afsoning af straf.

Nærmere oplysninger om de forskellige trin og dine rettigheder findes i faktabladene. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Reglerne om straffesagens gang både under efterforskningen, behandlingen hos anklagemyndigheden og i retten er samlet i retsplejeloven.

Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler for Grønland og Færøerne.

Også efter Lissabontraktaten har Danmark et retsforbehold og deltager derfor ikke på lige fod med de andre medlemsstater i det retlige samarbejde. Du skal i hvert enkelt tilfælde undersøge, om en EU-retsakt på det retlige område er gældende i Danmark.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke involverer sig i straffesager i de enkelte medlemslande og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Sigtelse, herunder afhøring
  • Anholdelse (herunder den europæiske arrestordre)
  • Grundlovsforhør og varetægtsfængsling
  • Tvangsindgreb
  • Tiltalespørgsmålet
  • Forsvarets forberedelse af retssagen

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetsvæsenets opbygning

Link åbner i nyt vindueRegeldatabase

Link åbner i nyt vindueFind en advokat

Link åbner i nyt vindueAfsoning:


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/08/2019

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt, at du får uafhængig juridisk rådgivning, hvis du på en eller anden måde er involveret i en straffesag. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand. De fortæller også, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad forklarer, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.


Sådan finder du en advokat

Du har ret til at lade dig repræsentere ved en advokat, som du selv vælger. Advokaten skal have møderet for de danske domstole. Der findes en oversigt over alle danske advokater Link åbner i nyt vindueher. Her vil du også kunne se, om advokaten er specialiseret inden for f.eks. strafferet, skatteret eller andet, som du finder relevant for din sag.

Justitsministeriet har ved hver enkelt af de danske domstole udpeget en kreds af lokale advokater, som har særlig erfaring med at føre straffesager. Der er tale om uafhængige advokater, som har deres egne private firmaer. Retten vil kunne give dig en liste over disse advokater. Såfremt du ikke selv har udtrykt ønske om en bestemt advokat, vil du få en advokat fra denne liste i de situationer, hvor advokatbeskikkelse er obligatorisk, som f.eks. hvis politiet vil have dig varetægtsfængslet.

Betaling for advokatbistand

Hvis retten har beskikket dig en advokat, er udgangspunktet, at det offentlige betaler udgiften til advokaten. I forbindelse med rettens afgørelse af sagen, fastsætter retten størrelsen af honoraret til advokaten. Det sker efter nogle takster, som anvendes af domstolene i alle straffesager, hvor der er beskikket en advokat, uanset om det er en advokat, som du selv har valgt.

Retten tager også stilling til, hvem der i sidste ende skal betale udgiften til advokaten. Hvis du bliver dømt, må du regne med selv at skulle udrede denne udgift til det offentlige (den danske stat). Staten vil søge at få beløbet betalt i det omfang, du har mulighed for at betale.

Hvis du bliver frifundet, eller hvis afgørelsen bliver væsentlig mildere end forudset af anklagemyndigheden, vil det offentlige typisk blive pålagt endeligt at betale udgiften til advokat. Domstolen kan også vælge at lade det offentlige betale en del af udgiften til advokat. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der har været forgæves retsmøder, som ikke skyldes dine forhold.

Spørgsmålet om størrelsen af salæret til advokaten og den endelige hæftelse for betalingen af dette kan appelleres til landsretten inden 14 dage efter afgørelsen.

Der kan ikke søges fri proces til advokatbistand i straffesager, ligesom en sådan bistand normalt ikke vil være omfattet af retshjælpsforsikringer.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetsplejelovens kapitel 66

Link åbner i nyt vindueOversigt over advokater i Danmark


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/08/2019

2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning


Hvilke stadier indgår i en politiefterforskning?

Efterforskningen af straffesager foretages af politiet. Politiet kan efterforske en sag typisk som følge af en anmeldelse af, at en person har været udsat for f.eks. vold eller tyveri, eller fordi politiet eller en borger har pågrebet en person i færd med at udføre et strafbart forhold.

Sigtelse

Politiets efterforskning vil indledningsvis rette sig mod at konstatere, om der er begået noget strafbart, og om mistanken kan rettes konkret mod en eller flere personer, så der er grundlag for en sigtelse. Politiet vil i den forbindelse typisk gerne afhøre den mistænkte.

Anholdelse

Politiet kan tilbageholde den mistænkte.

Grundlovsforhør og varetægtsfængsling (herunder den europæiske arrestordre)

Såfremt politiet ønsker at frihedsberøve den mistænkte af hensyn til sagens efterforskning eller andet, skal den mistænkte fremstilles i retten inden 24 timer fra anholdelsen, så spørgsmålet kan forelægges for en dommer.

Tvangsindgreb

Ud over afhøring af den mistænkte og eventuelle vidner har politiet forskellige muligheder for at skaffe oplysninger under efterforskningen ved tvangsindgreb, f.eks. ransagninger, overvågning af telekommunikation, telefonaflytning mv. En stor del af disse tvangsindgreb skal forelægges retten til godkendelse, inden de foretages.

Tiltalespørgsmålet

Formålet med politiets efterforskning er at skaffe oplysninger, så anklagemyndigheden kan tage stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen. Hvis der ikke er tilstrækkelige beviser for, at en mistænkt har begået noget strafbart, henlægger anklagemyndigheden sagen.

Politi og anklagemyndighed er på lokalt niveau under den samme ledelse, og anklagemyndigheden vil derfor ofte blive inddraget på et tidligt stadium af sagen, også i efterforskningens tilrettelæggelse.

Forsvarets forberedelse af retssagen

Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger om forsvarerens adgang til at få indsigt i og påvirke efterforskningen.

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Klik på et af de følgende links for at få nærmere oplysninger om dine rettigheder på de forskellige stadier af sagen.

Sigtelse, herunder afhøring (1)

Hvorfor bliver jeg sigtet?

Du bliver sigtet, fordi politiet har en så stærk mistanke om, at du har begået et strafbart forhold, at politiets efterforskning fremover vil rette sig mod dig og ikke en tilfældig anden person.

Hvad betyder det, at jeg bliver sigtet?

At du bliver sigtet betyder, at du får en beskrivelse af, hvilken lovovertrædelse politiet mener, du har begået. Politiet skal oplyse, hvilken bestemmelse du sigtes for at have overtrådt. Du får gennem en forsvarer ret til at følge med i efterforskningen i sagen, ligesom du i mere alvorlige sager får ret til at få en forsvarer beskikket.

Hvorfor vil politiet afhøre mig?

Politiet vil afhøre dig, for at få be- eller afkræftet mistanken om, at du har begået noget strafbart. Politiet bruger din forklaring i den videre efterforskning. Senere bruger anklagemyndigheden din forklaring til at vurdere, om sagen f.eks. kan afgøres som en tilståelsessag.

Hvor og hvornår kan politiet afhøre mig?

Der gælder ikke særlige regler om, hvor og hvornår politiet kan afhøre dig. Afhøringen skal gennemføres et sted, hvor du ikke udsættes for en unødig krænkelse. Politiet skal være tilbageholdende med at opsøge dig på din arbejdsplads. Afhøringen vil typisk starte på gerningsstedet. I mange tilfælde vil politiet tage dig med eller bede dig komme på politistationen for en mere detaljeret afhøring.

Hvad sker der, hvis jeg ikke taler det lokale sprog?

Hvis du ikke forstår sproget, har du ret til en tolk, som kan tolke til dit eget sprog. Politiet vil sørge for at skaffe en tolk til dig, og du behøver ikke at udtale dig, før tolken er kommet.

Skal jeg udtale mig til politiet?

Du skal oplyse dit navn, din adresse og din fødselsdato til politiet. Du er ikke forpligtet til at udtale dig om andet. Du har ikke pligt til at tale sandt. Politiet skal inden afhøringen oplyse dig om disse rettigheder. Det afhænger af den konkrete sag og sigtelsens alvor, om det er en fordel, at du udtaler dig til politiet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du vil svare på spørgsmål, bør du drøfte dette med din forsvarer.

Får jeg adgang til at tale med en forsvarer?

Du har ret til at tale med en forsvarer, som du selv vælger, inden du tager stilling til, om du vil lade dig afhøre i sagen. Hvis du ikke selv kender en forsvarer, vil politiet forsøge at kontakte en.

Forsvareren har ret til at være til stede under afhøringen, men må ikke rådgive dig om besvarelsen af konkrete spørgsmål.

Kan jeg kontrollere, at politiet har forstået min forklaring rigtigt?

Politiet skal nedskrive din forklaring. Du må læse eller få oplæst rapporten og komme med dine bemærkninger til den. Du bestemmer selv, om du vil underskrive rapporten. Mange forsvarere fraråder det i tilfælde, hvor du ikke forstår sproget.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Hvis du har sagt noget, som kan skade dig under din sag, kan politiet bruge oplysningen under efterforskningen. Politirapporten er som udgangspunkt ikke et bevismiddel, som kan bruges under afgørelsen af din sag. Anklageren kan spørge nærmere ind til det, som står i rapporten. Skiftende forklaringer kan skade din troværdighed.

Anholdelse (2)

Hvorfor bliver jeg anholdt?

Du kan blive anholdt, når politiet med rimelig grund mistænker dig for at have begået noget strafbart, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at du begår yderligere strafbare forhold, for at sikre din tilstedeværelse eller for at hindre, at du taler med andre. Du kan også anholdes på anmodning fra en anden medlemsstat efter den europæiske arrestordre.

Kan politiet anholde mig i alle slags sager?

Du kan ikke blive anholdt, hvis det vil være et uforholdsmæssig alvorligt indgreb. Det vil f.eks. være meget sjældent, at du bliver anholdt, hvis du er mistænkt for en lovovertrædelse, som kun kan give en mindre bøde.

Hvor foregår anholdelsen?

Anholdelsen foregår normalt på den lokale politistation. Du vil normalt blive hensat i en ventecelle, indtil politiet kan foretage afhøring af dig (se Link åbner i nyt vindueSigtelse, herunder afhøring (1)).

Kan jeg blive tilset af en læge, hvis jeg har brug for det?

Såfremt du er syg, er kommet til skade eller er meget påvirket af alkohol eller stoffer, har du ret til at blive tilset af en læge. Du bør gøre politiet opmærksom på, at du har behov for at se en læge, også hvis du har brug for særlig medicin.

Kan jeg kontakte en advokat?

Du har som anholdt ret til at kontakte en advokat efter eget valg, inden du tager stilling til, om du vil afhøres af politiet. I visse tilfælde kan politiet nægte dig en bestemt advokat. Dette spørgsmål kan indbringes for retten.

Både politiet og din advokat skal fortælle dig om muligheden for at få en forsvarer beskikket, og hvem som skal betale for forsvareren.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg kommer fra et andet land?

Er du udenlandsk statsborger, har du ret til at kontakte dit lands ambassade. Politiet kan hjælpe dig med at kontakte ambassaden.

Har jeg mulighed for at kontakte min familie?

Du har ret til at orientere din familie eller arbejdsgiver om, at du er anholdt. Politiet kan nægte dig dette, hvis de konkrete omstændigheder i sagen giver grundlag for at tro, at det vil kunne besværliggøre efterforskningen. Politiet kan selv forestå orienteringen af din familie.

Hvor længe kan jeg være anholdt?

Du skal løslades, så snart grunden til din anholdelse ikke længere er til stede. Hvis du ikke er løsladt inden for 24 timer, skal du i retten (grundlovsforhør), hvor en dommer skal afgøre, om du skal løslades, om anholdelsen skal opretholdes i op til tre gange 24 timer, eller om du skal varetægtsfængsles (Link åbner i nyt vindueGrundlovsforhør og varetægtsfængsling (3)).

Hvornår kan en anholdelse udstrækkes ud over 24 timer?

Hvis dommeren efter sagens behandling i et grundlovsforhør ikke finder, at der er tilstrækkelige oplysninger til at kunne tage stilling til, om der skal ske varetægtsfængsling, kan anholdelsen opretholdes i tre gange 24 timer fra afslutningen af det første retsmøde.

Grundlovsforhør og varetægtsfængsling (3)

Hvorfor bliver jeg varetægtsfængslet?

Du bliver varetægtsfængslet, fordi politiet skønner det nødvendigt, at du frihedsberøves indtil videre, eller så længe efterforskningen pågår. Du kan også blive varetægtsfængslet for at sikre din tilstedeværelse med henblik på udlevering til en anden medlemsstat efter den europæiske arrestordre.

Hvem bestemmer, om jeg skal varetægtsfængsles?

Det er en dommer, som bestemmer, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Inden dommeren tager stilling til politiets ønske, afholdes der et retsmøde (grundlovsforhør). I dette retsmøde vil anklageren redegøre for politiets opfattelse af sagen, ligesom du har ret til at afgive din forklaring. Dommeren bestemmer, om du kan varetægtsfængsles, men ikke, om du er skyldig i sagen.

Kan jeg blive varetægtsfængslet i alle slags sager?

Du kan blive varetægtsfængslet, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Politiet skal kunne begrunde, hvorfor de mistænker dig for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 18 måneder eller derover.
  • En mulig straf skal være på mere end 30 dages fængsel.
  • Politiet skal kunne overbevise dommeren om, at det er nødvendigt, at du ikke er på fri fod, så længe sagen efterforskes, fordi:
  • du vil unddrage dig straffen
  • der er grund til at tro, at du vil fortsætte med at begå samme slags lovovertrædelser
  • der er grund til at tro, at du på fri fod vil vanskeliggøre efterforskningen
  • lovovertrædelsen i sig selv er så grov, at det ville virke stødende på andre, hvis du fik lov til at være i frihed, mens sagen behandles.

Du kan i sjældne tilfælde undgå varetægtsfængsling, selvom betingelserne er opfyldt, hvis en fængsling vil være særligt belastende for dine personlige forhold. Det er vigtigt, at du gør din forsvarer opmærksom på sådanne forhold.

Hvor foregår grundlovsforhøret?

Grundlovsforhøret foregår i den lokale ret. Du vil normalt blive hensat i en ventecelle, indtil du kommer ind i retslokalet.

Skal jeg udtale mig under grundlovsforhøret?

Du er hverken forpligtet til at udtale dig eller til at tale sandt. Det afhænger af den konkrete sag og sigtelsens alvor, om det er en fordel, at du udtaler dig i retten. Du bør drøfte med din forsvarer, om du skal afgive forklaring.

Får jeg adgang til at tale med en forsvarer?

Du vil få beskikket en forsvarer af retten. Hvis du ikke ønsker en bestemt advokat, vil retten beskikke den advokat, som har vagt den pågældende dag. Se nærmere i Link åbner i nyt vinduefaktablad 1.

Du har ret til at gennemgå sagen med forsvareren inden retsmødet. Hvis forsvareren og du ikke taler samme sprog, har du ret til at få bistand af en tolk. Forsvareren varetager dine interesser i retsmødet og har ret til at stille dig spørgsmål.

Kan jeg kontrollere, at retten har forstået min forklaring rigtigt?

Dommeren noterer det væsentligste indhold af din forklaring i en retsbog. Du vil få oplæst forklaringen for at sikre, at den er rigtigt forstået.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Din forklaring i retten vil kunne anvendes som bevis under sagen.

Hvor længe kan jeg være varetægtsfængslet?

Dommeren bestemmer i retsmødet, om du skal løslades eller fængsles. I få tilfælde bestemmer dommeren, at din anholdelse skal opretholdes i tre gange 24 timer (se Link åbner i nyt vindueAnholdelse (2)).

Hvis du bliver fængslet, fastsætter dommeren en frist på maksimalt fire uger. Det betyder, at du enten skal løslades inden fristen, eller at din sag på ny skal forelægges for en dommer for at sikre, at betingelserne for fortsat fængsling er opfyldt. Der er ikke nogen absolut frist for, hvor længe du kan fængsles. Det afhænger af sagens karakter.

Du skal løslades, så snart grunden til din varetægtsfængsling ikke længere er til stede.

Hvad er isolation?

Politiet ønsker nogle gange, at du skal fængsles i isolation, sådan at du ikke får kontakt til andre fanger i arresten. Du kan også kun ringe til eller skrive sammen med andre under overvågning af politiet. Det er dommeren, som træffer bestemmelse om isolation.

Kan jeg appellere afgørelsen om varetægtsfængsling og isolation?

Afgørelsen om fængsling og isolation kan indbringes for landsretten. Det vil normalt ske mundtligt i det retsmøde, hvor sagen behandles.

Kan jeg undgå varetægtsfængsling ved at aflevere mit pas eller betale kaution?

Loven åbner mulighed for, at fængsling kan undgås ved at deponere pas eller betale kaution. Det sker dog sjældent i praksis.

Tvangsindgreb (4)

Politiet har under efterforskningen mulighed for at skaffe oplysninger ved brug af forskellige tvangsindgreb, hvoraf nogle er beskrevet nedenfor.

Kan politiet tage mine fingeraftryk og et fotografi af mig?

Politiet kan tage dine fingeraftryk og et fotografi af dig, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Du er mistænkt for en lovovertrædelse, og indgrebet er nødvendigt af hensyn til efterforskningen.
  • Du er med rimelig grund mistænkt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf på fængsel i 18 måneder eller derover.

Kan politiet sikre dna eller blodprøve fra mig?

Politiet kan sikre dna eller blodprøve fra dig, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Der er en begrundet mistanke om, at du har gjort dig skyldig i en lovovertrædelse, som kan medføre straf på fængsel i 18 måneder eller derover, og indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.
  • Der kan udtages blodprøve, hvis indtagelse af spiritus eller euforiserende stoffer indgår i gerningsindholdet.

Kan politiet undersøge mig og mit tøj?

Politiet kan undersøge dit ydre og dit tøj under samme betingelser, som når der tages fotografier.

Kan politiet undersøge min mobiltelefon eller min bil?

Politiet kan undersøge din mobiltelefon for at konstatere dit telefonnummer og telefonens nummer (IMEI-nummer) og din bil under følgende betingelser:

  • Du er med rimelig grund mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale.
  • Ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.

Kan politiet undersøge min bolig?

Politiet kan undersøge din bolig under følgende betingelser:

  • Du er med rimelig grund mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale.
  • Ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.
  • Lovovertrædelsen kan medføre fængselsstraf.
  • Politiet kan sandsynliggøre, at man ved en ransagning kan finde beviser i sagen eller genstande, som politiet af andre grunde må tage i bevaring.

Hvem træffer bestemmelse om et tvangsindgreb?

Retten træffer afgørelse om, hvorvidt der kan foretages ransagning af din bolig. Hvis der er frygt for, at et bevis vil forsvinde, hvis ransagningen ikke gennemføres straks, kan politiet gennemføre ransagningen uden at have indhentet en ransagningskendelse. Den skal forelægges for retten inden for 24 timer. Hvis du giver skriftligt samtykke til ransagningen af din bolig, kan beslutningen om ransagning også foretages af politiet.

Politiet træffer beslutning om optagelse af fingeraftryk, personfotografi, dna og blodprøver. Politiet træffer også bestemmelse om ransagning af mobiltelefon, bil mv.

Kan jeg klage?

Hvis du er uenig i den efterforskning, som politiet har foretaget, kan spørgsmål herom indbringes for retten.

Rettens afgørelser om ransagning og spørgsmål om efterforskningens tilrettelæggelse kan indbringes for landsretten.

Kan jeg forlange, at politiet destruerer de optagne fingeraftryk, fotografier, dna-spor og blodprøveresultater?

Hvis anklagemyndigheden afslutter sagen, eller hvis du bliver frifundet, skal politiet destruere fotografiet af dig. Fingeraftryk og dna-spor kan fortsat opbevares, men skal slettes, når der er gået en vis tid fra optagelsen.

Kan jeg søge erstatning?

Hvis du har været udsat for frihedsberøvelse eller et tvangsindgreb, som efterfølgende viser sig at være uberettiget, har du som udgangspunkt krav på erstatning for det uberettigede indgreb. Rigsadvokaten udsender hvert år en meddelelse om de takster, som anvendes ved fastsættelsen af størrelsen af erstatningen.

Tiltalespørgsmålet (5)

Når politiet har færdiggjort efterforskningen, afleveres sagen til anklagemyndigheden, som tager stilling til, hvad der skal ske.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Hvis du under efterforskningen har erkendt dig skyldig i de væsentligste punkter i sagen, vil anklagemyndigheden ofte forsøge at få sagen afgjort som en tilståelsessag.

Hvad er et anklageskrift?

Anklageskriftet danner baggrund for behandlingen af sagen i retten. Anklageskriftet skal angive de bestemmelser i loven, som man mener, du har overtrådt, samt en beskrivelse af, hvordan det er foregået. Beskrivelsen skal være så præcis, at du har mulighed for at tilrettelægge dit forsvar.

Kan jeg blive tiltalt for andet end det, som jeg er sigtet for?

Anklagemyndigheden udarbejder anklageskriftet. Hvis anklagemyndigheden vurderer sagen anderledes end politiet, kan tiltalen godt være efter andre bestemmelser end det, som du har været sigtet for.

Kan der tilføjes nye anklagepunkter?

Anklagemyndigheden skal søge at samle alle dine verserende sigtelser, så du kan få en samlet afgørelse. Der kan derfor komme nye forhold med i anklageskriftet, hvis du på flere tidspunkter har været sigtet for noget strafbart.

Der gælder særlige regler, hvis du er udleveret til Danmark i henhold til den europæiske arrestordre eller en udleveringsaftale. Hvis nye forhold søges inddraget, må du drøfte dette med din forsvarer.

Kan anklagepunkterne ændres inden retssagen?

Et anklageskrift kan ændres eller udvides ved udarbejdelse og forkyndelse af et nyt anklageskrift, frem til behandlingen af sagen i retten er begyndt.

Hvis anklageren mener, at et forhold skal vurderes strengere end i anklageskriftet, vil det kun kunne ske, hvis anklageskriftet ændres af statsadvokaturen. Du skal i så fald have besked inden en frist på to måneder.

Når behandlingen af sagen i retten er begyndt, er der meget snævre rammer for, hvad der kan ændres i anklageskriftet. Det er retten, der afgør, om en ændring kan ske.

Kan jeg blive tiltalt for en lovovertrædelse, som jeg allerede er blevet tiltalt for i et andet medlemsland?

Det kan ikke udelukkes, at du kan blive tiltalt for noget, som du er tiltalt for i et andet land. Du kan dog ikke blive dømt for noget, som du er dømt eller frifundet for i et andet land.

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig?

Anklagemyndigheden skal indlevere anklageskriftet til retten samtidig med en bevisfortegnelse, hvor navne på vidner oplyses. Din forsvarer vil få tilsendt en kopi af denne liste. Du har som udgangspunkt krav på at få oplyst identiteten på vidnerne.

Forsvarets forberedelse af sagen (6)

Hvilket grundlag har jeg og min forsvarer at forberede sagen på?

Din forsvarer får som udgangspunkt løbende sendt kopi af de rapporter, som politiet udarbejder under efterforskningen. Du har som udgangspunkt ret til at gennemgå materialet. Forsvareren må kun udlevere en kopi af materialet til dig med tilladelse fra politiet.

Har jeg ret til at gøre mig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt?

Politiet kan give forsvareren forbud mod at gøre dig bekendt med noget af sagens materiale, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til fremmede magter eller sagens oplysning. Et sådant forbud kan kun gives i alvorlige sager og kun, indtil du har afgivet forklaring under behandlingen af sagen i retten.

Hvem bestemmer, om jeg kan se alt materialet?

Politiet fremsender materialet og bestemmer, om der skal være pålæg på hele eller dele af sagen. Politiets afgørelse kan indbringes for retten, som tager stilling til spørgsmålet.

Kan jeg deltage i alle retsmøder under sagen?

Du har som udgangspunkt ret til at overvære alle retsmøder, hvor der skal tages stilling til din eventuelle varetægtsfængsling, eller hvor der skal foretages afhøring af medgerningsmænd eller vidner forud for hovedforhandlingen.

Retten kan på politiets anmodning bestemme, at du skal udelukkes fra at overvære retsmøderne. Du skal i så fald gøres bekendt med, hvad der skete i retsmødet. Retten kan afskære dig fra disse oplysninger. Senest når du har afgivet forklaring i forbindelse med afgørelsen af sagen, skal du have oplysning om, hvad der skete i det retsmøde, som du ikke kunne overvære.

Kan min forsvarer deltage i alle retsmøder under sagen?

Forsvareren har ret til at deltage i alle retsmøder under sagen. Det gælder også de retsmøder, hvor retten skal tage stilling til, om der kan iværksættes aflytninger, foretages ransagninger eller andre tvangsindgreb, som kræver rettens forudgående godkendelse.

Kan min forsvarer deltage i politiets efterforskning?

Forsvareren skal orienteres om og har ret til at deltage i den del af efterforskningen, der kan tjene som bevis ved afgørelsen af din sag. Det vil f.eks. være konfrontationsparader, rekonstruktioner mv.

Kan min forsvarer selv foretage efterforskning?

Din forsvarer vil normalt bede politiet om at foretage yderligere efterforskning, hvis I mener, at politiet har undladt at indsamle oplysninger, som taler til din fordel. Hvis politiet ikke ønsker at foretage en sådan efterforskning, kan spørgsmålet om dette indbringes for retten, der kan pålægge politiet at foretage relevant efterforskning.

Din forsvarer kan også vælge selv at foretage efterforskning. Det sker dog sjældent i praksis. Hvis din forsvarer selv foretager efterforskning i sagen, må forsvareren ikke modarbejde politiets efterforskning, og forsvarerens egen efterforskning skal ske med respekt for de advokatetiske regler.

Kan min forsvarer indkalde vidner til retten?

Din forsvarer kan bede om, at bestemte vidner indkaldes. Hvis anklagemyndigheden er uenig i dette, afgør retten, om vidneførslen kan anses for relevant.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetsplejeloven

Link åbner i nyt vindueDna-profilregisterloven

Link åbner i nyt vindueRigsadvokaten

Link åbner i nyt vindueLov om udlevering af overtrædere


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/08/2019

3 – Mine rettigheder under retssagen


Hvor vil retssagen blive afholdt?

Retssagen afholdes i den lokale byret og er offentlig. Hvis du har tilstået forbrydelsen, vil sagen blive søgt afgjort som en tilståelsessag. Retten består i så fald kun af en juridisk dommer. Det samme gælder, hvis der alene nedlægges påstand om en bødestraf.

Hvis du ikke har tilstået forbrydelsen, behandles sagen under medvirken af lægdommere, så retten består af en juridisk dommer og to lægdommere (domsmandssag).

Hvis anklagemyndigheden kræver, at du skal have en straf på fængsel i fire år eller mere, behandles sagen med nævninge. Retten består så af tre juridiske dommere og seks nævninge. Det gælder dog ikke i sager om narkotika og økonomisk kriminalitet, hvor sagen uanset strafpåstanden behandles som en domsmandssag.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Hvis sagen skal afgøres som en tilståelsessag, kan det aftales, at sigtelserne kommer til at passe til det, som du tilstå.

Når retssagen mod dig er startet, kan der kun ændres mindre væsentlige ting i tiltalen. Tiltalen kan ikke udvides uden dit samtykke.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Du skal være til stede under behandlingen af hele sagen. Du kan få tilladelse fra retten til at forlade retsmødet, når du har afgivet din egen forklaring.

Hvis du har modtaget besked om retsmødets afholdelse og alligevel udebliver uden nogen lovlig grund, kan retten bestemme, at vidnerne skal afhøres, uden at du er der. Sagen kan afgøres uden din tilstedeværelse, hvis der er påstand om straf af fængsel i op til seks måneder, og du har givet samtykke til, at sagen færdigbehandles. Hvis du idømmes en straf på op til tre måneders ubetinget fængsel, kan sagen afgøres, også selvom du ikke har givet samtykke.

Fra den 1. november 2009 har det været muligt at deltage i retssagen gennem en videoforbindelse, hvis der højst nedlægges påstand om bøde eller fængsel i op til et år. Det er dog ikke i alle domstole, at der er installeret udstyr til at give mulighed for det.

Hvis du ikke forstår sproget, har du krav på, at der er en tolk til stede under hele behandlingen af retssagen. Tolken skal også bistå, hvis der under retsmødet opstår behov for, at du taler med din forsvarer.

Hvis du ikke allerede har fået en forsvarer, vil retten beskikke dig en, når der er rejst tiltale i en sag, hvor du har nægtet dig skyldig, og hvor der er nedlagt påstand om højere straf end bøde. Hvis du har tilstået i en sag, hvor anklagemyndigheden mener, du skal idømmes en fængselsstraf, vil du få beskikket en advokat, hvis du beder retten om det. Hvis du bliver uenig med din advokat eller af andre grunde ønsker en anden advokat, vil du normalt kunne få det.

Du har ikke pligt til at svare på spørgsmål under sagen, og du har ikke pligt til at tale sandt. Du vil ikke kunne straffes for at have afgivet en urigtig forklaring under sagen. Din forsvarer vil kunne rådgive dig om, hvorvidt du er bedst tjent med at udtale dig i den konkrete sag.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Loven indeholder en detaljeret regulering af anvendelsen af skriftlige beviser under retssagen. Derudover er der næsten ingen regler, og bevisførelsen er fri. Du og din forsvarer vil kunne gøre indsigelse mod førelsen af vidner eller beviser, navnlig hvis der er tale om irrelevant bevisførelse, eller hvis et bevis er fremkommet på ulovlig vis. Det er retten, som tager stilling til sådanne indsigelser. Også beviser, som er optaget på ulovlig vis, vil i de fleste tilfælde blive tilladt fremlagt i retten. Retten vil konkret tage stilling til bevisets vægt efter at have hørt den øvrige bevisførelse.

Du kan bede om, at bestemte vidner bliver indkaldt til retsmødet, eller at et bestemt bevis fremskaffes til støtte for din sag. Det kan f.eks. være fremskaffelse af en passagerliste, som viser, at du ikke var på gerningsstedet, da lovovertrædelsen blev begået. Hvis anklagemyndigheden er uenig i nødvendigheden af en bevisførelse, tager retten stilling til spørgsmålet.

Den part, som har indkaldt et vidne, starter med at stille vidnet spørgsmål. Den anden part vil efterfølgende have adgang til at krydsforhøre vidnet. Retten vil i forbindelse med afgørelsen af sagen vurdere sikkerheden og troværdigheden af vidneforklaringerne under sagen.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Oplysninger om tidligere straffe bliver taget i betragtning, hvis det indgår i gerningsbeskrivelsen, at der er tale om en gentagelsessituation. I sjældne tilfælde kan oplysning om modus i en tidligere sag blive påberåbt som støtte for skyldsspørgsmålet i den verserende sag. Det vil normalt have betydning for straffens længde, om du tidligere er straffet for en lovovertrædelse af samme karakter, eller forholdet er begået i prøvetiden for en betinget dom eller en prøveløsladelse.

Der bliver normalt ikke indhentet oplysninger om dine eventuelle straffe i en anden medlemsstat.

Hvad sker der ved retssagens afslutning?

Retssagen afsluttes med, at retten afsiger dom i sagen. Resultatet kan blive et af følgende:

  • frifindelse
  • bøde
  • betinget straf, herunder med vilkår om behandling eller samfundstjeneste
  • ubetinget frihedsstraf.

Ved en betinget straf fastsætter retten normalt en fængselsstraf, som dog ikke skal afsones, hvis den dømte inden for en prøvetid på typisk et eller to år ikke begår noget strafbart. Der kan fastsættes vilkår om, at den dømte undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, behandling mod alkoholmisbrug eller misbrugsproblemer i øvrigt, undergiver sig behandling mod psykiske problemer og/eller udfører ulønnet samfundstjeneste i et antal timer, som bestemmes af retten.

Unge under 18 år kan idømmes en særlig ungdomssanktion.

Hvilken rolle har offeret under domsforhandlingen?

Offeret betragtes som vidne på lige fod med andre vidner. Offeret har dog i visse tilfælde adgang til at få beskikket sin egen advokat, ligesom offeret har mulighed for at få påkendt et eventuelt erstatningskrav under sagen, hvis kravet er enkelt og veldokumenteret, og behandlingen af kravet kan ske uden væsentlig ulempe.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetsplejeloven


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/08/2019

4 – Mine rettigheder efter retssagen


Kan jeg appellere?

Retten afsiger dom i et retsmøde. Du kan appellere dommen til landsretten. Du kan enten appellere med påstand om frifindelse eller formildelse. Hvis du mener, at der er begået alvorlige fejl under behandlingen af sagen i byretten, kan du bede om, at sagen bliver sendt tilbage til byretten til behandling med nye dommere.

Du kan appellere dommen mundtligt i det retsmøde, hvor dommen afsiges. Du kan også appellere ved at skrive til byretten eller til anklagemyndigheden. Der er en frist på 14 dage til at appellere dommen. Hvis du har en advokat, vil denne foretage det praktiske i forbindelse med appellen af dommen. Hvis dommen lyder på en bøde på 3 000 DKK eller derunder, kræver det tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at appellere dommen. Der er en frist på 14 dage til at indgive ansøgning til Procesbevillingsnævnet.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer dommen?

Hvis du appellerer dommen, behandles sagen i et retsmøde i landsretten. Dette retsmøde er også offentligt. Der er ikke nogen tidsfrister for, hvornår sagen skal behandles i landsretten.

Hvis du sidder varetægtsfængslet, skal landsretten prioritere sagen forud for andre sager. Landsretten skal også tage stilling til, om du skal sidde varetægtsfængslet, indtil og mens appelsagen behandles.

Hvis du appellerer til frifindelse, behandles sagen helt forfra i landsretten. Du har i sådanne sager mulighed for at bede om yderligere bevisførelse. Du skal hurtigst muligt drøfte med din forsvarer, hvilke nye beviser der skal inddrages i appelsagen. Når anklagemyndigheden har oplyst, hvilke beviser der vil blive ført i landsretten, får forsvareren en frist på normalt 14 dage til at oplyse sine beviser. 14-dages-fristen kan fraviges.

Hvis du udelukkende appellerer med påstand om formildelse, vil landsretten kun tage stilling til udmåling af straffen. I sådanne sager vil der ikke være nogen bevisførelse for landsretten, men forsvareren kan bede om, at der bliver indhentet yderligere oplysninger om dine personlige forhold af betydning for udmåling af straf eller spørgsmål om udvisning.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor appellen behandles?

Hvis du har appelleret med påstand om frifindelse, behandles sagen helt forfra i landsretten. I praksis vil det ofte være sådan, at man starter med at oplæse den forklaring, som blev afgivet af dig eller vidnerne i byretten. Hvis du eller din forsvarer ikke er enige i denne fremgangsmåde, skal forklaringer dog afgives forfra.

Hvis du har appelleret med påstand om formildelse, lægges byrettens bevisresultat til grund, og spørgsmålet vil herefter være, hvilken sanktion der skal fastsættes.

Der vil i retsmødet blive afsagt dom i sagen. Dommen kan lyde på stadfæstelse, skærpelse/formildelse eller frifindelse. Hvis du bliver frifundet, eller dommen bliver formildet, vil det offentlige betale sagens omkostninger. Tilsvarende hvis anklagemyndigheden har appelleret dommen, og den alene bliver stadfæstet. I andre tilfælde må du påregne selv at blive pålagt at betale omkostningerne ved appelsagens behandling.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min appel?

Landsrettens dom træder i stedet for byrettens dom og er som udgangspunkt endelig, når den er afsagt. Sagen kan ekstraordinært indbringes for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. En sådan tilladelse gives normalt kun, hvis sagen er af principiel betydning, eller særlige grunde i øvrigt taler herfor. Der gives årligt ganske få tilladelser til at indbringe straffesager for Højesteret. Din forsvarer kan vejlede dig om dine muligheder for at få en sådan tilladelse.

Hvis du bliver frifundet og har været udsat for tvangsindgreb som anholdelse, varetægtsfængsling, ransagning e.l., kan du søge om erstatning for disse indgreb. Kravet skal rettes skriftligt til den regionale statsadvokat inden for to måneder efter rettens afgørelse. Din forsvarer vil normalt varetage det praktiske ved fremsættelsen af kravet. Husk at informere forsvareren om din kontaktadresse i dit hjemland.

Jeg kommer fra et andet medlemsland. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Du kan normalt blive sendt til en anden medlemsstat til afsoning af straffen. Det vil normalt kun ske, hvis du selv beder om at blive sendt til dit hjemland for at afsone straffen. En ansøgning om overførsel til afsoning af straffen i hjemlandet skal indgives til Justitsministeriet.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

I Danmark gælder et princip om, at man ikke kan straffes to gange for den samme lovovertrædelse. Det samme princip gælder i andre europæiske lande. Da straffebestemmelser kan være forskelligt udformet, må du søge information om dette spørgsmål i det land, som kunne tænkes tillige at ville forfølge forholdet.

Oplysning om anklagepunkter og dommen

Når der er truffet en afgørelse i sagen, bliver afgørelsen indberettet til kriminalregisteret. Afgørelser om overtrædelser af straffeloven bliver registreret i afgørelsesdelen. Afgørelser om overtrædelse af anden lovgivning bliver registreret, hvis du bliver idømt en fængselsstraf eller en rettighedsfrakendelse. Afgørelsen bliver registreret med oplysning om navnet på den ret, som har afsagt dommen, datoen for dommen, de bestemmelser, som er overtrådt, og den straf, du har fået.

Der er fastsat begrænsninger for, hvilke afgørelser der medtages på den straffeattest, du kan få udleveret til privat brug. Oplysningerne opbevares elektronisk, og sletningen af oplysningerne afhænger af alvoren af sanktionen. Du kan klage over fejl i registreringen eller sletning, men ikke over, at afgørelsen er registreret. Klager over registrering skal indgives til Rigspolitiet, som er datamyndighed.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetsplejeloven

Link åbner i nyt vindueBekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/08/2019

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser


Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

Hvis du bliver standset af politiet, som påser overholdelse af færdselsloven, kan du erkende dig skyldig på stedet eller gøre indsigelse over for politiet. Politiet skal sigte dig for den forseelse, som man mener, at du har begået. Du har en sigtets rettigheder og har ikke pligt til at udtale dig til politiet.

Straffen for færdselsforseelser er normalt en bøde. Færdselsforseelser behandles som andre sager, hvor der er nedlagt påstand om bøde. Politiet sender en opkrævning på bøden. Hvis bøden betales, anses forholdet for erkendt. Hvis bøden ikke betales, bliver sagen sendt til retten. Du vil blive indkaldt til et retsmøde, hvor der kan være bevisførelse om forseelsen.

Rigsadvokaten har udsendt et Link åbner i nyt vinduebødekatalog, hvor du kan kontrollere, at bøden svarer til de sædvanlige bøder på området.

Link åbner i nyt vindueFærdselsloven indeholder en mulighed for, at politiet kan tilbageholde køretøjet, hvis både bilen og føreren er hjemmehørende uden for Danmark. Tilbageholdelsen kan bl.a. ske, indtil bøden er betalt, eller der er stillet sikkerhed derfor. Hvis du er uenig i, at du har begået en færdselsforseelse, skal du derfor i visse tilfælde stille sikkerhed for betalingen af bøden og bede om, at sagen bliver behandlet i retten. Muligheden for at tilbageholde køretøjet anvendes ofte i praksis.

Der gælder særlige regler for køretøjer og førere fra de andre skandinaviske lande.

Hvordan behandles manglende overholdelse af parkeringsregler?

Det er normalt ikke politiet, men kommunale eller private parkeringsvagter, som påser overholdelse af parkeringsrestriktioner. Hvis du parkerer i strid med reglerne for parkering, vil du blive pålagt en parkeringsafgift. Opkrævningen på afgiften vil blive sat på bilen.

Hvis du træffer parkeringsvagten, inden denne skriver sagen, kan du gøre indsigelse direkte til parkeringsvagten. Parkeringsvagten kan lade være med at skrive sagen eller lave et notat om din indsigelse. Hvis du bliver opkrævet en parkeringsafgift, skal du samtidig vejledes om klageadgangen. Der er ikke nogen central klageinstans.

Opkrævning af parkeringsafgifter sker på samme måde som opkrævning af andre civilretlige krav. Kravet vil derfor blive sendt til et inkassobureau i dit hjemland, hvis du ikke betaler.

Kommer denne type lovovertrædelser til at fremgå af min straffeattest?

Bøder kommer normalt ikke til at fremgå af din straffeattest. Det gælder dog ikke bøder for overtrædelse af straffeloven.

Parkeringsafgifter anses ikke som en straf og fremgår derfor ikke af straffeattesten.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/08/2019