Tiltaltes rettigheder i straffesager - Luxembourg

Hinweis: Die ursprüngliche Sprachfassung dieser Seite Französisch wurde unlängst geändert. Die Sprachfassung, die Sie ausgewählt haben, wird gerade von unserer Übersetzungsabteilung erstellt.

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse, der skal behandles i retten.  For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en forbrydelse, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.


Kort gennemgang af en straffesag

I det følgende gives en kort gennemgang af de almindelige trin i en straffesag.

  • Straffesagen indledes med en anmeldelse af en lovovertrædelse, en anmeldelse fra et offer, eller fordi politiet finder ud af, at der er begået en lovovertrædelse.
  • Anklagemyndigheden iværksætter en undersøgelse.
  • Politiet afhører de mistænkte, som kan tilbageholdes i maksimalt 24 timer.
  • Hvis anklagemyndigheden udpeger en undersøgelsesdommer, træffer denne beslutning om at rejse tiltale mod dig, dvs. anklage dig officielt for at have begået en lovovertrædelse, og derefter bliver du afhørt.
  • Undersøgelsesdommeren kan lade politiet anholde dig og varetægtsfængsle dig. I så fald har du ret til at ansøge distriktsdomstolens undersøgelseskammer (la chambre du conseil du tribunal d’arrondissement) om at blive foreløbigt løsladt.
  • Undersøgelsesdommeren undersøger alle forhold i sagen, både til fordel og til skade for dig.
  • Når dommeren er færdig med at undersøge sagen, forelægges den for anklagemyndigheden, der enten beslutter at henlægge sagen (afslutte den på grund af manglende bevis) eller henvise sagen til en domstol, der så vil pådømme den. Du har ret til at klage over, at sagen henvises til en domstol.
  • Du møder op til retsmøderne i den ret, der behandler straffesager.
  • Der afsiges dom, hvor du enten bliver frikendt eller kendt skyldig,
  • Du har ret til at appellere dommen og få den pådømt igen i appelretten.

Yderligere oplysninger om alle trin i en straffesag og om dine rettigheder findes i faktabladene. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke går ind i straffesager i de enkelte medlemsstater og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage.  Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Afhøring/politiets undersøgelse
  • Anholdelse (herunder den europæiske arrestordre)
  • Afhøring ved undersøgelsesdommeren og varetægtsfængsling
  • Retsmøde i undersøgelseskammeret, hvor der træffes beslutning om evt. løsladelse
  • Anklagemyndighedens/undersøgelsesdommerens oplysning af sagen; ret til forsvar
  • Afslutning af sagens oplysning og henvisning af sagen til retten ☺

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under sagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter sagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre lovovertrædelser


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/04/2016

1 – Juridisk bistand

Hinweis: Die ursprüngliche Sprachfassung dieser Seite Französisch wurde unlängst geändert. Die Sprachfassung, die Sie ausgewählt haben, wird gerade von unserer Übersetzungsabteilung erstellt.

Det er meget vigtigt at få uvildig rådgivning af en advokat, når du på den ene eller anden måde bliver inddraget i en straffesag. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til at blive repræsenteret af en advokat. Her kan du læse om, hvordan advokaten kan hjælpe dig. I dette faktablad kan du læse om, hvordan du kan finde en advokat, og hvordan du får dækket advokatsalæret, hvis du ikke selv kan betale.


Sådan finder du en advokat

Du har en absolut ret til at få juridisk bistand i alle sager. Du kan kontakte en advokat efter eget valg eller kontakte Link åbner i nyt vindueadvokatsammenslutningen i Luxembourg og her få en liste over advokater, som du frit kan vælge fra.

Hvis du ikke selv vælger en advokat, eller advokatformanden ikke finder dit valg passende, er det denne, der udpeger en advokat til dig. Medmindre advokaten er forhindret, eller der opstår en interessekonflikt, skal advokaten påtage sig den opgave, han således får pålagt.

Hvis du sidder varetægtsfængslet, kan du ved sagens begyndelse anmode undersøgelsesdommeren om at få beskikket en advokat eller selv vælge en.

Betaling for advokatbistand

Advokater kan frit fastsætte deres salær. Hvis du ikke har penge til at betale en advokat, kan du ansøge om retshjælp hos rettens informationskontor (Service d’accueil et d’information juridique).

"Service d’accueil et d’information juridique" findes i Luxembourg, i Diekirch og i Esch-sur-Alzette:

  • Luxembourg: Cité Judiciaire, Bâtiment CR, L-2080, Luxembourg, Tlf.: +352 22 18 46
  • Diekirch: bei der Aler Kiirch, B.P.66 L-9201 Diekirch, Tlf.: +352 80 23 15
  • Esch-sur-Alzette: place de la Résistance, L-4002 Esch/Alzette, Tlf.: +352 54 15 52

Du betragtes som en person, der ikke har tilstrækkelige ressourcer, hvis dine økonomiske midler ikke overstiger den lovbestemte garanterede mindsteløn.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet – retshjælp

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet – retsbistand


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/04/2016

2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

Hinweis: Die ursprüngliche Sprachfassung dieser Seite Französisch wurde unlängst geändert. Die Sprachfassung, die Sie ausgewählt haben, wird gerade von unserer Übersetzungsabteilung erstellt.


Hvad er formålet med en strafferetlig undersøgelse?

Formålet med en efterforskning og en undersøgelse af en straffesag er at indhente beviser vedrørende en strafbar handling og fastslå, om en eller flere mistænkte har begået denne handling.

Politiet iværksætter på initiativ af anklagemyndigheden en indledende efterforskning, hvor man afhører de eventuelle gerningsmænd, indhenter beviser og beskriver sagen i en politirapport.

Efter efterforskningen beslutter anklagemyndigheden enten at henlægge sagen eller at stille den tiltalte for en dommer med henblik på domfældelse.

Når der er begået en forbrydelse eller i forbindelse med komplicerede lovovertrædelser udpeger anklagemyndigheden en undersøgelsesdommer, der indhenter og efterprøver bevismateriale for og imod den tiltalte. Dommeren sigter enhver anklaget, der ser ud til at være indblandet i sagen, og kan selv eller gennem politiet foretage ransagninger, beslaglæggelser eller andre operationer. Han kan beslutte at fængsle alle anklagede.

I forbindelse med undersøgelser af sager, i hvert fald af straffesager, udarbejder dommeren en rapport om sagen til anklagemyndigheden. Denne kræver enten, at sagen henlægges, eller at den tiltalte stilles for en dommer og dømmes. Distriktsdomstolens undersøgelseskammer beslutter, om anklagemyndighedens krav skal efterkommes eller ej.

Mine rettigheder under efterforskningen og undersøgelsen

Afhøring/politiets efterforskning (1)

Hvad sker der under efterforskningen?

Når et offer har indgivet en klage, eller politiet har fastslået, at der er sket en forbrydelse eller en lovovertrædelse, leder anklagemyndigheden den indledende efterforskning og forsøger at finde ud af, hvem gerningsmanden er. Anklagemyndigheden kan overlade det til en undersøgelsesdommer at undersøge og indhente oplysninger i alle slags lovovertrædelser. Når det drejer sig om en forbrydelse, skal sagen forelægges en undersøgelsesdommer. Alle vidner kan blive afhørt. Du kan således blive indkaldt af anklagemyndigheden, politiet eller undersøgelsesdommeren og blive afhørt om din eventuelle rolle i sagen.

Hvad vil det sige at være "sigtet"?

Dine rettigheder under efterforskningen og undersøgelsen opstår fra det tidspunkt, hvor undersøgelsesdommeren rejser "sigtelse" mod dig, dvs. anklager dig for at have begået en lovovertrædelse. Du betragtes dog som uskyldig, indtil din skyld er bevist under en retssag, og du er kendt skyldig.

Hvad får jeg at vide om det, der sker?

Du har ret til at blive informeret om arten af og grunden til sigtelsen, dvs. om det, du bliver anklaget for, og om retsgrundlaget. Denne ret til at blive informeret skal sikre, at du kan forberede dit forsvar så godt som muligt. Oplysningerne skal være forståelige og fuldstændige, og du skal have dem af enten politiet eller undersøgelsesdommeren.

Kan jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Hvis du ikke taler et af de sprog, som retsmyndighederne (politiet eller undersøgelsesdommeren) bruger, kan du få en tolk. Tolken oversætter alle spørgsmål og alle dine svar.

Anholdelse (herunder den europæiske arrestordre) (2)

Hvad sker der i tilfælde af en åbenbar forbrydelse eller lovovertrædelse?

Er der tale om en åbenbar forbrydelse eller lovovertrædelse, dvs. at hændelsen lige har fundet sted, kan politiet anholde dig med det samme, hvis du mistænkes for at have begået den pågældende forbrydelse/lovovertrædelse. Politiet kan højst tilbageholde dig i 24 timer. Genstande, der kan være blevet brugt i forbindelse med overtrædelsen, kan blive beslaglagt. Politiet kan tage fingeraftryk og fotos af dig. Du kan få foretaget en dna-test. Derefter bliver du stillet for en undersøgelsesdommer.

Hvornår kan jeg få adgang til en advokat og hvordan?

Hvis politiet tilbageholder dig i forbindelse med en åbenbar forbrydelse/lovovertrædelse, eller du bliver afhørt af en undersøgelsesdommer, har politiet eller undersøgelsesdommeren pligt til at fortælle dig om din ret til at blive bistået af en advokat og give dig mulighed for at kontakte en sådan, så du kan få hjælp. Disse oplysninger skal du have før afhøringen, de skal være skriftlige og på et sprog, du forstår. Du skal kvittere for at have fået dem.

Kan jeg kontakte et familiemedlem eller en ven?

Politiet skal skriftligt mod kvittering og på et sprog, du forstår, fortælle dig, at du har ret til at kontakte en person efter eget valg, og du får stillet en telefon til rådighed. Det kan være et familiemedlem eller en ven, medmindre dette er til skade for sagen.

Kan jeg kontakte en læge, hvis jeg har behov for det?

Lige så snart du er blevet frihedsberøvet, bliver du skriftligt mod kvittering og på et sprog, du forstår, informeret om, at du har ret til øjeblikkelig at blive undersøgt af en læge. Det er også anklagemyndigheden, der altid kan anvise en læge, som kan undersøge dig, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra et medlem af din familie.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg kommer fra et andet land?

Du kan kontakte en person efter eget valg, dvs. også dit lands ambassade, hvis du ønsker det.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Hvis du under din frihedsberøvelse mistænkes for at skjule genstande, som kan bruges til at opklare sagen, eller genstande, der er farlige for dig eller andre, kan du blive kropsvisiteret af en person af samme køn som dig.

Kan min bolig, mit kontor, min bil osv. blive ransaget?

Under den indledende efterforskning af sagen kan man kun foretage en ransagning hos dig, hvis du har givet dit udtrykkelige, håndskrevne samtykke. Drejer sagen sig om en åbenbar forbrydelse/lovovertrædelse, er dette samtykke ikke nødvendigt, og ransagningen kan finde sted på et hvilket som helst tidspunkt. Din bil kan også blive ransaget, hvis der er indicier for, at du har begået en forbrydelse/lovovertrædelse.

Under en undersøgelse kan man kun foretage en ransagning hos dig i tidsrummet 06.30-20.00. Du kan få en kopi af beslaglagte dokumenter og bede om at få en beslaglagt genstand tilbage. Staten giver dig denne genstand tilbage, hvis der ikke er brug for den af hensyn til sagens oplysning eller for at sikre parternes rettigheder, og hvis dette ikke udgør en fare for mennesker eller genstande. Tilbageleveringen kan afslås, hvis konfiskeringen er omfattet af loven.

Kan jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-test, eller andre kropsvæsker?

Efter ordre fra anklagemyndigheden eller en undersøgelsesdommer og med skriftligt, forudgående samtykke fra dig kan politiet tage et celleskrab, dvs. en dna-test, fra dig, med henblik på at foretage en dna-sammenligning.

Du kan blive tvunget til at afgive et celleskrab, hvis der er tegn på, at der er en direkte forbindelse mellem dig og den begåede forbrydelse/lovovertrædelse, og hvis denne kan straffes med to års fængsel eller derover.

Du kan ikke blive tvunget til at få foretaget en blodprøve.

Anklagemyndigheden kan bestemme, at du skal have taget dine fingeraftryk, hvis det ser ud til, at du har deltaget i en åbenbar forbrydelse, og under den indledende efterforskning. Disse fingeraftryk kan politiet senere bruge til at forebygge, efterforske og fastslå strafbare handlinger.

Hvis fingeraftrykkene er tvingende nødvendige for at fastslå din identitet, kan du blive bedt om at afgive dem under en efterforskning af en åbenbar forbrydelse/lovovertrædelse eller i forbindelse med en indledende efterforskning, en anmodning om retshjælp eller en eftersøgningsordre fra en retsmyndighed efter tilladelse fra anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren. Disse fingeraftryk kan politiet senere bruge til at forebygge, efterforske og fastslå strafbare handlinger, medmindre du ikke er genstand for en efterforskning eller fuldbyrdelse af en dom.

Hvordan kan undersøgelsesdommeren komme til at afhøre mig?

Hvis du ikke er tilbageholdt, kan undersøgelsesdommeren indkalde dig med et brev, en såkaldt tilsigelse til at give møde. Han giver dig simpelthen ordre til at komme på det angivne tidspunkt, hvor du så med det samme vil blive afhørt af undersøgelsesdommeren.

Men politiet kan også blive bemyndiget til at hente dig, hvis undersøgelsesdommeren mener, at der er fare for, at du vil flygte, at beviser vil forsvinde, eller hvis du ikke har efterkommet hans ordre om at møde op. Er der tale om en forbrydelse, der straffes med fængsling, antager man automatisk, at du vil stikke af.

Der kan udstedes en arrestordre, hvis den sigtede er flygtet eller bor i udlandet, og hvis den forbrydelse, han er anklaget for, kan straffes med fængsel.

Hvis jeg kommer fra et andet land, skal jeg så være til stede under sagens oplysning, og kan jeg deltage via en direkte tv-forbindelse?

Du skal være til stede under en afhøring. Deltagelse i form af direkte tv-forbindelse er ikke omfattet af loven.

Afhøring ved undersøgelsesdommeren og varetægtsfængsling (3)

Hvad er formålet med afhøringen hos undersøgelsesdommeren?

Undersøgelsesdommeren fastslår din identitet og fortæller dig om, hvad der skal ske i løbet af sagen. Derefter bliver du informeret om din sigtelse, dvs. at du efter dette tidspunkt officielt er anklaget for at have begået en bestemt lovovertrædelse, og du bliver afhørt om det, du anklages for.

Hvilke rettigheder har jeg under afhøringen hos undersøgelsesdommeren?

Du har ret til at blive informeret om alle de forhold, du anklages for, og om de forskellige trin i proceduren vedrørende den åbenlyse forbrydelse/lovovertrædelse eller under efterforskningen.

Undersøgelsesdommeren har pligt til at fortælle, at du har ret til at få hjælp fra en advokat, som du selv kan vælge. Disse oplysninger skal du have før afhøringen, de skal være skriftlige og på et sprog, du forstår. Du skal kvittere for at have fået dem. Hvis du ikke selv vælger en advokat, skal undersøgelsesdommeren på din foranledning beskikke en advokat.

Du vil først blive afhørt, når din advokat er til stede, medmindre du udtrykkeligt giver afkald på det.

Du har ret til at nægte at sige noget, selvom du skal være til stede. Du skal informeres om denne ret.

Du har altid ret til at ændre på det, du har sagt. En tilståelse kan kun bruges mod dig, hvis den er afgivet frit og frivilligt.

Du har ret til at stille vidnerne spørgsmål.

Du har først ret til at kommunikere med din advokat efter den første afhøring. Dommeren kan med en begrundet beslutning forbyde dig at kommunikere (skrive) med dine pårørende i højst 10 dage.

Kan jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Undersøgelsesdommeren skal indkalde en tolk til afhøringen, som oversætter alle spørgsmål og svar, og som oplæser det, du har sagt i retten, og som er indført i retsbogen.

Kan jeg blive sendt tilbage til det land, jeg kommer fra?

Nej, hvis myndighederne i det land, du kommer fra, ikke kræver dig udleveret i forbindelse med den samme sag, og hvis de luxembourgske myndigheder ikke indvilliger i at lade efterforskningen eller undersøgelsen foretage i dit land, skal du blive i Luxembourg, om nødvendigt i fængsel.

Vil man indhente oplysninger om min straffeattest?

I praksis kontrollerer de retsmyndighederne tidligere tilfælde i forbindelse med oplysningen af sagen og dermed også din straffeattest.

Bliver jeg informeret om, hvem der vidner mod mig, og om andre beviser mod mig?

Du har ret til aktindsigt, hvilket normalt sker gennem din advokat, og kan således blive informeret om, hvem der har vidnet mod dig, og om andre beviser mod dig. Du får adgang til sagens akter efter den første afhøring. Du kan også til enhver tid bede undersøgelsesdommeren om lov til at gennemgå akterne i din sag.

Bliver jeg løsladt eller varetægtsfængslet?

Undersøgelsesdommeren kan løslade dig, efter at du er blevet tiltalt og afhørt. Dommeren kan også afsige en fængslingskendelse, så du bliver varetægtsfængslet. Hvis det er tilfældet, vil politiet sætte dig i fængsel. Undersøgelsesdommeren kan forbyde dig at kommunikere med verden udenfor, hvis det er nødvendigt for sagens oplysning. Hvis dette forbud ophæves, kan du telefonere fra fængslet til nærtstående, idet du dog skal overholde fængslets regler herfor.

Du kan på ethvert tidspunkt i forløbet ansøge om at blive midlertidigt løsladt. En sådan løsladelse forudsætter, at der stilles kaution for dig, og at du har bopæl i Luxembourg.

Kan jeg forlade landet under sagens oplysning?

Normalt kan du forlade landet under sagens oplysning, medmindre du er i fængsel. Hvis du derimod risikerer fængselsstraf eller en alvorligere straf (mindst 2 års fængsel, hvis du bor i Luxembourg), kan undersøgelsesdommeren eller undersøgelseskammeret afsige en kendelse om retsligt tilsyn, hvilket bl.a. betyder, at du skal forblive inden for et bestemt geografisk område, som undersøgelsesdommeren fastlægger.

Jeg er allerede blevet retsforfulgt for den samme forbrydelse i et andet EU-land. Hvad sker der så?

Du kan kun straffes for den samme lovovertrædelse én gang, men du kan godt retsforfølges for den to gange, så længe der ikke er afsagt en endelig dom i et land. Hvis en sag efterforskes i det pågældende land, kan du blive udvist til dette land og så blive retsforfulgt og dømt i det land og ikke i Luxembourg.

Retsmøde i undersøgelseskammeret, der træffer beslutning om evt. løsladelse (4)

Hvis jeg er varetægtsfængslet, hvordan og hvem kan jeg så ansøge om foreløbig løsladelse?

Du kan anmode om at blive løsladt på et hvilket som helst tidspunkt under sagens oplysning, og lige så mange gange du vil. Det er en enkel anmodning til distriktsdomstolens undersøgelseskammer.

Men hvis du er varetægtsfængslet, kan du også lave en skriftlig ansøgning om foreløbig løsladelse, som du giver til fængselspersonalet.

Hvad er proceduren, og hvor længe varer det?

Der træffes en hastebeslutning senest tre dage efter modtagelsen af din ansøgning om foreløbig løsladelse. Som sigtet skal du og eventuelt din advokat afhøres. Distriktsdomstolens undersøgelseskammer afsiger kendelse på grundlag af en begrundet udtalelse fra undersøgelsesdommeren.

Kan jeg blive foreløbigt løsladt mod betaling af en sum penge (kaution)?

Loven giver mulighed for kaution. Retten kan løslade dig foreløbigt mod betaling af et beløb, som den selv fastsætter. Dette beløb er en garanti for, at du møder frem for undersøgelsesdommeren og retten, og for at du vil udstå din straf, samt for betaling af bøder og sagsomkostninger.

Vil der blive ført tilsyn med mig, hvis jeg bliver foreløbigt løsladt?

Foreløbig løsladelse kan ledsages af et retligt tilsyn. Myndighederne kan stille dig visse krav såsom ikke at se bestemte personer eller ikke at rejse.

Kan der klages over rettens afgørelser?

Hvis du bliver løsladt, kan anklagemyndigheden anke rettens kendelse senest en dag efter dens afsigelse. I så fald skal du forblive fængslet indtil appelrettens afgørelse.

Du kan altid anke rettens kendelse om at afvise din anmodning om foreløbig løsladelse til appelretten.

Anklagemyndighedens/undersøgelsesdommerens oplysning af sagen og forsvarets rettigheder (5)

Hvad kan undersøgelsesdommeren gøre for at undersøge sagen?

Under sagens oplysning har undersøgelsesdommeren adgang til en bred vifte af midler til at afdække de forhold, der ligger bag den begåede lovovertrædelse.

Dommeren kan således foranledige ransagninger, vidneafhøringer, konfrontationer, bestille udtalelser fra sagkyndige eller iværksætte telefonaflytninger eller -sporinger og eventuelt en infiltration.

Kan jeg klage over de midler, der tages i brug under sagens oplysning?

Du har ret til at ansøge om at få annulleret en handling under sagens oplysning til distriktsdomstolens undersøgelseskammer.

Ansøgningen skal indgives under selve oplysningen af sagen og senest fem dage, efter at du har fået kendskab til den pågældende handling. Hvis du ikke ansøger om at få den annulleret under sagens oplysning, kan du ikke senere ansøge om det under retsmøderne.

Hvilke andre klager kan jeg indgive?

Ud over muligheden for at få annulleret handlinger kan du også i løbet af sagens oplysning ansøge om at få respekteret en mulighed eller en ret, der er fastsat ved lov. Hvis man har undladt eller afvist at træffe beslutning om din anmodning, kan du gøre dette gældende senere i en anden instans og her påberåbe dig, at processen ikke var retfærdig.

Hvad kan jeg anmode undersøgelsesdommeren om at gøre?

Du kan via din advokat anmode undersøgelsesdommeren om at foretage en bestemt handling for at bevise din uskyld. Du kan f.eks. anmode om en ransagning, et nyt retsmøde, afhøring af bestemte personer, der vidner til fordel for dig, en konfrontation eller en sagkyndig udtalelse.

Du kan også give dommeren alle dokumenter, som kan bruges til at bevise din uskyld, eller anmode om at få ophævet dommerens beslaglæggelse af dokumenter, genstande eller udlæg i bankkonti.

Afslutning af sagens oplysning og henvisning af sagen til retten (6)

Hvad sker der, når undersøgelsen af sagen er afsluttet?

Undersøgelsesdommeren afsiger kendelse om, at sagens oplysning er afsluttet. Dermed vurderer retten, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger for at få bragt sandheden for dagen, og at de anklagede gerningsmænd skal dømmes af retten.

Hvilke rettigheder har jeg efter dommerens kendelse om, at sagens oplysning er afsluttet?

Sagens akter, evt. med undersøgelsesdommerens opfattelse, stilles til din og din advokats rådighed mindst otte dage før den dato, hvor sagen skal behandles i distriktsdomstolens undersøgelseskammer. Du har ret til at få adgang til alle oplysninger, der er indhentet under sagens oplysning.

Du har ret til at fremlægge et processkrift, i praksis via din advokat, før undersøgelseskammeret træffer sin beslutning, der enten er en kendelse om at henlægge sagen (på grund af manglende bevis) eller en kendelse om henvisning til en domstol (for at dømme de anklagede).

Du kan klage over undersøgelsesdommerens og undersøgelseskammerets afgørelser, dvs. du kan appellere undersøgelsesdommerens afgørelse eller distriktsdomstolens undersøgelseskammers afgørelse til appelrettens strafferetlige afdeling.

Kan jeg erklære mig skyldig i hele eller dele af sigtelsen før sagens behandling i retten?

Nej, der findes i øjeblikket ikke nogen procedure for at erklære sig skyldig i Luxembourg.

Kan sigtelsen ændres før sagens behandling i retten?

Sigtelsen kan ændres før sagens behandling i retten, alt efter hvad der afdækkes under efterforskningen og sagens oplysning.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferet

Link åbner i nyt vindueLov om undersøgelse


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/04/2016

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hinweis: Die ursprüngliche Sprachfassung dieser Seite Französisch wurde unlängst geändert. Die Sprachfassung, die Sie ausgewählt haben, wird gerade von unserer Übersetzungsabteilung erstellt.


Hvilke retter har hvilke kompetencer?

Der findes tre former for lovovertrædelser, som pådømmes af forskellige retter:

  • forseelse (contravention) = i en politiret (tribunal de police), (én dommer)
  • en alvorligere lovovertrædelse (délit) = i distriktsdomstolens strafferetlige afdeling (chambre correctionnelle du tribunal d’arrondissement) (tre dommere, dog ikke ved overtrædelser af færdselsloven, hvor der er en dommer)
  • forbrydelse = i distriktsdomstolens strafferetlige afdeling (chambre correctionnelle du tribunal d’arrondissement) (tre dommere).

Retten kan bestemme, at sagen skal behandles for lukkede døre, f.eks. hvis ofret er et barn.

Kan tiltalen ændres under sagens behandling?

I princippet er den juridiske kvalifikation foreløbig og ikke må lægges til grund af den ret, der pådømmer sagen.

For at kunne tillade en ændring af tiltalen skal grundlaget for, at sagen er anlagt, være det samme.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i hele eller dele af tiltalen under sagens behandling?

Man kan ikke erklære sig skyldig, men man kan tilstå en lovovertrædelse. Dommeren kan dog se bort fra en tilståelse, der anses for at være mistænkelig. Tilståelsen kan dog være en formildende omstændighed.

Hvilke rettigheder har jeg under sagens behandling?

Skal jeg være til stede under sagen? Kan den gennemføres uden mig?

Du skal være til stede i retten, medmindre du har en undskyldning, f.eks. en lægeerklæring. Sagen kan i så fald udskydes. Du kan hyre en advokat til at repræsentere dig, medmindre retten kræver, at du er til stede. Er du tiltalt for en forbrydelse, skal du være til stede.

Hvis jeg bor i en anden medlemsstat, kan jeg så deltage via en direkte tv-forbindelse? Har jeg pligt til det?

Muligheden for at deltage via en direkte tv-forbindelse for en person, der bor i en anden medlemsstat, er ikke omfattet af loven.

Skal jeg være til stede under hele sagen?

Ja, for dommeren har ret til at afhøre dig på ethvert tidspunkt.

Får jeg tolkning, hvis jeg ikke forstår det sprog, der tales i retten?

Retten til gratis tolkning, hvis man ikke forstår eller taler det sprog, der bruges under retssagen, er en grundlæggende ret, der er fastlagt i den europæiske menneskerettighedskonvention. Sagens akter bliver dog ikke oversat.

Skal jeg have en advokat? Får jeg beskikket en advokat? Kan jeg skifte advokat?

Du har ret til at forsvare dig selv eller blive forsvaret af en advokat efter eget valg, og hvis du ikke har penge til at betale advokatens salær, har du ret til en beskikket advokat (retshjælp). Du kan skifte advokat, hvis du ønsker det.

Må jeg sige noget under sagen? Skal jeg sige noget under sagen? Har jeg f.eks. ret til ikke at sige noget? Til ikke at sige noget, der kan belaste mig?

Du har ret til at udtale dig om alle punkter i tiltalen. Du har også ret til ikke at udtale dig om det, du tiltales for.

Hvad er følgerne, hvis jeg ikke siger sandheden under sagen?

Hvis du ikke siger sandheden under sagen, risikerer du at få en strengere straf.

Kan jeg anfægte beviserne imod mig? Hvordan? Hvorfor?

Du kan med alle midler anfægte de beviser, der fremlægges imod dig, f.eks. vidneudsagn, dokumenter, argumenter eller ekspertudtalelser.

Hvilken slags beviser kan jeg fremlægge til mit eget forsvar?

Retten skal tage hensyn til alle former for bevismateriale.

Hvilke betingelser skal være opfyldt, for at jeg kan fremlægge beviserne?

Beviserne kan fremlægges på to betingelser, dels skal de være lovligt optaget i sagens akter, dels skal de være fremlagt til åben drøftelse mellem parterne under et offentligt retsmøde.

Kan jeg bruge en privatdetektiv til at indhente beviser til fordel for min sag? Vil de kunne bruges i retten?

Det er ikke forbudt at bruge en privatdetektiv til at indhente beviser, men den pågældende skal handle i overensstemmelse med loven.

Kan jeg eller min advokat stille vidnerne spørgsmål under sagen? Kan jeg eller min advokat anfægte det, de siger?

Retten til at stille spørgsmål til vidner er fastlagt i den europæiske menneskerettighedskonvention, artikel 6, stk. 3. Forsvaret kan indkalde og afhøre vidner med henblik på at bevise tiltaltes uskyld på samme betingelser som afhøring af vidner imod tiltalte.

Vil der blive taget hensyn til oplysninger på min straffeattest?

Alle domme, der er opført på din straffeattest, vil blive forelagt retten under sagen.

Vil der blive taget hensyn til tidligere domme fra en anden medlemsstat?

Nej, for så vidt angår gentagelser. Ja, for så vidt angår betingelserne for at få en betinget dom.

Hvad kan en sag ende med?

Du kan blive helt eller delvist frifundet. Du kan også blive kendt skyldig. Straffen afhænger af den overtrædelse, du er blevet kendt skyldig i.

Fængselsstraffe:

  • Livsvarigt fængsel eller fængsel i 5-30 år
  • Bøde på mindst 251 EUR
  • Særlig beslaglæggelse
  • Fortabelse af titler, rang, funktioner, arbejde eller offentlige embeder
  • Ophævelse af visse civile og politiske rettigheder
  • Lukning af virksomhed eller etablissement
  • Offentliggørelse af eller opslag om afgørelsen eller et uddrag af dommen for den dømtes regning
  • Forbud mod udøvelse af visse faglige aktiviteter

Strafferetlige sanktioner:

  • Fængselsstraf (8 dage-5 år)
  • Bøde på mindst 251 EUR
  • Særlig beslaglæggelse
  • Ophævelse af visse civile og politiske rettigheder
  • Lukning af virksomhed eller etablissement
  • Offentliggørelse af eller opslag om dommen
  • Forbud mod udøvelse af visse faglige aktiviteter
  • Forbud mod at føre bestemte køretøjer
  • Hvis fængselsstraffen er under 6 måneder, kan dommeren ændre den til samfundstjeneste i 40-240 timer.

Politi- eller ordensmæssige sanktioner:

  • Bøde på 25-250 EUR, medmindre andet er bestemt ved lov
  • Særlig beslaglæggelse
  • Forbud mod at føre bestemte køretøjer

Jeg har fået en frihedsstraf. Hvilke muligheder er der for at udstå denne straf?

I Luxembourg er det statsadvokaten, der uden en dommers mellemkomst beslutter, hvordan en frihedsstraf skal udstås.

Der findes forskellige muligheder:

Opsplitning af afsoning

En opsplitning af afsoningen betyder, at en arrestant, der ikke udgør nogen fare, kan afsone sin fængselsstraf i aftalte tidsrum.

Udgang

Denne ordning betyder, at arrestanten kan udøve en erhvervsmæssig beskæftigelse, modtage undervisning eller følge en uddannelse uden for fængslet.

Prøveløsladelse

En prøveløsladelse betyder, at den pågældende løslades efter at have udstået halvdelen af sin straf.

Hjemlov

Hjemlov er en tilladelse til at forlade fængslet, enten en del af en dag eller perioder af et døgn, idet dette indgår i beregningen af fængselsstraffen.

Suspension af straffen

Med henblik på betinget eller endelig løsladelse kan indsatte, hvis adfærd under udgang/hjemlov bedømmes som positiv, få suspenderet straffen.

Elektronisk fodlænke

Brugen af elektroniske fodlænker er ikke fastlagt i loven.

Hvad er ofrets rolle under sagen?

Ofret kan blive afhørt som vidne. Det kan også anlægge et civilt søgsmål, dvs. kræve skadeserstatning. Det kan tage stilling til den påtalte overtrædelse og dens følger. Den pågældende kan appellere domme, men kun for så vidt angår egne borgerlige krav.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDomstolenes funktionsmåde

Link åbner i nyt vindueStraffelov

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/04/2016

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Hinweis: Die ursprüngliche Sprachfassung dieser Seite Französisch wurde unlängst geändert. Die Sprachfassung, die Sie ausgewählt haben, wird gerade von unserer Übersetzungsabteilung erstellt.


Kan jeg appellere en dom?

Du kan appellere en dom inden for en frist på 40 dage efter domsafsigelsen ved at henvende dig til retten. Denne appel kan vedrøre enten straffens omfang eller sagens civilretlige del.

Kompetence

  • Forseelse = behandles af politiretten (tribunal de police). Dommen kan appelleres til kriminalretten (tribunal correctionnel).
  • Alvorligere lovovertrædelse = behandles af kriminalretten (tribunal correctionnel). Dommen kan appelleres til appelretten (Cour d’appel).
  • Forbrydelse = behandles af distriktsdomstolens strafferetlige afdeling (chambre criminelle du tribunal d’arrondissement). Dommen kan appelleres til appelrettens strafferetlige afdeling (chambre criminelle de la Cour d’appel).

Hvad sker der, hvis jeg appellerer en dom?

Den offentlige anklager ved den domstol eller ret, der har modtaget appellen, bliver informeret om appellen senest 24 efter, at den er indgivet. Du bliver informeret om tidspunktet for det retsmøde, hvor appellen behandles.

Hvor lang tid går der, inden appellen bliver behandlet?

Man skal regne med, at der går et par måneder, før appellen behandles.

Kan jeg fremlægge nye beviser under appelsagen? Hvilke bestemmelser er der for det?

I en appelsag har du ret til at fremlægge nye beviser. Det er bestemmelserne i lovgivningen om bevisførelse, der er gældende. Retten godtager alle lovlige beviser. Derimod afviser retten påstande såsom at et dokument er ugyldigt, der burde have været fremlagt, første gang sagen blev behandlet.

Hvad sker der under retsmødet, hvor appellen behandles, og hvilken afgørelse kan retten/domstolen træffe?

Dommeren gennemgår sagen en gang til, men kan i princippet ikke afhøre vidnerne en gang til, medmindre retten/domstolen finder det nødvendigt. Der kan om nødvendigt også indkaldes nye vidner.

Appelinstansen kan i princippet ikke skærpe den dom, der er afsagt i første instans, hvis det kun er den tiltalte, der ønsker dommen omstødt. I så fald kan domstolen kun stadfæste eller nedsætte straffen. Straffen kan kun skærpes, hvis også anklageren appellerer dommen, hvilket er normal procedure, hvis den anklagede appellerer den strafferetlige del.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min appel?

Du kan appellere sagen til en kassationsdomstol. Kassationsdomstolen (Cour de cassation) kan alene pådømme juridiske formmangler, men behandler ikke selve sagens indhold.

Hvis jeg får medhold, vil jeg så få erstatning? Hvor meget? Hvordan?

Du har kun ret til erstatning, hvis du er blevet tilbageholdt med urette. Denne ret gælder for alle, der er blevet holdt varetægtsfængslet i over tre dage, forudsat at denne fængsling eller opretholdelse af den ikke er din egen skyld.

Hvis jeg får medhold, vil min dom så stadig fremgå af min straffeattest?

Hvis du får medhold og efterfølgende løslades, registreres dommen ikke på din straffeattest.

Kan jeg appellere igen, hvis jeg ikke få medhold i min første appel? Hvem kan behandle denne appel? På hvilke betingelser?

Enhver, der er kendt skyldig i en alvorligere lovovertrædelse eller en forbrydelse i en endelig dom, kan anmode om at få sagen genoptaget, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Hvis en domstol idømmer en person en straf for en alvorligere lovovertrædelse eller en forbrydelse, og en anden domstol dømmer en anden person for den samme handling, og disse to domme er forskellige, er dette bevis for, at den ene eller den anden dømte er uskyldig.
  • Hvis de afhørte vidner efterfølgende dømmes for falsk vidnesbyrd.
  • Hvis der efter domsafsigelsen afdækkes et forhold, eller der dukker nye beviser op, som godtgør, at den dømte er helt eller delvist uskyldig.
  • Hvis en person dømmes for manddrab, og der efter dommen fremlægges tilstrækkelig mange beviser på, at det påståede offer for manddrabet er i live.
  • Hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør, at en straffedom er afsagt i strid med menneskerettighedskonventionen.

Højesteret (Cour supérieure de justice) træffer i sin egenskab af kassationsret beslutning om begæringer om at få en sag genoptaget.

Hvornår er en dom endelig?

En dom er endelig, når alle appelmuligheder er udtømt, hvilket også kan være, når fristen for at appellere dommen til en højere instans er overskredet.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Hvis du er statsborger i en anden medlemsstat, kan du blive sendt tilbage efter retssagen, hvis du er dømt for aktuel, alvorlig forstyrrelse af den offentlige orden. En statsborger fra et tredjeland kan anmode om at blive løsladt efter at have udstået halvdelen af sin fængselsstraf, hvis den pågældende skriftligt forpligter sig til aldrig at komme tilbage.

Du kan appellere indvandringsministeriets afgørelse om tilbagesendelse til forvaltningsretten (tribunal administratif).

Hvad sker der med oplysningerne om tiltale/dom?

Oplysningerne om din dom opføres på din straffeattest. På en straffeattest opføres domme afsagt af luxembourgske kriminalretter.

Hvordan og hvor opbevares disse oplysninger?

Strafferegistret, der er en elektronisk database, administreres af anklagemyndigheden under statsadvokatens kontor. I det elektroniske strafferegister registreres du enten med dit cpr-nummer eller med for- og efternavn for dig, din far og mor og evt. din ægtefælle, samt fødselsdato og -sted samt profession.

Hvor længe opbevares disse oplysninger?

Domme, der er afsagt af en luxembourgsk domstol, slettes fra strafferegistret, når lovens bestemmelser herfor er opfyldt.

Kan oplysningerne bevares uden mit samtykke?

Oplysninger skal opbevares i strafferegistret, og det kan ske uden dit samtykke.

Kan jeg protestere imod, at disse oplysninger bliver opbevaret? Hvordan? Over for hvem?

Du kan protestere imod det, der er opført i strafferegistret. Dette behandles af distriktsdomstolens strafferetlige afdeling (chambre du conseil du tribunal d’arrondissement).

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferegister

Link åbner i nyt vindueStraffelov

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/04/2016

5 - Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Hinweis: Die ursprüngliche Sprachfassung dieser Seite Französisch wurde unlängst geändert. Die Sprachfassung, die Sie ausgewählt haben, wird gerade von unserer Übersetzungsabteilung erstellt.


Overtrædelser af færdselsloven er omfattet af færdselsloven og vedrører navnlig overtrædelser i forbindelse med indtagelse af alkohol, overskridelse af hastighedsgrænser og adfærd i forbindelse med færdselsulykker.

Hvad forstås der ved promille- og spirituskørsel?

Der skelnes efter alkoholindholdet i blodet. Det er ulovligt at have et alkoholindhold i blodet på over 0,5 g pr. liter blod. Politiretten (tribunal de police) er den kompetente instans i sager (alvorlige forseelser), hvor en fører af et køretøj har et alkoholindhold på 0,5-1,2 g pr. liter blod. Er alkoholindholdet højere, er den ansvarlige domstol kriminalretten (tribunal correctionnel) (alvorligere lovovertrædelse).

Loven taler også om tydelige tegn på spirituspåvirket tilstand. Hvis du har et alkoholindhold på under 0,5 g pr. liter blod, men udviser tydelige tegn på at være spirituspåvirket, vil du blive behandlet, som om du har et indhold på mindst 0,5 g pr. liter blod. På samme måde vil en bilist med et alkoholindhold på 0,5-1,2 g pr. liter blod, der udviser tydelige tegn på at være spirituspåvirket, blive behandlet, som om indholdet var mindst 1,2 g pr. liter blod.

Hvilke sanktioner risikerer man?

Der er følgende sanktionsmuligheder: fængsling, bøde, kørselsforbud (foreløbig, endelig eller øjeblikkelig frakendelse af kørekortet) eller konfiskation. Sanktionerne fastsættes efter overtrædelsens alvor.

Hvilken straf risikerer man for at overtræde hastighedsgrænserne?

Der findes tre former for overtrædelse af hastighedsbegrænsningen:

Mindre forseelse

Enhver overskridelse, der ikke henhører under en anden kategori. Sanktionen for en mindre forseelse er en bøde, hvorefter sagen betragtes som afsluttet.

Alvorlig overtrædelse

Sanktionen er en større bøde (25-500 EUR).

Grov overskridelse af hastighedsgrænser (kun i tilfælde, hvor den pågældende allerede har begået samme alvorlige overtrædelse før)

Sanktionen er bøde (500-10 000 EUR) og/eller fængselsstraf (8 dage til 3 år).

Flere oplysninger om overskridelser af hastighedsgrænser og de kategorier, de inddeles i, kan fås ved at kontakte Link åbner i nyt vinduetransportministeriet.

Hvilke sanktioner findes der for adfærd i forbindelse med færdselsulykker?

Flugt fra ulykkessted

Sker der en ulykke (uanset skadens art eller omfang), har du pligt til at forblive på ulykkesstedet, indtil undersøgelserne er afsluttet, idet du ellers gør du dig skyldig i flugt fra ulykkessted.

Sanktioner for flugt fra ulykkesstedet er fængselsstraf, bødestraf og/eller frakendelse af kørekort.

Undladelse af at hjælpe personer, der er i fare

Det er strafbart at undlade at hjælpe en person, der er i fare, hvis man uden at udsætte sig selv eller andre for alvorlig fare frivilligt afholder sig fra at hjælpe eller sikre hjælp til en person, der er i alvorlig fare, hvor man enten selv har konstateret, at der består en farlig situation for den pågældende, eller fordi man har fået den beskrevet af den eller de personer, der ønsker hjælp.

Strafferammen for at undlade at hjælpe en person, der er i fare, er fængsel i fra otte dage til fem år og/eller en bøde fra 251 til 10 000 EUR.

Uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsomt manddrab

Retten behandler sådanne sager som andre sager, der ikke vedrører overtrædelser af færdselsloven.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueTransportministeriet, overskridelse af hastighedsgrænser

Link åbner i nyt vindueNyheder på færdselsområdet


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/04/2016