5 - Ret til støtte og bistand

Save as PDF

Jeg er blevet udsat for en forbrydelse. Hvem skal jeg kontakte for at få støtte og bistand?

Støtte til ofre for kriminalitet og deres pårørende ydes af ikke-statslige organisationer, der modtager tilskud fra fonden til støtte for ofre og resocialisering. Dette tilskud ydes af justitsministeren.

Ofret orienteres om muligheden for denne støtte, før han eller hun skal afgive forklaring første gang.

En liste over alle organisationer, der har fået tilskud til at støtte ofre og deres pårørende, og alle mulighederne for at opnå støtte findes på Justitsministeriets hjemmeside Link åbner i nyt vinduehttps://www.ms.gov.pl/pl/dzialalnosc/pokrzywdzeni-przestepstwem/pomoc-osobom-pokrzywdzonym-przestepstwem-oraz-osobom-im-najblizszym---lista-podmiotow-i-organizacji/, under afsnittet: Støtte til ofre for kriminalitet og deres pårørende - liste over organer og organisationer (zakładka Działalność/Pomoc pokrzywdzonym/Pomoc pokrzywdzonym przestępstwem oraz osobom im najbliższym – lista podmiotów i organizacji).

Hjælpelinje, der yder støtte til ofre for kriminalitet

I øjeblikket er der ingen landsdækkende hjælpelinje til ofre for forbrydelser. Til gengæld findes der en hjælpelinje for ofre for vold i hjemmet.

Er der gratis støtte til ofre for kriminalitet?

Støtte til ofre for kriminalitet er gratis.

Hvilken form for støtte kan jeg modtage fra de statslige myndigheder?

De statslige myndigheder giver ofre for kriminalitet oplysninger om steder, hvor der ydes støtte. Visse kategorier af ofre har ret til gratis juridisk bistand som følge af deres alder og deres økonomiske situation. Ofre for forbrydelser har ret til lægehjælp efter de almindelige regler.

Hvilken form for støtte kan jeg modtage fra ikke-statslige organisationer?

Ofret kan få juridisk, psykologisk og økonomisk støtte fra ikke-statslige organisationer, der får tilskud fra fonden til støtte for ofre og resocialisering, bl.a. for at dække udgifterne til fødevarer i form af madkuponer, tøj, undertøj, sko, produkter til personlig pleje, husleje, midlertidig indkvartering, uddannelse og skolegang samt transport.

En anden form for støtte er afholdelse af udgifterne til en tolk, herunder en tegnsprogstolk.

Lægelig bistand omfatter udgifter til sundhedsydelser, medicin og medicinsk udstyr i det omfang det er nødvendigt for at behandle de skader, der er forvoldt ved forbrydelsen.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 20/11/2018