Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Forkyndelse af dokumenter - Estland

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse af et retsligt dokument betyder aflevering af et dokument til modtageren på en måde, der giver modtageren mulighed for at gennemgå dokumentet tidsnok til, at vedkommende kan udøve og beskytte sine rettigheder. I kapitel 34 i den civile retsplejelov opstilles flere forkyndelsesmåder, herunder forkyndelse ved anbefalet brev, elektronisk, ved stævningsmand, forkyndelse for modtagerens repræsentant, forkyndelse af et retsligt dokument ved fremsendelse samt ved offentliggørelse i publikationen Ametlikud Teadaanded (officielle bekendtgørelser). For at et retsligt dokument kan anses for at være forkyndt, skal dokumentet afleveres under iagttagelse af de ved lov fastsatte formelle krav, og forkyndelsen skal udfærdiges som et dokument i det til formålet opstillede format.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

I henhold til § 306, stk. 5, i den civile retsplejelov forkynder retten følgende dokumenter for parterne i en retssag: stævninger, appelskrifter og tilhørende dokumenter, tilsigelser, retsafgørelser, kendelser om retssagers afslutning og alle andre retslige dokumenter som fastsat ved lov.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Retten sørger for forkyndelse af retslige dokumenter via en postudbyder, en stævningsmand, en retsbetjent eller, i overensstemmelse med rettens interne reglement, en anden kompetent retsembedsmand. Den kan også forkynde dokumenterne på andre måder som fastsat i lovgivningen. En deltager i en retssag, som har indgivet et dokument, der skal forkyndes, eller som anmoder om at få forkyndt et andet retsligt dokument, kan anmode retten om at sørge for, at dokumentet bliver forkyndt. En deltager i en retssag kan kun få forkyndt retslige dokumenter ved stævningsmand. I sådanne tilfælde sker forkyndelsen på samme betingelser, som når retten får forkyndt et dokument ved stævningsmand, og forkyndelsen skal dokumenteres på tilsvarende vis. Retten vurderer, hvorvidt det retslige dokument kan anses for at være forkyndt.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Ud over de eksisterende oplysninger kontrollerer den institution, der modtager en anmodning (justitsministeriet (Justiitsministeerium) eller retten), at personen står opført i folkeregistret (Rahvastikuregister) og/eller handelsregistret (Äriregister).

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Der er gratis adgang for alle til handelsregistret, hvor det bl.a. er muligt at finde firmaadresser. Handelsregistret findes på adressen Link åbner i nyt vinduehttps://ariregister.rik.ee/.

For at finde adressen på en privatperson kan der indgives en officiel forespørgsel om oplysninger fra folkeregistret. Forespørgslen skal indeholde en forklaring på, hvorfor oplysningerne er nødvendige, så registerføreren kan afgøre, om der er belæg for at udlevere de pågældende oplysninger. Folkeregistret forvaltes af IT- og udviklingscentret under indenrigsministeriet (Siseministeerium), hvis websted indeholder oplysninger om forespørgsler og findes på adressen Link åbner i nyt vinduehttps://www.smit.ee/.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Domstolene behandler internationale anmodninger om forkyndelse af dokumenter og bevisoptagelse på opfordring, dvs. domstolene har pligt til at sætte alt i værk for at finde den pågældende persons adresse.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Beslutningen om, hvordan et dokument skal forkyndes, træffes generelt af det organ, der behandler sagen. Domstolene bør dog primært forkynde dokumenter elektronisk, enten via den relevante offentlige portal for elektroniske filer eller pr. e-mail. Kravet om at prioritere elektronisk forkyndelse af dokumenter er ikke lovfæstet, men det giver domstolene mulighed for at spare forsendelsesomkostningerne. Der er generelt tendens til en stigning i brugen af elektronisk forkyndelse. Når retten har overvejet elektronisk forkyndelse, overvejer den andre alternativer såsom forkyndelse pr. post, forkyndelse ved stævningsmand og forskellige andre lovbestemte muligheder.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Elektronisk forkyndelse er tilladt i alle retssager.

I henhold til § 3111 i den civile retsplejelov forkyndes retslige dokumenter elektronisk via det beskyttede informationssystem ved, at der sendes en besked til retssagens parter om, at dokumentet ligger i systemet. Retten stiller omgående alle retslige dokumenter, herunder retsafgørelser, til rådighed for retssagens parter via informationssystemet, uanset hvordan dokumenterne blev forkyndt for deltagerne under retssagen. Deltagerne skal have et id-kort for at kunne logge på informationssystemet. Et retsligt dokument anses for at være forkyndt, når modtageren åbner det i informationssystemet eller bekræfter, at han eller hun har modtaget det, uden at åbne det. Det samme gælder, hvis en anden person, som modtageren har givet adgang til dokumenterne i informationssystemet, åbner dokumentet eller bekræfter, at han eller hun har modtaget det. Informationssystemet registrerer automatisk, at dokumentet er blevet forkyndt.

Hvis ikke en modtager kan forventes at beherske det informationssystem, der bruges til at forkynde retslige dokumenter, eller hvis det er teknisk umuligt at forkynde et dokument via informationssystemet, kan retten forkynde det retslige dokument ad anden elektronisk vej. I så fald anses dokumentet for at være forkyndt, når modtageren skriftligt, pr. fax eller elektronisk bekræfter, at han eller hun har modtaget det pågældende dokument. Bekræftelsen skal indeholde datoen for dokumentets modtagelse og være forsynet med modtagerens eller dennes repræsentants underskrift. En elektronisk bekræftelse skal være forsynet med afsenderens digitale signatur eller fremsendes på en anden sikker måde, der gør det muligt at identificere afsenderen og afsendelsestidspunktet, medmindre retten ikke har nogen grund til at betvivle, at en bekræftelse uden digital signatur er afsendt af modtageren eller dennes repræsentant. Bekræftelsen skal sendes til retten omgående. Retten kan give en deltager i en retssag eller dennes repræsentant en bøde for manglende overholdelse af denne forpligtelse.

Retslige dokumenter må kun forkyndes for advokater, notarer, stævningsmænd, kuratorer og statslige eller lokale myndigheder ad ikke-elektronisk vej, hvis der er vægtige grunde dertil.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

I § 322, stk. 1, i den civile retsplejelov er det fastsat, at hvis ikke modtageren af et retsligt dokument er at finde på sin bopæl, anses dokumentet også for at være forkyndt, hvis det afleveres til en person på mindst 14 år, som bor sammen med modtageren eller arbejder for modtagerens familie. I § 322, stk. 2, hedder det, at i stedet for at forkynde et retsligt dokument for modtageren, kan det forkyndes for den boligforening, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, forvalteren af en kollektiv ejendom eller modtagerens udlejer. Det kan på tilsvarende vis forkyndes for modtagerens arbejdsgiver eller en anden person, som modtageren leverer ydelser til i henhold til en kontrakt. Et retsligt dokument anses i henhold til § 322, stk. 3, for at være forkyndt for modtageren, selv om det forkyndes for modtagerens repræsentant på en af de måder, der fremgår af stk. 1 og 2 i samme paragraf. Det fremgår af § 322, stk. 4, i den civile retsplejelov, at et dokument ligeledes anses for at være forkyndt for en person, der gør tjeneste i forsvaret, afsoner en fængselsstraf eller opholder sig i en sundhedsinstitution eller tilsvarende gennem længere tid, hvis dokumentet afleveres til institutionens leder eller en af denne bemyndiget person, medmindre andet er fastsat ved lov.

§ 323 i den civile retsplejelov bestemmer, at hvis et dokument skal forkyndes for en fysisk person, som udøver økonomisk eller erhvervsmæssig virksomhed, men personen ikke befinder sig på forretningsstedet i den almindelige arbejdstid eller er ude af stand til at modtage dokumentet, kan dokumentet afleveres til en ansat, som normalt befinder sig på modtagerens forretningssted, eller til en person, der normalt leverer ydelser til modtageren på tilsvarende kontraktbasis. Det samme gælder i henhold til stk. 2 forkyndelse af dokumenter for juridiske personer, administrationskontorer, notarer og stævningsmænd samt forkyndelse af dokumenter for modtagerens repræsentant eller en anden person, som dokumenterne kan forkyndes for på modtagerens vegne.

Ifølge § 326, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et retsligt dokument, der ikke kan forkyndes, fordi det ikke kan afleveres på modtagerens bopæl eller forretningssted eller til dennes repræsentant, anses for at være forkyndt, hvis det lægges i den postkasse, der hører til bopælen eller forretningsstedet, eller et tilsvarende sted, som modtageren eller dennes repræsentant bruger som postkasse, og som under normale omstændigheder beskytter dokumentet mod vejr og vind. Et retsligt dokument kan på denne måde forkyndes for den boligforening, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, forvalteren af en kollektiv ejendom eller modtagerens udlejer samt for modtagerens arbejdsgiver eller en anden person, som modtageren leverer ydelser til i henhold til en kontrakt, men kun hvis det er umuligt at forkynde dokumentet personligt for modtageren eller dennes repræsentant. Forkyndelse af et dokument på den måde, der er beskrevet i stk. 1 i denne paragraf, er i henhold til stk. 2 i samme paragraf kun tilladt, hvis der er gjort et forsøg på at aflevere det pågældende dokument personligt til modtageren mindst to gange med mindst tre dages mellemrum på vidt forskellige tidspunkter, og hvis det også er umuligt at forkynde det retslige dokument for en anden person, der befinder sig på modtagerens bopæl eller forretningssted, jf. § 322, stk. 1, eller § 323 i den civile retsplejelov.

§ 327 i den civile retsplejelov giver endvidere mulighed for, at det retslige dokument kan forkyndes ved deponering et bestemt sted. Ifølge § 217, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et dokument på de betingelser, der fremgår af retsplejelovens § 326, også deponeres på posthuset, kommunekontoret for den landkommune eller lokale myndighed, der har ansvaret for det område, hvor dokumentet skal forkyndes, eller ved den distriktsdomstol, der er kompetent på det sted, hvor dokumentet skal forkyndes.

I henhold til § 317, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et retsligt dokument med udgangspunkt i en retskendelse forkyndes for en af parterne i en retssag ved offentliggørelse, hvis:

  1. adressen på vedkommende ikke står opført i registret, eller den pågældende ikke bor på den adresse, der står opført i registret, og domstolen ikke har anden mulighed for at finde frem til personens adresse eller opholdssted, og dokumentet ikke kan afleveres til en repræsentant for den pågældende person eller en person, som er bemyndiget til at modtage dokumentet, eller på en af de andre måder, der kan anvendes i henhold til denne paragraf
  2. det anses for at være umuligt at forkynde dokumentet i udlandet under overholdelse af de opstillede krav
  3. dokumentet ikke kan forkyndes, fordi forkyndelsesstedet er en persons ekstraterritoriale bopæl.

I henhold til § 317, stk. 3, i den civile retsplejelov offentliggøres et uddrag af et dokument, der skal forkyndes offentligt, i publikationen Ametlikud Teadaanded. Den ret, der behandler sagen, kan afsige kendelse om, at uddraget også kan offentliggøres i andre publikationer.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Hvis et dokument forkyndes i henhold til §§ 322 og 323 i den civile retsplejelov, anses det for at være forkyndt, når det er blevet afleveret til den person, det skal afleveres til i overensstemmelse med §§ 322 eller 323 i samme lov.

Hvis et dokument forkyndes ved aflevering i en postkasse, jf. § 326 i den civile retsplejelov, anses det for at være forkyndt, når det er blevet lagt i postkassen.

Hvis et dokument forkyndes ved deponering, jf. § 327, stk. 3, i den civile retsplejelov, anses det for at være forkyndt, når der er gået tre dage fra den dag, hvor den skriftlige besked, der er nævnt i stk. 2 i samme paragraf, er blevet efterladt eller videresendt. Forkyndelsesdatoen noteres på dokumentets kuvert.

I forbindelse med offentlig forkyndelse anses et retsligt dokument for at være forkyndt, når der er gået 30 dage fra den dag, hvor uddraget blev offentliggjort i Ametlikud Teadaanded , jf. § 317, stk. 5, i den civile retsplejelov. Den ret, der behandler sagen, kan bestemme, at der skal gå længere tid, inden dokumentet anses for at være forkyndt. I så fald offentliggøres denne længere frist sammen med den offentlige forkyndelse af dokumentet.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Hvis et retsligt dokument forkyndes ved deponering, jf. § 327, stk. 2, i den civile retsplejelov, efterlades eller sendes der en skriftlig besked herom til modtagerens adresse. Hvis ikke dette er muligt, hænges beskeden op på døren til modtagerens bopæl, forretningssted eller opholdssted, eller den udleveres til en person, der bor i nabolaget, som så efterfølgende overdrager beskeden til modtageren. Det skal klart fremgå af beskeden, at det deponerede dokument hidrører fra retten, og at dokumentet anses for at være forkyndt, så snart det er deponeret, samt at fristerne i retssagen kan begynde at løbe fra dette tidspunkt.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis en person nægter at modtage et dokument uden gyldig grund, anses dokumentet i henhold til § 325 i den civile retsplejelov for at være forkyndt for personen på det tidspunkt, hvor personen nægter at modtage dokumentet. I en sådan situation efterlades dokumentet på modtagerens bopæl eller forretningssted, eller det lægges i modtagerens postkasse. Hvis ikke der er nogen bopæl, noget forretningssted eller nogen postkasse, returneres dokumentet til retten.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I henhold til § 3161, stk. 5, i den civile retsplejelov, hvorved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 blev gennemført i estisk ret, og med udgangspunkt i denne forordning forkyndes dokumenter i Estland under iagttagelse af fremgangsmåden for forkyndelse af retslige dokumenter i den civile retsplejelov. Dokumenter kan ikke forkyndes ved offentliggørelse.

Det fremgår af § 313, stk. 2, i den civile retsplejelov, at retsligt dokument, der skal forkyndes, kun kan overdrages til en anden person end modtageren i de tilfælde, der er nævnt i del VI i den civile retsplejelov. Denne person skal overdrage dokumentet til modtageren ved førstgivne lejlighed. Personen kan kun nægte at modtage dokumentet og at aflevere det til modtageren, hvis vedkommende kan bevise, at han eller hun er ude af stand til at aflevere dokumentet til modtageren. Det skal meddeles personen, at han eller hun er forpligtet til at aflevere dokumentet. Dokumentet anses for at være forkyndt, uanset om personen får denne instruks eller ej.

Inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 er det således også muligt at benytte de forkyndelsesmåder, der er beskrevet under punkt 2.1 ovenfor og indeholdt i §§ 322 og 323 i den civile retsplejelov.

I § 322, stk. 1, i den civile retsplejelov er det fastsat, at hvis ikke modtageren af et retsligt dokument er at finde på sin bopæl, anses dokumentet også for at være forkyndt, hvis det afleveres til en person på mindst 14 år, som bor sammen med modtageren eller arbejder for modtagerens familie. I § 322, stk. 2, hedder det, at i stedet for at forkynde et retsligt dokument for modtageren, kan det forkyndes for den boligforening, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, forvalteren af en kollektiv ejendom eller modtagerens udlejer. Det kan på tilsvarende vis forkyndes for modtagerens arbejdsgiver eller en anden person, som modtageren leverer ydelser til i henhold til en kontrakt. Et retsligt dokument anses i henhold til § 322, stk. 3, for at være forkyndt for modtageren, selv om det forkyndes for modtagerens repræsentant på en af de måder, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i samme paragraf. Det fremgår af § 322, stk. 4, i den civile retsplejelov, at et dokument ligeledes anses for at være forkyndt for en person, der gør tjeneste i forsvaret, afsoner en fængselsstraf eller opholder sig i en sundhedsinstitution eller tilsvarende gennem længere tid, hvis dokumentet afleveres til institutionens leder eller en af denne bemyndiget person, medmindre andet er fastsat ved lov.

§ 323 i den civile retsplejelov bestemmer, at hvis et dokument skal forkyndes for en fysisk person, som udøver økonomisk eller erhvervsmæssig virksomhed, men personen ikke befinder sig på forretningsstedet i den almindelige arbejdstid eller er ude af stand til at modtage dokumentet, kan dokumentet afleveres til en ansat, som normalt befinder sig på modtagerens forretningssted, eller til en person, der normalt leverer ydelser til modtageren på tilsvarende kontraktbasis. Det samme gælder i henhold til stk. 2 forkyndelse af dokumenter for juridiske personer, administrationskontorer, notarer og stævningsmænd samt forkyndelse af dokumenter for modtagerens repræsentant eller en anden person, som dokumenterne kan forkyndes for på modtagerens vegne.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

I overensstemmelse med § 3161, stk. 5, andet punktum, i den civile retsplejelov må et retsligt dokument ikke forkyndes ved offentliggørelse, når det forkyndes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007.

Det er muligt at forkynde et retsligt dokument ved at lægge det i en postkasse, jf. § 326 i den civile retsplejelov, eller ved at deponere det pågældende dokument, jf. § 327 i den civile retsplejelov.

Ifølge § 326, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et retsligt dokument, der ikke kan forkyndes, fordi det ikke kan afleveres på modtagerens bopæl eller forretningssted eller til dennes repræsentant, anses for at være forkyndt, hvis det lægges i den postkasse, der hører til bopælen eller forretningsstedet, eller et tilsvarende sted, som modtageren eller dennes repræsentant bruger som postkasse, og som under normale omstændigheder beskytter dokumentet mod vejr og vind. Et retsligt dokument kan på denne måde forkyndes for den boligforening, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, forvalteren af en kollektiv ejendom eller modtagerens udlejer samt for modtagerens arbejdsgiver eller en anden person, som modtageren leverer ydelser til i henhold til en kontrakt, men kun hvis det er umuligt at forkynde dokumentet personligt for modtageren eller dennes repræsentant. Forkyndelse af et dokument på den måde, der er beskrevet i stk. 1 i denne paragraf, er i henhold til stk. 2 i samme paragraf kun tilladt, hvis der er gjort et forsøg på at aflevere det retslige dokument personligt til modtageren mindst to gange med mindst tre dages mellemrum på vidt forskellige tidspunkter, og hvis det også er umuligt at forkynde det retslige dokument for en anden person, der befinder sig på modtagerens bopæl eller forretningssted, jf. § 322, stk. 1, eller § 323 i den civile retsplejelov.

§ 327 i den civile retsplejelov giver endvidere mulighed for, at det retslige dokument kan forkyndes ved deponering et bestemt sted. Ifølge § 217, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et dokument på de betingelser, der er fastsat i retsplejelovens § 326, også deponeres på posthuset, kommunekontoret for den landkommune eller lokale myndighed, der har ansvaret for det område, hvor dokumentet skal forkyndes, eller ved den distriktsdomstol, der er kompetent på det sted, hvor dokumentet skal forkyndes.

I artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 foreskrives det, at forkyndelsen af retslige dokumenter skal bekræftes med et modtagelsesbevis, så der kan sættes spørgsmålstegn ved, om den forkyndelsesform, der anvendes i de tilfælde, som er nævnt i §§ 326 og 327 i den civile retsplejelov, kan accepteres.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

I henhold til § 6, stk. 1, i "Krav vedrørende omdeling af anbefalede forsendelser og forsendelser med angiven værdi inden for rammerne af postbefordringspligten", som godkendt ved økonomi- og kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 57 af 22. juni 2006, skal der, hvis modtageren af en forsendelse ikke er hjemme på forkyndelsestidspunktet, efterlades en besked fra det nærmeste posthus til modtageren om, at forsendelsen er forsøgt afleveret.

Hvis ikke afsenderen har anført andet på leveringssedlen om forkyndelse på anden vis, deponeres retslige dokumenter på posthuset i op til 15 dage fra datoen for det andet afleveringsforsøg, medmindre afsenderen har fastsat en anden periode. Når perioden udløber, returneres de retslige dokumenter formelt til afsenderen sammen med grundene dertil, og de udleveres til afsenderens repræsentant, som kvitterer for modtagelsen (jf. AS Eesti Posts betingelser og vilkår for forkyndelse ved levering af retslige dokumenter).

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Det fremgår af § 306, stk. 2, i den civile retsplejelov, at forkyndelsen af retslige dokumenter skal opfylde de formelle krav i loven og dokumenteres i det til formålet opstillede format. Ifølge § 307, stk. 4, i den civile retsplejelov skal afsendelsen af et retsligt dokument, der skal forkyndes, registreres i sagsakterne. Som foreskrevet i § 3111 i den civile retsplejelov registrerer det beskyttede informationssystem automatisk forkyndelsen af et retsligt dokument (se beskrivelsen af forkyndelse via informationssystemet under punkt 6 ovenfor). Ifølge § 313 i den civile retsplejelov bekræftes forkyndelsen af et dokument ved anbefalet brev via leveringssedlen. Når et dokument sendes i et almindeligt brev eller pr. fax, anses det for at være forkyndt, hvis modtageren sender retten en bekræftelse, når han eller hun har modtaget dokumentet, pr. brev, fax eller elektronisk efter eget valg. Bekræftelsen skal indeholde datoen for dokumentets modtagelse og være forsynet med dokumentets modtagers eller dennes repræsentants underskrift. Som foreskrevet i § 315, stk. 5, i den civile retsplejelov udarbejdes der en leveringsseddel i forbindelse med forkyndelse af et retsligt dokument ved stævningsmand, retsembedsmand eller en anden person eller institution. Når forkyndelsen har fundet sted, returneres leveringssedlen omgående til retten.

Når et retsligt dokument er blevet forkyndt ved fremsendelse på grundlag af § 3141 i den civile retsplejelov, indsættes der en note i sagsakterne med oplysninger om, hvor og hvornår dokumentet eller beskeden om, at dokumentet var gjort tilgængeligt, blevet afsendt, medmindre fremsendelsen registreres automatisk i det til formålet oprettede informationssystem.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Det fremgår af § 307, stk. 3, i den civile retsplejelov, at hvis et dokument når frem til en part i en retssag, som dokumentet skulle have været forkyndt for, eller som kunne have fået dokumentet forkyndt efter reglerne i lovgivningen, men det ikke var muligt at bekræfte forkyndelsen, eller hvis den ved lov fastsatte forkyndelsesprocedure blev overtrådt, skal dokumentet først anses for at være forkyndt for parten på det tidspunkt, hvor dokumentet rent faktisk nåede frem til modtageren.

Når et dokument er blevet forkyndt ved anbefalet brev, jf. § 313 i den civile retsplejelov, kan retten antage en leveringsseddel, som ikke opfylder de formelle krav i stk. 3 og 4 i samme paragraf, som et tilstrækkeligt bevis for forkyndelse, hvis leveringssedlen alligevel indeholder pålidelig dokumentation for, at forkyndelsen har fundet sted. Hvis ikke retten anser et retsligt dokument for at være forkyndt, fordi postudbyderen ikke forkyndte dokumentet korrekt, kan retten overdrage det retslige dokument til postudbyderen for at få det forkyndt på ny uden beregning. Eksempler på ukorrekt forkyndelse omfatter manglende udtømning af alle de muligheder, der er fastsat i lovgivningen, når det retslige dokument forkyndes ved anbefalet brev, aflevering af det retslige dokument til en person, som ikke burde have fået det udleveret i henhold til nærværende paragrafs bestemmelser, manglende overholdelse af kravene i § 326 i retsplejeloven ved forkyndelse af et retsligt dokument ved aflevering i en postkasse eller i § 327 i retsplejeloven ved forkyndelse af et retsligt dokument ved deponering eller mangelfuld dokumentation for forkyndelsen, hvilket betyder, at forkyndelsen ikke kan anses for at have fundet sted.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Henset til forordning (EF) nr. 1393/2007 sker forkyndelse af dokumenter generelt uden beregning, undtagen hvis forkyndelsen skal ske ved stævningsmand.

Hvis retslige dokumenter forkyndes ved stævningsmand, skal der i henhold til § 48, stk. 2, i loven om stævningsmænd betales et gebyr på 30 EUR, hvis dokumenterne kunne forkyndes for adressaten eller dennes juridiske repræsentant: 1) på den adresse eller via de telekommunikationsoplysninger, der står opført i folkeregistret, eller via e-mailadressen: isikukood@eesti.ee eller 2) på en adresse, som står opført i det estiske register over enkeltmandsvirksomheder og juridiske personer, eller via de telekommunikationsoplysninger, der står opført i ovennævnte registers informationssystem. I stk. 3 bestemmes det, at hvis ikke et retsligt dokument kunne forkyndes, selv om stævningsmanden gjorde alt, hvad der var påkrævet og muligt inden for rimelighedens grænser for at forkynde dokumentet efter den lovbestemte procedure, er stævningsmanden berettiget til at opkræve et gebyr på 30 EUR ved udfærdigelse af en afgørelse om stævningsmandens gebyr og forkyndelsesmåden, som beskriver de skridt, stævningsmanden tog for at forkynde dokumentet. I andre tilfælde end de i stk. 2 og 3 anførte andrager gebyret for en stævningsmands forkyndelse af retslige dokumenter 60 EUR.

Ved forkyndelse pr. post fremgår gebyret af tjenesteudbyderens prisliste. Lovgivningen indeholder ingen bestemmelser om et fast gebyr. Prisen afhænger af brevets vægt, forkyndelsesstedet osv. Gennemsnitsprisen i 2014 lå på 5,70 EUR pr. dokumentpakke. Når forkyndelsen foretages af en retsembedsmand, ligger prisen pr. dokumentpakke på 6,20 EUR.

Der findes flere oplysninger i: Link åbner i nyt vindueden civile retsplejelov


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 20/11/2018