Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Forkyndelse af dokumenter - Grækenland

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

At forkynde et dokument betyder at aflevere et dokument til adressaten, så vedkommende kan få kendskab til dokumentets indhold, i overensstemmelse med visse bestemmelser i procesretten, som fastsætter, hvem der kan foretage forkyndelsen, hvordan dokumentet kan forkyndes, og hvordan det kan bekræftes, at forkyndelsen er foretaget.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

De dokumenter, der skal forkyndes officielt, omfatter dokumenter vedrørende sagsanlæg, anfægtelse af en udeblivelsesdom, appel, kassationsappel, genoptagelse af en retssag, tredjemandsindsigelse, anfægtelse af retslige og udenretslige dokumenter, hoved- eller biintervention, procesunderretning og adcitation, begæring om foreløbige retsmidler, begæring om retsbeskyttelse efter proceduren om frivillig retspleje, indkaldelse til at møde for retten samt alle retsafgørelser (endelige og foreløbige).

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelsen finder sted på foranledning af en af sagens parter efter en skriftlig begæring afgivet nederst på det dokument, der skal forkyndes, af enten parten selv eller dennes repræsentant eller, på den pågældende parts begæring, af den kompetente dommer, og hvis der er tale om en kollektiv domstol af dennes præsident (artikel 123 i den civile retsplejelov). Selve forkyndelsen foretages af en stævningsmand, som udpeges af retten i den retskreds, hvor adressaten har bopæl eller opholdssted på tidspunktet for forkyndelsen (artikel 122, stk. 1, i den civile retsplejelov). Forkyndelser, der foretages på rettens foranledning, kan også foretages af en strafferetlig stævningsmand i retskredsen eller af en politibetjent i det græske politi, en landbetjent eller af byrådssekretæren (artikel 122, stk. 2 og 3, i den civile retsplejelov). I sager vedrørende foreløbige retsmidler oplyses tid og sted for retsmødet ved forkyndelse af et dokument udstedt af justitskontoret med angivelse af den dato, hvor retsmødet afholdes, samt klokkeslæt og sted herfor, eller ved justitskontorets indkaldelse pr. telegram eller telefon. Dommeren kan også bestemme, at der samtidig med forkyndelsen af indkaldelsen forkyndes en kopi af begæringen (artikel 686, stk. 4, i den civile retsplejelov).

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Ja

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Nej, de har ikke direkte adgang, hvilket også kan udledes af forordning (EF) nr. 1206/2001, i hvilken det fastslås, at de retlige myndigheder skal udveksle oplysninger med hinanden med henblik på at efterkomme en anmodning om at finde en fysisk person.

Det skal endvidere bemærkes, at alle indbyggere i Grækenland registreres i de enkelte kommuners databaser via de kompetente registerkontorer. Den fælles nationale database omfatter dog kun voksne borgere, som er registreret med udgangspunkt i deres id-kort/pas, og opdateres af kommunerne i Grækenland.

Borgerne har (gratis) adgang til databasen via den offentlige telefonoplysningstjeneste.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Den ret, der er ansvarlig for fuldbyrdelsen, indgiver en anmodning om at finde en fysisk person til de kompetente politimyndigheder.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Forkyndelse foretages normalt ved at aflevere et dokument direkte til adressaten (artikel 127, stk. 1, i den civile retsplejelov), uanset hvor adressaten befinder sig (artikel 124 i den civile retsplejelov). Hvis adressaten har bopæl, forretning, kontor eller værksted på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, og arbejder alene eller sammen med en anden person, eller hvis vedkommende er ansat som arbejdstager, arbejder eller hushjælp, kan forkyndelsen ikke foretages på et andet sted uden vedkommendes samtykke (artikel 124, stk. 2, i den civile retsplejelov). For så vidt angår alternative forkyndelsesmåder, er det i henhold til dekreter vedtaget på forslag af justitsministeren, som også er minister for åbenhed og menneskerettigheder, også muligt at forkynde dokumenter pr. brev, telegram eller telefon, idet det samtidig angives, hvordan forkyndelsen skal foretages, og hvordan den skal bekræftes (artikel 122, stk. 4, i den civile retsplejelov). Der er endnu aldrig blevet vedtaget sådanne dekreter.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Retslige dokumenter kan også forkyndes elektronisk, under forudsætning af at de er forsynet med en elektronisk signatur. Et retsligt dokument, der forkyndes elektronisk, anses for at være forkyndt, når afsenderen har modtaget et elektronisk modtagelsesbevis fra adressaten, som er forsynet med en avanceret elektronisk signatur. Dette modtagelsesbevis fungerer som forkyndelsesprotokol (artikel 122, stk. 5, i den civile retsplejelov). Det skal bemærkes, at ovenstående mulighed for at forkynde retslige dokumenter elektronisk afhænger af et præsidentielt dekret, som vedtages på forslag af justitsministeren, som også er minister for åbenhed og menneskerettigheder, i hvilket der opstilles mere specifikke krav, der skal overholdes. Derudover fastsættes det i en fælles beslutning fra finansministeren og justitsministeren, som også er minister for åbenhed og menneskerettigheder, hvordan gebyrer og stempelafgifter skal betales og opkræves for de retslige dokumenter, der forkyndes elektronisk.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Hvis ikke adressaten er hjemme, afleveres dokumentet til en anden person, som bor sammen med den pågældende, og som er sig sine handlinger bevidst og ikke er modpart i retssagen (artikel 128, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis ingen af de personer, der er nævnt i stk. 1, er at træffe på bopælen, sker følgende:

a. Dokumentet hænges op på døren til bopælen i overværelse af et vidne.

b. Senest den hverdag, der følger efter dagen for dokumentets ophængning, afleveres en kopi af dokumentet, som udfærdiges uden vederlag, til politichefen i bopælsdistriktet. Hvis chefen er fraværende, afleveres dokumentet til den højestrangerende betjent eller til vagten på politistationen. I alle disse tilfælde skal afleveringen bekræftes med en kvittering, der påføres under forkyndelsesprotokollen uden vederla.

c. Den efterfølgende hverdag sender den person, som har foretaget forkyndelsen, en skriftlig besked til adressaten med posten, hvori det angives, hvilken type dokument der er blevet forkyndt, hvilken adresse dokumentet er blevet hængt op på, hvilken dato dokumentet er blevet hængt op på, hvilken myndighed der har fået udleveret en kopi af dokumentet samt datoen for udlevering af denne kopi. Som bevis for at beskeden er afsendt, påfører den person, der har foretaget forkyndelsen, sin kvittering under forkyndelsesprotokollen uden vederlag. Det postkontor, hvorfra beskeden er afsendt, og navnet på den medarbejder, som har ekspederet den, skal fremgå af kvitteringen, som underskrives af den pågældende postmedarbejder (artikel 128, stk. 4, i den civile retsplejelov).

Hvis ikke adressaten er at træffe i forretningen eller på kontoret eller værkstedet, afleveres dokumentet til lederen af forretningen, kontoret eller værkstedet eller til en partner, medarbejder eller hushjælp, som er sig sine handlinger bevidst, og som ikke er modpart i retssagen (artikel 129, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis ingen af de personer, som er nævnt i stk. 1, er at træffe i forretningen eller på kontoret eller værkstedet, finder bestemmelserne i artikel 128, stk. 4, i den civile retsplejelov anvendelse (artikel 129, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Hvis adressaten eller de personer, som er nævnt i artikel 128 og 129, nægter at modtage dokumentet eller at underskrive forkyndelsesprotokollen, eller hvis ikke de er i stand til at underskrive den, hænger den person, der forestår forkyndelsen, dokumentet op på døren til bopælen, kontoret, forretningen eller værkstedet i overværelse af et vidne (artikel 130, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis ikke adressaten har en bopæl eller et kontor, en forretning eller et værksted og enten nægter at modtage dokumentet eller ikke kan eller vil underskrive forkyndelsesprotokollen, og adressatens manglende vilje eller handleevne bekræftes af et vidne, som er udpeget til dette formål af den person, der forestår forkyndelsen, afleveres protokollen til de i artikel 128, stk. 4, litra b), nævnte personer (artikel 130, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Hvis adressaten er indlagt eller sidder i fængsel, og det derfor ikke er muligt at komme i kontakt med vedkommende, hvilket bekræftes af ledelsen på det hospital eller i det fængsel, der er anført på forkyndelsesprotokollen, kan dokumentet forkyndes for hospitals- eller fængselsdirektøren, som er forpligtet til at overbringe dokumentet til adressaten (artikel 131 i den civile retsplejelov).

Hvis adressaten arbejder på et handelsskib, som ligger i en græsk havn, og vedkommende ikke er at træffe eller nægter at modtage dokumentet eller ikke kan eller vil underskrive forkyndelsesprotokollen, forkyndes dokumentet for skibets kaptajn eller dennes stedfortræder. Hvis de heller ikke kan træffes, eller hvis de også nægter at modtage dokumentet, forkyndes det for havnechefen, som er forpligtet til at underrette adressaten (artikel 132, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis adressaten arbejder på et handelsskib, som ikke ligger i en græsk havn, forkyndes dokumentet på adressatens bopæl i overensstemmelse med artikel 128, og hvis han eller hun ingen bopæl har, forkyndes det efter bestemmelserne om forkyndelse for personer med ukendt bopæl. Under alle omstændigheder skal dokumentet forkyndes på skibsejerens kontor i Grækenland eller alternativt på skibsagentens kontor i en græsk havn, hvis et sådant kontor forefindes (artikel 132, stk. 2, i den civile retsplejelov).

For så vidt angår personer, der tilhører en af nedenstående kategorier, og som er i aktiv tjeneste, forkyndes dokumentet i henhold til artikel 128, stk. 3 og 4, hvis ikke det kan forkyndes direkte for den pågældende person eller for et familiemedlem eller en hushjælp, som bor sammen med vedkommende.

a. For så vidt angår personer, som gør tjeneste i den græske hær, forkyndes dokumentet for chefen for den enhed eller post eller det tjenestested, som adressaten tilhører. Hvis enheden, posten eller tjenestestedet er ukendt, forkyndes dokumentet for chefen for den relevante afdeling.

b. For så vidt angår officerer, underofficerer og menige i det græske søværn, forkyndes dokumentet for søværnets generalstabschef.

c. For så vidt angår officerer, underofficerer og menige i det græske luftvåben, forkyndes dokumentet for luftvåbnets generalstabschef.

d. For så vidt angår officerer og underofficerer i det græske politi og havnepoliti samt politibetjente og havnevagter, forkyndes dokumentet for chefen for den pågældende tjeneste.

e. For så vidt angår personale, der er tilknyttet fyrtårne samt andre signallys eller signalstationer, forkyndes dokumentet for havnechefen i det område, hvor de gør tjeneste (artikel 133, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis adressaten har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted i udlandet, forkyndes dokumentet for den offentlige anklager ved den domstol, hvor retssagen verserer, eller hvor sagen vil blive anlagt, eller ved den domstol, som har truffet den afgørelse, der skal forkyndes. I sager anlagt ved en byret forkyndes dokumentet for den offentlige anklager ved retten i første instans i det område, hvor byretten er hjemmehørende. Dokumenter vedrørende fuldbyrdelse forkyndes for den offentlige anklager ved retten i første instans i den retskreds, hvor fuldbyrdelsen finder sted. Udenretslige dokumenter forkyndes for den offentlige anklager i det område, hvor adressaten havde sin seneste bopæl eller sit seneste kendte opholdssted i udlandet, og såfremt der ikke er nogen bopæl eller noget kendt opholdssted i udlandet, forkyndes dokumenterne for den offentlige anklager ved retten i første instans i hovedstaden (artikel 132, stk. 1, i den civile retsplejelov). Når den offentlige anklager har modtaget dokumentet, sender denne det uden unødigt ophold til udenrigsministeren, som er forpligtet til at fremsende det til adressaten (artikel 134, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Hvis adressatens opholdssted eller præcise adresse er ukendt, finder bestemmelserne i artikel 134, stk. 1, anvendelse, og samtidig offentliggøres et sammendrag af det retslige dokument i to dagblade, hvoraf det ene udkommer i Athen og det andet på det sted, hvor den pågældende domstol har sæde. Alternativt offentliggøres det i to dagblade i Athen efter henvisning fra den offentlige anklager, for hvem et sammendrag af det retslige dokument er blevet forkyndt. Sammendraget udfærdiges og underskrives af den person, der har foretaget forkyndelsen, og skal indeholde følgende oplysninger: parternes fulde navne, typen af retsligt dokument, der er blevet forkyndt, den anmodning, som dokumentet indeholder, og, hvis der er tale om en retsafgørelse, domskonklusionen, den domstol, ved hvilken sagen verserer eller vil blive anlagt, eller den embedsmand, som foretager fuldbyrdelsen. Hvis adressaten indkaldes til at møde for retten eller til at foretage en bestemt handling, skal sammendraget også indeholde oplysninger om tid og sted for fremmødet i retten samt den type handling, der er tale om (artikel 135, stk. 1, i den civile retsplejelov). Ovenstående finder også anvendelse, når udenrigsministeriet bekræfter, at det ikke er muligt at fremsende dokumentet til en person, som opholder sig eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i udlandet (artikel 135, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Hvis de kontorer eller forretninger, som er omhandlet i artikel 128, stk. 4, litra b), og artikel 131, 132 og 133, er lukket, eller de i de nævnte artikler omhandlede myndigheder eller personer nægter at modtage det pågældende dokument eller at underskrive forkyndelsesprotokollen, udfærdiger den person, der forestår forkyndelsen, en protokol i overensstemmelse hermed og sender dokumentet til den offentlige anklager ved retten i første instans i den retskreds, som forkyndelsesstedet hører under. Den offentlige anklager sender så dokumentet til den person, der nægtede at modtage det eller at underskrive forkyndelsesprotokollen.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Hvis den forkyndelsesmåde, der fremgår af punkt 7.1, blev anvendt for en person, som er indlagt eller sidder i fængsel, en sømand, en person, som aftjener sin værnepligt, eller en person, som bor i udlandet, anses det forkyndte dokument for at være forkyndt, så snart det er blevet udleveret til de ovenfor nævnte myndigheder eller personer, uanset hvornår det blev sendt og modtaget (artikel 136, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis den forkyndelsesmåde, der fremgår af punkt 7.1, blev anvendt for en person, som ikke kunne træffes på sin bopæl, og der heller ikke kunne træffes andre voksne familiemedlemmer med bopæl på adressen, anses det forkyndte dokument for at være forkyndt, så snart det er hængt op på døren til adressatens bopæl, under forudsætning af at samtlige krav i punkt 7.1 vedrørende forkyndelsesmåden er overholdt (dvs. forkyndelse af dokumentet for politichefen og afsendelse af en relevant skriftlig besked med posten).

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Hvis den forkyndelsesmåde, der fremgår af punkt 7.1, blev anvendt for en person, som ikke kunne træffes på sin bopæl, og der heller ikke kunne træffes andre voksne familiemedlemmer med bopæl på adressen, skal der, når det forkyndte dokument er blevet hængt op på døren til adressatens bopæl, og en kopi af dokumentet er blevet udleveret til politichefen, sendes en skriftlig besked til adressaten med posten, hvori det angives, hvilken type dokument der er blevet forkyndt, hvilken adresse dokumentet er blevet hængt op på, hvilken dato dokumentet er blevet hængt op på, hvilken myndighed der har fået udleveret dokumentet samt datoen for denne udlevering.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Som nævnt i punkt 7.1 gælder det, at hvis adressaten nægter at modtage dokumentet eller at underskrive forkyndelsesprotokollen, hænger den person, der forestår forkyndelsen, dokumentet op på døren til bopælen, kontoret, forretningen eller værkstedet i overværelse af et vidne. Når dokumentet er blevet hængt op, anses det for at være forkyndt.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I dette tilfælde udleverer postvæsenet kun dokumentet direkte til adressaten.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

I dette tilfælde underretter postvæsenet adressaten om, at dokumentet ligger på posthuset i en given periode, inden for hvilken han eller hun kan afhente det.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Se bestemmelserne under punkt 8.2.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Den person, der forestår forkyndelsen, udfærdiger en protokol, som skal indeholde a) begæringen om forkyndelse, b) en klar beskrivelse af det forkyndte dokument og de berørte personer, c) dato og klokkeslæt for forkyndelsen, d) den person, dokumentet er blevet forkyndt for, samt forkyndelsesmåden, såfremt adressaten eller de personer, som er nævnt i artikel 128-135 og 138, ikke var at træffe eller nægtede at modtage dokumentet (artikel 139, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Protokollen underskrives af den person, der forestår forkyndelsen, og af den, der modtager dokumentet. Hvis sidstnævnte nægter at modtage det eller ikke er i stand til at underskrive protokollen, underskrives protokollen af et vidne, som er udpeget til dette formål (artikel 139, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Den person, der forestår forkyndelsen, anfører dato og klokkeslæt for forkyndelsen på det forkyndte dokument og underskriver det. Denne påtegning udgør et bevis for den person, forkyndelsen er foretaget for. Såfremt forkyndelsesprotokollen afviger fra påtegningen, er det forkyndelsesprotokollen, der er gældende (artikel 139, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Protokollen som omhandlet i artikel 139 udfærdiges i to eksemplarer, hvoraf det ene afleveres til den person, der har begæret forkyndelsen foretaget, og det andet opbevares uden vederlag af den person, der har foretaget forkyndelsen. Der skrives en kort note om forkyndelsen i en særlig bog, som føres af den person, der forestår forkyndelsen (artikel 140, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Stævningsmanden er forpligtet til på anmodning at udlevere kopier af de originaler, han opbevarer i sit arkiv, til den person, der har begæret forkyndelsen foretaget, til adressaten samt til enhver, der har en legitim interesse heri, under forudsætning af at præsidenten for retten i første instans i den retskreds, hvor forkyndelsen fandt sted, giver sin skriftlige tilladelse hertil i form af en påtegning på den pågældende anmodning (artikel 140, stk. 2, i den civile retsplejelov).

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Hvis en af sagens parter ikke kunne overholde en frist på grund af force majeure eller en svigagtig handling fra modpartens side (hvis f.eks. stævningsmandens forkyndelse var ugyldig, eller hvis modtageren af dokumentet forsætligt undlod at underrette parten derom), har den pågældende part ret til at anmode om genindsættelse i den tidligere retsstilling (artikel 152, stk. 1, i den civile retsplejelov) inden for 30 dage at regne fra datoen for ophævelse af den forhindring, som udgjorde force majeure, eller fra den dag, hvor vedkommende fik kendskab til modpartens svigagtige handling (artikel 153 i den civile retsplejelov).

Hvis en person, som er dømt ved udeblivelsesdom, ikke blev indkaldt, eller hvis indkaldelsen ikke skete på lovlig vis eller inden for de fastsatte frister, har den pågældende person ret til at gøre indsigelse mod denne retsafgørelse. Hvis den pågældende bor i Grækenland, er fristen 15 dage fra forkyndelsen af retsafgørelsen. Hvis vedkommende har et ukendt opholdssted eller bor i udlandet, er fristen 60 dage at regne fra den seneste offentliggørelse af sammendraget af forkyndelsesprotokollen, jf. artikel 135, stk. 1 (se i øvrigt artikel 501 samt artikel 503, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov).

Hvis en part i en retssag har indkaldt modparten med angivelse af, at sidstnævnte har et ukendt opholdssted, selv om førstnævnte part rent faktisk havde kendskab til modpartens opholdssted, har modparten, hvis denne helt eller delvis taber sagen, ret til at anmode om fornyet undersøgelse af retsafgørelsen inden for 60 dage, hvis den pågældende bor i Grækenland, og inden for 120 dage at regne fra datoen for forkyndelse af den anfægtede retsafgørelse, hvis han eller hun har et ukendt opholdssted eller bor i udlandet. Hvis afgørelsen ikke er blevet forkyndt, er fristen tre år at regne fra den dato, hvor den anfægtede afgørelse blev truffet, under forudsætning af at den er retskraftig eller ikke kan appelleres, og ellers fra den dato, hvor den får retskraft (artikel 538, artikel 544, stk. 9, artikel 545, stk. 1, 2, 3 og 5 i den civile retsplejelov).

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Udgifterne til forkyndelse afholdes i første omgang af den, der begærer forkyndelsen foretaget (artikel 173, stk. 1 og 3, i den civile retsplejelov).

Den tabende part i retssagen dømmes til også at betale disse udgifter (artikel 176 og 189, stk. 1, i den civile retsplejelov). Beløbet afhænger af, hvordan forkyndelsen foretages, og hvilken type forkyndelse der er tale om. Mindstesatsen for forkyndelse ligger på 23,00 EUR, hvis dokumentet skal forkyndes for en person, der bor eller opholder sig i det område, hvor stævningsmanden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 15/12/2016