Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Forkyndelse af dokumenter - Ungarn

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: ungarsk er allerede oversat.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Ifølge lov III fra 1952 om civil retspleje (i det følgende benævnt "lov III fra 1952"), som regulerer civilretlige procedurer og fastsætter de underliggende bestemmelser for udenretslige procedurer, skal retslige dokumenter som regel forkyndes pr. post.

Formålet med at forkynde officielle dokumenter er at underrette adressaterne om indholdet af dokumenterne, men på en måde, så det også giver afsenderne mulighed for at bevise, at dokumenterne blev fremsendt til adressaterne. Selve handlingen, datoen for forkyndelsen og resultatet heraf skal kunne dokumenteres. Officielle dokumenter kan sendes anbefalet med modtagelsesbevis, som er specielt beregnet til denne form for forkyndelse.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

Ifølge lov CLIX fra 2012 om posttjenester (i det følgende benævnt "lov CLIX fra 2012") skal følgende dokumenter forkyndes officielt: dokumenter, hvis fremsendelse eller forkyndelse (eller forsøgte forkyndelse) eller datoen herfor har lovfæstede retsvirkninger, dokumenter, der danner grundlag for beregning af lovfæstede frister eller dokumenter, som ved lov er klassificeret som officielle dokumenter.

Ifølge lov III fra 1952 skal følgende dokumenter i civile søgsmål ubetinget meddeles ved forkyndelse:

a) domme til parterne

b) kendelser afsagt under retssagen til den part, som ikke blev behørigt indstævnet til retssagen

c) kendelser afsagt under retssagen i forbindelse med fastsættelse af en ny frist, eller som kan give den part, som ikke var til stede under retssagen, mulighed for særlig appel

d) kendelser afsagt udenretsligt mod den berørte part

e) alle afgørelser, der træffes i løbet af sagen vedrørende den person, i hvis interesse anklageren eller den person eller organisation, der efter en særskilt lovgivning har iværksat sagen.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Retten og postbefordringstjenesten er ansvarlige for at forkynde dokumenter ifølge gældende lov.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Der er ingen sådan forpligtelse, men det er ikke udelukket, at f.eks. retten kan kontrollere virksomhedens aktuelle adresse, som er indført i handelsregistret, og foranstalte forkyndelse i overensstemmelse hermed.

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Fysiske personers bopæl:

I Ungarn føres centralregistret over bopælsadresser af Közigazgatási és Elektronikus Közszolgáltatások Központi Hivatala [centralkontoret for administrative og elektroniske offentlige tjenester] (i det følgende benævnt "KEKKH"), adresse: H-1450 Budapest, Pf.: 81, telefon: 36-1-452-3622, fax: 36-1-455-6875, e-mail: nyilvantarto.hivatal@mail.ahiv.hu, web: Link åbner i nyt vinduehttp://www.kekkh.gov.hu/hu/adatszolgaltatas_szemelyi. Det er muligt at benytte dette register til at få adresseoplysninger om individuelt identificerede personer. Ansøgninger om at få sådanne oplysninger udleveret kan indgives af privatpersoner, juridiske personer eller enheder uden juridisk personlighed, forudsat at de begrunder formålet med og retsgrundlaget for benyttelse af oplysningerne.

En skriftlig ansøgning kan indgives personligt på det kompetente distriktskontor for det vedtægtsmæssige hjemsted eller forretningssted for den enhed, som anmoder om oplysningerne, eller for bopælen for den berørte person på KEKKH, afdelingen for personlig kundeservice (postadresse H–1553 Budapest, Pf. 78.), såfremt distriktskontoret ikke kan levere oplysningerne eller af tekniske grunde ikke kan levere dem hurtigt. I udlandet fås oplysningerne på den ungarske repræsentation med kompetence for udenlandske bopælsadresser (se listen over disse kontorer her).

Ansøgningen skal indeholde følgende:

• oplysninger om ansøgeren, dvs. navn, adresse, vedtægtsmæssigt kontor eller forretningssted for ansøgeren eller dennes repræsentant

• en nøjagtig specifikation over de ønskede oplysninger

• formålet med benyttelse af oplysningerne

• oplysninger, der kan bruges til at identificere den i ansøgningen anførte person (navn, fødested, fødselsdato og morens navn), eller navn og adresse, som ansøgeren kender (navnet på kommunen, det offentlige område, husnummer).

Dokumenter, der skal vedlægges ansøgningen:

• dokument til begrundelse af retsgrundlaget for at bruge oplysningerne

• bekræftelse af ansøgerens repræsentationsbeføjelse, hvis denne handler på en anden enheds vegne (original skriftlig bemyndigelse eller en bekræftet kopi heraf). En bemyndigelse, som er udstedt i udlandet, skal være et officielt dokument eller et bekræftet privat oprettet dokument forsynet med en apostille, medmindre andet er fastsat i en international aftale. Som regel kan dokumenter udstedt på et andet sprog end ungarsk kun godkendes, hvis de er vedlagt en bekræftet oversættelse.

Hvis proceduren skal gennemføres, skal der efterfølgende betales et administrationsgebyr:

• for levering af oplysninger om 1-5 personer: 3 500 HUF.

• for levering af oplysninger om over 5 personer: antallet af berørte personer gange 730 HUF.

I tilfælde af at ansøgningerne indgives fra udlandet eller gennem den ungarske repræsentation i udlandet med kompetence for ansøgerens bopæl, skal gebyret betales efterfølgende som konsulært gebyr på den kompetente ungarske repræsentation i udlandet.

Virksomheder:

Drejer det sig om virksomheder, kan de vigtigste oplysninger i handelsregistret, bl.a. adresse, findes gratis på følgende websted, på ungarsk: Link åbner i nyt vinduehttps://www.e-cegjegyzek.hu/

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Forordningen er ikke klar med hensyn til, om forespørgsler om bopælsadresser henhører under dens anvendelsesområde. Derfor skal retten afgøre, om den vil opfylde sådanne begæringer. Ungarske domstole kan dog gratis anmode om adresseoplysninger hos KEKKH, og derfor er det ikke i praksis udelukket at imødekomme en sådan anmodning om juridisk bistand.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Ifølge regeringsdekret nr. 335/2012 af 4. december 2012 om fastlæggelse af detaljerede bestemmelser for posttjenester og forkyndelse af officielle dokumenter (i det følgende benævnt "regeringsdekret nr. 335/2012") forkynder postbefordringsvirksomheden officielle dokumenter, der sendes med modtagelsesbevis, ved at levere dem personligt til adressaten eller en anden bemyndiget modtager.

Hvis adressaten er en fysisk person, som ikke er til stede på adressen på tidspunktet for forsøget på forkyndelse, skal det officielle dokument forkyndes for den bemyndigede person, som er til stede. I mangel af en sådan person kan dokumentet også forkyndes for den subsidiære modtager, der er til stede (en slægtning til adressaten, som skal være over 14 år).

I tilfælde af en organisation er den person, som har ret til at modtage dokumenterne, organisationens repræsentant, som kan være en af følgende: en leder (den administrerende direktør, direktøren, en ledende medarbejder eller en anden person med bemyndigelse til at tegne virksomheden eller repræsentere organisationen generelt), en repræsentant i forbindelse med forkyndelse, en kurator, en administrator eller en fysisk person ansat i organisationens postrum (hvis organisationen har et sådant).

Tjenesteyderen kan også forkynde posten gennem den organisation, som driver virksomhed på det i adressen anførte sted (indirekte forkyndelse), hvis adressatens bopæl, opholdssted eller arbejdsplads er beliggende i en bevæbnet enhed, et sundhedscenter eller en social institution, et fængsel, et hotel, et kollegium, et indkvarteringssted for arbejdere eller et feriested. Den indirekte forkyndelsesenhed har pligt til at modtage posten og sørge for, at den leveres til adressaten.

Ifølge regeringsdekret nr. 335/2012 gør tjenesteyderen to forsøg på at forkynde post, der sendes som et officielt dokument. Hvis det første forsøg mislykkes, fordi adressaten eller den bemyndigede modtager ikke er til stede på adressen, efterlader tjenesteyderen en meddelelse med de lovbestemte oplysninger, gør det officielle dokument tilgængeligt på det i meddelelsen anførte leveringssted og gør et andet forkyndelsesforsøg den femte hverdag efter den mislykkede forkyndelse. Mislykkes det andet forkyndelsesforsøg, efterlader tjenesteyderen igen en meddelelse til adressaten (med de lovbestemte oplysninger) og gør det officielle dokument tilgængeligt på det i meddelelsen anførte leveringssted i fem hverdage efter datoen for det andet forsøg på forkyndelse. Indtil det andet forkyndelsesforsøg kan det officielle dokument afhentes på det anviste leveringssted mod forevisning af identitetsbevis. Er det officielle dokument ikke leveret inden fristen i den anden meddelelse, returnerer tjenesteyderen den følgende hverdag det officielle dokument og modtagelsesbeviset med angivelsen "blev ikke afhentet".

I så fald skal dokumentet ifølge de relevante bestemmelser i lov III fra 1952 betragtes som forkyndt den femte hverdag efter datoen for det andet forkyndelsesforsøg, medmindre andet bevises (undtagen hvis dokumentet blev forkyndt for en subsidiær modtager, og den subsidiære modtager var modparten). I tilfælde af forkyndelse af en stævning eller en afgørelse om sagens realitet som afslutning på sagen informerer retten parterne om formodningen om, at forkyndelse har fundet sted, og en sådan meddelelse skal ledsages af det officielle dokument, der ligger til grund for rettens formodning om, at forkyndelsen har fundet sted.

Adressaten kan også afhente det dokument, som er stilet til vedkommende på justitskontoret mod forevisning af identitetsbevis.

Lov LIII fra 1994 om fuldbyrdelsessager (i det følgende benævnt "lov LIII fra 1994") regulerer forkyndelse ved stævningsmand som en alternativ forkyndelsesmetode, der er tilladt i tilfælde, hvor afgørelser om sagens realitet danner grundlag for fuldbyrdelsen, hvis formodningen om forkyndelse er trådt i kraft, og den part, som er berettiget til at indgive fuldbyrdelsesbegæring, udtrykkeligt har fremsat begæringen og på forhånd har betalt omkostningerne. Ifølge lov LIII fra 1994 kan stævningsmanden også forkynde fuldbyrdelsesdokumenterne personligt. I sådanne tilfælde skal forkyndelsen registreres i en rapport. Såfremt proceduren mislykkes, skal dokumenterne forkyndes i overensstemmelse med de generelle regler for forkyndelse af officielle dokumenter.

Ud over ovenstående kan forkyndelse i særlige lovbestemte tilfælde gennemføres af særlige forkyndelsesenheder, f.eks. af retsmedarbejdere (f.eks. forkyndelse af stævninger til civile retssager i hastetilfælde).

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Ifølge kapitlet "Elektronisk kommunikation i civilretlige søgsmål" i lov III fra 1952 kan kommunikationen i alle civilretlige søgsmål og sager, som er anført i loven (f.eks. fuldbyrdelsessager, likvidationsprocedurer) – uanset adressatens person – også finde sted ved elektroniske midler, hvis parten accepterer det. I tilfælde af elektronisk kommunikation forkyndes dokumenter ved elektroniske midler via et it-system, der benyttes til elektronisk forkyndelse.

Gennem forkyndelsessystemet får parten en meddelelse på den opgivne e-mailadresse om forkyndelse af dokumentet, hvilket betyder, at det er placeret i det elektroniske forkyndelsesrum.

Parten kan få vist dokumentet ved at åbne det internetlink, som henviser til dokumentet – en handling, der bekræftes ved, at der automatisk sendes et elektronisk modtagelsesbevis til afsenderen og parten. Før internetlinket åbnes, skal forkyndelsessystemet som minimum vise parten navnet på afsenderen, datoen for dokumentets ankomst og sagsnummeret.

Afhenter parten ikke det fremsendte dokument senest fem hverdage efter anbringelsen i det elektroniske forkyndelsesrum, skal dokumentet betragtes som forkyndt den følgende hverdag (formodning om forkyndelse). Hvis det er hensigtsmæssigt at fastsætte, at formodningen om forkyndelse er trådt i kraft, modtager afsenderen og parten en automatisk meddelelse via forkyndelsessystemet.

I hastesager kan stævninger i civile retssager leveres pr. e-mail, selv om der ikke er nogen elektronisk kontakt.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Ifølge lov III fra 1952 skal forkyndelse foretages ved opslag, hvis partens opholdssted er ukendt eller ligger i et land, som ikke yder juridisk bistand til forkyndelse, eller hvis der er andre hindringer for forkyndelse, som ikke kan fjernes, eller hvis det selv på forhånd forekommer usandsynligt, at forkyndelsesforsøget kan lykkes, eller hvis parten ikke anfører en fuldmagtshaver med henblik på forkyndelse til trods for lovkravet herom, eller hvis det ikke er muligt at foretage forkyndelsen for den pågældende person. Som regel kan retten kun foranstalte forkyndelse ved opslag på begæring af parten, og kun hvis der er en rimelig grund hertil.

Opslaget skal være opsat i 15 dage på rettens opslagstavle og på opslagstavlen på det lokale borgmesterkontor for partens sidst kendte opholdssted. Endvidere skal det offentliggøres på domstolenes centrale websted.

Skal en stævning forkyndes for sagsøgte gennem opslag, udpeger retten en fuldmægtig for sagsøgte, og stævningen forkyndes også for fuldmægtigen.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

I tilfælde af forkyndelse ved opslag skal dokumenter anses for at være forkyndt den 15. dag efter opslag af meddelelsen på rettens opslagstavle.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Ifølge lov CLIX fra 2012 kan tjenesteyderen og adressaten aftale, at den post, der kommer til adressaten, ikke skal forkyndes på den adresse, der er anført på forsendelserne, men på en anden adresse (især ved omadressering, levering i postboks eller andet leveringssted). Ifølge regeringsdekret nr. 335/2012 oplyser postbefordringsvirksomheden om, at der er ankommet officielle dokumenter adresseret til en postboks, gennem en meddelelse i boksen, selv om det officielle dokument er sendt til postboksen, men ikke er til lejeren af postboksen.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Ifølge lov III fra 1952 skal dokumenter sendt med posten betragtes som forkyndt på datoen for forsøg på forkyndelse, hvis adressaten udtrykkeligt nægter at modtage forkyndelsen.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I tilfælde af forkyndelse i henhold til artikel 14 i forordningen har postbefordringsvirksomheden i Ungarn ingen oplysninger om, at posten fra udlandet er et officielt dokument. Derfor anvender den ikke de særlige regler, der gælder for forkyndelse af officielle dokumenter, men kun de generelle indenlandske regler for anbefalet post (med modtagelsesbevis).

I tilfælde af personer, som er bemyndiget til at modtage dokumenter, gælder ud over punkt 5 også følgende for officielle dokumenter. Såfremt adressaten er en fysisk person, kan udlejer af den ejendom, hvor den pågældende har adresse, eller adressatens værelsesudlejer også fungere som subsidiær modtager, hvis den pågældende er en fysisk person. I tilfælde af organisationer er de personer, som har ret til at modtage dokumenter i forbindelse med forkyndelse i organisationens lokaler eller et andet rum, der er åbent for kunder, organisationens ansatte og medlemmer og de fysiske personer, som arbejder i receptionsområdet, hvis organisationen har et sådant, men dokumenter kan også forkyndes for andre ansatte i organisationen (som lejlighedsvise modtagere).

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Er adressaten eller andre bemyndigede modtagere ikke til stede på adressen på tidspunktet for forsøget på forkyndelse, efterlader tjenesteudbyderen en meddelelse til adressaten om, at dokumentet kan afhentes af adressaten på tjenesteudbyderens leveringssted. Dokumentet kan afhentes på den pågældende adresse af adressaten, dennes bemyndigede repræsentant eller en subsidiær modtager, der har bopæl eller opholdssted på den givne adresse. Såfremt adressaten eller anden bemyndiget modtager ikke afhenter posten inden fristens udløb som anført i meddelelsen, returnerer tjenesteudbyderen dokumentet som ikkeleveret.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Postbefordringsvirksomheden fastsætter tilgængelighedsperioden. I tilfælde af Magyar Posta Zrt. er det ti hverdage fra forsøget på forkyndelse. Se foregående punkt med hensyn til kommunikationsmetode.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Det skriftlige bevis for forkyndelse er modtagelsesbeviset med oplysning om udfaldet af forkyndelsesproceduren, dvs. modtageren, modtagerens rolle, såfremt denne ikke er adressaten (f.eks. bemyndiget repræsentant), modtagelsesdatoen eller, hvis der ikke finder levering sted, hindringen herfor (f.eks. modtagelse afvist, "blev ikke afhentet") Tjenesteyderen returnerer i alle tilfælde modtagelsesbeviset til afsenderen.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Hvis formodningen om forkyndelse er trådt i kraft (adressaten nægtede modtagelse eller modtog ikke dokumentet til trods for to forkyndelsesforsøg), kan adressaten ifølge lov III fra 1952 indgive en begæring om afvisning af formodningen om forkyndelse senest 15 dage efter at have hørt om formodningen om, at forkyndelse er foretaget, til den ret, som iværksatte den procedure, ifølge hvilken forkyndelsen fandt sted. Som regel kan en begæring ikke indgives mere end seks måneder efter, at formodningen er trådt i kraft. Er formodningen knyttet til forkyndelsen af en stævning, kan parten indgive begæringen, mens sagen er i gang, dog senest 15 dage efter at have hørt om, at formodningen er trådt i kraft.

Begæringen om afvisning af formodningen kan indgives med henvisning til, at den, der fremsætter begæringen, uden egen skyld ikke kunne modtage det officielle dokument, fordi:

a) forkyndelsen blev foretaget i strid med gældende lovgivning om forkyndelse af officielle dokumenter eller af andre årsager ikke var lovlig, eller

b) den pågældende ikke var i stand til at modtage dokumentet af andre årsager, som ikke er nævnt i punkt a) (f.eks. fordi at han uden egen skyld ikke havde hørt om forkyndelsen).

Hvis parten indgiver en begæring om afvisning af formodningen på grundlag af ovenstående punkt a), og retten giver den pågældende medhold, bliver retsvirkningerne i forbindelse med formodningen om forkyndelse ugyldige, og forkyndelsen af eventuelle foranstaltninger og proceshandlinger, der allerede er iværksat, skal om nødvendigt gentages i overensstemmelse med partens begæring. I tilfælde af at en anden indgiver en begæring, og retten giver den pågældende medhold, finder retsvirkningerne af forkyndelsen over for denne ikke anvendelse.

Afvises formodningen på grundlag af ovenstående punkt b), skal forkyndelsen gentages. Som regel skal bestemmelserne for begrundelsen for manglende opfyldelse anvendes tilsvarende på indgivelse og vurdering af begæringen.

En afvisning af formodningen er også mulig i løbet af fuldbyrdelsessager. Når afgørelsen om, at formodningen træder i kraft, bliver endelig, kan adressaten, som den, der fremsætter begæringen – hvis de allerede beskrevne årsager stadig foreligger – indgive en begæring om afvisning af formodningen til førsteinstansdomstolen, mens fuldbyrdelsessagen er i gang. Begæringen skal indgives senest 15 dage efter, at vedkommende har hørt om sagen til fuldbyrdelse af afgørelsen. Når fuldbyrdelsessagen er indledt, må begæringen kun indgives i overensstemmelse med dette afsnit.

Retten kan kun foranstalte forkyndelse ved opslag på begæring af parten, og kun hvis der er en rimelig begrundelse herfor. Hvis de fremlagte omstændigheder viser sig at være falske, og parten var klar over det eller ved udvisning af behørig omhu kunne have vidst det, bliver forkyndelsen ved opslag og den efterfølgende procedure ugyldig, og parten skal tilpligtes at betale både omkostningerne og en bøde. Hvis modparten (som dokumentet blev forkyndt for ved opslag) alligevel accepterer proceduren efter opslaget – selv om det kun sker stiltiende – bliver proceduren ikke ugyldig. Bøden skal dog også pålægges i sådanne tilfælde, og parten skal tilpligtes at betale de ekstraomkostninger, der er afholdt.

En endelig dom kan dog blive revideret, hvis stævningen eller et andet dokument blev forkyndt for parten ved opslag i strid med bestemmelserne for forkyndelse ved opslag.

Hvis der ikke foreligger formodning om forkyndelse eller forkyndelse ved opslag, kan konsekvenserne af en lovstridig forkyndelse afhjælpes under de generelle retsmidler, der er tilgængelige under sagen i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

I princippet omfatter retsgebyrer også omkostninger til forkyndelse. Derfor skal parten ikke betale forkyndelsesomkostninger i retssager. Den eneste undtagelse er forkyndelse ved stævningsmand ifølge lov LIII fra 1994, hvor den person, der begærer fuldbyrdelse, skal betale de tilhørende omkostninger på forhånd.

Stævningsmanden kan tage et gebyr på 6 000 HUF for forkyndelse, jf. justitsministerens dekret nr. 14/1994 af 8. september 1994 vedrørende tariffer for stævningsmænd. Endvidere har stævningsmanden ret til en fast sats for særlig forkyndelse på 3 000 HUF pr. forkyndelsesforsøg, hvis forkyndelsesstedet er adressatens bopæl, opholdssted eller arbejdssted, og 6 000 HUF, hvis forkyndelsesstedet er en anden bopælsadresse, adressaten bruger, eller et sted, hvor adressaten kun bor en gang imellem.

Indledes fuldbyrdelsessagen på grundlag af de dokumenter, der skal forkyndes, afholdes omkostningerne af sagsøger. Omkostningerne til forkyndelse ved opslag skal betales på forhånd af den person, som begærer forkyndelse ved opslag.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 16/10/2017