Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Forkyndelse af dokumenter - Luxembourg

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

I Luxembourg findes der to betegnelser for det danske begreb "forkyndelse". Notification betegner generelt de forskellige procedurer, hvorved en person gøres bekendt med et dokument.

Signification er en særlig form for forkyndelse. Sidstnævnte foretages af en stævningsmand, der tager hen til modtagerens bopæl for at aflevere dokumentet.

De fleste almindelige forkyndelser sker ved anbefalet brev med modtagelsesbevis.

En forkyndelse ved stævningsmand giver bedre garantier end forkyndelse pr. post. Derfor er det fastsat ved lov, at de vigtigste dokumenter i en retssag skal forkyndes ved stævningsmand.

Det skal dog bemærkes, at i sager, der henhører under fredsdommerne (juges de paix), fremsendes indkaldelser systematisk ved anbefalet brev. Alt efter hvilken type sag det drejer sig om, kommer indkaldelsen fra enten justitskontoret eller en stævningsmand. Det kan altså ske, at stævningsmanden også foretager almindelige forkyndelser og ikke kun forkyndelser ved stævningsmand.

Det er normalt et krav, at et dokument forkyndes ved stævningsmand, for at få fristen for indgivelse af en klage mod retsafgørelsen til at begynde at løbe. Undtagelsesvis begynder fristen for indgivelse af en klage mod afgørelser, der træffes af retten i første instans i sager om lejemål og arbejdsretlige spørgsmål, at løbe fra datoen for justitskontorets forkyndelse af dommen.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

De fleste processkrifter skal forkyndes, inden de kan overdrages til dommeren.

Loven foreskriver navnlig forkyndelse af stævninger, hvorved den sagsøgte anmodes om at give møde for dommeren personligt eller ved en advokat.

Domme skal ligeledes forkyndes, for at de kan få retskraft ved udløbet af klagefristerne.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

I Luxembourg er det kun stævningsmænd, der har kompetence til at foretage forkyndelser ved stævningsmand.

På de fleste områder er det nødvendigt med bistand fra en stævningsmand for at anlægge sag ved en domstol. Når dommen er afsagt, er der atter brug for stævningsmanden for at få forkyndt dommen for den tabende part, hvorefter klagefristerne begynder at løbe. Hvis ikke der indgives en klage inden for den fastsatte frist, bliver dommen endelig. Hvis den tabende part vil indgive en klage, skal han eller hun henvende sig til en stævningsmand for at få klagen forkyndt.

Der er i loven fastsat visse undtagelser fra stævningsmændenes monopol. Især på områder, der henhører under fredsdommerne, kan mange sager rejses ved at indgive en stævning til den kompetente ret. I sådanne tilfælde er det den pågældende rets justitskontor, der indkalder parterne til retsmødet, hvilket sker ved forkyndelse af en indkaldelse, som er vedlagt en kopi af den til retten indgivne stævning. Denne fremgangsmåde finder navnlig anvendelse i spørgsmål om lejemål, men også i arbejdsretlige spørgsmål og spørgsmål om betalingspålæg.

Indkaldelse ved justitskontoret sker også i forbindelse med visse sager ved distriktsdomstolen (tribunal d’arrondissement), navnlig sager, der henhører under præsidenten for denne domstols kompetenceområde.

Advokater har ikke kompetence til at forkynde dokumenter direkte for borgerne. De skal henvende sig til en stævningsmand for at få foretaget en gyldig forkyndelse. Dette ændrer sig dog, så snart sagen er anlagt, og parterne hver især er repræsenteret ved en advokat. Fra det øjeblik kan ikke kun processkrifter, men også bevismateriale udveksles retsgyldigt ved forkyndelse mellem advokater. Forkyndelse mellem advokater sker uden særlige formalitetskrav. Det er dog almindelig skik og brug, at den advokat, der modtager en forkyndelse, straks kvitterer herfor.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

De modtagende instanser, der udpeges i henhold til artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager, er i Luxembourg de stævningsmænd, der har stedlig kompetence.

Stævningsmændene er forpligtet ved lov til at forkynde dokumenter personligt eller på dokumentets modtagers bopæl eller hjemsted.

For at kunne varetage de opgaver, der henhører under deres kompetenceområde, har stævningsmændene adgang til følgende oplysninger:

  • Fysiske personer:
    • Efternavn, fornavne
    • Bopæl
    • Fødselsdato

Disse oplysninger fremgår af registret over fysiske personer. Stævningsmændene har adgang til registret over fysiske personer med henblik på varetagelsen af deres opgaver.

  • Virksomheder:
    • Betegnelse
    • Firmanavn
    • Hjemsted
    • Nr. i handelsregistret

For virksomheder, der er indført i handels- og selskabsregistret, er disse oplysninger offentligt tilgængelige, og der er således fri adgang til dem.

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

De udenlandske retslige myndigheder og/eller de retslige myndigheder, der er part i en retssag i udlandet, har ikke adgang til registret over fysiske personer, når de søger efter adressen på en fysisk person.

For virksomheder, der er indført i handels- og selskabsregistret, er de grundlæggende oplysninger (hjemsted, firmanavn, nr. i handelsregistret) tilgængelige for offentligheden. Disse oplysninger er gratis. Det er muligt at få adgang til mere detaljerede oplysninger mod betaling.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

For at finde en persons nuværende adresse i forbindelse med en anmodning indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område foretager den anmodede retslige myndighed søgninger i det nationale register over fysiske personer, hvis der er tale om en fysisk person. Hvis personen er en juridisk person, søges der med udgangspunkt i oplysningerne i handels- og selskabsregistret.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

  • Resumé af proceduren for almindelig forkyndelse

De fleste almindelige forkyndelser sker ved anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Hvis postbuddet finder forkyndelsens modtager hjemme, anmoder han denne om at underskrive kvitteringen, som derefter sendes tilbage til afsenderen. Hvis modtageren nægter at underskrive kvitteringen, fører postbuddet dette til protokols, og forkyndelsen anses for at have fundet sted.

Hvis ikke modtageren er hjemme, men en anden person accepterer det anbefalede brev, noterer postbuddet denne persons identitet på kvitteringen. I de fleste tilfælde har en forkyndelse foretaget for tredjemand mindre værdi end en forkyndelse for modtageren personligt.

Hvis ikke der er nogen hjemme, men adressen er korrekt, efterlader postbuddet en besked i brevkassen, hvorved modtageren anmodes om at hente brevet på posthuset inden for en på beskeden anført frist. Forkyndelsen anses da for at have fundet sted, også selv om modtageren ikke henter brevet på posthuset.

Hvis ikke der er sikkerhed for, at adressen er rigtig, sender postbuddet brevet tilbage til afsenderen med besked om, at forkyndelsen ikke har fundet sted. I så fald skal sagsøger opgive en ny adresse. Hvis ikke forkyndelsens modtager har nogen kendt adresse, kan sagsøger give afkald på den almindelige forkyndelsesprocedure og overdrage sagsakterne til en stævningsmand, så denne kan foretage en forkyndelse ved stævningsmand, i givet fald med en erklæring om forgæves forsøgt forkyndelse.

Den beskrevne almindelige forkyndelsesprocedure finder kun anvendelse, hvis dokumentets modtager har bopæl i Luxembourg. For personer, der er bosat i udlandet, skal dokumenter forkyndes ved stævningsmand.

  • Resumé af proceduren for forkyndelse ved stævningsmand

Forkyndelse af et dokument ved stævningsmand sker ved, at stævningsmanden overdrager dokumentet personligt til modtageren, uanset hvor denne befinder sig.

Normalt tager stævningsmanden hen til modtagerens bopæl. Overdragelsen kan dog ske på et hvilket som helst sted, hvor stævningsmanden finder modtageren, f.eks. på dennes arbejdsplads.

Et dokument forkyndes personligt ved, at modtageren personligt får udleveret en kopi af dokumentet. Hvis der er tale om en juridisk person, forkyndes et dokument personligt ved, at en kopi af dokumentet udleveres til den juridiske persons juridiske repræsentant, til en af den juridiske repræsentant befuldmægtiget person eller til en hvilken som helst anden dertil bemyndiget person. Hvis der skal foretages en forkyndelse ved stævningsmand på en valgt adresse, forkyndes dokumentet personligt ved, at en kopi af dokumentet overdrages til den bemyndigede repræsentant.
Hvis modtageren accepterer kopien af dokumentet, noterer stævningsmanden det på det forkyndte dokument. I dette tilfælde anses forkyndelsen for at have fundet sted den dag, hvor dokumentet er blevet overdraget til modtageren.

Hvis modtageren nægter at acceptere kopien af dokumentet, noterer stævningsmanden dette på det forkyndte dokument. I dette tilfælde anses forkyndelsen for at have fundet sted den dag, hvor dokumentet blev forelagt modtageren.

Hvis stævningsmanden finder modtageren hjemme, overdrager han en bekræftet kopi af dokumentet til modtageren. Han noterer opfyldelsen af denne formalitet i en protokol, der vedlægges originaldokumentet, og som sammen med dette returneres til den part, der ønskede dokumentet forkyndt.

Der findes ingen alternative forkyndelsesformer ud over den indirekte forkyndelse, der er nævnt i punkt 7 nedenfor.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Det er i henhold til bestemmelserne i den nye civile retsplejelov ikke muligt at forkynde dokumenter elektronisk.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Forkyndelse ved stævningsmand på modtagerens bopæl

Hvis ikke det er muligt for stævningsmanden at forkynde dokumentet personligt for modtageren, afleveres en kopi af dokumentet på modtagerens bopæl. Hvis ikke han eller hun bor der, eller hvis ikke der er nogen bopæl, afleveres en kopi af dokumentet på modtagerens faste opholdssted. Hvis der er tale om en juridisk person, forkyndes dokumentet på virksomhedens hjemsted eller administrative hovedkontor.

En kopi af dokumentet afleveres til en hvilken som helst person, der befinder sig på stedet, forudsat at denne accepterer at modtage dokumentet, opgiver sit fulde navn, sin stilling og sin adresse og kvitterer for modtagelsen. Dokumentet udleveres i en lukket kuvert, som udelukkende er påført modtagerens fulde navn, stilling og adresse samt stævningsmandens stempel på kuvertens lukning.

Kopien kan ikke udleveres til et barn under 15 år eller til den, der har anmodet om at få dokumentet forkyndt.

Stævningsmanden efterlader en lukket kuvert med en dateret besked om, at kopien af dokumentet er blevet afleveret, med angivelse af oplysningerne om den person, dokumentet blev afleveret til på henholdsvis modtagerens bopæl eller faste opholdssted eller på den juridiske persons hjemsted eller administrative hovedkontor.

Han eller hun vedlægger en kopi af dokumentet. Det samme gælder i forbindelse med forkyndelse på en valgt adresse.

I alle disse tilfælde anses forkyndelsen for at have fundet sted den dag, hvor kopien af dokumentet er blevet afleveret.

Ifølge artikel 161 i den nye civile retsplejelov opfattes en forkyndelse ved stævningsmand på modtagerens bopæl som en forkyndelse ved stævningsmand på den adresse, som modtageren har oplyst til folkeregistret.

I artikel 164 i den nye civile retsplejelov hedder det, at forkyndelser ved stævningsmand skal ske som følger:

1. for staten på statsministeriets hjemsted

2. for offentlige institutioner på deres hjemsted

3. for kommuner på kommunekontoret

4. for virksomheder, foreninger, som arbejder uden gevinst for øje, og almennyttige institutioner enten på deres hjemsted eller for den administrativt ansvarlige person.

Forkyndelse ved stævningsmand ved aflevering af en kopi af dokumentet

I artikel 155, stk. 6, i den nye civile retsplejelov fastsættes det, at såfremt det ikke har været muligt at forkynde dokumentet i henhold til ovenstående regler, og hvis det i forbindelse med den udførte kontrol, som stævningsmanden skal beskrive på dokumentet, viser sig, at modtageren bor på den oplyste adresse, efterlader stævningsmanden en kopi af dokumentet i en lukket kuvert med en besked til modtageren om, at der ikke var nogen hjemme på den oplyste adresse, eller at de personer, der var hjemme, nægtede at acceptere kopien af dokumentet.

Forkyndelsen ved stævningsmand anses for at være foretaget den dag, hvor dokumentet afleveres. Samme dag eller senest den første efterfølgende hverdag sender stævningsmanden en kopi af dokumentet og af førnævnte besked til den adresse, der er oplyst i dokumentet, ved almindeligt brev.

Forkyndelse ved stævningsmand på en ukendt adresse

I artikel 157 i den nye civile retsplejelov fastsættes den forkyndelsesform, der kan anvendes, når modtageren ikke har nogen kendt bopæl eller noget kendt opholdssted eller hjemsted, idet det fremgår, at når den person, dokumentet skal forkyndes for, ikke har nogen kendt bopæl eller noget kendt opholdssted, fører stævningsmanden til protokols, præcis hvilke foranstaltninger han har iværksat for at finde modtageren. I denne protokol nævnes dokumentets type samt navnet på den person, der har anmodet om at få dokumentet forkyndt.

Samme dag eller senest den første efterfølgende hverdag sender stævningsmanden en kopi af dokumentet og af protokollen til modtageren på den sidste kendte adresse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis. Dokumenterne sendes også ved almindeligt brev samme dag.

Den kopi af protokollen, der sendes til modtageren, oplyser modtageren om, at han kan få udleveret en kopi af dokumentet på stævningsmandens kontor inden for en frist på tre måneder eller bemyndige en person til at få kopien af dokumentet udleveret.

I artikel 157, stk. 3, i den nye civile retsplejelov hedder det, at ovenstående bestemmelser finder anvendelse på forkyndelse ved stævningsmand for en juridisk person, som ikke længere har en kendt virksomhed på det sted, der er anført som hjemsted i handels- og selskabsregistret.

Andre forkyndelsesformer

I artikel 157, stk. 4, fastsættes det bl.a., at når en stævning eller et tilsvarende dokument er blevet forkyndt i henhold til ovenstående bestemmelser, og sagsøgte ikke giver møde, kan den dommer, der skal pådømme sagen, i påkommende tilfælde bestemme, at der skal indrykkes en bekendtgørelse i en luxembourgsk eller udenlandsk avis.

I artikel 158 i den nye civile retsplejelov tilføjes det, at hvis ikke dokumentets modtager bliver fundet, eller hvis ikke det kan fastslås, at han eller hun rent faktisk har fået kendskab til dokumentet, kan dommeren uden videre bestemme, at der skal iværksættes yderligere foranstaltninger, dog således at han også træffer afgørelse om de foreløbige eller sikrende retsmidler, der er nødvendige for at sikre sagsøgers rettigheder.

Forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis

Når dokumentet overdrages af justitskontoret, foretages forkyndelsen ved anbefalet brev med modtagelsesbevis. Såfremt modtageren ikke har nogen kendt adresse, foretages forkyndelsen af en stævningsmand.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Når et dokument forkyndes ved stævningsmand, skal forkyndelsesdokumentet angive datoen for forkyndelsen, som er den dag, hvor dokumentet blev overdraget til modtageren på modtagerens bopæl, eller den dag, hvor dokumentet blev afleveret på modtagerens bopæl.

Når et dokument forkyndes på almindelig vis, anvender Luxembourg et todatosystem.

Den dato, der gælder for dokumentets afsender, er ikke den samme som den, der gælder for dokumentets modtager.

For afsenderen er det afsendelsesdatoen, der gælder som forkyndelsesdato.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Vedrørende forkyndelse ved stævningsmand ved aflevering af en kopi af dokumentet, se ovenfor: Forkyndelse ved stævningsmand ved aflevering af en kopi af dokumentet.

Vedrørende almindelig forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis, se nedenfor: Spørgsmål 3.3.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Når overdragelsen af et dokument sker ved forkyndelse ved stævningsmand, kan modtageren ikke nægte at modtage dokumentet, medmindre han eller hun påberåber sig den begrundelse, der fremgår af artikel 5 og 8 i ovennævnte forordning (EF) nr. 1393/2007 (krav om oversættelse).

Når overdragelsen af dokumentet sker ved almindelig forkyndelse, kan modtageren ikke gøre indsigelse mod forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Modtageren af en forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis kan imidlertid senere bestride forkyndelsens gyldighed ved at påvise, at han eller hun hverken havde bopæl, fast opholdssted eller valgt adresse på den adresse, der fremgår af det anbefalede brev. Forkyndelse ved stævningsmand giver således større juridisk sikkerhed end forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis. I forbindelse med en forkyndelse ved stævningsmand kontrollerer den udstedende stævningsmand modtagerens adresse i det nationale register over fysiske personer eller på det kommunale folkeregister. Datoen for forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis kan i øvrigt ikke fastslås med sikkerhed, hvis ikke modtageren har dateret og underskrevet modtagelsesbeviset ved (den første) forevisning af det anbefalede brev på modtagerens bopæl, faste opholdssted eller valgte adresse. Derimod står datoen for forkyndelse ved stævningsmand altid på det forkyndte dokument.

I øvrigt ændrer det ikke på gyldigheden af eller datoen for et dokuments forkyndelse, at modtageren nægter at modtage dokumentet.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I artikel 8.1. i de almindelige betingelser for levering af universelle posttjenester fastsættes det, at anbefalede breve ud over modtageren og dennes befuldmægtigede kan afleveres:

  • på bopælen til en myndig person, som modtager brevet på modtagerens vegne
  • på posthuset til en myndig person, der foreviser den relevante kvittering for overdragelse.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Postforsendelser omdeles til den angivne adresse, medmindre der er en åbenlys fejl i adressen (f.eks. forkert stavet gadenavn, forkert husnummer, klart forkert postnummer osv.).

Hvis ikke modtageren er til stede på den angivne adresse, udleveres det anbefalede brev ikke.

Postforsendelser, som ikke kan afleveres i modtagerens brevkasse, eller som postbuddet ikke har kunnet aflevere til en bemyndiget person, opbevares for modtageren på modtagerens posthus i det af postvæsenet fastsatte tidsrum, som fremgår af beskeden om, at forsendelsen ikke kunne afleveres, der lægges i modtagerens brevkasse. Når fristen er overskredet, returneres forsendelserne til afsenderen, hvis denne er kendt.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Postforsendelser, som ikke kan afleveres i modtagerens brevkasse, eller som postbuddet ikke har kunnet aflevere til en bemyndiget person, opbevares for modtageren på modtagerens posthus i det af postvæsenet fastsatte tidsrum, som fremgår af beskeden om, at forsendelsen ikke kunne afleveres, der lægges i modtagerens brevkasse. Når fristen er overskredet, returneres forsendelserne til afsenderen, hvis denne er kendt.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Ved forkyndelse pr. post udgør modtagelsesbeviset et sådant bevis. Ved forkyndelse ved stævningsmand noterer denne i en protokol de foranstaltninger, han har iværksat. Stævningsmanden er en offentligt godkendt person. Hans protokol er bevis for forkyndelsen, medmindre det ved søgsmål konstateres, at dokumentet er falsk.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Overtrædelse af de formelle regler for forkyndelse kan gøre en forkyndelse ugyldig.

Den erklæres dog kun ugyldig på grund af en formel mangel, hvis det er godtgjort, at denne formelle mangel har været til skade for modtageren.

Dette beror på dommerens vurdering.

Hvis ikke det har været muligt at foretage forkyndelsen for modtageren personligt, og denne ikke giver møde, har dommeren mulighed for at anmode sagsøger om at gentage proceduren og foretage en ny indstævning. Denne formalitet gør det muligt at hæve enhver tvivl om, hvordan den pågældendes udeblivelse skal fortolkes.

I forbindelse med retssager, hvor parterne normalt indkaldes af justitskontoret, kan dommeren også anmode sagsøger om at foretage en indkaldelse ved stævningsmand, hvis der opstår tvivl om gyldigheden af en indkaldelse ved anbefalet brev.

Endelig kan dommeren ikke afsige en dom efter kontradiktorisk behandling over for en part, der ikke har været til stede på retsmødet, medmindre det er godtgjort, at denne part er blevet kontaktet personligt. Hvis ikke dette er tilfældet (hvis stævningen f.eks. blev overdraget til en anden person, der befandt sig på stedet), afsiges en udeblivelsesdom, hvilket betyder, at der kan gøres indsigelse mod dommen.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Forkyndelser, der foretages af justitskontoret, er gratis. Når en forkyndelse foretages af en stævningsmand, aflønnes denne efter en takst, der er fastsat ved storhertugelig forordning.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLegilux

Link åbner i nyt vindueHandels- og selskabsregistret


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 10/10/2017