menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Småkrav - Nederlandene

Den originale sprogudgave af denne side nederlandsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

1 Findes der en særlig procedure for mindre krav?

Den almindelige procedure for småkrav er stævningsproceduren ved under-distriktsretten (sektor kanton van de rechtbank). Dette er en almindelig stævningsprocedure med proceduretekniske forenklinger. Civilprocesloven (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering) indeholder ingen særlige regler for indbringelse af sager for under-distriktsretten.

I grænseoverskridende sager i EU kan den europæiske småkravsprocedure også bruges.

I nederlandsk ret findes en retsakt til gennemførelse af forordningen om den europæiske småkravsprocedure (lov af 29. maj 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure) (Wet van 29 mei 2009 tot uitvoering van Verordening (EG) nr. 861/2007 van het Europees Parlement en de Raad van de Europese Unie van 11 juli 2007 tot vaststelling van een Europese procedure voor geringe vorderingen).

1.1 Procedurens anvendelsesområde, beløbsgrænser

For distriktsretten indbringes:

  • Sager vedrørende krav op til et maksimum af 25.000 €.
  • sager vedrørende fordringer af ukendt værdi, hvis værdien ikke kan antages at overstige 25.000 €.

Herudover afgør dommeren i distriktsretten sager vedrørende ansættelsesret, lejeforhold, agenturer, køb med ejendomsforbehold og aftaler om forbrugerkøb, klager over trafikbøder og mindre forseelser.

Sager om den europæiske småkravsprocedure behandles også af under-distriktsretten. Tærskelværdien for den europæiske småkravsprocedure er fastsat i forordningen til et maksimumsbeløb på 2000 €.

1.2 Anvendelse af proceduren

Der gælder ingen særlig procedure for under-distriktsretten. Principielt gælder reglerne for stævningsproceduren for både distriktsretten og under-distriktsretten. En vigtig forskel er, at parterne i sager for under-distriktsretten har ret til at føre deres egen sag, mens parterne i andre tilfælde (for distriktsretten) skal være repræsenteret af en advokat. Se svaret på spørgsmål 1.4 nedenfor. Yderligere behandles sagerne i under-distriktsretten af en enkelt dommer, dvs. af en dommer, der sætter retten alene.

Reglerne om anmodningsproceduren er gældende for den europæiske småkravsprocedure.

1.3 Blanketter

Sagens behandling for under-distriktsretten indledes normalt med en stævning. Sagen, der indledes med en stævning, er ens for alle domstolene (distriktsretten og under-distriktsretten). Den vigtigste tilkendegivelse i stævningen er påstanden (selve kravet) og dens grundlag (faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå kravet støttes).

Et par særlige forhold vedrørende retssager for under-distriktsretten er:

  1. sagsøgte indkaldes til distriktsret A, men til at give møde for dommeren i under-distriktsretten, der sidder på distriktsret A’s hovedtingsted eller på et nærmere bestemt bitingsted for ret A.
  2. hvis ansøgeren er repræsenteret af en bemyndiget repræsentant i retssagen, skal repræsentantens navn og adresse være anført i indkaldelsen.

Krav i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure rejses ved brug af formular A. Denne formular kan downloades fra den europæiske e-justice-portal.

Anmodningen skal indgives til den kompetente domstol. Retten skal have kompetence i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

1.4 Retlig bistand

I sager for under-distriktsretten kan parterne føre deres egen sag. Det betyder, at der ikke er nogen obligatorisk juridisk bistand fra en advokat. Bistand fra en repræsentant, som ikke behøver at være advokat, er også tilladt. Vedrørende refusion af udgifter til juridisk bistand af en advokat henvises desuden til svaret på spørgsmål 1.8 nedenfor.

Tilsvarende er parterne ikke forpligtet til at lade sig repræsentere ved en advokat eller anden juridisk rådgiver under den europæiske procedure.

1.5 Regler for bevisoptagelse

De sædvanlige regler i lovgivningen om beviser finder anvendelse. Ifølge nederlandsk bevisret kan dommeren som udgangspunkt frit bedømme de forelagte beviser. Se også "bevisoptagelse". Artikel 9 i førnævnte forordning (EF) nr. 861/2007 regulerer bevisoptagelse i forbindelse med den europæiske procedure.

1.6 Skriftlig procedure

Der findes nationale bestemmelser for den civile sagliste i under-distriktsretterne. Skriftlige dokumenter kan indgives til distriktsrettens justitskontor (personligt eller pr. post eller fax) før mødedatoen i sagens dato, men også under retsmødet. Tilkendegivelser og svar kan afgives mundtligt under retsforhandlingerne for under-distriktsretten. Den europæiske procedure er en skriftlig procedure, selvom der kan afholdes et retsmøde, hvis dommeren skønner det nødvendigt, eller hvis en part anmoder derom.

1.7 Dommens indhold

Dommen skal indeholde:

  • navnene og adresserne på parterne og deres repræsentanter eller advokater.
  • sagens gang
  • parternes påstande og anbringender
  • begrundelsen for afgørelsen med angivelsen af dommerens faktiske og retlige betragtninger
  • dommerens afsluttende afgørelse
  • dommeren navn og
  • datoen for afsigelsen af dommen.

Dommen underskrives af dommeren.

1.8 Refusion af udgifter

Hvis en sag er indbragt for under-distriktsretten, kan følgende omkostninger påløbe: retsafgift, fordeling af de omkostninger, der tilkendes af retten, og udgifter til juridisk bistand.

Retsafgiften betales, når sagen indbringes for retten. Størrelsen afhænger af sagens karakter. I praksis vil din advokat indbetale dette beløb og afkræve dig det senere. Dommeren kan pålægge den tabende part at betale den anden parts omkostninger. Hvis ingen af parterne har fået fuldt medhold, betaler hver part sine egne omkostninger. Omkostningsfordeling af tilkendte omkostninger kan også omfatte omkostninger til juridisk bistand, men også udgifter til vidner, sagkyndige, rejse- og opholdsudgifter, udgifter til ekstrakter og andre udenretslige omkostninger (Link åbner i nyt vinduehttp://www.rechtspraak.nl/).

Efter nederlandsk ret har mindrebemidlede ofte muligt at få et tilskud til retlig bistand. Retshjælp med offentlig støtte er ikke mulig i alle sager for under-distriktsretterne. Hvis offentligt støttet retshjælp er mulig, betaler parten også et egetbidrag til udgifter til advokatbistand, afhængig af den pågældendes økonomiske situation. En ansøgning om et tilskud til udgifterne til retlig bistand udarbejdes af advokaten til Retshjælpskontoret (Raad voor rechtsbijstand). Dette er reguleret i lov om retshjælp (Wet op de Rechtsbijstand). Kapitel III A i denne lov fastsætter regler om ydelse af retshjælp i grænseoverskridende retssager i EU. Denne lov gennemfører Rådets direktiv af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med grænseoverskridende sager gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp til sådanne tvister (Link åbner i nyt vinduehttp://www.rvr.org./).

1.9 Klagemulighed

Domme afsagt af under-distriktsretten kan indbringes for appelretten. Appel er kun mulig, hvis fordringen overstiger 1.750 €. Appel kan ske inden 3 måneder efter datoen for afsigelsen af dommen. I den europæiske småkravsprocedure er klage over en afgørelse truffet af under-distriktsretten ikke tilladt.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 28/01/2019