Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Specialdomstole - Luxembourg

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Dette afsnit indeholder en oversigt over de særlige domstole i Luxembourg.


Særlige domstole

Juridisk domstol (Juridiction de l'ordre judiciaire)

Det sociale voldgiftsnævn og det høje råd for socialsikring

Alle tvister på det sociale sikringsområde vedrørende tilknytning til en socialsikringsordning, bidrag, administrative bøder og ydelser, bortset fra dem, der er omfattet af artikel 317, eller som vedrører artikel 147 og 148 i socialforsikringsloven, behandles af voldgiftsnævnet og i appelsager af det høje råd for socialsikring. Afgørelser afsagt i sidste instans af voldgiftsnævnet og domme afsagt af det høje råd kan indbringes for kassationsdomstolen.

Forvaltningsdomstole (Juridictions de l'ordre administratif)

Forvaltningsdomstolen

Medmindre andet er fastsat i lovgivning, behandler forvaltningsdomstolen, der har sæde i Luxembourg by, appeller af afgørelser truffet af forvaltningsretten i annullationssøgsmål vedrørende individuelle eller generelle forvaltningsakter. Forvaltningsdomstolen behandler endvidere appelsager, hvor den træffer realitetsafgørelse vedrørende afgørelser truffet af andre forvaltningsretter i sager om ændring af afgørelser, når disse retsinstanser i medfør af speciallove har kompetence hertil.

Alle advokater, der kan føre sager ved de almindelige domstole, kan også procedere sager for forvaltningsdomstolen. Det er imidlertid kun advokater, der er "opført på liste I" i advokatforeningens årligt ajourførte advokatfortegnelse, der har ret til at foretage sagsforberedende foranstaltninger og udfærdige processkrifter (ministère d'avoué).

Staten repræsenteres ved forvaltningsdomstolen af en embedsmand eller en advokat.

Forvaltningsretten

Forvaltningsretten, der har sæde i Luxembourg by, træffer afgørelse i søgsmål, der støttes på inkompetence, overskridelse af beføjelser, magtmisbrug og tilsidesættelse af love eller forskrifter til beskyttelse af private interesser, der er anlagt til prøvelse af forvaltningsafgørelser, som i henhold til loven eller andre retsforskrifter ikke kan indbringes for andre instanser, og i søgsmål til prøvelse af generelle forvaltningsafgørelser, uanset hvilken myndighed der har truffet dem. Den pådømmer i princippet også indsigelser mod påligning af direkte skatter og kommunale skatter og afgifter.

Det er muligt at appellere afgørelser afsagt af forvaltningsretten til forvaltningsdomstolen.

Forvaltningsretten træffer realitetsafgørelse i appelsager vedrørende afgørelser truffet af skattemyndighederne (directeur de l'Administration des contributions directes), når der i de relevante love er fastsat en sådan appelmulighed.

Andre særlige domstole

Forfatningsdomstolen

Forfatningsdomstolen træffer afgørelse ved dom om, hvorvidt love er i overensstemmelse med forfatningen med undtagelse af love om godkendelse af traktater.

Når en part ved en juridisk domstol eller en forvaltningsdomstol rejser spørgsmålet om, hvorvidt en lov er i overensstemmelse med forfatningen, skal den pågældende domstol forelægge sagen for forfatningsdomstolen, undtagen hvis den finder, at: a) det er ikke nødvendigt at prøve spørgsmålet for at afsige dom, b) spørgsmålet er ugrundet, eller c) forfatningsdomstolen allerede har afgjort et spørgsmål vedrørende samme forhold.

Forfatningsdomstolen består af retsformanden for højesteret, retsformanden for den øverste forvaltningsdomstol, to dommere fra kassationsdomstolen og fem dommere udpeget af storhertugen efter fælles udtalelse fra højesteret og forvaltningsdomstolen. Forfatningsdomstolen består af en afdeling, der træder sammen med fem dommere.

De juridiske databaser på disse områder

Se Link åbner i nyt vindueafsnittet om domstolene på Justitsministeriets websted.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Kort beskrivelse af indholdet

Se webstedet for Link åbner i nyt vinduevoldgiftsnævnet og det høje råd for socialsikring.

Se Link åbner i nyt vindueforvaltningsdomstolenes websted.

Se Link åbner i nyt vindueforfatningsdomstolens. websted.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 27/03/2015