Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Lovbestemt rente - Spanien

Den originale sprogudgave af denne side spansk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

1 Er der fastsat bestemmelser om lovbestemte renter i dette medlemsland? I bekræftende fald, hvordan defineres "lovbestemt rente" i dette medlemsland?

I Spanien er morarente et subsidiært middel til at kræve kompensation for misligholdelse af en betalingsforpligtelse, hvis parterne ikke har indgået en aftale herom. Spørgsmålet om morarenter reguleres af artikel 1108 i den civile lovbog (Código Civil), hvor det bestemmes, at den uopfyldte fordring skal betales kontant eller konverteres til et kontant beløb.

Der findes ikke nogen udtrykkelig definition af morarente.

Der er dog forskellige typer morarente. Den hyppigste type er ovennævnte, som er angivet i den civile lovbog. I andre forhold er der dog i loven fastsat specifikke renter, hvilket i mange tilfælde skyldes, at der anvendes en bestemt procentsats for morarenten. I tilfælde, hvor disse renter finder anvendelse, kan de også betragtes som en "lovbestemt morarente", for så vidt som de er fastsat ved lov. Disse omfatter:

med hensyn til realkreditlån ændrer lov 1/2013 af 14. maj 2013 artikel 114 i lov om realkreditlån (Ley Hipotecaria), hvorved der fastsættes et loft for renten ved forsinket betaling i forbindelse med lån til køb af fast ejendom, hvor realkreditlånet er taget i selve boligen, til tre gange morarenten, dvs. for indeværende 11,5 %

– i artikel 20, stk. 4, i lov 16/2011 om forbrugerkreditaftaler (Contratos de Crédito al Consumo) er der fastsat et loft på 2,5 gange morarenten for sådanne transaktioner

– ved artikel 7 i lov 3/2004 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (lucha contra la morosidad en las operaciones mercantiles) forhøjes den rentesats, som Den Europæiske Centralbank har anvendt i forbindelse med sin seneste væsentlige refinansieringsaktion inden den første dag i indeværende kalenderkvartal (for nærværende 0,250 %), med 8 procentpoint (7 procentpoint indtil 2013)

– med hensyn til forsikringskontrakter er der med artikel 20, stk. 4, i lov 50/1980 af 8. oktober 1980 om forsikringskontrakter (Ley 50/1980, de 8 de octubre, de Contrato de Seguro) indført regler om forsinkelsesrenter ved forsikringsselskabers udbetaling af erstatning til personer i forbindelse med krav, som er dækket af forsikringskontrakter, de har underskrevet, idet der skal betales en årlig rente, som svarer til morarenten på det tidspunkt, hvor betalingen forfalder, plus 50 %, skønt retten dog ikke kan pålægge forsikringsselskabet en årlig rente på under 20 %, når der er gået to år efter indgivelsen af anmeldelsen, uden at der er betalt erstatning

– procesrente (interés procesal) som anført i artikel 576 i lov 1/2000 af 7. januar 2000 om civil retspleje (Ley de Enjuiciamiento Civil), der bestemmer, at kreditor, når der i første instans er afsagt dom eller truffet afgørelse om, at der skal foretages kontant betaling, skal modtage en årlig rente svarende til morarenten forhøjet med 2 procentpoint eller en af parterne fastsat rente eller den rente, der er fastsat i en særlig lovbestemmelse.

2 I bekræftende fald, hvor stort er beløbet/hvor høj er rentesatsen, og hvad er retsgrundlaget herfor? Hvis der er fastsat forskellige satser for lovbestemte renter, under hvilke forhold og på hvilke betingelser finder disse i så fald anvendelse?

Renten fastsættes i budgetlovgivningen for hvert år.

For 2016 er renten fastsat i supplerende bestemmelse nr. 34 i lov 48/2015 af 29. oktober om statsbudgettet (Presupuestos Generales del Estado) for 2016:

– 3,00 % indtil den 31. december 2016.

Rentens udvikling offentliggøres af Spaniens nationalbank på følgende adresse:

Link åbner i nyt vinduehttp://www.bde.es/clientebanca/es/areas/Tipos_de_Interes/Tipos_de_interes/Otros_tipos_de_i/otros-tipos/Tabla_tipos_de_interes_legal.html

Som anført i svaret på ovenstående spørgsmål findes der forskellige typer morarente ud over den, der er fastlagt i artikel 1108 i civillovbogen vedrørende erstatning for ubetalte økonomiske krav. Disse omfatter:

med hensyn til realkreditlån ændrer lov 1/2013 af 14. maj 2013 artikel 114 i lov om realkreditlån, hvorved der fastsættes et loft for renten for forsinket betaling i forbindelse med køb af fast ejendom, hvor realkreditlånet er taget i selve boligen, til tre gange morarenten, dvs. for indeværende 11,5 %

– i artikel 20, stk. 4, i lov 16/2011 om forbrugerkreditaftaler (Contratos de Crédito al Consumo) er der fastsat et loft på 2,5 gange morarenten for sådanne transaktioner

– ved artikel 7 af lov 3/2004 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(lucha contra la morosidad en las operaciones mercantiles) forhøjes den rentesats, som Den Europæiske Centralbank har anvendt i forbindelse med sin seneste væsentlige refinansieringsaktion inden den første dag i indeværende kalenderkvartal (for nærværende 0,250 %), med 8 procentpoint (7 procentpoint indtil 2013)

– med hensyn til forsikringskontrakter er der med artikel 20, stk. 4, i lov 50/1980 af 8. oktober 1980 om forsikringskontrakter (Ley 50/1980, de 8 de octubre, de Contrato de Seguro) indført regler om forsinkelsesrenter ved forsikringsselskabers udbetaling af erstatning til personer i forbindelse med krav, som er dækket af forsikringskontrakter, de har underskrevet, idet der skal betales en årlig rente, der svarer til morarenten på det tidspunkt, hvor betalingen forfalder, plus 50 %, skønt retten dog ikke kan pålægge forsikringsselskabet en årlig rente på under 20 %, når der er gået to år efter indgivelsen af anmeldelsen, uden at der er betalt erstatning.

– procesrente (interés procesal) som anført i artikel 576 i lov 1/2000 af 7. januar 2000 om civil retspleje (Ley de Enjuiciamiento Civil), der bestemmer, at når der i første instans er afsat dom eller truffet afgørelse om, at der skal foretages kontant betaling, skal kreditor modtage en årlig rente svarende til morarenten forhøjet med 2 procentpoint eller en af parterne fastsat rente eller den rente, der er fastsat i en særlig lovbestemmelse.

3 Findes der eventuelt yderligere oplysninger om, hvordan den lovbestemte rente beregnes?

Renternes udvikling kan ses på det websted, der er anført i svaret på ovenstående spørgsmål.

Link åbner i nyt vinduehttp://www.bde.es/clientebanca/es/areas/Tipos_de_Interes/Tipos_de_interes/Otros_tipos_de_i/otros-tipos/Tabla_tipos_de_interes_legal.html

4 Er der gratis onlineadgang til ovennævnte retsgrundlag?

Ja, på følgende websted:

Link åbner i nyt vinduehttp://www.bde.es/clientebanca/es/areas/Tipos_de_Interes/


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 04/04/2017