Bevisoptagelse gennem videokonferencer

Det Europæiske Retlige Netværk på det civile og handelsretlige område har udarbejdet en række faktablade, der giver praktiske oplysninger om regler, procedurer og tekniske faciliteter i relation til videokonferencer mellem domstole i forskellige EU-lande.


Rådets forordning (EF) Link åbner i nyt vinduenr. 1206/2001, der vedrører samarbejdet mellem retterne i de forskellige EU-lande om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, udgør en overordnet retlig ramme for bevisoptagelse i et andet land end det, hvor den relevante ret er beliggende. Hvert EU-land har imidlertid sine egne processuelle regler på dette område, så den nærmere fremgangsmåde varierer afhængigt af lovgivningen i det land, der modtager en anmodning om samarbejde.

For at gøre det nemmere for de judicielle organer i forskellige EU-lande at arbejde sammen og fuldt ud gøre brug af videokonferencer ved bevisoptagelse i et andet EU-land har det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område udfærdiget en række faktaark. Disse faktaark indeholder praktiske oplysninger om regler, procedurer og tekniske faciliteter i de forskellige EU-lande.

Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.


Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 21/02/2019

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Belgien

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, der kan optages bevis på begge måder. Procedurerne er løbende blevet udviklet. Belgisk lovgivning indeholder ingen bestemmelser om videokonferencer, men forbyder det ikke.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der kan optages bevis fra både vidner og sagkyndige. I praksis blev der allerede optaget bevis fra parterne under artikel 17.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Den nationale lovgivning, der er gældende for den anmodende ret, skal anvendes i denne sammenhæng. Bevisoptagelse må ikke være i strid med grundlæggende principper i belgisk ret (artikel 17, stk. 5, litra c)).

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Afhøring gennem videokonference behøver ikke finde sted i en retssal.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Den anmodende ret fastlægger i overensstemmelse med de dér gældende regler, om retsmødet skal optages, og træffer de nødvendige foranstaltninger.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Kun på nederlandsk, fransk eller tysk (belgisk lovgivning).

b) Ingen sprogkrav.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Den anmodende ret sørger for tolkning og afholder udgifterne hertil. Normalt arbejder tolken i retssalen for den anmodende ret, når der benyttes videokonference. Der er dog ingen grund til, at tolken ikke kan være fysisk til stede sammen med vidnet.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Dette bestemmes i henhold til den nationale lovgivning, der er gældende for den anmodende ret.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne betales af den anmodende ret.

Telefonforbindelsen etableres af den anmodende ret. Eventuelle rejseudgifter skal også betales af den anmodende ret. Dette meddeler det centrale organ den anmodende ret, når det anerkender modtagelsen af anmodningen.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den udenlandske ret informerer vidnet om indkaldelsen, hvori det præciseres, at den pågældende samarbejder på frivillig basis.

Det centrale organ beder den anmodende ret om at sende indkaldelsen, før formular J afsendes. Det skal fremgå klart af indkaldelsen, at den pågældende er informeret om, at dennes deltagelse i retsmødet sker på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Ved hjælp af identitetsdokumenter.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Dette sker i henhold til lovgivningen i den anmodende medlemsstat.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Et medlem af det centrale organs stab påtager sig midlertidigt funktionen som koordinator af praktiske spørgsmål, såsom dato og tidspunkt for et prøveretsmøde og for det faktiske retsmøde.

En administrator/justitssekretær er ansvarlig for at tænde og slukke for systemet.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Det centrale organ fremsender anmodninger om yderligere oplysninger til den anmodende ret før retsmødet.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 01/03/2017

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Tjekkiet

Den originale sprogudgave af denne side tjekkisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Proceduren er omfattet af lov nr. 99/1963 (den civile retsplejelov som ændret) og også – primært – af justitsministeriets instruks nr. 505/2001 om udstedelse af interne bestemmelser og regler for distrikts-, regional- og højesteretter.

I medfør af artikel 10a i justitsministeriets instruks nr. 505/2001 kan formanden for et dommerpanel (en enkelt dommer) anvende teknisk udstyr til video- og lydtransmission (en "videofon") til at afhøre et vidne eller en sagkyndig, hvis dette er hensigtsmæssigt af hensyn til beskyttelse af rettigheder, for at sikre personers sikkerhed eller er nødvendigt af sikkerhedsmæssige eller andre tvingende årsager, og hvis det er teknisk muligt.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Det bestemmes i artikel 11a i justitsministeriets instruks nr. 505/2001, at både sagkyndige og vidner kan afhøres ved hjælp af en videofon.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

En videofon må kun bruges til afhøring af vidner og sagkyndige.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hvis formanden for et dommerpanel (en enkelt dommer) godtager at afhøre et vidne eller en sagkyndig via videofon, vil det fremgå af indkaldelsen til vidnet eller den sagkyndige, hvor retsmødet skal foregå. Man kan med andre ord også benytte andre steder, der egner sig til et retsmøde, f.eks. det sted, hvor de sagkyndige eller vidnerne opholder sig, såsom et hospital eller et laboratorium.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Vidneforklaringens hovedindhold føres til protokols. Dele af vidneforklaringen kan blive ført ordret til protokols. Alternativt kan hele vidneforklaringen optages på en officiel optageanordning, eller der kan foretages en lydoptagelse eller en video- og lydoptagelse, hvis dette er tilladt i henhold til loven, eller hvis formanden for et dommerpanel (en enkelt dommer) beslutter, at det er tilladt at anvende sådanne metoder.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis et vidne ikke taler/forstår det sprog, som afhøringen gennemføres på, har den pågældende ret til en tolk efter artikel 37, stk. 4, i forfatningslov nr. 2/1993 (chartret om grundlæggende rettigheder). I henhold til artikel 18, stk. 2, i den civile retsplejelov udpeger retten en tolk til den part, hvis modersmål er et andet end tjekkisk, så snart behovet viser sig under sagen.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Efter artikel 18, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov skal en ret give parterne samme mulighed for at udøve deres rettigheder og sikre en tolk til den part, hvis modersmål er et andet end tjekkisk, så snart behovet viser sig under sagen.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Når en person får forkyndt en stævning, arbejder retten efter artikel 51 i loven om civil retspleje. Medmindre loven eller en særlig retsforskrift fastlægger andre krav til en stævning, skal den indeholde følgende oplysninger: den sag, som den påkaldende indstævnes til at give møde i, sagens genstand, tid og sted for retssagen, årsagen til stævningen, status for den person, der indstævnes, en indstævnet persons forpligtelser under retssagen og eventuelt retssagens forventede varighed. En stævning kan forkyndes i papirform eller elektronisk samt i hastesager telefonisk eller via fax. Hvis et vidne eller en sagkyndig afhøres ved hjælp af en videofon, og den person, der skal deltage i retsmødet i distriktsretten eller en anden ret, forkynder den ret, i hvis distrikt personen skal møde op til retsmødet, stævningen for den pågældende, og den anmodende ret beder den anden ret om at samarbejde herom (anmodning). I medfør af artikel 115, stk. 2, i den civile retsplejelov skal stævninger forkyndes for parterne på en sådan måde, at de har tid til at forberede sig (normalt mindst 10 dage før retsmødet), medmindre der afholdes et indledende retsmøde.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Brug af videokonferencer medfører transmissionsomkostninger. Transmissionen af oplysninger bør betales af den anmodende ret, der tager initiativ til videokonferencen.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I medfør af artikel 126, stk. 1, i den civile retsplejelov skal enhver fysisk person, som ikke er part i sagen, give møde i retten, hvis den pågældende indkaldes som vidne. En person kan kun nægte at vidne, hvis dette ville udsætte den pågældende eller personer, der er nært knyttet til ham eller hende, for risikoen for strafferetlig forfølgelse. Før retsmødets start informeres vidner altid om betydningen af deres vidneforklaring, om deres rettigheder og forpligtelser og om de strafferetlige følger af at aflægge falsk vidneforklaring.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Ved retsmødets start skal retten i medfør af artikel 126, stk. 2, i den civile retsplejelov fastslå vidnets identitet. Dette sker normalt ved, at vidnet bliver bedt om at fremlægge sit id-kort eller pas.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Ifølge artikel 104, stk. 1, i lov nr. 91/2012 om international privatret kan vidner, sagkyndige og parter blive afhørt under ed, hvis en myndighed i et andet land anmoder om det. For vidner og parter i sagen lyder eden som følger: "Jeg erklærer på tro og love, at jeg vil besvare rettens spørgsmål fuldstændigt og sandfærdigt, og at jeg ikke vil tilbageholde oplysninger." For sagkyndige lyder eden: "Jeg erklærer på tro og love, at jeg vil udtale mig efter min bedste viden og overbevisning." Hvis der efterfølgende skal aflægges ed, vil dennes ordlyd blive ændret i overensstemmelse hermed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den konkrete afvikling aftales i forbindelse med forberedelsen af videokonferencen, alt efter den anmodende og den anmodede rets behov.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den konkrete afvikling aftales i forbindelse med forberedelsen af videokonferencen, alt efter den anmodende og den anmodede rets behov.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 02/03/2017

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Tyskland

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Bevisoptagelse ved hjælp af videokonferencer er tilladt i tyske civilsager i henhold til § 128a, stk. 2, første punktum, i den civile retsplejelov (ZPO – Zivilprozessordnung), hvis parterne aftaler det. Afhøringen skal transmitteres til retten i video- og lydform fra det sted, hvor vidnet eller den sagkyndige befinder sig under afhøringen. Hvis parterne, de retlige repræsentanter eller rådgivere har fået tilladelse til at opholde sig et andet sted, skal afhøringen også transmitteres samtidigt i video- og lydform hertil. For videoafhøringer i en tysk ret, der gennemføres på grundlag af en anmodning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1206/2001 ("aktiv" juridisk bistand), skal § 128a i ZPO muligvis anvendes med visse ændringer, fordi det forhold, at retten optager beviser, ikke er det samme som, at retten afhører sagens parter, hvor man er interesseret i at få et førstehåndsindtryk. Hvis den anmodende ret anmoder om direkte bevisoptagelse efter artikel 17 i forordningen ("passiv" juridisk bistand), skal alle anmodninger om direkte bevisoptagelse ved brug af kommunikationsteknologi i princippet imødekommes, og bevisoptagelse, der går videre end det i § 128a i ZPO anførte, er også muligt. Anmodninger kan kun afvises af de årsager, der er anført i artikel 17, stk. 5). Det centrale organ kan dog fastsætte betingelser for direkte bevisoptagelse i henhold til tysk lovgivning.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Vidner, sagkyndige og sagens parter kan blive afhørt under en videokonference (§ 128a, stk. 2, første punktum, ZPO).

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Tysklands civile retsplejelov bestemmer, at bevisoptagelse kan tage form af afhøring af vidner, sagkyndige og sagens parter via videokonferenceteknologi (§ 128a, stk. 2, i ZPO). Optagelse af andre beviser (dokumenter og visuel inspektion) via videokonference er ikke specifikt tilladt.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Loven præciserer ikke, hvor den person, der skal afhøres, skal opholde sig. Tysklands civile retsplejelov bestemmer dog, at det sted, hvorfra der transmitteres til retssalen, skal ligge i Tyskland.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

§ 128a, stk. 3, første punktum i ZPO indeholder ingen bestemmelser om retsmøder, der afvikles ved hjælp af videokonferencer. Bevisoptagelse kan dog optages, i forbindelse med at der ydes juridisk bistand til den direkte bevisoptagelse, jf. forordningens artikel 17.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) For anmodninger i henhold til artikel 10-12 skal afhøringen foregå på tysk. Hvis sagen involverer personer, der ikke taler tysk, skal der bruges tolk. Det er ikke nødvendigt med brug af tolk, hvis alle involverede personer taler det pågældende udenlandske sprog.

b) I tilfælde af juridisk bistand med direkte bevisoptagelse bestemmer den anmodende ret, hvilket sprog afhøringen skal foregå på. Det centrale organ kan dog, jf. artikel 17, stk. 4, bruge tilladelsen til at fastlægge betingelserne for den direkte bevisoptagelse, såsom hvilket sprog afhøringen skal foregå på.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Hvis der er tale om "aktiv" juridisk bistand, er den anmodede tyske ret ansvarlig for sagens gennemførelse og bevisoptagelse. Der skal bruges tolk ved bevisoptagelse i tyske retter, også selv om kun en af de involverede personer ikke taler tysk. Den pågældende persons kendskab til tysk kontrolleres af retten, uanset om parterne anmoder herom. Retten kan selv bestemme, om der skal bruges tolk. Er der tale om "passiv" bevisoptagelse efter artikel 17, er det den anmodende ret, der bestemmer, om der skal bruges tolk og i bekræftende fald hvilken tolk. Under artikel 17, stk. 4, kan det centrale organ give tilladelse på visse betingelser, f.eks. kan det kræve, at der bruges tolke. Som en del af disse betingelser kan det centrale organ også bestemme, at bevisoptagelsen skal ske på tysk.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Hvis der er tale om aktiv juridisk bistand, indkaldes vidner og sagkyndige uformelt af den anmodede rets justitskontor, medmindre denne ret beslutter, at der skal ske en formel indstævning. Hvis retten bestemmer, at bevisoptagelsen skal ske via en videokonference, skal de personer, hvis vidneforklaring skal transmitteres, give møde det sted, hvor transmissionen skal finde sted. I indstævningen specificeres, hvem parterne er, emnet for afhøringen, dato for afhøringen samt følgerne af ikke at give møde. Desuden angives nøjagtige oplysninger om tid og sted for afhøringen. Der er ikke fastlagt nogen bestemt varslingsperiode.

Hvis den anmodende ret optager bevis direkte, jf. forordningens artikel 17, skal afhørte informeres om, hvor og hvornår den anmodende ret vil foretage afhøringen. Tid og sted afhænger generelt af forholdene i de tyske retter (hvor systemet findes, og hvornår det kan bruges). Tid og sted for afhøringen hænger derfor tæt sammen med tilladelsen fra det centrale organ. I princippet findes der ikke nogen fast frist. Der bør dog tages hensyn til, at international postomdeling tager længere tid.

Der findes ingen bestemmelser vedrørende særlige procedurer for planlægning af den faktiske videokonference. I praksis udpeger det centrale organ rutinemæssigt en kontaktperson ved den ret, hvor videokonferencen skal finde sted. Denne person kan så besvare eventuelle praktiske spørgsmål.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Brug af videokonferenceteknologi medfører omkostninger til køb, vedligeholdelse og drift af systemet. Disse omkostninger kan ikke pålægges de personer, der er involveret i det civile søgsmål. Der påløber også omkostninger til telekommunikation. Den anmodede ret kan anmode om at få refunderet telekommunikationsudgifter i henhold forordningens artikel 10, stk. 4, sammenholdt med artikel 18, stk. 2.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I henhold til § 64, stk. 2, i forordningen om juridisk bistand i civile sager (ZRHO – Rechtshilfeordnung für Zivilsachen) skal den anmodende ret informere den person, der skal afhøres, om at afhøringen foregår på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Hvis der er tvivl om identiteten af en person, som skal afhøres i retten, skal retten kontrollere dette, uanset hvornår det sker under sagen.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis en tysk ret anmodes om at optage bevis for den anmodende ret via en videokonference, sker dette og dermed også edsaflæggelser i overensstemmelse med den anmodende rets formelle regler. Eftersom samarbejde med den person, der afgiver oplysninger under den direkte bevisoptagelse – og derfor også deres samarbejde om edsaflæggelse – under alle omstændigheder er frivilligt (hvilket den pågældende formelt skal oplyses om), kan den anmodende ret ikke stille yderligere krav til edsaflæggelsen. Det centrale organ skal dog under alle omstændigheder sikre overholdelse af ethvert forbud mod at afgive vidneforklaring eller blive afhørt, som den person, der afgiver oplysningerne, skal holde sig efterrettelig (ifølge tysk ret). Her kan f.eks. nævnes forbud mod at afhøre tyske tjenestemænd uden forudgående tilladelse fra den myndighed, de arbejder for, eller afhøring af læger, før deres tavshedspligt er blevet ophævet.

Hvorvidt det er muligt at aflægge ed, og hvilke oplysninger der er brug for fra den anmodende ret, bestemmes af det relevante centrale organ. I forbindelse med at det centrale organ giver sin tilladelse, skal det sikre, at ethvert forbud mod vidneforklaring fra den person, der afgiver oplysningerne, ikke omgås. Det centrale organ kan derfor f.eks. fastslå, under hvilke omstændigheder den person, som afgiver oplysningerne, har fået adgang til dem. Efter tysk ret kan tyske tjenestemænd f.eks. først afgive vidneforklaring, når den myndighed, de arbejder for, har givet tilladelse hertil.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Retssystemet er føderalt og underlagt den relevante delstats retsforvaltning. Det betyder, at der ikke findes standardregler på dette område på nationalt plan, og at bevisoptagelsesproceduren gennemføres af retsforvaltningen i den relevante delstat. Der kan derfor være store forskelle mellem de forskellige delstaters procedurer. I praksis er de formelle regler fastlagt af den højere delstatsret, i hvis jurisdiktion den anmodede ret er beliggende.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Anmodninger om bevisoptagelse fra udlandet og kommunikation, jf. forordning (EF) nr. 1206/2001, skal ske på tysk eller ledsages af en oversættelse til tysk (§ 1075 i ZPO).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 01/06/2017

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Estland

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, bevisoptagelse kan foregå ved videokonference. Artikel 10, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område giver mulighed for, at en ret kan anmode om brug af videokonference. Videokonferencer kan også bruges til bevisoptagelse i medfør af forordningens artikel 17. Det centrale organ eller den kompetente myndighed skal tilskynde til brug af kommunikationsteknologi såsom videokonferencer og telekonferencer. Estiske retter har de nødvendige systemer til videokonferencer. I henhold til § 15, stk. 6, i den civile retsplejelov (findes online Link åbner i nyt vindueher) finder denne lovs bestemmelser anvendelse på bistand til bevisoptagelse i Estland på grundlag af anmodninger fra retter i EU's medlemsstater, i det omfang der ikke findes andre bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område. Ifølge lovens § 15, stk. 5, vil en estisk ret, medmindre andet er bestemt ved lov eller i en international aftale, yde formel bistand til gennemførelsen af en formel handling på anmodning af en udenlandsk ret, hvis denne formelle handling ikke i henhold til estisk lovgivning henhører under den estiske rets kompetence og ikke er forbudt ved lov. En formel handling kan også gennemføres i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat, hvis dette er nødvendigt for sagens gennemførelse i denne stat, og dette ikke er til skade for sagens parter. Retsmøder, der gennemføres ved hjælp af en formel konference, er omfattet af lovens § 350. Der findes ingen særlige bestemmelser eller begrænsninger for at gennemføre en videokonference under forordning (EF) nr. 1206/2001, såsom en formel konference, der gennemføres direkte af en anden medlemsstats anmodende ret, jf. forordningens artikel 17.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Ifølge § 350, stk. 1, i den civile retsplejelov har en deltager i et retsmøde, der har form af en formel konference, mulighed for at gennemføre de formelle handlinger i realtid, dvs. at den pågældende kan afgive en erklæring under ed eller udtale sig uden at aflægge ed i forbindelse med frivillig retspleje. Ifølge § 350, stk. 2, kan et vidne eller en sagkyndig også blive afhørt ved brug af en formel konference.

Det betyder, at en deltager i en retssag kan afgive en erklæring under ed eller, hvis der er tale om frivillig retspleje, en erklæring, der ikke er afgivet under ed, ved brug af en formel konference, og et vidne og en sagkyndig kan også afhøres ved brug af en formel konference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

4 Kas esineb piiranguid selle suhtes, kus tuleks isikut videokonverentsi teel küsitleda – st kas küsitlemine peab toimuma kohtus?

I henhold til § 350, stk. 1, i den civile retsplejelov kan en ret afholde et retsmøde som en videokonference, således at en part i sagen eller dennes repræsentant eller rådgiver kan opholde sig et andet sted, når retsmødet afholdes, og gennemføre de relevante formelle skridt i realtid på det pågældende sted.

Det vil sige, at en ret kan gennemføre en formel konference på en sådan måde, at en person ikke behøver være til stede i retten, når den pågældende afhøres.

4 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt at optage retsmøder. Optagelsen skal ske i henhold til proceduren i § 52 eller § 42 i den civile retsplejelov. Retternes teknologi til fjernafhøringer gør det muligt at optage mødet, jf. lovens § 52. Det skal dog bemærkes, at retterne ikke har mulighed for at lagre, behandle og arkivere sådanne optagelser. I praksis optages fjernafhøringer derfor ikke.

5 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Efter § 32, stk. 1, i den civile retsplejelov er sproget i de retslige procedurer og under retssagen estisk. Efter § 32, stk. 2, i den civile retsplejelov udarbejdes protokollen fra retsmøderne og andre formelle handlinger på estisk. En ret kan også nedfælde vidneforklaringer og erklæringer, der er afgivet på udenlandsk under et retsmøde, i protokollen på det sprog, de blev afgivet på, sammen med en oversættelse til estisk, hvis det er nødvendigt for at sikre en nøjagtig gengivelse af forklaringen eller erklæringen. Estlands civile retsplejelov indeholder ingen specifikke bestemmelser om sprogordningen for optagelse af en vidneforklaring eller erklæring på anmodning af en ret i en anden medlemsstat under Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, herunder om sprogordningen for bevisoptagelse i henhold til forordningens artikel 17.

6 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Ifølge § 34, stk. 1, i den civile retsplejelov inddrager retten, hvis det er muligt, en tolk eller oversætter i sagen, hvis en deltager i sagen ikke kan estisk eller ikke har en repræsentant i sagen. Dette sker efter anmodning fra deltageren eller på rettens initiativ. Der tilkaldes ikke en tolk eller oversætter, hvis erklæringerne fra deltageren i sagen kan forstås af retten og de øvrige deltagere i sagen. Hvis retten ikke umiddelbart kan indkalde en tolk eller oversætter, afsiger den en kendelse om, at den deltager i sagen, som har brug for bistand fra en tolk eller oversætter, selv skal finde en tolk, oversætter eller repræsentant, der taler estisk, inden for en af retten fastlagt frist (lovens § 34, stk. 2). Estlands civile retsplejelov indeholder ingen særlige bestemmelser om bopælen for den tolk eller oversætter, der bruges under bevisoptagelsen i henhold til forordningen.

7 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Ifølge § 343, stk. 1, i den civile retsplejelov sender retten en indkaldelse med oplysninger om tid og sted til sagens deltagere og andre, som skal deltage i retsmødet. Lovens § 343, stk. 2, bestemmer, at intervallet mellem datoen for indkaldelsen og retsmødet skal være mindst 10 dage. Intervallet kan også være kortere, hvis sagens deltagere godtager dette.

8 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne ved bevisoptagelse er præciseret i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1206/2001. I henhold til § 15, stk. 4, i den civile retsplejelov dækker den anmodende ret ikke omkostningerne ved den formelle handling. Den ret, der gennemfører den formelle handling, informerer den anmodende ret om omkostningerne, og disse anses for at være udgifter i relation til den behandlede sag. Udgifter til bevisoptagelse, der anses som omkostninger, som er nødvendige for sagens afvikling, skal betales i overensstemmelse med lovens § 148, stk. 1, der bestemmer, at medmindre retten fastlægger andet, skal omkostninger, der er nødvendige for sagens afvikling, betales forud i det af retten bestemte omfang af den deltager i sagen, som indgav begæringen, og som omkostningerne vedrører. Hvis begge parter indgiver begæring, eller hvis et vidne eller en sagkyndig indkaldes, eller der skal gennemføres en inspektion på rettens initiativ, deler parterne udgifterne ligeligt. Da retterne råder over videokonferencesystemer, er der ikke udgifter forbundet med at anvende dem.

9 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I henhold til forordningens artikel 17, stk. 2, skal personer, som afhøres direkte af den anmodende ret, informeres om, at dette sker på frivillig basis.

10 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

§ 347, stk. 2, nr. 1, i den civile retsplejelov bestemmer, at retten ved hvert retsmødes begyndelse fastslår, hvilke af de indkaldte personer der er til stede ved mødet og deres identitet. Loven indeholder ingen særlig procedure for kontrol af identiteten af deltagerne i et retsmøde. Retten skal fastslå identiteten af de indkaldte personer. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af et dokument med et foto af den indkaldte person.

11 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

§ 269, stk. 2, i den civile retsplejelov bestemmer, at en deltager i en retssag skal aflægge følgende ed før vidneforklaringen:

"Jeg (navn) erklærer på tro og love at sige den fulde sandhed om sagen uden at skjule, tilføje eller ændre noget." En deltager i en sag aflægger ed mundtligt og underskriver derefter eden.

Ifølge lovens § 36, stk. 1, skal en person, der ikke taler estisk, aflægge ed på et sprog, som den pågældende taler. § 36, stk. 2, bestemmer, at den pågældende skal underskrive teksten på estisk, umiddelbart efter at have fået den oversat på stedet.

§ 262, stk. 1, andet punktum, bestemmer, at retten før en vidneforklaring skal gøre opmærksom på vidnets pligt til at tale sandt og på indholdet af lovens § 256-259. Bestemmelserne vedrørende afhøring af vidner gælder også for afhøring af sagkyndige, jf. lovens § 303, stk. 5. En sagkyndig, der ikke er retsmediciner eller en officielt certificeret sagkyndig, oplyses om sine rettigheder, før den pågældende afgiver sin erklæring, og advares mod at afgive forkerte oplysninger. Dette bekræfter den sagkyndige ved at underskrive advarslen. Den underskrevne advarsel fremsendes til retten sammen med den sagkyndiges udtalelse.

12 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

På et retsmøde, der afholdes som en videokonference, skal det garanteres, at hver part i sagen kan indgive begæringer og anmodninger og formulere holdninger til andre sagsparters begæringer og anmodninger, og andre betingelser for retsmødet med hensyn til realtidsoverførsel til retten af billeder og lyd fra den deltager i sagen, der ikke er til stede i retslokalet, og omvendt, skal ske på en teknisk sikker måde, jf. § 350, stk. 3, i den civile retsplejelov.

Alle retter har en medarbejder, der er ansvarlig for informationssystemer og registre, f.eks. en intern IT-specialist, som sikrer, at videokonferencesystemet fungerer, og løser eventuelle tekniske problemer.

13 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

De krævede oplysninger fremgår af anmodningsformularen. Hvilke andre oplysninger der kræves, afhænger af hver enkelt retssags specifikke omstændigheder.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 25/07/2019

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Irland

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference ved en irsk retsinstans, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i en anden medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Procedurerne omfatter højesterets instruks "HC45 - Brug videokonferenceforbindelser til bevisoptagelse i civilsager".

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen begrænsninger for de beviser, som kan fremskaffes.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Der er ingen restriktioner, dog under forudsætning af dommerens samtykke.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der er mulighed for at optage videokonferencer i Irland. Adgang til en sådan optagelse skal pålægges af retten.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Høringen skal finde sted på engelsk eller irsk, hvis den gennemføres i Irland. Ved sager, hvor høringen finder sted uden for Irland, er der ingen sproglige restriktioner.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Hvis retten befinder sig i Irland, vil de retlige myndigheder i Irland sørge for tolken, hvis sagen vedrører familie- eller strafferet. I civilretlige sager er det parternes ansvar at sørge for tolkning.

Hvis den anmodende ret ikke forstår engelsk eller irsk, er det denne rets ansvar selv at sørge for tolkning.

Der er ikke nogen begrænsninger for, hvor tolkene skal befinde sig.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Alle forberedelser skal aftales mellem de to retsinstanser. Det anbefales at afprøve forbindelsen forud for retsmødet for at sikre, at den fungerer korrekt.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne vil variere afhængigt af omstændighederne, herunder hvor videokonferencen finder sted (dvs. om det er i en retssal eller i andre lokaler), tidspunktet for høringen (dvs. at hvis det er uden for normal kontortid, skal personalet blive længere), om der er behov for særlige procedurer og om der påløber omkostninger ved brugen af udstyret. Den anmodede ret informerer den anmodende ret om omkostningerne. Betaling skal ske i euro.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det er op til den anmodende ret at informere vidnet.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Det påhviler retten selv at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Edsaflæggelsen skal findes sted efter den normale procedure for domstole i Irland.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Dette aftales mellem de to retsinstanser.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Ingen, medmindre der er særlige ønsker (f.eks. tegnsprog, kørestolsadgang, særlige religiøse krav til edsaflæggelsen osv.).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/09/2019

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Grækenland

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, men (for indeværende) kun i retten i første instans i Athen.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger. Alle deltagere i sagen kan blive afhørt ved brug af en videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen begrænsninger for mundtlig afhøring af vidner, parter, sagkyndige osv.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Afhøringen kan finde sted i særligt indrettede lokaler i en ret eller ved en græsk konsulær myndighed i udlandet.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Det er tilladt at optage høringer under videokonferencer, og justitssekretæren eller sekretæren ved den græske konsulære myndighed i udlandet udarbejder protokollen.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Retsmødet skal foregå på græsk, om nødvendigt med bistand fra en tolk.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Hvis en af sagens parter beder retten afhøre et vidne, en part eller en sagkyndig, som skal afgive vidneforklaring via en videokonference, men som ikke taler græsk, er det den pågældende parts ansvar at finde tolke og betale deres honorar. Tolke skal befinde sig i samme lokale som den dommer, der gennemfører videokonferencen, eller som sekretæren ved den græske konsulære myndighed i udlandet.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Følgende bestemmes i § 3 i præsidentielt dekret 142/2013: "Retten beslutter af egen drift eller på anmodning af en part, om en bestemt sag skal gennemføres ved hjælp af en videokonference. Det er retten, der beslutter, om en sådan anmodning skal imødekommes, efter at have vurderet, om anvendelsen af denne teknologi er nødvendig for at sikre en effektiv gennemførelse af sagen. Under hensyntagen til den enkelte retssags omstændigheder kan retten imødekomme anmodningen om en videokonference og samtidig kræve yderligere garantier for, at sagen gennemføres korrekt. a) Anmodning fra en part: Den pågældende part skal indgive en anmodning til justitssekretæren ved den ret, der behandler sagen, om et retsmøde ved hjælp af videokonference (§ 270, stk. 7, i den civile retsplejelov), om afhøring ved hjælp af en videokonference eller om aflæggelse af vidneforklaring ved hjælp af en videokonference (§ 270, stk. 8, i den civile retsplejelov). Anmodningen skal indeholde oplysninger om retten eller den konsulære myndighed i udlandet, navnene på de personer, som skal deltage i videokonferencen, deres adresse (herunder e-mailadresse), telefonnummer og faxnummer, de formelle skridt, der ønskes taget med videokonferencen, den planlagte varighed samt eventuelt nødvendigt specialudstyr. Den skal ligeledes indeholde eventuelle særlige betingelser, som parterne fremsætter vedrørende gennemførelsen af videokonferencen. Anmodningen kan indgives på et hvilket som helst trin i retssagen, forudsat at det ikke medfører en overskridelse af tidsfristen for de formelle skridt, der er fastlagt i den civile retsplejelov. Anmodningen og alle dermed relaterede støttedokumenter kan også indgives elektronisk i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Kommunikation om planlægning og gennemførelse af videokonferencen varetages af medarbejdere ved retten og myndigheden i udlandet og kan gennemføres ved hjælp af hensigtsmæssige midler såsom telefon, e-mail eller fax. Anmodningen imødekommes eller afvises ved afgørelse truffet af retten. Beslutningen meddeles af justitssekretæren til den anmodende part via et hensigtsmæssigt kommunikationsmiddel. Hvis anmodningen imødekommes, informerer den anmodende part de øvrige parter om, at den formelle foranstaltning skal finde sted via en videokonference. b) Af rettens egen drift: Den ret, der behandler sagen, kan beslutte at gennemføre den via en videokonference, og informerer parterne herom."

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Hvis en af sagens parter beder retten afhøre et vidne, en part eller en sagkyndig, som skal afgive vidneforklaring via en videokonference, men som ikke taler græsk, er det den pågældende parts ansvar at finde tolke og betale deres honorar. Den pågældende part afholder tolkens honorar direkte.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den pågældende underrettes af retten.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Den dommer, der behandler sagen, kontrollerer den afhørtes identitet. For at identificere en person, der giver møde i et andet lokale, bistås dommeren af en medarbejder hos myndigheden i udlandet eller af en anden person, som er godkendt hertil af konsulen.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Det vidne, den sagkyndige osv., der afhøres, spørges af den dommer, der behandler sagen, om den pågældende foretrækker at aflægge en religiøs eller civil ed. Det samme gælder for tolkene, der spørges, før de påbegynder arbejdet.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

De ansvarlige medarbejdere ved retten skal være til stede før og under videokonferencen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Ingen.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/09/2019

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Spanien

Den originale sprogudgave af denne side spansk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Beviser kan optages på to måder.

Lovgivning:

Artikel 177 i den civile retsplejelov (Ley de Enjuiciamiento Civil, LEC), af henvisningen til denne artikel i lov 29/2015 af 30. juli 2015 om internationalt retligt samarbejde i civile sager

Artikel 229 i lov om retsvæsenet (Ley Orgánica del Poder Judicial, LOPJ) for så vidt angår videokonferencer. I artikel 229, stk. 3, er det fastsat, at forklaringer kan afgives, afhøringer kan foretages, vidnesbyrd kan gives og syn- og skønserklæringer afhjemles ved hjælp af videokonferencer under dommernes nærværelse, idet sagens parter har mulighed for at være til stede, og de under alle omstændigheder har adgang til kontradiktion. Dette sker sædvanligvis i et offentligt retsmøde.

Kapitel II, afsnit IV, i aftale af 15. september 2005 indgået af retsvæsenets generalråd i plenum (Consejo General del Poder Judicial) om godkendelse af forordning 1/2005 om tilhørende aspekter af retslige procedurer (artikel 74-80).

Sager, hvor Spanien anmoder om samarbejde med en udenlandsk myndighed:

Lov nr. 29/2015, der er af subsidiær karakter, jf. princippet om EU-rettens forrang, hvilket på dette område betyder, at det er bestemmelserne i EU-retten og internationale traktater, som Spanien har tiltrådt, der finder anvendelse.

Med hensyn til internationalt retligt samarbejde om civile søgsmål kan de spanske myndigheder samarbejde med udenlandske myndigheder. Der er ikke krav om gensidighed, men kan regeringen ved kongeligt dekret bestemme, at myndighederne ikke skal samarbejde med myndighederne i en fremmed stat, hvis en anmodning om samarbejde gentagne gange er blevet afvist, eller der gælder et retligt forbud mod at samarbejde med myndighederne i den pågældende stat.

De spanske retter kan etablere direkte kommunikation med de pågældende retsinstanser, dog altid under iagttagelse af lovgivningen i den enkelte stat. Direkte kommunikation mellem retsinstanser sker mellem nationale og udenlandske retter uden nogens mellemkomst. En sådan kommunikation påvirker eller skader ikke de involverede retters uvildighed eller parternes ret til forsvar.

De spanske retter afviser anmodninger om internationalt retligt samarbejde i civile sager, hvis:

a) genstanden for eller formålet med det ønskede samarbejde strider mod grundlæggende samfundshensyn (el orden público).

b) den sag, der har givet anledning til samarbejdsanmodningen, henhører under de spanske domstoles enekompetence

c) indholdet af den påtænkte retshandling ikke er omfattet af den anmodede spanske rets kompetence. Hvor det er relevant, kan retten sende anmodningen til den kompetente myndighed og informere den herom

d) anmodningen om internationalt samarbejde opfylder ikke indholdet af og mindstekravene i lov 29/2015 og kan derfor ikke imødekommes

e) regeringen ved kongeligt dekret bestemmer, at de spanske myndigheder ikke skal samarbejde med myndighederne i en fremmed stat, der gentagne gange har afvist samarbejdsanmodninger eller ved lov forbyder denne stats myndigheder at samarbejde.

I artikel 229, stk. 3, i LOPJ er der fastsat adgang til, at oplæsning af erklæringer, afhøringer, vidneførsel, krydsforhør, undersøgelser, afrapportering og afhjemling kan gennemføres ved brug af videokonference i rettens eller dommerens nærvær, hvor parterne i givet fald er til stede eller har mulighed for at intervenere, idet det altid skal sikres, at parterne har adgang til kontradiktion, og at retten til forsvar sikres i et offentligt retsmøde, medmindre der er tale om ekstraordinære sager.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger for, hvem der kan blive afhørt under en retssag, uanset om det er parterne, vidner eller sagkyndige, der afgiver forklaring. Retten skønner, om de fremkomne oplysninger kan lægges til grund for sagens behandling.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Sådanne begrænsninger - som altid vil have karakter af en undtagelse, og som kun kan iværksættes ved en begrundet kendelse, hvorved proportionalitetsbetragtninger skal indgå i afvejningen - vedrører beskyttelsen af grundlæggende rettigheder eller beskyttelsen af mindreåriges tarv.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Det skal ske ved den ret, der behandler sagen, og hvor der optages beviser på et offentligt retsmøde eller undtagelsesvist i et lukket retsmøde. Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvor den person, som deltager i retssagen, der gennemføres ved en videokonference, skal opholde sig. Forsvaret ved den ret, der behandler sagen, skal i selve retten fastslå identiteten af de personer, der deltager i videokonferencen, idet forsvaret før eller under konferencen skal fremlægge dokumenter herom eller gøre rede for, at det kender den/de pågældende personligt.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilmed et krav, at det sker af bevismæssige årsager.

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 147 i LEC skal mundtlig sagsbehandling, retsmøder og afhøringer optages på et medie, der er egnet til at registrere og gengive lyd og billeder. Alle retter i Spanien er udstyret med audiovisuelt optageudstyr til retssager og retsmøder. Hardware skal arkiveres på DVD af advokaten, som også har til opgave at udfærdige kopier til parterne.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis en spansk ret har kompetence til at behandle sagen, er det nødvendigt, at retsforhandlingerne foregår på spansk (castellano), og at sagsakterne foreligger på spansk, selv om de sprog, der ligeledes har status som officielle sprog i visse regioner (Galicien, Catalonien, Valencia og Baskerlandet) også accepteres, såfremt de personer, der skal afgive forklaring under en videokonference, har kendskab til og ønsker at benytte disse sprog.

I relation til artikel 17 er der ingen indvendinger mod at bruge det sprog, der tales i det anmodende land, eftersom bevisoptagelsen sker på frivillig basis.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I civile søgsmål stilles tolke til rådighed af rettens kontor, både under sagen og bagefter med henblik på oversættelse af relevante dokumenter. Tolkene er enten tilknyttet en selvstyrende region eller ansat i justitsministeriet. Udgifterne til tolkning kan lægges den part til last, som retten har pålagt at betale sagens omkostninger, under behørig hensyntagen til sager, hvor parterne er berettiget til gratis retshjælp.

For effektivt at sikre sagens kontradiktoriske karakter kan tolken enten møde op i retten eller være sammen med den person, der skal afhøres ved brug af videokonference.

Tolken skal i alle sager aflægge ed eller løfte om at ville tale sandt og handle med størst mulig objektivitet under udøvelsen af sin funktion.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Den interne procedure for afhøringer omfattet af forordningens artikel 10 er fastsat i artikel 301 ff i LEC med hensyn til afhøring af parterne, i artikel 360 med hensyn til vidneforklaringer og i artikel 335 ff med hensyn til udarbejdelse af retsmøderapporter og fremsendelse heraf med henblik på forhør og krydsforhør af sagkyndige på offentlige retsmøder.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

I princippet er videokonferencer gratis, men hvis en part ønsker at få en kopi af optagelsen, skal den pågældende tilvejebringe et passende medie eller betale omkostningerne hertil.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Fordi dette sker under den spanske rets ledelse.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Se svaret på spørgsmål 4 ovenfor.

Justitssekretæren (Letrado de la Administración de Justicia del Órgano Jurisdiccional) ved den ret, hvor sagen behandles, skal på et retsmøde fastslå identiteten af de personer, der deltager i videokonferencen, ved hjælp af relevant dokumentation eller personligt kendskab til den pågældende.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Det er nødvendigt at skelne mellem følgende tilfælde:

a) Parterne skal ikke aflægge ed eller løfte, før de afgiver forklaring, men retten oplyser dem om, at den, hvis de ikke møder op uden skellig grund, kan anse de forhold, som den pågældende personligt skulle have afgivet forklaring om, for bevist, hvilket kan få processuel skadevirkning for den pågældende.

b) Vidner: Før et vidne afgiver forklaring, skal det aflægge ed eller løfte om at tale sandt, idet det ellers risikerer en af sanktionerne for at afgive falsk forklaring i civile søgsmål. Retten informerer vidnet om disse sanktioner, hvis det ikke allerede kender dem.

Er vidnet under den kriminelle lavalder, skal det ikke aflægge ed eller løfte om at tale sandt.

c) Sagkyndige: Når sagkyndige afgiver forklaring, skal de aflægge ed eller løfte om at ville tale sandt og erklære, at de har handlet og, hvis relevant, vil handle så objektivt som muligt under hensyntagen til både de faktorer, som kan være henholdsvis til fordel eller skade for hver part, og at de er bekendt med de strafferetlige sanktioner, de kan pålægges, hvis de ikke opfylder deres pligt som sagkyndige. Denne ed eller dette løfte gentages under afhøringen, når forklaringen afgives under den kontradiktoriske sagsbehandling mellem parterne og retten.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Der træffes de nødvendige foranstaltninger med hensyn til de audiovisuelle medier. Den øverste dommers kontor (Secretaría del Decanato) eller rettens justitskontor fastsætter dato, tid og sted for videokonferencen og sikrer, at der er tilstrækkeligt mange medarbejdere til stede til at gennemføre den. Systemet testes normalt forud for at sikre, at forbindelser og udstyr fungerer korrekt.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Alle oplysninger, der anses for at være relevante og kan fremme bevisoptagelsen.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 26/01/2018

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Kroatien

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

I Kroatien kan bevisoptagelse, dvs. afhøring et vidne, en part eller en sagkyndig, finde sted via videokonference i overensstemmelse med artikel 10-12 og artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (i det følgende benævnt "forordningen"), idet retten i Kroatien kan gøre følgende, når bevisoptagelse skal udføres i henhold til forordningen:

1. anmode om direkte bevisoptagelse fra en kompetent ret i en anden medlemsstat, eller

2. anmode om direkte bevisoptagelse i en anden medlemsstat i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17.

Bevisoptagelse i henhold til ovennævnte forordning er fastsat i artikel 507d til 507h i den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupku) (i detfølgende benævnt "Narodne novine" (NN, Republikken Kroatiens lovtiende) nr. 53/91 og 91/92, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 96/08, 123/08, 57/11, 148/11, 25/13 og 89/14, i det følgende benævnt "ZPP" ).

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Videokonference kan benyttes ved afhøring af vidner samt ved bevisoptagelse fra specialister/sagkyndige og sagens parter.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Kroatien har ingen særlige begrænsninger med hensyn til hvilke bevisformer, der kan optages ved hjælp af videokonferencer. Den ret, der behandler sagen, beslutter, hvilken type bevis der skal optages og hvordan med henblik på at fastslå et bestemt forhold. Retten afgør efter eget skøn, hvilke forhold den vil anse som bevist efter en tilbundsgående, grundig vurdering af hvert enkelt bevis og alt bevismateriale samlet set på grundlag af resultatet af hele processen. Videokonference anvendes dog normalt til bevisoptagelse ved afhøring af parter og vidner, da der er visse faktuelle og tekniske hindringer for at optage beviser, når man gennemgår et dokument eller undersøgelser på stedet.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Som hovedregel foretages afhøringer i retten<, men der findes ingen specielle juridiske begrænsninger for, hvor en part, der skal afhøres, skal opholde sig i forbindelse med en videokonference.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der findes ingen lovbestemmelser, som specifikt kræver lyd- og/eller videooptagelse af retsmøder, hvor der benyttes videokonference, men artikel 126a til 126c i ZPP udgør et retsgrundlag for stemmeoptagelser af afhøringer. Retten træffer en formel afgørelse om stemmeoptagelse, enten af egen drift eller efter anmodning fra parterne. De nærmere metoder til opbevaring og overførsel af stemmeoptagelser, tekniske krav og optagelsesformer er fastsat i domstolenes procesreglement (Sudski Poslovnik) (NN nr. 37/14 og 49/14 og 08/15 , 35/15 , 123/15 og 45/16 ).

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis en begæring er indgivet i henhold til artikel 10-12 i forordningen, foregår afhøringen typisk på kroatisk, mens brug af mindretalssprog i civile sager er reguleret ved en særlov (civile sager gennemføres på kroatisk, medmindre et andet sprog er fastlagt i loven for særlige domstole). Artikel 102 i ZPP bestemmer, at hvis sagen ikke føres på det sprog, som den pågældende part eller andre deltagere i sagen taler, tolkes det, der bliver fremlagt på retsmødet, til deres sprog, og de dokumenter, der under afhøringen fremlægges som bevismateriale, ekstemporaloversættes.

Hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i overensstemmelse med forordningens artikel 17, kan bevisoptagelsen under retsmødet ske på et fremmedsprog, da afhøringen finder sted i den ret, der har anmodet om afhøringen, om end der skal sikres relevant tolkning til et sprog, der forstås af parterne eller andre deltagere i sagen.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I princippet skal den anmodede ret stille en autoriseret tolk til rådighed ved afhøringer i henhold til forordningens artikel 10-12. Under visse omstændigheder (artikel 251, der henviser til artikel 263 i ZPP) kan retten beslutte, at tolkningen varetages af de retstolke, som den pågældende part har foreslået.

Ligeledes kan brug af tolkning aftales mellem den ret, som har anmodet om bevisoptagelse, og den anmodede ret, og tolken kan stilles til rådighed af den ene eller den anden ret. I praksis henvises retstolken til stedet for den person, der har brug for tolkning, eller den anmodede ret, hvis den anmodende ret foretager afhøringen på sit eget sprog i overensstemmelse med forordningens artikel 17, eller det sted, hvor den anmodende ret er beliggende, hvis afhøringen foretages af den anmodede ret i overensstemmelse med forordningens artikel 10-12.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I henhold til artikel 242 i ZPP får vidner en skriftlig indkaldelse med angivelse af bl.a. tid og sted for retsmødet. Indkaldelsen til det retsmøde, hvor vidneafhøringen finder sted, skal forkyndes for den pågældende part i overensstemmelse med bestemmelserne for personlig overlevering. Hvis parten har en repræsentant, giver denne indkaldelsen til det retsmøde, hvor der optages bevis i form af afhøring af parterne, til den part eller person, der skal afhøres (artikel 268, der henviser til artikel 138 og 142 i ZPP). Vidner, der ikke er i stand til at give møde i retten på grund af alder, sygdom eller et alvorligt fysisk handicap, kan afhøres i deres hjem. ZPP indeholder ingen bestemmelser om tidsfristen for indkaldelse af vidner. Dog skal parterne have tilstrækkelig tid til at forberede sig til afhøringen (mindst otte dage før retsmødet).

Hvis der er tale om afhøringer i henhold til forordningens artikel 10-12, underretter den anmodede ret vidnet/parten om tid og sted for afhøringen, mens indkaldelsen til afhøringer i henhold til forordningens artikel 17 foretages af den anmodende ret.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

I henhold til artikel 153 i ZPP er den part, som anmoder om bevisoptagelse, ved en retskendelse forpligtet til forud at deponere det beløb, der kræves for at dække de forventede omkostninger ved bevisoptagelsen. Hvis bevisoptagelsen er foreslået af begge parter eller bestilles af retten af egen drift, vil retten anmode om, at begge parter deponerer en lige stor andel af det krævede beløb.

Med hensyn til omkostninger ved videokonferencer finder forordningens artikel 18 anvendelse.

I Kroatien er bevisoptagelse ved videokonferencer gratis.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den pågældende vil blive informeret herom i indkaldelsen, men ZPP indeholder ingen supplerende krav.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Før vidner afhøres, bliver de bedt om at opgive deres fulde navn, deres id-nummer, deres fars navn, deres beskæftigelse, adresse, fødested, alder og forhold til parterne (artikel 243, stk. 3, i ZPP).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I henhold til artikel 246 i ZPP kan retten beslutte, at vidnet skal aflægge ed vedrørende sine udsagn, men i en sag, der er omfattet af forordningens artikel 17, kan bestemmelserne i den anmodende stat finde anvendelse på visse betingelser, også hvis den pågældende medlemsstat forud for retsmødet informerer den kompetente myndighed eller det centrale organ i den anmodede stat om, at den har til hensigt at afhøre vidner under ed.

I henhold til artikel 270 i ZPP afhøres parterne uden edsaflæggelse.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

ZPP indeholder ingen bestemmelser i denne henseende, men i praksis skal det tekniske personale og de nødvendige retsmedarbejdere være til stede før og under en videokonference for at sikre, at alle tekniske krav til afholdelse af en videokonference er opfyldt.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der ikke er nogen fast regel for situationer, hvor der anmodes om yderligere oplysninger, men i forbindelse med aftale om tidspunkt for selve retsmødet kan det være nødvendigt for den anmodende og den anmodede ret at få løst eventuelle tekniske problemer for at sikre en vellykket gennemførelse af afhøringen. I praksis behandles disse spørgsmål normalt af dommerne via e-mail.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 22/02/2019

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Italien

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Der findes ingen specifik reference i det italienske retssystem og i særdeleshed ikke i den civile retsplejelov (Codice di Procedura Civile) om bevisoptagelse via videokonference.

Men videokonference er rent faktisk en funktion i vores retssystem.

Artikel 202 i den civile retsplejelov fastsætter, at undersøgelsesdommeren, når denne foreskriver bevisoptagelse, skal "fastsætte tidspunktet, stedet og metoden for bevisoptagelse". I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 er videokonferencer blandt de metoder til bevisoptagelse, som dommeren kan benytte.

Artikel 261 i den civile retsplejelov fastsætter, at dommeren kan anvende filmet materiale, der kræver brug af mekaniske midler, redskaber eller procedurer.

Videokonferencer er udtrykkeligt foreskrevet i strafferetsplejeloven (Codice di Procedura Penale) (f.eks. artikel 205b).

Hvad angår proceduren i forordningens artikel 10 ff., finder den begrænsning, som er fastsat i forordningens artikel 10, stk. 4, vedrørende "uforenelighed", ikke anvendelse på vores retssystem.

Den eneste begrænsning, der eventuelt kan gøres gældende i forbindelse med en anmodning om videokonference, vil være, hvis den er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder.

Med hensyn til metoden til optagelse af forskellige typer bevismidler finder EU-forordningen og den italienske civile retsplejelov anvendelse, samt den tilknyttede lovgivning til implementering deraf.

Hvad angår den procedure, der er reguleret af artikel 17, skal den anmodende medlemsstat efter at have bekræftet, at kravene i stk. 5 er opfyldt, og at direkte bevisoptagelse er tilladt, "tilskynde" anvendelsen af videokonference, der som bevisoptagelsesmetode skal vurderes af den anmodede retsmyndighed fra sag til sag.

Derfor kan alle beviser optages gennem videokonference på grundlag af en retslig anmodning i henhold til artikel 10 ff. eller bevilget i henhold til artikel 17, bortset fra tilfælde, hvor der opstår betydelige praktiske vanskeligheder, fordi den anmodede retsmyndighed ikke kan anvende dette kommunikationsmiddel.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Videokonferencer er et nyttigt redskab til afhøring af vidner og parter, der er involveret i sagen. Der er ingen problemer med forenelighed med italiensk lov i denne henseende, som tværtimod indeholder bestemmelser om videooptagelse af vidneudsagn, uformelle afhøringer af parterne samt afhøring af parterne under ed.

For så vidt angår afhøring af sagkyndige bør den egentlige årsag til problemet vedrørende anerkendelse af en sagkyndigs udtalelse søges løst, navnlig i forbindelse med direkte bevisoptagelse (artikel 17).

Ifølge italiensk lov reguleres sagkyndiges vidnesbyrd af artikel 61 og artikel 191-201 i den civile retsplejelov. Sagkyndige udfærdiger normalt en skriftlig udtalelse (artikel 195, stk. 2, i den civile retsplejelov), men domstolen kan også anmode om uddybning. Når udtalelsen er blevet modtaget, burde der derfor ikke være hindringer for at udspørge sagkyndige via videokonference. Faktisk foreskriver den italienske civile retsplejelov, at når rettens præsident dømmer det relevant, kan den pågældende invitere den sagkyndige til at deltage i diskussionen under dommerpanelets tilstedeværelse og til at give sin mening til kende i en lukket session under parternes tilstedeværelse, som kan uddybe deres argumenter og føre deres sag gennem deres forsvarsadvokat.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

I praksis er videokonferencer et effektivt redskab til bevisoptagelse, afhøring af vidner ansigt til ansigt og indhentning af udtalelser fra parterne.

Reglerne behandler imidlertid ikke direkte spørgsmålet om bevismidlernes type eller obligatoriske natur, og der kan opstå praktiske problemer i forbindelse med den sagkyndiges rådgivning, for eksempel bevismateriale i form af håndskrift, genetiske data eller telefonisk bevismateriale.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Bevismaterialet optages som regel hos en geografisk kompetent rets- eller politiinstans i den anmodede medlemsstat, hvor både det nødvendige udstyr og justitskontorets personale er til stede. På nuværende tidspunkt foreligger der imidlertid ingen "sagshistorik" angående brugen af videokonferencer i civile retssager.

Når videokonferencer benyttes i straffesager, anvendes normalt et af de tilgængelige steder med passende faciliteter, der er beliggende i det distrikt, der hører under den anmodede retsmyndigheds appeldomstol (domstolens retslokaler, et retslokale underlagt særlige sikkerhedsforanstaltninger eller et fængselslokale).

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der findes intet i loven, som forhindrer videooptagelse af retsmøder, hvis det anmodende lands lovgivning tillader det.

For bevisoptagelse som omhandlet i artikel 4 ff. finder artikel 126 i den civile retsplejelov og artikel 46 i gennemførelsesbestemmelserne i samme lov vedrørende udarbejdelse af referatet af forhandlingerne imidlertid anvendelse.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Dette aspekt reguleres ikke direkte af reglerne.

Artikel 5, som fastsætter, at anmodninger og kommunikation skal udarbejdes på det officielle sprog i den anmodede medlemsstat, kan indikere, på hvilket sprog retsmøderne vil foregå.

I tilfælde af anmodninger indsendt i henhold til artikel 10 ff., hvor national ret er gældende, skal retsmødet foregå på italiensk.

Artikel 122 i den civile retsplejelov fastsætter, at under hele retssagen er brugen af det italienske sprog obligatorisk. Når en person, som ikke taler italiensk, skal afhøres, kan dommeren beskikke en tolk.

I retssager i henhold til artikel 17 finder loven i den anmodende medlemsstat imidlertid anvendelse. Denne bestemmelse kan også have konsekvenser for, hvilket sprog der kan optages beviser på. Sproget skal derfor også være den anmodende medlemsstats sprog. I dette tilfælde kan der være behov for tolke.

Den myndighed, der har kompetence til at tillade direkte bevisoptagelse, kan også vejlede om betingelserne for bevisoptagelse, heriblandt hvilket sprog der skal anvendes.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Reglerne indeholder inden særlige bestemmelser om dette aspekt.

I rettergange i henhold til artikel 10 ff. finder loven i den anmodede medlemsstat anvendelse.

Under alle omstændigheder finder artikel 122, stk. 2, i den civile retsplejelov anvendelse.

Loven foreskriver beskikkelse af en tolk, når en person, der ikke taler italiensk, skal afhøres. Det antages derfor, at sproget for retssagen (og for dommeren) er italiensk.

Gebyrer for tolke skal godtgøres og debiteres den anmodende retsmyndighed (se artikel 18).

For så vidt angår proceduren i henhold til artikel 17 henvises til punkt 6. Retssagens sprog skal være den anmodende medlemsstats. Der henvises derfor til loven i den anmodende medlemsstat for at fastslå, hvem der er ansvarlig for at beskikke tolken(e). I dette tilfælde kan den kompetente myndighed, der autoriserer den direkte bevisoptagelse, bede om oplysninger vedrørende beskikkelsen af tolken.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Artikel 250 i den civile retsplejelov fastsætter, at stævningsmanden på anmodning fra den interesserede part, skal informere vidner om, at de skal møde op på et bestemt sted, på en bestemt dato og på et bestemt tidspunkt samt oplyse, hvilken dommer der optager bevismaterialet, og hvilken retssag de bliver afhørt i. Artikel 103 i gennemførelsesbestemmelserne i den civile retsplejelov slår fast, at vidner skal informeres mindst syv dage inden det retsmøde, hvortil de er indkaldt til.

De regler, der regulerer afhøringen af vidner, er indeholdt i artikel 244-257a i den civile retsplejelov samt artikel 102-108 i dens gennemførelsesbestemmelser.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Udgifterne til videokonferencer i henhold til artikel 4 (indirekte bevismateriale), jf. artikel 10, stk. 4, godtgøres på anmodning af den anmodede myndighed som fastsat i artikel 18, stk. 2.

Der består ingen forpligtelser vedrørende godtgørelse i forbindelse med den udenlandske myndigheds direkte optagelse af bevismateriale i henhold til artikel 17.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den anmodende myndighed har ansvar for at oplyse den person, som afhøres, at bevismaterialet optages på frivilligt grundlag; i henhold til artikel 17 er denne betingelse en af faktorerne, hvorpå tilladelsen til direkte bevisoptagelse er baseret.

Reglerne foreskriver ikke en tilsvarende forpligtelse for den anmodede retsmyndighed.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

I almindelighed er den anmodende myndighed, der afholder videokonferencen, ansvarlig for at verificere vidnets identitet i henhold til artikel 17. I tilfælde af indirekte bevismidler reguleres verificeringen af vidnets identitet i forbindelse med vidneafhøringer af artikel 252 i den civile retsplejelov, ifølge hvilken undersøgelsesdommeren skal bede vidner om at oplyse deres fornavn, efternavn, faders navn, alder og erhverv, samt hvorvidt de har nogen familiemæssig tilknytning […] til parterne eller en interesse i retssagen. Identifikationen finder sted, når der er aflagt ed, og er reguleret af artikel 251 i den civile retsplejelov. I praksis beder undersøgelsesdommeren også vidnet om et identitetsdokument og sørger for, at oplysningerne noteres i referatet af forhandlingerne.

Hvis der under afhøringen af parterne er en særlig befuldmægtiget til stede, er en særlig fuldmagt også påkrævet.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Der findes ingen specifikke regler, hvad angår proceduren i artikel 17. Det kan være nyttigt at modtage oplysninger vedrørende det strafferetslige ansvar (for den anmodende medlemsstats retssystem) i relation til falsk forklaring eller undladelse, hvilket afhænger af den anmodende medlemsstats procedureregler.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den italienske kriminalforsorg, som er ansvarlig for videokonferenceforbindelser, udfører kompatibilitetskontrol med det udenlandske tekniske personale i dagene forud for videokonferencen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Sammen med ansøgningen om international retshjælp skal den anmodende retsmyndighed også fremlægge tekniske oplysninger (hvis den har sådanne) om det videokonferencesystem, der anvendes i deres land, samt navn og telefonnummer på en kontaktperson, fortrinsvis en teknisk specialist, samt det sprog, der skal anvendes under disse aktiviteter.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 04/02/2019

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Cypern

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Der kan optages beviser via videokonference enten med deltagelse af en domstol i den anmodende medlemsstat eller direkte. Retsgrundlaget herfor er fastsat i den nationale lovgivning i artikel 36A i kapitel 9 i loven om bevismidler som ændret ved lov 122(I)/2010. I henhold til artikel 36A kan retten efter eget skøn fastsætte de vilkår, den finder nødvendige for bevisoptagelsen, forudsat at disse betingelser ikke er uforenelige med Cyperns internationale forpligtelser.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger af den art. En person, hvis vidneforklaring anses for nødvendig, kan afgive forklaring, forudsat at anmodningen om bevisoptagelse henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1206/2001 og ikke er uforenelig med national lovgivning.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvilken type beviser der kan optages via videokonference, forudsat at anmodningen om bevisoptagelse ikke er uforenelig med national lovgivning, og at den ønskede bevisoptagelse er praktisk gennemførlig.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Der er ingen begrænsninger.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Kun retsprotokollen optages.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Bevisoptagelsen sker på den afhørte persons modersmål og oversættes herefter af en tolk til rettens officielle sprog, dvs. græsk.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Justitskontoret ved den domstol, der behandler den sag som den berørte person skal afgive forklaring i, er ansvarlig for at træffe de nødvendige foranstaltninger til benyttelse af tolke.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Der udsendes en vidneindkaldelse til den person, som skal afgive forklaring, og datoen for retsmødet fastsættes således, at den berørte person kan underrettes rettidigt.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne til tolkebistand afholdes af den medlemsstat, hvori den ret, der behandler sagen, har sæde, og omkostningerne til tilvejebringelse af teknisk bistand under retsmødet, afholdes af den medlemsstat, hvori vidnet befinder sig.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Der udsendes en vidneindkaldelse med dette formål.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Der aflægges ed eller afgives en erklæring på tro og love, og de nærmere oplysninger om den person, som skal afgive forklaring, oplæses.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Den anmodende ret skal indhente de nærmere oplysninger om den person, der skal afgive forklaring. Under edsaflæggelsen skal den person, der skal afgive forklaring, sværge ved Biblen eller Koranen alt efter sit religiøse tilhørsforhold eller afgive en erklæring på tro og love.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Der oprettes en prøveforbindelse på en dag, der ligger før retsmødets afholdelse efter forudgående koordinering mellem de kompetente myndigheder (justitskontorets afdelinger).

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der kræves ingen yderligere oplysninger.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/05/2019

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Luxembourg

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, begge procedurer er mulige. De fleste anmodninger til Luxembourg kommer fra en ret i en anden medlemsstat, der ønsker at afhøre et vidne ved hjælp af videokonference.

Der findes ingen særlige bestemmelser om videokonferencer, så det er de regler i den nye civile retsplejelov, som vedrører afhøring af vidner, dommerens personlige kontrol og parternes personlige fremmøde, der gælder. I øjeblikket er der ingen retspraksis på området for videokonferencer.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Videokonferencer kan anvendes til at afhøre vidner og i visse tilfælde parterne og de juridisk sagkyndige. Hidtil har anmodningerne dog kun vedrørt afhøring af vidner.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Den eneste begrænsning er, at vidneafhøringen skal foregå på frivillig basis. Hvis et vidne nægter at blive afhørt, kan de luxembourgske myndigheder ikke tvinge vedkommende til det.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Beviserne skal kunne indhentes i de retslokaler, hvor det fornødne tekniske udstyr forefindes.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Hvis den anmodende stat ønsker at optage videokonferencen, skal den indhente udtrykkelig samtykke fra det vidne, der skal afhøres i Luxembourg. Som anmodet stat er det i Luxembourg ikke muligt at optage videokonferencen, da det er forbudt ved luxembourgsk lov.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Fransk, tysk

b) Alle sprog

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Som anmodet stat påhviler det den luxembourgske ret at fremskaffe en tolk, hver gang det er nødvendigt for at kommunikere med enten den anmodende stats myndigheder eller den person, der skal afhøres.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

De luxembourgske myndigheder, nærmere bestemt den ret, der er ansvarlig for bevisoptagelsen, tager kontakt til myndighederne i den anmodende stat for at aftale dato og tidspunkt for videokonferencen. Indkaldelsesfristen er senest 15 dage før afhøringen. De luxembourgske myndigheder er ansvarlige for indkaldelsen af de berørte personer.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Den anmodede stat giver i overensstemmelse med EU-forordningen sin tilladelse til brug af videokonference, og den anmodende stat tager sig af samtlige formelle, organisatoriske og tekniske spørgsmål, herunder underretningen af de berørte personer.

Brugen af videokonference samt vidnets udgifter betales af den luxembourgske stat. Tolkeudgifter betales i princippet af den anmodende stat.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den berørte person underrettes i retsmødeindkaldelsen og af dommeren eller justitssekretæren inden afholdelsen af videokonferencen.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Som anmodet stat kontrollerer den luxembourgske ret identitetspapirerne ved begyndelsen af afhøringen.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Vidnerne og de sagkyndige skal aflægge ed på at ville sige sandheden. Det meddeles dem, at de står til bøde- eller fængselsstraf, såfremt de afgiver falsk forklaring.

Eden aflægges over for den anmodende ret.

I forbindelse med artikel 17 foregår det på den anmodende stats betingelser. Den luxembourgske dommer, der i sin egenskab af anmodet stat er til stede under videokonferencen, træder kun til i tilfælde af problemer.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

På dagen og tidspunktet for videokonferencen er en dommer, en justitssekretær, en tekniker og om nødvendigt en tolk til stede.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

For at afholde en videokonference er der visse tekniske spørgsmål, der skal afklares. En vellykket afhøring via videokonference afhænger af en grundig forudgående forberedelse og et effektivt samarbejde mellem kontaktpunkterne.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 18/09/2017

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Ungarn

Den originale sprogudgave af denne side ungarsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

I henhold til lov nr. III fra 1952 om civil retspleje kan retten enten på anmodning af en part eller på eget initiativ afhøre en part, andre deltagere i retssagen, en sagkyndig eller et vidne via et lukket telekommunikationsnet. En afhøring via et lukket telekommunikationsnet er navnlig relevant i sager, hvor denne afhøring kan fremskynde sagen, eller hvor en afhøring ved den ret, hvor sagen er indbragt, ville være meget vanskelig at foranstalte eller meget bekostelig.

Reglerne om afhøring via lukkede telekommunikationsnet er fastsat i den civile retsplejelov.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan afhøres via et lukket telekommunikationsnet. Denne metode kan anvendes til at afhøre parterne og andre deltagere i retssagen samt vidner og sagkyndige.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Et lukket telekommunikationsnet kan anvendes til at afhøre parterne og andre deltagere i retssagen samt sagkyndige eller vidner.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Afhøring via et lukket telekommunikationsnet kan finde sted i rettens eller et andet organs dertil indrettede lokaler.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Den civile retsplejelov indeholder ingen bestemmelser om video- og lydoptagelse af afhøringer foretaget via et lukket telekommunikationsnet. Det fastslås imidlertid i den civile retsplejelov, at det i forbindelse med afhøring via et lukket telekommunikationsnet ligeledes skal noteres i retsbogen, under hvilke omstændigheder afhøringen fandt sted, og hvem der var til stede i lokalet.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Den civile retsplejelov finder anvendelse i forbindelse med anmodninger efter forordningens artikel 10-12. Ifølge den civile retsplejelov føres retssagen i Ungarn, men ingen må stilles ringere på grund af manglende kendskab til ungarsk. Under retssagen har enhver ret til at bruge sit modersmål, regionale sprog eller mindretalssprog som fastsat i internationale aftaler. Retten er forpligtet til at anvende en tolk, når det er nødvendigt.

I forbindelse med anmodninger efter artikel 17 foretages afhøringen af den anmodende ret i henhold til forordningens artikel 17, stk. 6, i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I forbindelse med anmodninger efter forordningens artikel 10-12 er retten forpligtet til at anvende en tolk, hvis det er nødvendigt for at sikre brugen af et modersmål, et regionalt sprog eller et mindretalssprog.

Den civile retsplejelov indeholder ingen bestemmelser om, hvor tolken skal befinde sig i forbindelse med afhøring via et lukket telekommunikationsnet.

I forbindelse med anmodninger efter forordningens artikel 17 skal bestemmelserne i artikel 17, stk. 4 og 6, anvendes.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Den civile retsplejelov indeholder ingen særlige bestemmelser om tilsigelser til retsmøder via et lukket telekommunikationsnet. Tilsigelser til et retsmøde skal fremsendes i tide, således at dokumentationen for den lovlige forkyndelse heraf kan fremsendes til retten inden retsmødet.

Hvis der ud over tilsigelsen også skal forkyndes en stævning for sagsøgte, skal retsmødet tilrettelægges, således at det sikres, at stævningen som hovedregel forkyndes for sagsøgte mindst 15 dage inden datoen for berammelse af retsmødet. Retsformanden kan forkorte denne periode i hastesager.

I forbindelse med anmodninger efter forordningens artikel 17 skal bestemmelserne i artikel 17, stk. 4 og 6, anvendes.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne varierer og skal afholdes af den anmodende ret.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det fremgår af forordningens artikel 17, stk. 2, at den anmodende ret skal underrette den pågældende om, at dennes deltagelse i retsmødet sker på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Identiteten af den person, der skal afhøres via et lukket telekommunikationsnet, kontrolleres på grundlag af følgende:

– oplysningerne fra den pågældende til kontrol af dennes identitet og adresse

– fremlæggelse af et officielt dokument til identifikation eller opholdsdokument med foto

Retten anvender ligeledes elektroniske midler eller direkte databaseforespørgsler for at få bekræftet, at:

– oplysningerne fra den person, der skal afhøres via et lukket telekommunikationsnet, til kontrol af dennes identitet og adresse er i overensstemmelse med de registrerede oplysninger

– det officielle dokument til identifikation og opholdsdokumentet fremlagt af den person, der skal afhøres via et lukket telekommunikationsnet, er i overensstemmelse med de registrerede oplysninger og gyldige.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Den civile retsplejelov indeholder ingen bestemmelser om edsaflæggelse i retssager.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Der findes ingen særlige forskrifter på dette område. Dette aftales mellem den anmodende og den anmodede ret. Det bestemmes imidlertid i den civile retsplejelov, at der skal være en person til stede, der har til opgave at betjene det nødvendige tekniske udstyr til afhøring via et lukket telekommunikationsnet i det dertil indrettede lokale og sikre, at det fungerer.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der skal normalt ikke fremlægges andre oplysninger.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 16/10/2017

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Malta

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Hvis Malta er den anmodende stat, bruges videokonference som sidste mulighed.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Nej, der er ingen begrænsninger for, hvem der kan blive afhørt; vidner, eksperter og parter kan alle blive afhørt.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Det er op til retten at bestemme, hvad der kan bruges som bevis.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hvis Malta er den anmodede stat, skal en person afhøres i retten.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt at optage videokonferencer, og der er faciliteter til formålet.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Hvis Malta er den anmodede stat, udføres anmodninger om afhøring i henhold til artikel 10-12 på maltesisk eller engelsk

b) Hvis Malta er den anmodende stat, udføres anmodninger i henhold til artikel 17 på maltesisk eller engelsk.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Hvis Malta er den anmodede stat og derfor skal afhøre vidnet, hedder det i artikel 596, stk. 1, i Code of Organisation and Civil Procedure (den maltesiske lov om organisation og civilretssager), kapitel 12 i Maltas lovsamling: "Hvis retten ikke forstår det sprog, hvorpå vidneforklaringen gives, udpeger den en kvalificeret tolk foreløbig for den parts regning, som fører vidnet". I sådanne tilfælde skal tolken være der, hvor vidnet er.

Hvis Malta er den anmodende stat i henhold til artikel 17, og hvor der er tale om direkte bevisoptagelse, afhænger det af sagens omstændigheder, hvor tolken skal være.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Hvor der optages bevis i henhold til artikel 10 og 12, og hvis Malta er den anmodede stat, hedder det i artikel 568, stk. 1, i Code of Organisation and Civil Procedure: "Vidner indkaldes til fremmøde ved tilsigelse, der udfærdiges efter ansøgning fra den interesserede part". Der bør gå en måned mellem retsmøderne, så der er tid nok til at indkalde vidnet.

I henhold til artikel 17, når Malta er den anmodende stat, er det op til retten at beslutte, hvordan den person, der skal afhøres, skal have besked om tid og sted. Der bør gå en måned mellem retsmøderne, så der er tid nok til at indkalde vidnet.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der betales et gebyr på 100 EUR for op til de første to timers videokonference

Der betales et gebyr på 50 EUR for hver efterfølgende time

Der gælder også et teknikergebyr på 58 EUR pr. time.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Før vidnet afgiver forklaring, informeres vidnet af retten om, at hvis han/hun ikke har det godt med at afgive forklaring, skal han/hun oplyse den anmodende ret om det.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Retten kan anmode den, der skal afhøres, om at vise sit pas eller identitetskort inden vidneforklaringen. Inden retsmødet får vidnet at vide, at et af disse dokumenter skal medbringes.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I artikel 111 i Code of Organisation and Civil Procedure hedder det: "Et vidne, der erklærer sin romersk-katolske tro, aflægger ed ifølge skikken for mennesker med den tro, og et vidne, som ikke erklærer denne tro, aflægger ed på en måde, som vedkommende finder mest bindende for sin samvittighed."

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Kontaktpersonerne er:

Charles Calleja, seniortekniker med ansvar for audiovisuelt udstyr

Charles Calleja er ansvarlig for at tilslutte, afprøve og yde teknisk assistance under videokonferencen

Tlf.: +356 25902375 - kontor på 4. sal i Law Courts i Valletta

Link åbner i nyt vinduecharles-george.calleja@gov.mt

Maria Ruth Ciantar, ansvarlig for videokonferencer

Tlf.: +356 25902391 - kontor på 4. sal i Law Courts i Valletta

Link åbner i nyt vinduemaria.a.ciantar@gov.mt

Alan J. Darmanin, kontorassistent

Tlf.: +356 25902211 - kontor på 4. sal i Law Courts i Valletta

Link åbner i nyt vinduealan.a.darmanin@gov.mt

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Inden datoen for retsmødet skal den anmodende ret give følgende oplysninger:

a. Tidszone

b. Aftale om afprøvning (dato og tid)

c. Fast IP

d. Kontaktoplysninger om den anmodende rets tekniker


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 10/03/2017

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Nederlandene

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Der findes ingen generelle regler om dette emne i Nederlandenes civile retsplejeregler. Men videokonferencer er ikke udelukket og er i disse sager derfor mulig i henhold til loven.

I civilret benyttes videokonferencer regelmæssigt som alternativ til retsanmodninger.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Hvis en person i henhold til den civile retspleje kan afhøres, er dette i princippet også muligt ved hjælp af videokonferencer. Der findes ingen specifikke bestemmelser iht. de civile retsplejeregler.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der findes ingen regler om specifikke restriktioner. Den civile retsplejes regler finder anvendelse.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Ingen specifikke regler gælder for afhøring via videokonference. Den civile retsplejes regler finder anvendelse. Reglen er, at personer skal afhøres i retten. Der kan gøres undtagelser, hvis et vidne er syg eller på anden måde ude af stand til at rejse til retten (artikel 175 i den civile retsplejelov (Rv)).

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

En nederlandsk domstols afhøring af et vidne via videokonference anses for at svare til en direkte transmission af et ordinært retsmøde. Som bestemt ved lov laves en udskrift af en undersøgelsesdommers vidneafhøring. De samme regler gælder for afhøringer via videokonference, og de skal derfor også registreres i en udskrift fra retten. Loven forbyder ikke billed- eller lydoptagelse som tillæg til en udskrift af afhøringen, men denne optagelse kan ikke ligestilles med en udskrift.

I fremtidig lovgivning kan dommeren eventuelt beslutte at lave en billed- eller lydoptagelse af den mundtlige afhøring som erstatning for udskriften på papir. På dette grundlag udarbejdes der om nødvendigt også en udskrift af en vidneafhøring.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis den anmodede ret er i Nederlandene, finder afhøringen sted på nederlandsk. Der gælder ingen særlige regler på dette område.

Den nederlandske gennemførelseslovgivning giver mulighed for, at en kompetent myndighed stiller betingelser for den direkte bevisoptagelse, som den finder nyttig eller nødvendig af hensyn til rettergangen.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Nederlandenes civile retsplejeregler indeholder ingen særlige ordninger, hvad angår tolkning. I civile sager i Nederlandene skal parterne i princippet selv sørge for tolkning.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Ifølge den nederlandske gennemførelseslovgivning kan den anmodede ret afgøre, hvilken af parterne der er ansvarlig for indkaldelsen som følge af en begæring om bevisoptagelse.

Når det ikke er den ene af parterne, der forestår indkaldelsen, forestås den af justitssekretæren for den anmodede ret. I henhold til Nederlandenes civile retsplejeregler skal et vidne indkaldes mindst én uge (i fremtidig lovgivning mindst 10 dage) før en afhøring.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Udgifterne til den særlige formular og kommunikationsteknologi skal ikke dækkes af parterne. Disse udgifter pålægges ikke parterne ifølge nederlandsk lovgivning. De afholdes af den stat, hvori der kan ansøges om godtgørelse, jf. forordningens artikel 18, stk. 2, sammenholdt med artikel 10, stk. 4.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Hvis den direkte bevisoptagelse indebærer afhøring af en person, underretter den anmodende ret den pågældende om, at afhøringen sker på frivillig basis, jf. artikel 17, stk. 2. Andre forskrifter finder ikke anvendelse.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Ifølge Nederlandenes civile retsplejeregler skal dommeren kontrollere vidnernes identitet (retsplejelovens artikel 177).

Dommeren beder vidner om at oplyse deres efternavn, fornavn, alder, beskæftigelse og bopæl. De bliver også spurgt om deres eventuelle tilknytning til parterne (blodslægtskab eller svogerskab, ansættelse).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Ifølge Nederlandenes civile retsplejeregler aflægges eden for dommeren inden retsmødet. Vidnet erklærer, at hans eller hendes vidneudsagn vil være sandheden og intet andet end sandheden. Vidner, som bevidst ikke siger sandheden, begår mened. Direkte bevisoptagelse sker i overensstemmelse med loven i den anmodende stat.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

En international anmodning om retshjælp, hvori videokonferencer benyttes, arrangeres med IKT-støttepersonale i retskredsen (SPIRIT). De sørger for de tekniske og logistiske forberedelser.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den kompetente myndighed kan anmode om disse oplysninger.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 28/01/2019

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Østrig

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt og tilladt at foretage begge former for bevisoptagelse gennem videokonferencer i Østrig. I Østrig er den civile retspleje reguleret af den civile retsplejelov (ZPO – Zivilprozessordnung) i forbindelse med tvister og af loven om frivillig retspleje (AußStrG – Außerstreitgesetz) i sager, der behandles som led i den frivillige retspleje. Bestemmelserne om bevisoptagelse findes i ZPO (§§ 266-389) og AußStrG (§§ 16, 20 og 31-35 med delvis henvisning til ZPO) samt i specifikke bestemmelser om særlige typer retssager, f.eks. i § 85 om pligten til at deltage i faderskabssager. De relevante nationale procedurer og retsregler er nærmere beskrevet i svarene på følgende spørgsmål og i faktaarket "Bevisoptagelse – Østrig".

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

I henhold til § 277 i ZPO (tvister) og § 35 i AußStrG sammenholdt med § 277 i ZPO (frivillig retspleje) kan videokonferencer benyttes til bevisoptagelse og således også til afhøring af parter og vidner og til afhøring af sagkyndige.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

I henhold til § 277 i ZPO (tvister) og § 35 i AußStrG sammenholdt med § 277 i ZPO (frivillig retspleje) kan videokonferencer benyttes til bevisoptagelse. Der kan imidlertid være praktiske hindringer herfor, f.eks. når der skal anvendes certifikater eller visuel inspektion ved bevisoptagelsen.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Enhver kan indkaldes af den lokale ret og afhøres i retten via videokonference. Alle domsstole, offentlige anklagemyndigheder og arresthuse i Østrig er udstyret med mindst ét videokonferencesystem. Der er ingen regler i østrigsk ret om, at bevisoptagelse via videokonferencer kun må finde sted i retsbygninger.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der er ingen generelle databeskyttelsesregler i østrigsk ret for optagelse af afhøringer via videokonference i civile sager. Alle personer, der deltager i videokonferencen, skal derfor acceptere optagelsen. Dette gælder for indirekte bevisoptagelse, der i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område ("forordningen") skal foretages efter den anmodede stats ret.

En anmodning om direkte bevisoptagelse fremsættes imidlertid efter den anmodende stats ret, jf. forordningens artikel 17, stk. 6. Såfremt videokonferencer efter denne lovgivning kan optages uden de pågældende personers samtykke, anerkender Østrig dette.

Afhøringer via videokonference kan i princippet optages ved brug af ethvert videokonferencesystem. De steder, hvor retssagen normalt optages (i mange strafferetter), kan det eksisterende tekniske udstyr anvendes til at optage afhøringen via videokonference. Afhøringen kan optages ethvert andet sted, hvis der blot installeres et egnet lagermedium.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Det fremgår af forordningens artikel 10, stk. 2, at bevis skal optages efter den anmodede stats ret. Afhøringen skal derfor foretages på tysk (ved nogle østrigske domstole er kroatisk, slovensk eller ungarsk ligeledes tilladt). Den anmodende ret kan fremsætte ønske om at benytte sit eget officielle sprog (eller ethvert andet sprog) som led i særlige formkrav for udførelse af den pågældende rets anmodning om bevisoptagelse. Den anmodede ret kan imidlertid afslå dette ønske, hvis det ikke er muligt på grund af større praktiske vanskeligheder, jf. forordningens artikel 10, stk. 3.

b) Ifølge forordningens artikel 17, stk. 6, skal den anmodende ret foretage den direkte bevisoptagelse efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, og således på et af de officielle sprog, der er tilladt efter denne lovgivning. Som den anmodede medlemsstat kan Østrig imidlertid i henhold til artikel 17, stk. 4, gøre bevisoptagelsen betinget af anvendelsen af sit sprog.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I forbindelse med indirekte bevisoptagelse påhviler ansvaret for at stille tolke til rådighed primært den anmodede ret, uanset en eventuel refusion som omhandlet i forordningens artikel 18, stk. 2. De pågældende domstole bør imidlertid samarbejde konstruktivt (på dette som på andre områder).

I forbindelse med direkte bevisoptagelse i henhold til forordningens artikel 17 påhviler ansvaret for at stille tolke til rådighed primært den anmodende ret. Ved artikel 17 pålægges den anmodede stat ikke at yde bistand i denne forbindelse, men udelukker heller ikke ydelsen af denne bistand. I henhold til § 39a, stk. 4, i den østrigske lov om domstolskompetence (JN – Jurisdiktionsnorm) skal en ret, der yder retshjælp, yde praktisk hjælp ved bevisoptagelsen på den udenlandske rets anmodning. Det kunne f.eks. indebære at finde en egnet tolk.

Beslutningen om, hvilken medlemsstat tolken skal komme fra, skal træffes ud fra, hvad der er passende i den enkelte sag.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I Østrig indkaldes den person, der skal afhøres, til afhøring via videokonference på samme måde og med samme frister som ved indkaldelse til at give møde for den ret, der behandler sagen.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der er ingen opkaldsafgifter for brug af videokonferencer via internetprotokol (IP). Ved brug af videokonferencer via ISDN opkræves dem, der ringer, afgifter som ved et telefonopkald. Disse afgifter varierer, afhængigt af hvor det anlæg, der ringes til, er placeret.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Dette ansvar påhviler primært den anmodende ret, der er bundet af forordningens artikel 17, stk. 2, og som i de fleste tilfælde selv indkalder de pågældende til at deltage i videokonferencen. Hvis den østrigske centralmyndighed eller en østrigsk ret under forberedelsen eller gennemførelsen af den direkte bevisoptagelse konstaterer, at forordningens artikel 17, stk. 2, muligvis er blevet tilsidesat, skal myndigheden eller retten i samarbejde med den anmodende ret sikre, at denne bestemmelse overholdes behørigt. Ansatte ved domstolene i Østrig er uddannet i anvendelsen af forordning (EF) nr. 1206/2001, og de har ligeledes adgang til den europæiske vejledning om brug af videokonferencer i grænseoverskridende sager via justitsministeriets intranet.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Fotoidentifikation anvendes til at kontrollere personens identitet. Personens identitet kontrolleres ligeledes i forbindelse med afhøringen (§ 340, stk. 1, i ZPO).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Bestemmelserne om parters edsaflæggelse findes i §§ 377 og 379 i ZPO, og bestemmelserne om vidners edsaflæggelse findes i §§ 336-338 i ZPO.

Både parter og vidner skal aflægge ed. Parterne kan ikke tvinges til at aflægge ed, men vidner kan straffes, hvis de med urette nægter at aflægge ed (§§ 325 og 326 i ZPO – sanktionerne er de samme, som hvis de nægter at vidne, og omfatter bødestraf eller op til seks ugers fængsel).

Ifølge § 288, stk. 2, i straffeloven (StGB – Strafgesetzbuch) kan afgivelse eller bekræftelse af en falsk forklaring under ed eller anden falsk edsaflæggelse i henhold til den relevante lovgivning straffes med mellem seks måneders og fem års fængsel.

Falsk forklaring afgivet af en part i sagen, der ikke har aflagt ed, betragtes ikke som en strafbar handling. Et vidne, som ikke har aflagt ed, og som afgiver falsk forklaring, kan derimod idømmes op til tre års fængsel (§ 288, stk. 1, i StGB).

I henhold til § XL i gennemførelsesloven til den civile retsplejelov (EGZPO – Einführungsgesetz zur Zivilprozessordnung) skal bestemmelserne i loven af 3. maj 1868, RGBl. Nr. 33 (edens ordlyd og andre formaliteter) anvendes (se Link åbner i nyt vinduehttp://alex.onb.ac.at/cgi-content/alex?aid=rgb&datum=18680004&seite=00000067).

I § 336, stk. 1, og § 377, stk. 1, i ZPO er det fastsat, at personer, der tidligere er blevet dømt for at afgive falsk vidneforklaring, som er under 14 år, eller som har en utilstrækkelig forståelse af edens karakter eller mening på grund af manglende modenhed eller et mentalt handikap, ikke aflægge ed, og de kan derfor ikke tages i ed.

Ovenstående bestemmelser om afhøring af et vidne eller en part under ed kan ikke anvendes i sager, der er omfattet af loven om frivillig retspleje (§ 35 i AußStrG).

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Alle steder med videokonferenceudstyr ejet af justitsministeriet har udpeget en medarbejder, der er ansvarlig for videokonferenceudstyret. Den pågældende kan betjene videokonferenceudstyret og foretage mindre justeringer af indstillingerne. Alt videokonferenceudstyr er koblet op til en central enhed i forbundsjustitsministeriets (BMJ – Bundesministerium für Justiz) IT-afdeling. IT-administratorerne kan herfra finjustere alle videokonferencesystemer i hele Østrig.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den anmodende ret skal fremlægge følgende oplysninger:

  • IP-adresse og/eller ISDN-nummer med kaldenummer
  • Navn, telefonnummer og e-mailadresse for en ansat ved den anmodende ret, der er ansvarlig for de tekniske aspekter af fjernudstyret.

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 02/06/2018

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Polen

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

I Polen kan der optages bevis via videokonference i henhold til artikel 10-12 og artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område og i henhold til Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (lovtidende (Dziennik Ustaw) 2000, nr. 50, punkt 582) for andre lande (der ikke er omfattet af forordningen).

Videokonferencer er reguleret i artikel 235, stk. 2 og 3, i den civile retsplejelov og i justitsministeriets bekendtgørelse af 24. februar 2010 om teknisk udstyr og ressourcer til fjernstyret bevisoptagelse i civile sager.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger af denne karakter i polsk ret, idet sagkyndige, parter og vidner kan afhøres via videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen særlige begrænsninger i polsk ret med hensyn til hvilken type bevis, der kan optages via videokonference.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Der er ingen særlige begrænsninger i polsk ret med hensyn til, hvor den pågældende skal afhøres via videokonference. Normalt foretages afhøringen i retten med forbehold af artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001, i medfør af hvilken den anmodende ret træffer afgørelse om afhøringsstedet.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der er ingen nærmere bestemmelser i polsk ret om optagelse af afhøringer ved hjælp af videokonference, og det er op til den ret, der optager bevis, at afgøre, om den pågældende afhøring ved hjælp af videokonference skal optages.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Afhøringen foretages normalt på polsk. Hvis den person, der afhøres, ikke forstår polsk, skal der være en tolk til stede.

Der er ingen særlige bestemmelser om afhøring som omhandlet i artikel 17, men når det centrale organ indvilliger i direkte bevisoptagelse, kan det kræve, at den anmodende ret stiller tolken til rådighed.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 10-12 skal den anmodede ret i princippet stille tolken til rådighed (normalt valgt fra listen over autoriserede tolke). Under særlige omstændigheder kan retten imidlertid acceptere en tolk på forslag af en part.

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 17 sikrer den anmodede ret, at der er en tolk til stede, når det centrale organ kræver, at den anmodende ret stiller tolken til rådighed.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 10-12 underretter den anmodede ret vidnet/parten om tid og sted for retsmødet mindst syv dage inden datoen for retsmødet. Under særlige omstændigheder underretter den anmodede ret vidnet/parten om tid og sted for retsmødet tre dage inden datoen for retsmødets afholdelse.

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 17 underretter det centrale organ vidnet/parten om, at det har givet sin tilladelse til afhøringen, og at afhøringen skal foregå på frivillig basis uden brug af tvangsmidler. Det påhviler den anmodende ret at underrette om tid og sted for retsmødet.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Når bevisoptagelse ved brug af moderne teknologi indebærer omkostninger for den anmodede ret, anvender retten artikel 1135¹, stk. 3, i den civile retsplejelov, der bestemmer, at retten, hvis udførelsen af en anmodning fra en ret eller en anden myndighed i et andet land giver anledning til omkostninger i forbindelse med brug af en anden metode end den, der er foreskrevet i polsk ret, ikke efterkommer anmodningen, før retten eller den anden myndighed i et andet land har forudbetalt et passende beløb inden for den anførte frist.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det centrale organ underretter vidnet/parten om, at det har givet sin tilladelse til afhøringen, og at afhøringen skal foregå på frivillig basis uden brug af tvangsmidler.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Retten identificerer den pågældende ved at anmode denne om at forelægge et egnet dokument, f.eks. et id-kort, pas eller kørekort.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 17 kan det centrale organ anmode om at få edsteksten udleveret, hvis den anmodende ret meddeler det centrale organ, at det har til hensigt at optage bevis fra et vidne under ed. Hvis eden er i strid med grundlæggende retsprincipper i det land, hvor den anmodede ret er beliggende, kan det centrale organ afvise at indvillige i afhøringen eller stille krav om anvendelse af edsteksten som affattet i polsk ret.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Alle domstole har normalt ansat en person til at betjene det tekniske udstyr. Hvis der opstår problemer, kan der rettes henvendelse til det polske EJN-kontaktpunkt.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der kræves generelt ikke yderligere oplysninger efter polsk ret. Der kan imidlertid i visse tilfælde være behov for sådanne oplysninger.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/03/2017

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Portugal

Den originale sprogudgave af denne side portugisisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Efter portugisisk ret skal dommeren ved den anmodende ret optage bevis fra personer, der afhøres via videokonference, direkte og uden inddragelse af dommeren ved den anmodede ret. Dette er reglen i nationale sager, hvor der foretages afhøring via videokonference. Den samme procedure finder anvendelse i grænseoverskridende sager, hvor retten i den anmodende medlemsstat anmoder om, at afhøringen foretages via videokonference efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

I grænseoverskridende sager kan retten i den anmodende medlemsstat alternativt anmode om, at afhøringen foretages via videokonference efter artikel 10-12 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

De vigtigste nationale formelle regler for optagelse af beviser ved afhøring af sagkyndige, vidner og parter via videokonferencer er følgende:

Sagkyndige

Artikel 486 i den civile retsplejelov (Código de Processo Civil)

Sagkyndiges fremmøde på det afsluttende retsmøde

1 – På anmodning af en af parterne eller som tilsagt af retten deltager sagkyndige i det afsluttende retsmøde, hvor de under ed redegør nærmere for forskellige forhold, som de er blevet anmodet om at vurdere.

2 – Sagkyndige fra virksomheder, laboratorier eller offentlige tjenester afhøres via telekonference på deres arbejdsplads.

Vidner

Artikel 502 i den civile retsplejelov

Afhøring via telekonference

1 – Vidner med bopæl uden for området – eller for de selvstyrende regioners vedkommende – uden for den pågældende ø føres af parterne i henhold til artikel 507, stk. 2, hvis de har afgivet erklæring herom, da de tilbød sig som vidner, eller afhøres via telekonference under et bestemt retsmøde og fra distriktsdomstolen det sted, hvor de bor.

2 – Den ret, der behandler sagen, fastsætter datoen for retsmødet i samråd med den ret, hvor vidnet skal afgive forklaring, og indkalder vidnet til at møde i retten.

3 – På datoen for afhøringen identificerer vidnerne sig selv for retsembedsmanden i den ret, hvor vidneforklaringen afgives, men derefter ledes afhøringen af den ret, der behandler sagen, og af begge parters advokater via telekonference, uden at der er behov for inddragelse af dommeren ved den ret, hvor vidneforklaringen afgives.

4 – Vidner med bopæl i udlandet afhøres via telekonference, når de nødvendige tekniske hjælpemidler er til rådighed det sted, hvor de bor.

5 – I sager, der behandles ved retter i storbyområderne Lissabon og Porto, foretages der ikke afhøring via telekonference, hvis vidnet bor i de pågældende byområder, med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 520.

Artikel 520 i den civile retsplejelov

Direkte kommunikation mellem retten og den person, der afgiver forklaring

1 – Når det er umuligt eller meget vanskeligt for den person, der skal afgive forklaring, at møde rettidigt op i retten, kan dommeren med parternes samtykke beslutte, at eventuelle forklaringer, som er nødvendige for, at der kan træffes korrekt afgørelse i sagen, kan afgives pr. telefon eller ved brug af andre direkte kommunikationsmidler mellem retten og vidnet, så længe karakteren af de forhold, der skal undersøges eller afklares, er forenelig med proceduren.

2 – Retten skal ved brug af tilgængelige midler sikre, at forklaringen afgives sandfærdigt og frivilligt, navnlig ved at beslutte, at vidnet skal ledsages af en retsembedsmand under vidneforklaringen, og at forklaringen og omstændighederne for afgivelsen heraf føres til protokol.

3 – Bestemmelserne i artikel 513 (ed og dommerens indledende afhøring) og stk. 4, første afsnit, i den forrige artikel (dommeren kan kræve, at der på ny afgives forklaring for denne personligt) finder anvendelse i sager, der er omfattet af denne bestemmelse.

Parter

Artikel 456 i den civile retsplejelov

Tid og sted for afgivelse af forklaring

1 – Der skal generelt afgives forklaring på det afsluttende retsmøde, medmindre det haster, eller vidnet ikke kan møde op i retten.

2 – Reglerne om afgivelse af forklaring via telekonference i artikel 502 finder anvendelse på parter med bopæl uden for området – eller for de selvstyrende regioners vedkommende – uden for den pågældende ø.

3 – Der kan ligeledes afgives forklaring på det forberedende retsmøde, og i så fald finder bestemmelserne i ovennævnte afsnit anvendelse med de nødvendige justeringer.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen særlige begrænsninger. Efter portugisisk ret kan vidner, parter og sagkyndige afhøres via videokonference som fastsat i ovennævnte regler.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hovedreglen er, at den pågældende skal afhøres via videokonference i retten. Sagkyndige fra offentlige tjenester kan imidlertid afhøres via videokonference på deres arbejdsplads. Under de omstændigheder, der er anført i artikel 520 i den civile retsplejelov (angivet i svaret på spørgsmål 1), kan retten undtagelsesvis afhøre en person, der ikke befinder sig i retten, via videokonference.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, afhøring via videokonference optages altid ved brug af rettens lydoptagelsessystem efter bestemmelserne i artikel 155 i den portugisiske civile retsplejelov.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Når Portugal er den anmodede medlemsstat, kan afhøringen imidlertid foretages på forskellige sprog alt efter omstændighederne:

a) I forbindelse med anmodninger efter artikel 10-12 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 anvendes portugisisk. Hvis udenlandske statsborgere skal afhøres, kan de benytte et andet sprog, hvis de ikke taler portugisisk. I så fald skal den anmodende ret underrette den anmodede ret herom, således at sidstnævnte kan indkalde tolkebistand til den anmodede ret.

b) I forbindelse med anmodninger efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 anvendes det sprog, der er fastlagt i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende. Hvis personer, der ikke taler dette sprog, skal afhøres, kan den anmodende ret i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den er beliggende, indkalde tolkebistand til den anmodende ret. Den anmodende ret kan alternativt anmode den (anmodede) portugisiske ret om at indkalde tolkebistand til den anmodede ret.

I forbindelse med de i litra a) og b) omhandlede anmodninger vil den anmodede ret anmode retten i den anmodende medlemsstat om at betale godtgørelsen til tolken i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, hvis der er behov for at indkalde tolkebistand til retten i den anmodede stat.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Se svaret på spørgsmål 6.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I portugisisk ret er proceduren for afhøring og indkaldelse af en person til at give møde i retten i al væsentlighed fastlagt i artikel 7, stk. 3, artikel 172, stk. 5 og 6, artikel 220, artikel 247, stk. 2, artikel 251, stk. 1, og artikel 417, 507, 508 og 603 i den portugisiske civile retsplejelov.

Justitskontoret skal generelt af egen drift underrette vidner, sagkyndige, parter og deres repræsentanter, når de skal give møde i en retssag i medfør af en retsafgørelse. Når parten anmoder om afhøring af et vidne via videokonference, er justitskontoret navnlig ansvarligt for at indkalde vidnet.

Meddelelser om indkaldelse af vidner, sagkyndige og andre relevante personer (f.eks. en tolk eller en teknisk rådgiver) til at møde i retten sendes pr. anbefalet post med angivelse af dato og sted for samt formålet med fremmødet i retten. Forkyndelsen anses for at være sket, selv om modtageren nægter at modtage brevet, og postdistributøren skal i så fald registrere forkyndelsen.

Meddelelser om indkaldelse af en part til at møde i retten eller til at afgive forklaring sendes pr. anbefalet post adresseret til den pågældende part med angivelse af dato, sted og formål med fremmødet i retten. Hvis den pågældende part har valgt en advokat, eller hvis vedkommende både er repræsenteret ved en sagfører (solicitador) og en advokat (advogado), skal både sagføreren og advokaten i så fald underrettes.

Parternes repræsentanter underrettes elektronisk i henhold til artikel 25 i ministeriel gennemførelsesbekendtgørelse (Portaria) nr. 280/2013 af 26. august 2013. Meddelelsens udstedelsesdato attesteres i IT-systemet.

Det fastsættes ikke udtrykkeligt i lovgivningen, hvor lang tid inden retsmødet parterne skal underrettes. I alle ovennævnte tilfælde anses forkyndelsen for at være sket den tredje dag efter registreringen af forkyndelsen eller efter den elektroniske udstedelse af meddelelsen. Hvis den tredje dag ikke er en arbejdsdag, anses forkyndelsen for at være sket den førstkommende arbejdsdag. Af praktiske årsager er det således nødvendigt som minimum at overholde denne frist i forhold til datoen for retsmødet, således at meddelelsen kan anses for at være forkyndt på behørig vis.

I hastesager kan vidner, sagkyndige og andre relevante personer samt parterne eller deres repræsentanter indkaldes (eller deres indkaldelser annulleres) pr. telegram, telefon eller ved brug af et andet tilsvarende telekommunikationsmiddel. Kontakt pr. telefon dokumenteres altid i sagsakterne og bekræftes efterfølgende skriftligt.

Hvis en person, som skulle have været til stede, udebliver, skal den pågældende begrunde sin udeblivelse under selve retsmødet eller inden for fem dage (kalenderdage, men hvis den sidste dag ikke er en arbejdsdag, forlænges fristen til den førstkommende arbejdsdag).

I henhold til portugisisk ret kan følgende tvangsmidler anvendes i tilfælde af udeblivelse: Hvis et vidne, der er blevet behørigt underrettet og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovpligtige frist, udebliver, idømmes den pågældende en bøde, og dommeren kan beslutte at lade vidnet tilbageholde, indtil fremmødet er sket. Disse sanktioner finder ikke anvendelse, hvis sagen udsættes af andre årsager end vidnets udeblivelse. Hvis en sagkyndig eller anden relevant person, der er blevet behørigt underrettet og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovpligtige frist, udebliver, idømmes den pågældende en bøde. Hvis en af parterne, der er blevet behørigt underrettet og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovpligtige frist, udebliver, idømmes den pågældende en bøde, og retten kan frit tillægge dette processuel skadevirkning for den pågældende. Hvis retten vurderer, at det forhold, at parten nægter at møde i retten, gør det umuligt at løfte bevisbyrden, kan den desuden vende bevisbyrden.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der pålægges ikke omkostninger for brug af videokonferencer.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Når en portugisisk ret fremsender en anmodning efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, indkalder retten den person, der skal afhøres, til at give møde i den pågældende ret i den anden (anmodede) medlemsstat pr. post ved brug af et af de midler, der er nævnt i svaret på spørgsmål 8, afhængigt af omstændighederne i den konkrete sag. Denne mulighed for postforkyndelse er fastsat i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007. Den person, der skal afhøres, underrettes i meddelelsen om, at fremmødet skal foregå på frivillig basis.

Når den portugisiske ret er den anmodede part, påhviler det den anmodende ret at indkalde de personer, der skal afhøres, herunder meddele, at fremmødet skal foregå på frivillig basis.

Den anmodende og anmodede ret kan aftale, at indkaldelsen til den person, der skal afhøres, herunder med oplysning om, at fremmødet skal foregå på frivillig basis, forkyndes af retten i den anmodede medlemsstat. Dette kan i praksis ske, uanset om den portugisiske ret er den anmodende eller den anmodede part.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

På det fastsatte afhøringstidspunkt kontrollerer retsembedsmanden, at den person, der skal afhøres, er til stede, og informerer den dommer, der skal foretage afhøringen, eller den anmodende ret, hvis denne ret foretager afhøringen direkte.

Hvis afhøringen foretages af en portugisisk dommer, er proceduren følgende, når retsmødet er indledt, og før den pågældende begynder at afgive forklaring: 1) Den person, der skal afgive forklaring, vidnet eller den sagkyndige aflægger ed for dommeren, og II) dommeren stiller indledende spørgsmål for at identificere den afhørte.

Det er dommerens opgave at foretage den indledende afhøring for at identificere den afhørte ved at spørge om vedkommendes navn, stilling, adresse, civilstand og om andre oplysninger, som dommeren finder nødvendige for at kunne identificere den pågældende.

Dommeren spørger ligeledes den afhørte, om vedkommende er en slægtning, ven eller fjende af en af parterne, og om vedkommende har en direkte eller indirekte interesse i sagens udfald, for at vurdere, om forklaringerne er troværdige.

Hvis dommeren under den indledende afhøring konstaterer, at et vidne ikke er egnet til at afgive forklaring eller ikke er den person, der skal afhøres, lader dommeren ikke vedkommende vidne. Et vidne er uegnet, hvis vidnet, selv om vedkommende ikke er psykisk forstyrret, ikke har en naturlig (fysisk eller mental) evne til at afgive forklaring.

Den indledende afhøring giver ligeledes dommeren mulighed for at kontrollere, om der er tale om en af følgende situationer, hvor vidnerne eller parterne efter reglerne i den portugisiske civile retsplejelov kan nægte at afgive forklaring.

Følgende personer kan nægte at afgive forklaring som vidner (medmindre der er tale om sager, der har til formål at efterprøve børns fødsel eller død):

a)    slægtninge i opstigende linje og adoptivforældre i sager, der vedrører de adopterede børn, og omvendt

b)    svigerfaderen eller svigermoderen i sager, der vedrører deres svigersøn eller svigerdatter, og omvendt

c)    ægtefæller eller tidligere ægtefæller i sager, hvor den anden ægtefælle eller tidligere ægtefælle er involveret

d)    personer, der lever eller har levet papirløst sammen med en af sagens parter.

Det påhviler dommeren at gøre ovennævnte personer bekendt med, at de kan nægte at afgive forklaring.

Vidner, der er bundet af tavshedspligt, eksempelvis i deres egenskab af offentligt ansatte eller i relation til statshemmeligheder, skal fritages for at afgive forklaring om forhold, der er omfattet af denne tavshedspligt. I disse situationer vil dommeren kontrollere, om der er en gyldig begrundelse herfor, og ophæve deres tavshedspligt, hvis det er nødvendigt.

Parterne må kun afgive forklaring om personlige forhold. I civile søgsmål må der i en parts forklaring ikke være fokus på strafbare eller ulovlige handlinger, der er omfattet af en straffesag, hvor der er rejst tiltale mod vedkommende.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Den i portugisisk ret fastsatte procedure:

  • Inden bevisoptagelsen gør dommeren den afhørte opmærksom på den moralske betydning af den ed, som vedkommende skal aflægge, og på forpligtelsen til at tale sandt og oplyser om straffen for falsk forklaring.
  • Dommeren anmoder herefter vidnet om at aflægge følgende ed: "Jeg sværger ved min ære på, at jeg vil sige hele sandheden og kun sandheden."
  • Hvis vidnet nægter at aflægge ed, kan det sidestilles med at nægte at afgive forklaring, og hvis dommeren i denne forbindelse vælger at sigte den pågældende, betragtes nægtelsen i begge tilfælde som foragt for retten, der er en strafbar handling, medmindre den er begrundet.

Når en ret i en anden medlemsstat optager bevis direkte fra Portugal via videokonference i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, skal retten i den anmodende medlemsstat give den (anmodede) portugisiske ret følgende oplysninger til identifikation af den person, der skal afgive forklaring: navn, stilling, adresse, civilstand og andre oplysninger, som retten skønner nødvendige for identifikationen, og meddele, i hvilken egenskab den pågældende skal afhøres (f.eks. som part, vidne, sagkyndig, teknisk rådgiver), hvilket sprog, den pågældende taler, og om det er nødvendigt at indkalde tolkebistand til den anmodede ret.

Disse oplysninger er nødvendige for den (anmodede) portugisiske ret, der således på den ene side kan tage skridt til at indkalde tolkebistand og på den anden side kontrollere, at den person, der skal afhøres, er til stede på det fastsatte tidspunkt for videokonferencen.

Da den portugisiske dommer ikke er involveret i afhøringen, skal eden imidlertid aflægges via videokonference for dommeren ved retten i den anmodende medlemsstat. Det samme gør sig gældende for den indledende afhøring, hvis denne finder sted, og i forbindelse med spørgsmål vedrørende egnethed, nægtelse af at afgive forklaring eller vidnefritagelse, der henhører under dommeren ved den anmodende ret i henhold til den civile retsplejelov i den anmodende medlemsstat, jf. artikel 17, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den anmodende ret og den anmodede ret (når den anmodede ret er blevet udpeget af det centrale organ) bør tage direkte kontakt til hinanden for at planlægge en videokonference, og de bør ligeledes fastsætte en dato for en forudgående test.

Af praktiske årsager er det bedst at foretage testen, inden vidnet er blevet underrettet, hvis det er muligt, og testdatoen bør derfor fastsættes så lang tid i forvejen, at det er muligt at underrette vidnet rettidigt.

På dagen for testen og for afhøringen via videokonference bør der være en IT-tekniker, en teletekniker eller en retsembedsmand med den nødvendige viden til stede i begge retter.

Det portugisiske institut for finansiel forvaltning og retsinfrastruktur (Instituto de Gestão Financeira e Estruturas da Justiça eller "IGFEJ") har et særligt team med ansvar for videokonferencer i retter.

Af organisatoriske årsager bør IGFEJ i muligt omfang underrettes om datoen for testen og for afhøringen med tre dages varsel. Dette giver IGFEJ mulighed for at kontrollere, at de nødvendige tekniske betingelser for videokonferencen er til stede, at gribe ind med det samme i tilfælde af kommunikationsproblemer mellem domstolene og at overvåge test af videokonferenceudstyr.

Planlægning af en videokonference i en anden medlemsstat på en portugisisk rets anmodning

Den (anmodende) portugisiske ret skal først anmode IGFEJ om at skabe de nødvendige tekniske betingelser for videokonferencen, at gribe ind for at løse eventuelle kommunikationsproblemer mellem retterne og at overvåge test af videokonferenceudstyr.

Den portugisiske ret anmoder ligeledes retten i den anmodede medlemsstat om at udpege en ansvarlig i deres videokonferencetjeneste, der skal overvåge testen og/eller yde den nødvendige tekniske support i samarbejde med de portugisiske teknikere med henblik på at løse tekniske vanskeligheder.

Når de portugisiske retter er den anmodende part, anmoder de ofte om bistand fra kontaktpunktet for Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område) i Portugal, der kontakter de anmodede retter direkte for at planlægge testen og videokonferencen. Hvis kontaktpunktet underrettes om tekniske vanskeligheder, tager kontaktpunktet direkte kontakt til de team, der er ansvarlige for videokonferencen i de to involverede medlemsstater, og anmoder om de nødvendige opkoblinger, oplysninger eller tekniske justeringer og orienterer de involverede retter om forløbet. På denne måde overvindes sprogbarrieren, og videokonferencen kan afvikles gnidningsfrit.

Planlægning af en videokonference i en portugisisk ret på en anden medlemsstats anmodning

I Portugal er generaldirektoratet for retspleje (Direcção-Geral da Administração da Justiça eller DGAJ) det centrale organ for modtagelse og accept af anmodninger fra en anden medlemsstat efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001. Når anmodningen er blevet accepteret, oplyser DGAJ retten i den anmodende medlemsstat, i hvilken (anmodet) portugisisk ret videokonferencen vil finde sted. Den anmodende og anmodede ret skal herefter tage direkte kontakt til hinanden og aftale datoerne for testen og for den efterfølgende afhøring via videokonference.

DGAJ bistår som det centrale organ med at etablere direkte kontakt mellem den anmodende og anmodede ret samt kontakt til IGFEJ's videokonferencesupportteam med henblik på at løse eventuelle tekniske vanskeligheder. Kontaktpunktet for Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område i Portugal kan desuden på anmodning også være behjælpelig med at etablere de nødvendige kontakter.

Retterne tager direkte kontakt og reserverer videokonferencelokalet og udpeger det personale, der skal etablere den tekniske forbindelse og overvåge videokonferencen i den anmodende og den anmodede ret. I Portugal er det normalt en retsembedsmand med den nødvendige viden, gerne ledsaget af den portugisiske rets IT-tekniker.

IP-baserede videokonferencer afvikles nødvendigvis fra Portugal. I denne forbindelse anmoder den portugisiske ret på forhånd IGFEJ om at åbne en ekstern forbindelse.

I forbindelse med videokonferencer afviklet via en telefonlinje (ISDN) kan forbindelsen til de portugisiske domstole etableres af domstole i andre medlemsstater.

Når der er tekniske vanskeligheder, kan den portugisiske rets IT-tekniker eller en IGFEJ-tekniker yde den nødvendige support.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Ved udfærdigelsen af en anmodning om videokonference skal følgende oplysninger anføres i felt 12 i formular I i bilaget til forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 eller i et bilag til denne formular.

1. Tekniske oplysninger om det videokonferenceudstyr, der anvendes af den anmodende ret:

  • Anvendt kommunikationsprotokol (f.eks. H.323, H.320)
  • Videoprotokoller (f.eks. H.261, H.263 og H.264)
  • Lydprotokoller (f.eks. G.711a, G.711u, G.722, G.729)
  • Protokoller, der anvendes til indholdsdeling, om nødvendigt (f.eks. H.239 eller BFCP (SIP))
  • Sikkerhed: H.235 og understøttet kryptering
  • Maksimal understøttet båndbredde
  • Stand-alone, MCU- eller gateway-udstyr
  • I tilfælde af MCU- eller gateway-udstyr, om det har IVR.

2. Rettens oplysninger om ISDN- og/eller IP-forbindelsen.

3. Anmodning om planlægning af en test af videokonferenceudstyr inden afgivelsen af vidneforklaring.

4. Navn og direkte kontaktoplysninger (telefon, fax og e-mail) for den person, der skal yde support i forbindelse med videokonferencen (helst en retsembedsmand ledsaget af en IT- eller teletekniker, der yder support til retten).

NB:

EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre enheder og myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i denne formular. Det er altid gældende lovgivning, der inder anvendelse.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/07/2018

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Rumænien

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja. På dette område finder lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager anvendelse, især artikel 25, stk. 1 og 3, og artikel 35, stk. 3.

Den rumænske anmodede ret kan overveje at anvende en særlig procedure på den anmodende rets anmodning, hvis den ikke er i strid med rumænsk ret. Den rumænske ret underretter den anmodende ret om dato og sted for proceduren for retsanmodninger og kan tillade, at udenlandske dommere deltager. Justitsministeriet er ansvarligt for at træffe afgørelser om anmodninger indsendt efter forordningens artikel 17 og varetager en række opgaver i forbindelse hermed, jf. artikel 3, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

Videokonferencen skal afholdes i nærvær af dommeren ved den kompetente distriktsdomstol, hvor der skal optages bevis, om nødvendigt med tolkebistand. Dommeren skal kontrollere den afhørtes identitet og sikre, at de grundlæggende principper i rumænsk ret overholdes.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Nej. Proceduren for retsanmodninger gør det muligt at afhøre vidner eller andre involverede personer (artikel 17 i lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager).

I henhold til artikel 26, stk. 2, i lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager kan proceduren for retsanmodninger imidlertid nægtes, hvis den person, der skal afhøres, ikke må vidne på grund af forbud, der er udstedt efter rumænsk ret, eller hvis de dokumenter, der skal fremsendes eller undersøges, ikke må omdeles.

I henhold til artikel 315, 316 og 317 i den nye civile retsplejelov kan følgende personer desuden ikke afhøres som vidner: slægtninge og besvogrede i indtil tredje led, ægtefæller, tidligere ægtefæller, forlovede eller samlevende, personer, der har et fjendtligt forhold til eller en særlige interesse i en af parterne, personer, over for hvem der er afsagt et forbud af retten, og personer, der er dømt for falsk forklaring. Parterne kan imidlertid enten udtrykkeligt eller stiltiende aftale, at følgende personer også kan afhøres som vidner: slægtninge og besvogrede i indtil tredje led, ægtefæller, tidligere ægtefæller, forlovede eller samlevende og personer, der har et fjendtligt forhold til eller en særlig interesse i en af parterne.

I retssager om slægtskab, skilsmisse eller andre familieforhold kan slægtninge og‑besvogrede i indtil tredje led, undtagen slægtninge i ret nedstigende linje, ligeledes afhøres.

Følgende personer er fritaget for at afgive vidneforklaring:
1. Gejstlige, læger, apotekere, advokater, notarer, fogeder, mæglere, jordmødre, sygeplejersker og andre fagfolk, der i henhold til loven har tavshedspligt om de forhold, de har fået kendskab til på arbejdspladsen eller under udøvelsen af deres hverv, også efter hvervets ophør.
2. Dommere, anklagere og offentlige ansatte, selv efter embedsperiodens ophør, for så vidt angår de fortrolige forhold, de fik kendskab til i deres embedsperiode.
3. Personer, der selv eller hvis slægtninge eller besvogrede i indtil tredje led, ægtefæller, tidligere ægtefæller, forlovede eller samlevende risikerer at blive idømt en strafferetlig sanktion eller at blive dømt for foragt for retten.
Disse personer, undtagen gejstlige, kan imidlertid vidne, hvis de løses fra deres tavshedspligt af den part, der har interesse i at bevare fortroligheden, medmindre andet er fastsat ved lov. Dommere, anklagere og offentligt ansatte kan ligeledes vidne, hvis den myndighed eller institution, som de arbejder eller i påkommende tilfælde har arbejdet for, godkender dette.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Nej, der er ingen begrænsninger. I henhold til artikel 17 i lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager gør proceduren for retsanmodninger det muligt at afhøre vidner eller andre involverede personer, indhente dokumenter, indhente sagkyndige erklæringer og foretage en undersøgelse eller indhente andre nødvendige dokumenter eller oplysninger med henblik på at afgøre en bestemt sag.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Nej, der er ingen begrænsninger. Ifølge artikel 16, artikel 261, stk. 1, og artikel 314 i den nye civile retsplejelov optages bevis imidlertid af den ret, der behandler sagen. Hvis der af objektive grunde kun kan optages bevis et andet sted end der, hvor retten har sæde, kan der optages bevis ved brug af proceduren for retsanmodninger af en ret på samme eller endog et lavere niveau, hvis der ikke er nogen ret på samme niveau det pågældende sted. Den efter proceduren for retsanmodninger kompetente ret optager bevis i eller endog uden parternes tilstedeværelse, hvis de er blevet lovligt indkaldt, og retten har de samme forpligtelser som den anmodende ret med hensyn til den procedure, der skal følges. Et vidne, der på grund af sygdom eller anden alvorlig forhindring ikke er i stand til at give møde i retten, kan på samme måde afhøres det sted, hvor vidnet befinder sig afhængigt af parternes indkaldelsesprocedure.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt i henhold til artikel 13 i lovbekendtgørelse nr. 304/2004 om retssystemets indretning.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) På rumænsk.

b) På rumænsk, da den rumænske anmodede ret skal udarbejde et retsmødeprotokollat, herunder med angivelse af dato og sted for afhøringen, den afhørtes identitet, oplysninger om edsaflæggelsen og de tekniske betingelser for afhøringen.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Den anmodende ret er ansvarlig for at stille tolke til rådighed i henhold til artikel 27 i lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager. Den rumænske anmodede ret kan i påkommende tilfælde være behjælpelig med at finde en tolk fra Rumænien ved at fremsende en liste over tolke til den anmodende ret.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Som minimum en måned og højst tre måneder.

I dette tilfælde finder lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager anvendelse, især artikel 25, stk. 3. Den rumænske ret underretter den anmodende ret om dato og sted for proceduren for retsanmodninger. I medfør artikel 261, stk. 4, i den nye civile retsplejelov optager den kompetente ret efter proceduren for retsanmodninger bevis i eller endog uden parternes tilstedeværelse, hvis de er blevet lovligt indkaldt, og retten har de samme forpligtelser som den anmodende ret med hensyn til den procedure, der skal følges.

Da der er to procedurer med inddragelse af udenlandske instanser (kommunikationsproceduren under bevisoptagelsen), bør fristen i praksis imidlertid som minimum være en måned og højst tre måneder med forbehold af de eksisterende bestemmelser om:

– imødekommelsen af anmodningen om forkyndelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 – tidsfristen bør mere specifikt som minimum være den fastsatte frist på en måned for den faktiske imødekommelse af anmodningen om forkyndelse pr. brev med modtagelsesbevis

– den anmodende rets forpligtelser til at imødekomme den anmodede rets anmodninger om fremsendelse af yderligere oplysninger eller sikkerhedsstillelse/erlæggelse af forskud osv., jf. Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område.

Fristen er begrundet i behovet for at afsætte tid til eventuelle oversættelser af korrespondance med den anmodende ret eller vidnet og til postforsendelse til udlandet, i den store arbejdsbyrde og ikke mindst i tidsplanen for videokonferencen.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne kan ikke anslås, da de varierer alt efter procedurens varighed og land. De skal betales via bankoverførsel til appeldomstolens konto som det andet godkendende organ eller til distriktsdomstolens konto som det tredje godkendende organ. Omkostningerne forbundet med videoforbindelsen, med at gøre forbindelsen tilgængelig i den anmodende stat, godtgørelserne til tolke, vidner og sagkyndige samt omkostningerne til befordring til den anmodede stat refunderes af den udenlandske anmodende ret til den rumænske anmodede ret.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den person, der skal afhøres, skal ligeledes indkaldes efter forskrifterne i den nye civile retsplejelov. Den pågældende underrettes om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis, i indkaldelsen fra den rumænske anmodede ret, i afgørelsen, hvori den anmodende rets bevisoptagelse accepteres, eller i ethvert andet dokument.

Ifølge artikel 261, stk. 4, i den nye civile retsplejelov optager den kompetente ret i efter proceduren for retsanmodninger bevis i eller endog uden parternes tilstedeværelse, hvis de er blevet lovligt indkaldt, og har de samme forpligtelser som den anmodende ret med hensyn til den procedure, der skal følges.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Det fremgår af artikel 318 i den nye civile retsplejelov, at retspræsidenten inden selve afhøringen anmoder vidnet om at oplyse efternavn, fornavn, stilling, bopæl og alder, og om, hvorvidt vedkommende er en slægtning af eller besvogret med en af parterne og i hvilket led, og hvorvidt vedkommende arbejder for en af parterne. Retspræsidenten gør derefter vidnet opmærksom på pligten til at aflægge ed og edens betydning.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Det bestemmes i artikel 319 og 320 i den nye civile retsplejelov, at vidnet skal aflægge en ed inden afhøringen, der har følgende ordlyd: "Jeg sværger, at jeg vil fortælle sandheden, og at jeg ikke vil skjule noget, jeg ved. Gud hjælpe mig!"

Vidnet aflægger ed med hånden på et kors eller Bibelen. Med hensyn til henvisningen til guddommelighed i edens ordlyd ændres betydningen alt efter vidnets tro. Ovennævnte bestemmelser finder ikke anvendelse på vidner, der ikke er kristne.

Vidner, som ikke har nogen tro, aflægger følgende ed: "Jeg sværger ved min ære og samvittighed, at jeg vil fortælle sandheden, og at jeg ikke vil skjule noget, jeg ved."

Vidner, som ikke aflægger ed af samvittigheds- eller trosgrunde, erklærer følgende for retten: "Jeg forpligter mig til at fortælle sandheden og ikke skjule noget, jeg ved."

Stumme og døvstumme, som kan læse og skrive, aflægger ed ved at afskrive edsteksten og underskrive den, hørehæmmede siger eden, og analfabeter aflægger ed ved hjælp af tegn med bistand fra en tolk.

Når vidnet har aflagt ed, gør retspræsidenten vidnet opmærksom på, at vedkommende begår mened, hvis han/hun ikke taler sandt.

Alt dette noteres i retsbogen.

Børn under 14 år, som ikke har nået et tilstrækkeligt udviklingsniveau på tidspunktet for afhøringen, kan afhøres uden edsaflæggelse og uden at blive forhindret heri, men retten gør dem opmærksom på, at de skal fortælle sandheden, og tager hensyn til deres særlige stilling ved vurderingen af deres vidneforklaring.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Kontaktpersoner kan være IT-specialister fra appeldomstolene, rettens justitssekretær eller dommeren. Omkring 144 af de 244 domstole har videokonferencefaciliteter. Disse 144 domstole har hver to videokonferencefaciliteter.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 01/06/2017

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Slovenien

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt at optage bevis ved hjælp af en videokonference med deltagelse af en domstol i den anmodende medlemsstat eller direkte af en domstol i den pågældende medlemsstat. I alle civil- og handelsretlige sager finder artikel 114a i den civile retsplejelov (Zakon o pravdnem postopku, i det følgende benævnt: ZPP) anvendelse, hvorefter en domstol med parternes samtykke kan tillade, at parterne og deres advokater kan være forskellige steder under retsmødet og tage forskellige formelle skridt der, forudsat at der sker tale- og billedoverførsel fra det sted, hvor retsmødet afholdes, til det eller de sted(er), hvor parterne og deres repræsentanter befinder sig og omvendt (videokonference). På disse betingelser kan en domstol også beslutte at optage bevis ved at afhøre parter og vidner og ved bevisoptagelse fra sagkyndige.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Videokonference kan benyttes ved parter og vidners afgivelse af forklaring og ved bevisoptagelse fra en sagkyndig. Parter og advokater kan tage alle formelle skridt ved hjælp af en videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Generelt kan parter og advokater tage alle formelle skridt fra et andet sted. ZPP begrænser muligheden for at optage bevis ved hjælp af en videokonference til bevismidler, der er opregnet på en udtømmende liste (afhøring af parter og vidner, bevisoptagelse fra en sagkyndig). Det er derfor ikke muligt at benytte videokonference til bevisoptagelse ved inspektion af et sted eller bevisoptagelse ved undersøgelse af dokumenter.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Generelt kan parter og advokater tage alle formelle skridt fra et andet sted. Der er ingen begrænsninger med hensyn til steder, når den anden part er uden for retten.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

I artikel 125a i ZPP er retsgrundlaget for tale- og billedoptagelse af et retsmøde fastsat. Det fremgår af bestemmelsen, at retsformanden kan foranstalte tale- og billedoptagelse af et retsmøde. Føres der en sag for retten, betyder det, at retsformanden har en skønsmæssig beføjelse til at beslutte, om der skal ske tale- og billedoptagelse af retsmødet. Ifølge artikel 114a har en part ikke ret til at forlange, at retten tillader en videokonference. Anmodningen om en videokonference kan også fremsættes af retten, og i så fald er parternes samtykke påkrævet. En afgørelse, hvorved en domstol foranstalter en videokonference, skal afsiges tilstrækkeligt lang tid før det berammede retsmøde under hensyntagen til, at der skal være tid til teknisk forberedelse, og parterne skal informeres i tilstrækkeligt god tid om, hvorvidt de skal give møde i retten.

Siden 2011 har mindst én retssal ved hver distriktsdomstol (11 steder) i Slovenien fået installeret det nødvendige udstyr til videokonferencer og til optagelse af sådanne forbindelser. Det er muligt kun at optage tale eller billede eller begge dele samtidig. Der findes også tre mobile udstyrssæt til videokonferencer, som retterne kan benytte ved lokale eller andre retter. Da en videokonference oprettes via et centralt tilgængeligt punkt, kan alle videokonferencer optages efter rettens afgørelse.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I henhold til forordningens artikel 10-12 kan afhøringer foretages af en anmodet ret, især på det sprog, som er rettens officielle sprog (på slovensk og på de nationale fællesskabers sprog, som bruges officielt af retterne i de nationale fællesskabers områder, dvs. italiensk eller ungarsk) og, om nødvendigt, ved oversættelse til det sprog, som en part eller en anden deltager i retssagen forstår, når de anmoder herom, eller når retten afgør, at parten eller en anden deltager i retssagen ikke forstår slovensk.

I henhold til forordningens artikel 17 foretages afhøring direkte af den anmodede ret. I så fald kan afhøringen foretages på et fremmedsprog, hvis der sikres en passende oversættelse til det sprog, der forstås af modparten eller sagens øvrige deltagere.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Når der benyttes retstolke, kan enten den anmodede eller den anmodende ret sørge herfor (alt efter aftalen mellem retterne). Endvidere kan retstolke befinde sig hos enten den anmodede eller den anmodende ret eller på et tredje sted.

I praksis befinder retstolke sig det samme sted som den person, der har behov for tolkning, dvs. hos den anmodede ret, hvis den ret, som anmoder om afhøringen, foretager afhøringen på sit eget sprog i medfør af forordningens artikel 17, eller hos den anmodende ret, hvis afhøringen foretages af den anmodede ret i henhold til artikel 10-12 i forordningen.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

En person, der skal afgive forklaring, skal indkaldes personligt og skriftligt til at give møde i retten. I indkaldelsen skal der bl.a. anføres tidspunkt og sted for personens afhøring. Visse vidner kan afhøres i deres hjem, hvis det er nødvendigt på grund af alder, sygdom eller alvorligt fysisk handicap. Den civile retsplejelov indeholder ingen bestemmelser om, med hvilken frist vidner skal indkaldes. Dog skal parterne have tilstrækkelig tid til at forberede sig på afhøringen – mindst 15 dage fra tidspunktet for forkyndelsen af indkaldelsen. Denne frist gælder ikke, når en person indkaldes som vidne.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Det bestemmes i artikel 153 i ZPP, at en person, der anmoder om bevisoptagelse, skal deponere et beløb til dækning af omkostningerne til bevisoptagelsen. Hvis bevisoptagelsen foreslås af begge parter, kan retten beslutte, at begge parter skal deponere lige dele af beløbet. Omkostningerne refunderes alt efter sagens udfald.

I Republikken Slovenien er videokonference gratis.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Der er ikke fastsat yderligere betingelser i ZPP.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Før vidner afhøres, bliver de bedt om at opgive deres fulde navn, deres fars navn, deres beskæftigelse, adresse, fødested, alder og forhold til parterne, jf. (artikel 238, stk. 3, i ZPP).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

ZPP indeholder ingen bestemmelse om edsaflæggelse. Før afhøringens begyndelse indskærper retten i medfør af artikel 238 vidnerne om, at de skal tale sandt og ikke må skjule noget, hvorefter de informeres om følgerne af at afgive falsk forklaring.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

ZPP indeholder ikke en sådan bestemmelse.

Mindst én uge før en videokonference afprøves forbindelsen i praksis for at kontrollere, at den fungerer og er af tilfredsstillende kvalitet, og for at afhjælpe eventuelle mangler. Dette sikrer, at den tekniker, som er til stede under retsmødet, kan bruge videokonferenceudstyret uden vanskeligheder, eftersom afprøvningen er sket på forhånd. Retterne udveksler enten i den konkrete anmodning eller efterfølgende kontaktoplysninger for de personer, som skal være ansvarlige for de tekniske aspekter af videokonferencen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

ZPP indeholder ikke en sådan bestemmelse.

I praksis sender den anmodende ret sammen med anmodningen en blanket med alle tekniske oplysninger om videokonferencesystemet og kontaktoplysninger på den person, som er ansvarlig for de tekniske aspekter af videokonferencen, til den anmodede ret. Begge retter har brug for oplysninger om videokonferencesystemerne, forbindelsestype (ISDN, IP), forbindelseshastighed, adresse (telefonnummer), det sprog, der skal bruges til afprøvningen, dato og tidspunkt for afprøvningen, en eventuel tidsforskel samt kontaktoplysninger på den tekniker, som er ansvarlig for tekniske spørgsmål.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 15/03/2017

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Slovakiet

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Slovakisk lovgivning indeholder ikke særlige bestemmelser om, at der kan optages beviser på et retsmøde i den anmodende medlemsstat, men der er heller ingen bestemmelser, som forhindrer det. Ifølge de formelle regler optager retterne bevis på et retsmøde og også, hvor det er praktisk muligt, uden for retsmøderne, jf. den civile retsplejelovs § 122 (Občianský súdny poriadok). Med parternes samtykke kan retten foretage en mundtlig afhøring ved hjælp af en videokonference eller anden kommunikationsteknologi, jf. den civile retsplejelovs § 116, stk. 6. I princippet har parterne ret til at være til stede under bevisoptagelsen.

Der er ingen særlige procedurer for bevisoptagelse ved hjælp af en videokonference (bortset fra dem, der er beskrevet ovenfor). Derfor gælder kun reglerne om bevisoptagelse (Nariadenie o výkone dôkazu), den civile retsplejelov og reglerne for administrations- og sekretærfunktioner (Spravovací a kancelársky poriadok pre súdy) (i 2015 det slovakiske justitsministeriums bekendtgørelse nr. 543 af 11. november 2005 om reglerne for administrations- og sekretærfunktioner ved distriktsdomstole (okresné súdy), regionale domstole (krajské súdy), den særlige domstol (Špeciálny súd) og militærdomstole (vojenské súdy)).

Alle øvrige spørgsmål skal løses efter aftale mellem de relevante retter med bistand fra EJN.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Slovakisk lovgivning indeholder ingen begrænsninger for, hvilke personer der kan afhøres ved en videokonference. Det fremgår af § 125 i den civile retsplejelov, at alle midler, som kan bruges til at belyse sagens faktiske omstændigheder, kan bruges som bevismidler. Navnlig kan parter, vidner og sagkyndige afhøres.

Ifølge § 124 i den civile retsplejelov er der under bevisoptagelse tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger.

Hvis en domstol beslutter at tage et mindreårigt barns forklaring i betragtning, afgives forklaringen i henhold til § 100, stk. 3, gennem barnets repræsentant eller den relevante myndighed, som har ansvaret for børns velfærd, retsbeskyttelse og sociale omsorg, eller ved at afhøre den mindreårige, også selv om barnets forældre ikke er til stede. Der kan være særlige begrænsninger som følge af barnets alder og den afhøringsmetode, retten vælger.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Ingen, bortset fra de begrænsninger, som er knyttet til selve videokonferencens karakter (den kendsgerning, at det er umuligt at foretage en ransagning af lokaler i forbindelse med videokonference osv.).

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Beviser optages normalt på et retsmøde (jf. den civile retsplejelovs § 122), og retsmøder finder normalt sted i et domhus, jf. § 25 og § 35 i reglerne for administrations- og sekretærfunktioner. Af tekniske årsager ville det være vanskeligt at foretage en afhøring andre steder.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Udstyret til afholdelse af videokonferencer kan også bruges til at optage videokonferencer. Ifølge § 116, stk. 6, i den civile retsplejelov kan en mundtlig afhøring ved hjælp af en videokonference dog kun finde sted med parternes samtykke. Uden parternes samtykke gælder de generelle bestemmelser i den civile retsplejelovs § 44a, hvorefter en afhøring også kan optages ved hjælp af lydoptagelsesudstyr. En sådan lydoptagelse lagres på et datamedie, der tilføjes sagens akter.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Dette spørgsmål omhandler ikke specifikt bevisoptagelse i udlandet eller ved hjælp af videokonference. Ifølge de generelle bestemmelser foretages afhøringer i Slovakiet altid på det officielle sprog, og der sørges for tolke, hvis det er nødvendigt.

Hvis en domstol foretager bevisoptagelsen, forventes det, at den domstol, som modtager anmodningen, foretager afhøringen, og at beviserne derfor vil blive optaget på den pågældende domstols sprog. Foretager en domstol bevisoptagelse direkte i henhold til artikel 17, gør den det på sit eget sprog.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Slovakisk lovgivning indeholder ingen bestemmelser om dette spørgsmål. Tolke stilles til rådighed ad hoc efter aftale mellem de pågældende retter.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Slovakisk lovgivning indeholder ikke specifikke bestemmelser om disse spørgsmål. De generelle regler om foretagelse af afhøringer og indkaldelse af vidner og parter finder anvendelse. Domstolene foretager normalt bevisoptagelse på retsmøder (jf. den civile retsplejelovs § 122), og en stævning skal forkyndes med et tilstrækkeligt langt varsel til, at den lovfæstede frist for forberedelse af et retsmøde kan overholdes (§ 46, stk. 3, i reglerne for administrations- og sekretærfunktioner), der "som regel er mindst fem dage før den dato, hvor retsmødet skal finde sted", jf. den civile retsplejelovs § 115, stk. 2.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

De slovakiske domstole opkræver ikke afgifter for videokonferencer.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Slovakisk lovgivning indeholder ikke specifikke bestemmelser om disse spørgsmål. Generelt forventes en domstol at informere en person om dennes formelle rettigheder og forpligtelser ved afhøringens begyndelse. Dette finder ikke anvendelse, når den pågældende er repræsenteret af en advokat (advokát), jf. § 5 i den civile retsplejelov.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Slovakisk lovgivning indeholder ikke specifikke bestemmelser om disse spørgsmål. Den specifikke procedure vil blive fastlagt efter ad hoc-aftale mellem de berørte retter. De generelle bestemmelser for identitetskontrol af den person, der skal afhøres, finder naturligvis anvendelse. Efter disse bestemmelser skal et vidnes identitet fastslås ved afhøringens begyndelse, og det samme gælder eventuelle omstændigheder, der kan påvirke vidnets troværdighed (familieforhold osv. som omhandlet i § 126, stk. 2, i den civile retsplejelov).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Slovakisk lovgivning indeholder kun særlige bestemmelser for disse spørgsmål i straffesager, ikke i civile sager.

I henhold til den civile retsplejelovs § 126, stk. 2, informerer domstolene dog ved påbegyndelsen af hver afhøring vidner om betydningen af vidneforklaringer og vidners rettigheder og forpligtelser (til at afgive forklaring i overensstemmelse med sandheden og ikke skjule noget) og om de strafferetlige følger af falsk vidneforklaring. Det bemærkes, at denne bestemmelse (falsk vidneforklaring) ikke gælder for sagens parter.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Til alle slovakiske domstole er knyttet en administrator (administratívny pracovník), som kan kontaktes med henblik på at forberede videoforbindelsen, datoen for afhøringen osv. Administratoren er uddannet i brugen af videokonferencefaciliteter. I tilfælde af problemer kan han kontakte retsteknikeren (technického pracovník) og sørge for, at denne er til stede under retsmødet.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

De tekniske oplysninger, som skal benyttes til at oprette en forbindelse med den anmodende domstols udstyr, er nødvendige.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 14/01/2019

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Finland

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Begge procedurer er mulige. Den anmodende domstol bør i sin anmodning klart anføre, hvilken procedure, den sigter til.

Når anmodninger fremsættes i henhold til forordningens artikel 10-12, finder bestemmelserne i den civile retsplejelov anvendelse på bevisoptagelse ved retsmødet.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger af den art i civil- eller handelsretlige sager. Sagkyndige og parter kan også afhøres ved hjælp af videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Ingen.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Nej.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Optagelse af afhøringer gennem videokonference er ikke forbudt, men det nødvendige udstyr er ikke tilgængeligt ved alle domstole. Der bør særskilt forespørges herom, når anmodningen indgives.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 10-12, foretages afhøringen på finsk eller svensk. I tilfælde af en direkte afhøring i henhold til artikel 17 vælger den anmodende domstol det sprog, der skal benyttes.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 10-12, skal den anmodende domstol og den modtagende domstol aftale, hvem der skal stille tolke til rådighed, og hvor de skal befinde sig. Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 17, er den anmodende domstol ansvarlig for at finde tolke og afgøre, hvor de skal befinde sig.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 10-12, sender den modtagende domstol en skriftlig indkaldelse til den person, der skal afhøres. Ideelt set bør der være mindst to til tre uger mellem forkyndelsen af meddelelsen og datoen for retsmødet. Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 17, er den anmodende domstol ansvarlig for forkyndelse af meddelelsen og for at træffe de nødvendige foranstaltninger.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Når en person afgiver forklaring i henhold til forordningens artikel 10-12 ved en domstol med videoudstyr, afføder brugen af videokonferenceudstyr normalt ikke særskilte omkostninger. Når en person i henhold til artikel 17 afhøres et andet sted end i en retssal, påtager den anmodende domstol sig at afholde omkostningerne til videokonferencer.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

En domstol, som har indgivet en anmodning i henhold til forordningens artikel 17, stk. 2, skal informere den pågældende person om, at bevisoptagelse sker frivilligt.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 10-12, fastslår den modtagende domstol identiteten af den person, der skal afhøres, og kontrollerer den om nødvendigt i forhold til personens identitetskort eller pas. Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 17, skal den anmodende domstol kontrollere identiteten af den person, der skal afhøres.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Der gælder ingen særlige krav om aflæggelse af ed under direkte bevisoptagelse, jf. artikel 17. Der aflægges ed ifølge den lovgivning, som gælder for den domstol, der afhører vidnet.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den modtagende domstol opgiver navnet på den pågældende kontaktperson.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

– Den anmodende domstol bør ideelt set opgive navnene på kontaktpersoner for både tekniske foranstaltninger og sagsspecifikke (retlige spørgsmål.

– Anmodningen bør indeholde kontaktoplysninger (e-mailadresser og/eller telefonnumre) på kontaktpersoner, så de også kan kontaktes under retsmødet, i tilfælde af at der er problemer med videoforbindelsen eller andre lignende spørgsmål.

– Hvis staterne ligger i forskellige tidszoner, bør det i anmodningen angives, om de nævnte tidspunkter er klokkeslæt i den anmodende eller den modtagende stat.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/08/2019

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Sverige

INDHOLDSFORTEGNELSE


1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, der kan optages bevis gennem videokonference enten med deltagelse af en domstol i den anmodende medlemsstat eller direkte af en domstol i den pågældende medlemsstat.

I henhold til artikel 5 i loven (2003:493) om EF-forordningen om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område ("bevisoptagelsesforordningen") skal beviser optages af distriktsdomstole (tingsrätter). Bestemmelserne om bevisoptagelse i kapitel 35, artikel 8-11 i retsplejeloven (rättegångsbalken) skal anvendes, medmindre andet er fastsat i forordningen.

Det skal bemærkes, at der i tilfælde, hvor bevisoptagelsesforordningen ikke finder anvendelse, findes bestemmelser i andre love, f.eks. loven (1946:816) om bevisoptagelse for en udenlandsk domstol.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Enhver part, som skal afgive forklaring i en sag, kan gøre det ved hjælp af videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ikke fastsat særlige begrænsninger.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Bevisoptagelsen foretages af distriktsdomstole. Ellers er der ikke fastsat særlige begrænsninger.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt, og faciliteterne er til rådighed.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Afhøringen skal foregå på svensk, men retten kan indkalde en tolk.

b) Det afhænger af reglerne i den anmodende stat.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Finder en afhøring sted i Sverige, er det den svenske domstol, der træffer afgørelse om tolke.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Den anmodede ret sender en indkaldelse til den person, der skal afhøres. I indkaldelsen er anført tidspunkt og sted. Der er ingen lovfæstede krav om, hvor lang en frist der kan være ved berammelsen af retsmødet.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Hvis den svenske ret kræver det, skal den anmodende ret dække udgifterne til sagkyndige og tolke, udgifter som følge af anmodningen om fuldbyrdelse i overensstemmelse med en særlig procedure og omkostninger til kommunikationsteknologi såsom videokonferencer og telekonferencer, jf. artikel 18, stk. 2, og artikel 10, stk. 3 og 4, i bevisoptagelsesforordningen.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det påhviler den anmodende ret at informere den pågældende person om, at bevisoptagelse i henhold til artikel 17 i bevisoptagelsesforordningen sker på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Der findes ingen særlig reguleret procedure for identitetskontrol i denne forbindelse.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Som regel finder de nationale edsbestemmelser anvendelse, og der er ikke fastsat særlige betingelser eller informationskrav for anvendelse af artikel 17.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Der er personale, som kan betjene videokonferencefaciliteterne, til rådighed ved alle domstole.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der kræves normalt ingen yderligere oplysninger.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 01/06/2017