Hvilket lands love gælder?

1 Retskilder

1.1 National ret

De fleste regler for lovkonflikter er indeholdt i civillovbogens indledende bestemmelser (artikel 9-12). Der er også gældende lovbestemmelser i nogle særlove som f.eks. loven om international adoption.

1.2 Internationale aftaler

For så vidt angår gældende lov, er følgende EU-forordninger trådt i kraft i Spanien:

– forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs

– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)

– forordning (EF) nr. 864/2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II)

– forordning (EU) nr. 1259/2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (Rom III)

– forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis

– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1191 af 6. juli 2016 om fremme af den frie bevægelighed for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (gældende fra 16. februar 2019).

Spanien er også kontraherende part i flere konventioner om lovkonflikter. De primære multilaterale konventioner i denne forbindelse er:

– konvention om lovvalgsregler for efternavne og fornavne, München, den 5. september 1980

– konvention om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn, Haag, den 19. oktober 1996

– protokol om lovvalg i sager om underholdspligt, Haag, den 23. november 2007

– konvention om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner, Haag, den 5. oktober 1961

– konvention om lovvalg ved trafikuheld, Haag, den 4. maj 1971

– konvention om lovvalg ved produktansvar, Haag, den 2. oktober 1973.

1.3 Vigtigste bilaterale aftaler

Med hensyn til lovvalget er konventionen mellem Kongeriget Spanien og Den Østlige Republik Uruguay om lovkonflikter i spørgsmål vedrørende underholdsbidrag og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og -forlig vedrørende underhold, Montevideo, den 4. november 1987, gældende.

2 Anvendelse af lovvalgsregler

2.1 Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler

Artikel 12, stk. 6, i civillovbogen fastsætter, at "domstolene og myndighederne af egen drift skal gøre lovkonfliktsreglerne gældende i spansk lov".

2.2 Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)

Artikel 12, stk. 2, i civillovbogen fastsætter, at der ved renvoi til udenlandsk lovgivning er tale om en henvisning til den materielle ret i det pågældende land, uden at der tages hensyn til den renvoi, som dens lovvalgsregler kan indeholde til en anden lovgivning end den spanske. Det indebærer, at kun renvoi i første led godtages.

Renvoi i andet led er ikke tilladt, medmindre der er tale om veksler, checks og solaveksler med hensyn til kapaciteten til at indgå sådanne forpligtelser.

Hvor en EU-forordning eller international konvention er gældende, gælder særreglerne for disse instrumenter vedrørende renvoi.

2.3 Ændret tilknytning

I spansk lov er der ingen generel regel for mobilitetskonflikt, det vil sige ændringer i de omstændigheder, som lovvalgsreglen anvender som tilknytningskriterium. Af artikel 9, stk. 1, i civillovbogen vedrørende myndighedsalderen fremgår det, at en ændring i tilknytningskriteriet ikke påvirker en myndighedsalder, der allerede er opnået. Det anvendte kriterium er at overveje den lov, der var gældende på det tidspunkt, hvor retssituationen opstår, selv hvis tilknytningskriteriet ændres efterfølgende.

Hvor en EU-forordning eller international konvention er gældende, gælder særreglerne for disse instrumenter vedrørende mobilitetskonflikt.

2.4 Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne

Af artikel 12, stk. 3, i civillovbogen fremgår det, at den udenlandske lov under ingen omstændigheder vil være gældende, hvis den er i strid med den offentlige orden. Således udelukkes anvendelse af den udenlandske lov, hvis den fører til et resultat, der er en tydelig krænkelse af de grundlæggende principper for spansk lov. Forfatningsmæssigt anerkendte principper anses for at være altafgørende.

2.5 Vurdering af den relevante fremmede lov

Den udenlandske lovs indhold og gyldighed skal være dokumenteret af parterne, og retten kan efterprøve dette ved hjælp af alle de metoder, som den finder nødvendige til påvisning heraf. Der er tale om en blandet ordning, hvor retsforhandlinger og bevisførelse kun finder sted efter parternes begæring, men hvor retten har mulighed for at foretage en efterprøvelse. I exceptionelle tilfælde, hvor den udenlandske lovs indhold ikke kan påvises, vil spansk lov være gældende.

3 Lovvalgsregler

3.1 Kontraktlige forpligtelser og retsakter

Spørgsmålet om at fastsætte lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser reguleres generelt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 (Rom I-forordningen). Tilfælde, hvor Rom I-forordningen ikke er gældende, afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10, stk. 5, i civillovbogen. Artikel 10, stk. 5, i civillovbogen er baseret på anerkendelsen af valgfrihed, forudsat at der er truffet et udtrykkeligt lovvalg, og at denne lov har tilknytning til det pågældende spørgsmål. I modsat fald finder den for parterne fælles nationale lov anvendelse; ellers gælder loven på deres fælles faste opholdssted og i sidste ende loven der, hvor kontrakten blev indgået.

3.2 Erstatning uden for kontraktforhold

På dette område er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 (Rom II) gældende. Hvad angår spørgsmål vedrørende trafikuheld og producentansvar gælder de konfliktregler, der er indeholdt i Haagerkonventionen fra henholdsvis 1971 og 1973.

Spørgsmål, som ikke er omfattet af nogen af ovennævnte bestemmelser, falder ind under artikel 10, stk. 9, i civillovbogen, hvori det anføres, at ved spørgsmål om ansvar uden for kontrakt anvendes loven på det sted, hvor den begivenhed, der foranledigede dem, fandt sted. Ved uautoriseret negotiorum gestio anvendes loven på det sted, hvor den forretningsførende har sin primære aktivitet, og ved uretmæssig berigelse anvendes den lov, hvorunder overførslen af værdi til den berigede part fandt sted.

3.3 Personalstatut, aspekter vedrørende civil status (navn, bopæl, funktion)

Af artikel 9 i civillovbogen fremgår det, at lovvalget på disse områder fastsættes ud fra de fysiske personers statsborgerskab. Der findes bestemmelser for tilfælde af dobbelt statsborgerskab og ubestemmelig nationalitet. Dobbelt statsborgerskab fastsættes på grundlag af, om der er tale om dobbelt statsborgerskab ifølge spansk lov eller dobbelt statsborgerskab, der ikke er omfattet af spansk lov. Der er indgået aftale om dobbelt statsborgerskab med Chile, Peru, Paraguay, Nicaragua, Guatemala, Bolivia, Ecuador, Costa Rica, Honduras, Den Dominikanske Republik, Argentina og Colombia. I disse tilfælde gælder bestemmelserne i de internationale aftaler, og hvis det ikke er muligt at fastslå nationaliteten, vælges det statsborgerskab, der svarer til det seneste faste opholdssted, og ellers det senest erhvervede statsborgerskab. Hvis dobbelt statsborgerskab ikke er omfattet af spansk lov, og et af statsborgerskaberne er spansk, har dette forrang, om end princippet om ikkeforskelsbehandling på baggrund af statsborgerskab skal anvendes, hvis der er tale om statsborgerskaber fra to forskellige EU-medlemsstater. For personer med ubestemmelig nationalitet gælder personretten på stedet for det faste opholdssted. Hvad angår statsløse personer finder artikel 12 i New York-konventionen af 28. september 1954 anvendelse, hvor den gældende lov er loven i den statsløse persons bopælsland og ellers i det land, hvor den pågældende opholder sig.

Den gældende lov for fysiske personers navne er reguleret af Münchenaftalen fra 1980. En fysisk persons fornavne og efternavne fastsættes af loven i det land, hvor den pågældende person er statsborger.

3.4 Fastlæggelse af forældre-barn-forhold, herunder adoption

Artikel 9, stk. 4, i civillovbogen foreskriver, at den gældende lov for fastsættelse af biologiske retsforhold mellem forældre og børn er den, hvor barnet har fast opholdssted på det tidspunkt, hvor retsforholdet etableres. Hvis barnet ikke har noget fast opholdssted, eller hvis loven ikke tillader etablering af retsforholdet mellem forælder og barn, er gældende lov barnets nationale ret på det pågældende tidspunkt. Hvis denne lov ikke tillader etablering af retsforholdet mellem forælder og barn, eller hvis barnet ikke har nogen nationalitet, vil spansk materiel ret være gældende.

Gældende lov for adoption reguleres af en særlig forordning, nemlig lov 54/2007 om international adoption. I henhold til artikel 18 i denne lov skal den kompetente spanske myndighed i sin afgørelse i adoptionssager anvende spansk materiel ret, når adoptivbarnet har sit faste opholdssted i Spanien på adoptionstidspunktet eller er blevet eller vil blive bragt til Spanien med henblik på fast bosættelse.

Lovvalget for indholdet af retsforholdet mellem forælder og barn, enten biologisk eller via adoption, og udøvelsen af forældreansvaret fastsættes i henhold til Haagerkonventionen af 19. oktober 1996. Af artikel 17 i konventionen fremgår det, at loven i landet for barnets faste opholdssted anvendes til udøvelsen af forældreansvar.

3.5 Ægteskab, ugifte/samlevende, partnerskaber, skilsmisse, separation og underholdspligt

Der findes regler for indgåelsen af ægteskab og virkningerne heraf. Med hensyn til formen for ægteskabets indgåelse fremgår det af civillovbogen, at i og uden for Spanien kan man vies: 1) af dommeren, borgmesteren eller den i henhold til civillovbogen fastsatte embedsmand og 2) i den i henhold til loven fastsatte religiøse form. Det fremgår desuden, at spaniere kan gifte sig uden for Spanien i den form, der fastsættes af loven der, hvor ægteskabet indgås. Hvis begge parter er udlændinge, kan de gifte sig i Spanien i henhold til de samme bestemmelser som spaniere eller bestemmelserne i en af parternes personret. Adgangen til at indgå ægteskab og samtykke er underlagt begge ægtefællers nationale ret (artikel 9, stk. 1, i civillovbogen).

I henhold til artikel 9, stk. 2, i civillovbogen finder ægtefællernes fælles nationale ret på det tidspunkt, hvor ægteskabet blev indgået, anvendelse på virkningerne af ægteskabet. I mangel af en fælles national ret anvendes en af parternes personret eller loven på en af parternes faste opholdssted, som vælges af dem begge ved et officielt bekræftet dokument, der fremlægges inden indgåelsen af ægteskabet. Hvis dette valg ikke er truffet, anvendes loven på det fælles faste opholdssted umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet og ellers loven der, hvor ægteskabet blev indgået.

Hvad angår lovvalget ved retslig separation eller skilsmisse anvendes forordning (EF) nr. 1259/2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (Rom III). Af artikel 107, stk. 1, i civillovbogen fremgår det, at ved ophævelse af ægteskab ved dom anvendes den lov, der er gældende for indgåelse af ægteskabet.

Der findes ingen bestemmelse i spansk international privatret for ugifte par (hvilket i princippet betyder anvendelse af analogi).

For så vidt angår lovvalg vedrørende underholdspligt anvendes Haagerprotokollen fra 2007.

3.6 Formueforholdet mellem ægtefæller

Den regel, der gælder for virkningerne af ægteskabet (artikel 9, stk. 2, i civillovbogen), inkluderer både personlige og ejendomsretlige virkninger. Derfor anvendes ægtefællernes fælles personret på det tidspunkt, hvor ægteskabet indgås, og ellers en af parternes personret eller loven på en af parternes faste opholdssted, som vælges af dem begge ved et officielt bekræftet dokument, der fremlægges inden indgåelsen af ægteskabet. Hvis dette valg ikke er truffet, er gældende lov loven på det fælles faste opholdssted umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet og ellers loven der, hvor ægteskabet blev indgået.

Kontrakter eller aftaler, der fremsætter, ændrer eller erstatter ægtefællernes formueordning, er gyldige, hvis de enten overholder den lov, der gælder for virkningerne af ægteskabet, eller loven for statsborgerskab eller loven på en af parternes faste opholdssted på tidspunktet for indgåelsen (artikel 9, stk. 3, i civillovbogen).

3.7 Arv i henhold til lov eller testamente

Spanien anvender bestemmelserne i forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis. I henhold til denne forordning anvendes loven på afdødes faste opholdssted på dødstidspunktet, medmindre afdøde som lovvalg havde valgt loven, der svarer til dennes statsborgerskab.

Formen af testamenter reguleres af Haagerkonventionen fra 1961.

3.8 Ejendomsret

I henhold til artikel 101, stk. 1, i civillovbogen er gældende lov vedrørende ejendomsrettigheder og andre rettigheder til fast ejendom og deres tinglysning loven på det sted, hvor den faste ejendom er beliggende, hvilket også gælder for løsøre. Med henblik på at etablere eller tildele rettigheder til varer under transport anses disse varer for at befinde sig på det sted, hvorfra de blev afsendt, medmindre afsenderen og modtageren udtrykkeligt eller stiltiende har aftalt, at de skal anses for at befinde sig på destinationsstedet. Skibe, fly og jernbanetransportmidler samt alle rettigheder hertil er underlagt loven i flagstaten eller indregistreringslandet. Motorkøretøjer og andre vejtransportmidler er underlagt loven på det sted, hvor de befinder sig. Ved udstedelse af værdipapirer anvendes loven på det sted, hvor de udstedes.

3.9 Insolvens

I de tilfælde, der ikke falder ind under Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs, finder konkurslov 22/2003 af 9. juli ("Ley Concursal") anvendelse. Af artikel 200 i denne lov fremgår det, at som en generel regel anvendes spansk lov til konkurssager i Spanien og effekterne heraf samt procedurerne med at vedtage og konkludere disse sager (lov 22/2003 af 9. juli som ændret ved lov 9/2015 om hasteforanstaltninger vedrørende konkurs, den spanske statstidende af 26. maj 2015). Konkursloven indeholder også bestemmelser for international privatret, der fastsætter lovvalget for de forskellige retsforhold i sagen.