A. Hvis jeg er udlænding, påvirker det så undersøgelsen?

Kun personer, der nyder privilegier og immuniteter i overensstemmelse med lovgivningen eller folkeretten, kan unddrage sig retsforfølgning ved de myndigheder, der er involveret i straffesagen. Det forhold, at du er udlænding, påvirker derfor ikke i sig selv efterforskningen.

Din tilstedeværelse under efterforskningen er ikke nødvendig, hvis den myndighed, der er involveret i straffesagen, ikke indkalder dig med henblik på en bestemt handling, der kræver din tilstedeværelse (navnlig afhøring), og hvis du ikke ønsker at være til stede under efterforskningen. Du skal dog forblive i kontakt med de myndigheder, der er involveret i straffesagen, og oplyse dem om den adresse, hvorpå du kan modtage dokumenter.

Hvis du derimod retsforfølges for en forsætlig lovovertrædelse, for hvilken loven fastsætter en frihedsstraf af en maksimal varighed på over to år, eller for en uagtsom lovovertrædelse, for hvilken loven fastsætter en frihedsstraf af en maksimal varighed på over tre år, kan retten og, efter anmodning fra anklageren i forbindelse med forundersøgelsen, dommeren pålægge dig en begrænsning i form af et forbud mod at rejse til udlandet, hvis dette er nødvendigt af hensyn til straffesagen. Denne begrænsning ophæves af afdelingsformanden og, i forbindelse med forundersøgelsen, af anklageren, også uden anmodning, hvis de forhold, der lå til grund herfor, ikke længere er til stede. Hvis du er blevet pålagt en sådan begrænsning, har du ret til at anmode om at få den ophævet på et hvilket som helst tidspunkt. En sådan begrænsning kan også pålægges dig i stedet for varetægtsfængsling.

Hvis du ikke har tilstrækkeligt kendskab til tjekkisk, har du ret til at få visse vigtige dokumenter oversat (f.eks. afgørelsen om at indlede straffesagen, anklageskriftet, dommen), og sager ved de myndigheder, der er involveret i straffesagen, vil blive tolket til og fra dit modersmål eller et andet sprog, du taler og forstår. På din anmodning vil samtaler med din advokat under eller med direkte tilknytning til en straffesag også blive tolket.

B. Hvad er faserne i en efterforskning?

I stedet for faser kan man tale om typer af efterforskning, eftersom strafferetsplejeloven skelner mellem kort forundersøgelse, almindelig efterforskning og tilbundsgående efterforskning.

Forud for efterforskningsfasen gennemføres der imidlertid en undersøgelsesfase, der har til formål at efterprøve og afdække de faktiske omstændigheder med henblik på at fastslå, om der er begået en forbrydelse, og hvem der er gerningsmanden hertil. I denne fase er den person, mod hvem straffesagen føres, endnu ikke formelt udpeget, men de afhørte personer har ret til advokatbistand. Hvis du i denne fase afhøres som mistænkt, dvs. mistænkt for at have begået en forbrydelse, har du ret til ikke at afgive forklaring, hvilket du skal underrettes om på forhånd.

I forbindelse med efterforskningen er det formelt fastsat, hvem der er genstand for straffesagen, og denne person har ret til advokatbistand. Formålet med denne fase er at indsamle og registrere beviserne med henblik på anklageskriftet og retssagen. Det sker f.eks. ved afhøring af vidner, undersøgelse af bevismidler, sagkyndig bistand og andre foranstaltninger.

Samtidig leder politiet efter beviser både mod dig og til din fordel.

Kort forundersøgelse

Denne procedure vedrører mindre alvorlige lovovertrædelser (lovovertrædelser, der kan retsforfølges
i første instans af en distriktsdomstol, og for hvilke loven fastsætter en maksimal frihedsstraf på fem år), og den er hurtig og mindre formel. Den kan gennemføres, hvis der ikke er andre hindringer (f.eks. grunde til frihedsberøvelse), forudsat at:

• du blev taget på fersk gerning eller umiddelbart efter lovovertrædelsen, eller
• hvis der i forbindelse med behandlingen af anmeldelsen af lovovertrædelsen eller indledningen af straffesagen på anden vis er konstateret forhold, der berettiger indledningen af en straffesag, og du kan forventes at blive retsforfulgt senest to uger efter den dato, hvor politimyndigheden underrettede dig om den handling, du mistænkes for at have begået, og om kvalificeringen af lovovertrædelsen.

Den korte forundersøgelse indledes mod dig med forkyndelsen af sigtelsen under den første afhøring.
I forbindelse med den korte forundersøgelse har du samme rettigheder som en tiltalt, herunder retten til advokatbistand. Den vigtigste forskel i forhold til en almindelig forundersøgelse — for så vidt angår dine rettigheder — er, at den ikke begynder med en formel afgørelse om retsforfølgelse, som du kan klage over, og at du ved afslutningen af den korte forundersøgelse ikke har ret til aktindsigt i straffesagen og til at anmode om at fremlægge yderligere beviser. Dette berører på ingen måde din ret til at aktindsigt i straffesagen, så længe politimyndigheden ikke nægter dig denne ret af vægtige grunde, og din ret til at anmode om at fremlægge yderligere beviser i retssagen.

Den korte forundersøgelse afsluttes med indgivelse af en anmodning om domfældelse
(i princippet et forenklet anklageskrift uden begrundelse), medmindre der ikke findes grund til at rejse tiltale. Anklageren indgiver anmodningen til retten.

Almindelig efterforskning

Denne efterforskning mod dig indledes med forkyndelsen af afgørelsen om at indlede straffesagen, som du har ret til at indgive en klage over. Du har ret til en advokat under efterforskningen. Sammenlignet med den korte forundersøgelse gennemføres efterforskningen ved mere alvorlige forbrydelser (men den gennemføres også, hvis den korte forundersøgelse hindres eller ikke afsluttes inden for den fastsatte frist). Den er også længere og mere formel. Som allerede nævnt har du og din advokat ved afslutningen af efterforskningen ret til aktindsigt i straffesagen og til at anmode om at fremlægge yderligere beviser. Efterforskningen afsluttes ved anklagerens indgivelse af et anklageskrift til retten, medmindre der ikke findes grund til at rejse tiltale. I modsætning til en anmodning om domfældelse indeholder anklageskriftet en begrundelse.

Tilbundsgående efterforskning

Denne type efterforskning vedrører de alvorligste lovovertrædelser, for hvilke en regional ret har kompetence i første instans (lovovertrædelser, for hvilke straffeloven fastsætter en frihedsstraf på mindst fem år, lovovertrædelser, for hvilke der kan idømmes en ekstraordinær straf, eller visse udtrykkeligt angivne lovovertrædelser). Denne type efterforskning har typisk den længste varighed og giver således mulighed for indsamling og fremlæggelse af en bredere vifte af bevismidler end en almindelig efterforskning. Derudover adskiller den sig ikke fra den almindelige efterforskning. Den begynder med afgørelsen om at retsforfølge den sigtede i en straffesag og slutter med indgivelsen af et anklageskrift, medmindre den afsluttes på anden måde.

i. Indsamling af dokumentation/politiets beføjelser

Denne fase i straffesagen varetages af politiet under tilsyn af anklageren, som kan udstede bindende instrukser til politiet, deltage i de gennemførte handlinger, henvise sagen til politiet med instrukser om yderligere efterforskning, omstøde politiets ulovlige eller uberettigede afgørelser og foranstaltninger osv. Du har ret til at anmode anklageren om at gennemgå de foranstaltninger, der er truffet af politiet (medmindre der er tale om en afgørelse, som du har ret til at indgive en klage over).

Visse handlinger i forbindelse med en forundersøgelse kan kun foretages af anklageren (f.eks. opgivelse af forundersøgelsen) eller kræver forudgående godkendelse (f.eks. beslaglæggelse af ejendom, hvis det ikke haster). Retten træffer derefter afgørelse om de største indgreb i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder (f.eks. varetægtsfængsling, arrestordre, ransagning og aflytning).

ii. Tilbageholdelse

Hvis du allerede er anklaget, og en af grundene til varetægtsfængsling finder anvendelse, kan politiet tilbageholde dig. Politiet er imidlertid forpligtet til straks at underrette anklagemyndigheden om tilbageholdelsen og til at overdrage de dokumenter til anklagemyndigheden, der er nødvendige for i givet fald at kunne indgive en anmodning om varetægtsfængsling. Anmodningen skal fremsættes på en sådan måde, at du stilles for retten senest 48 timer efter tilbageholdelsestidspunktet, idet du ellers skal løslades.

Hvis du endnu ikke er tiltalt, men du er mistænkt for at have begået en forbrydelse, og en af grundene til varetægtsfængsling finder anvendelse, kan politiet i hastetilfælde tilbageholde dig, selv om der endnu ikke er indledt en straffesag mod dig (f.eks. hvis du ikke har været i stand til at modtage forkyndelsen af afgørelsen om at indlede en straffesag). I dette tilfælde kræves der forudgående samtykke fra anklageren til politiets tilbageholdelse. Uden dette samtykke kan politiets tilbageholdelse kun finde sted, hvis sagen haster, og der ikke kan indhentes samtykke på forhånd. Den politimyndighed, der anholdt dig, afhører dig. Du har ret til at anmode om, at en advokat efter eget valg (hvis han eller hun er tilgængelig) er til stede under afhøringen, og du har ret til en samtale med din advokat, uden at der er en tredjepart til stede. Du har ret til at få dit lands konsulat underrettet om din tilbageholdelse.

Politiet løslader dig straks, hvis der ikke længere er mistanke om, at du har begået en forbrydelse. Hvis politiet ikke løslader dig, udleverer det referatet af din afhøring til anklageren sammen med en kopi af afgørelsen om at indlede en straffesag og andre beviser, således at anklageren om nødvendigt kan indgive en anmodning om varetægtsfængsling. Anmodningen skal indgives af politimyndigheden, så du kan stilles for retten senest 48 timer efter politiets tilbageholdelse, idet du ellers skal løslades.

Hvis der er grund til varetægtsfængsling, og du unddrager dig retsforfølgning, kan retten udstede en arrestordre mod dig. Hvis du anholdes af politiet, har du de samme rettigheder, som hvis du var tilbageholdt. Politiet er forpligtet til at stille dig for retten senest 24 timer efter din anholdelse. Dommeren afhører dig og træffer afgørelse om, hvorvidt du skal varetægtsfængsles. Retten skal underrette dig om denne afgørelse senest 24 timer efter, at du har givet møde for retten. Du har ret til, at din advokat er til stede under afhøringen, hvis din advokat kan give møde inden for fristen for rettens afgørelse.

iii. Afhøring

Inden din første afhøring som tiltalt skal de myndigheder, der er involveret i straffesagen, kontrollere din identitet, forklare tiltalens art og oplyse dig om dine rettigheder og de strafferetlige konsekvenser af falske anklager og ærekrænkelse. Hvis du retsforfølges for en lovovertrædelse, for hvilken der kan indgås forlig om strafnedsættelse ved skyldserklæring, skal du også underrettes om, at du som led i forundersøgelsen kan indgå forlig med anklageren om strafnedsættelse ved skyldserklæring, som godkendes af retten, og om konsekvenserne af et sådant forlig.

Under afhøringen må du under ingen omstændigheder tvinges til at afgive en erklæring eller tilståelser. I forbindelse med afhøringen skal du have mulighed for at fremsætte detaljerede bemærkninger til anklagepunkterne, herunder udarbejde en sammenhængende oversigt over de faktiske omstændigheder, der er genstand for anklagepunkterne, redegøre for omstændigheder, der svækker eller tilbageviser anklagen, og fremlægge bevis herfor. Du kan også blive stillet spørgsmål for at uddybe din forklaring eller afhjælpe unøjagtigheder, tvetydigheder og modsigelser. Spørgsmål skal stilles på en klar og forståelig måde, uden vildledende eller fejlagtige påstande, og må ikke stilles som ledende spørgsmål.

Referatet af afhøringen skal forelægges dig til læsning eller, hvis du anmoder herom, læses op for dig (hvis afhøringen finder sted via videokonference, vil den blive læst op for dig). Du har ret til at anmode om, at rapporten suppleres eller berigtiges i overensstemmelse med din forklaring.

iv. Varetægtsfængsling

Du kan kun varetægtsfængsles, hvis du er anklaget for en forbrydelse. Det er retten, der afgør, om du skal varetægtsfængsles eller ej.

Grundene til varetægtsfængsling er følgende:

• en legitim frygt for, at du vil flygte eller unddrage dig retsforfølgelse eller straf
• en legitim frygt for, at du lægger hindringer i vejen for efterforskningen, f.eks. ved at opfordre vidner til at afgive falsk vidneforklaring, eller
• en legitim frygt for, at du vil gentage eller afslutte den forbrydelse, du retsforfølges for, eller begå den forbrydelse, du forberedte eller truede med at begå.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, vil retten ikke varetægtsfængsle dig. Hvis de ikke længere er opfyldt, vil du blive løsladt. Du skal også løslades efter udløbet af den maksimale lovbestemte periode for varetægtsfængsling. I tilfælde af varetægtsfængsling for mulig påvirkning af vidner er denne periode tre måneder (dette gælder dog ikke, hvis det allerede er konstateret, at du har hindret en afklaring af de faktiske omstændigheder, der er relevante for straffesagen). Afhængigt af grovheden af den lovovertrædelse, der retsforfølges, kan den samlede varighed af varetægtsfængslingen variere fra et år til højst fire år. Kun en tredjedel af varetægtsfængslingen må finde sted under forundersøgelsen, mens to tredjedele må finde sted under retssagen.

Grundene til fortsat varetægtsfængsling skal løbende undersøges af retten, og varetægtsfængslingen skal altid behandles med henblik på forlængelse efter en vis periode. Du har også ret til at anmode om løsladelse. Varetægtsfængsling kan erstattes af en foranstaltning, der ikke indebærer frihedsberøvelse (ophold i fængsel), såsom deponering af et vist beløb, etablering af tilsyn ved en tilsynsførende, pligt til at opholde sig i en bestemt bolig i en bestemt periode osv. Du har ret til at anmode retten om at erstatte varetægtsfængsling med en af disse foranstaltninger.

C. Hvilke rettigheder har jeg under efterforskningen?

Når du udøver retten til et forsvar, har du ret til:

• at blive underrettet om dine rettigheder af de myndigheder, der er involveret i straffesagen, og at have mulighed for at udøve disse rettigheder fuldt ud
• at udtale dig om beskyldningerne mod dig og de indsamlede beviser
• at nægte at afgive vidneforklaring
• at gennemse sagsakterne, få udleveret uddrag og tage notater heraf og tage kopier af sagsakterne og dele heraf for egen regning (denne ret kan af tungtvejende grunde begrænses i forbindelse med en efterforskning)
• at fremlægge beviser til dit forsvar
• at indgive forslag og anmodninger
• at indgive appeller
• at anvende dit modersmål eller et andet sprog, du taler og forstår, over for de myndigheder, der er involveret i straffesagen, hvis du erklærer, at du ikke taler tjekkisk
• at vælge en advokat (hvis du ikke selv gør det, kan et familiemedlem f.eks. gøre det for dig)
• at anmode om, at en beskikket advokat udnævnes gratis eller til nedsat salær, hvis du ikke har tilstrækkelige midler til at betale for dit forsvar
• at tale med din advokat uden en tredjeparts tilstedeværelse
• at kræve, at du afhøres under tilstedeværelse af din advokat, og at advokaten deltager i forundersøgelsen.

i. Hvilken ret har jeg til at få tolkning og oversættelse af dokumenter? I hvilket omfang har jeg ret til denne bistand?

Hvis du erklærer, at du ikke taler og forstår tjekkisk, har du ret til at bruge dit modersmål eller et sprog, som du har oplyst, at du taler og forstår, ved kontakt med de myndigheder, der er involveret i straffesagen.

Hvis indholdet af et dokument, en erklæring eller et andet procesdokument skal oversættes, eller hvis du erklærer, at du ikke taler/forstår tjekkisk, vil der blive anvendt en tolk til at oversætte de dokumenter, der vedrører dig, i forbindelse med straffesagen. På din anmodning kan den udpegede tolk også tolke samtaler mellem dig og din advokat direkte i forbindelse med proceshandlinger og samtaler under proceshandlinger.

I givet fald er de myndigheder, der er involveret i straffesagen, forpligtet til at give dig en skriftlig oversættelse af de dokumenter, der er fastsat i lovgivningen (f.eks. afgørelsen om at indlede en straffesag, afgørelsen om at varetægtsfængsle dig, afgørelsen om at anordne din observation på en behandlingsinstitution, anklageskriftet, forliget om strafnedsættelse til gengæld for skyldserklæring og forslaget om godkendelse heraf, forslaget til straf og afgørelsen om at suspendere straffesagen osv.), medmindre du giver afkald på denne ret. Hvis du bliver anholdt eller tilbageholdt, modtager du desuden en skriftlig oversættelse af meddelelser om dine rettigheder. Du har ret til at anmode den myndighed, der er involveret i straffesagen, om at få ethvert andet dokument, der er vigtigt for udøvelsen af navnlig din ret til et forsvar, oversat eller fortolket.

ii. Hvilken ret har jeg til at få information og aktindsigt?

I undersøgelsesfasen har du kun ret til aktindsigt i straffesagen med politimyndighedens samtykke, hvis det er nødvendigt for udøvelsen af dine rettigheder.

Hvis du anklages for at have begået en forbrydelse, har du ret til at gennemse sagsakterne, få udleveret uddrag og tage notater heraf og tage kopier af sagsakterne og dele heraf for egen regning.

Som led i forundersøgelsen kan anklagemyndigheden eller politiet dog af vægtige grunde nægte dig ret til aktindsigt i sagsakterne samt de øvrige rettigheder, der er nævnt ovenfor. Disse rettigheder kan ikke nægtes, når du er blevet underrettet om muligheden for aktindsigt i sagen, og når der forhandles om et forlig om strafnedsættelse til gengæld for skyldserklæring. Du kan ikke nægtes aktindsigt i afgørelsen om at indlede en straffesag mod dig, og du har ret til at gøre dig bekendt med de dele af sagsakterne, der vedrører afgørelsen om varetægtsfængsling.

iii. Hvilken ret har jeg til advokatbistand og til at få en tredjepart informeret om min situation?

Hvis du er anklaget for en forbrydelse, har du ret til en advokat. Hvis du ikke selv vælger en advokat, kan et familiemedlem f.eks. vælge én for dig, eller du kan forsvare dig selv. I nogle tilfælde skal du dog have en advokat ("obligatorisk forsvar"). I givet fald udpeger retten en beskikket advokat, hvis du ikke selv vælger én inden fristens udløb. Du skal allerede have en advokat under forundersøgelsen i følgende tilfælde:

• hvis du er varetægtsfængslet, hvis du afsoner en frihedsstraf, hvis du er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning, der indebærer frihedsberøvelse, eller hvis du er under overvågning på en sundhedsinstitution
• hvis din evne til at udøve dine rettigheder er begrænset (f.eks. på grund af en psykisk lidelse).
• i sager mod en person, der unddrager sig retsforfølgelse (hvis du er flygtet, og sagen gennemføres in absentia)
• hvis sagen vedrører en lovovertrædelse, for hvilken loven fastsætter en fængselsstraf, der overstiger den øvre grænse på fem år
• hvis anklageren finder det nødvendigt, fordi der er tvivl om din evne til at forsvare dig ordentligt i lyset af din aktuelle situation
• hvis du er mindreårig (15-18 år).

Hvis sagen vedrører en lovovertrædelse, for hvilken loven fastsætter en maksimal straf på over fem års fængsel, kan du give afkald på dette forsvar, medmindre der er tale om en lovovertrædelse, for hvilken der kan idømmes en ekstraordinær straf (fængsel på livstid eller fængsel i over 20 år og op til 30 år).

Hvis du er tilbageholdt eller varetægtsfængslet, har du ret til at få underrettet dit lands konsulat og et medlem af din familie eller enhver anden fysisk person, du udpeger. Du har ret til at kommunikere med dit lands konsulat. Hvis du ikke har tilstrækkelige midler hertil, vil du få lov til at gøre det gratis. Du skal underrettes herom.

iv. Hvilken ret har jeg til at få retshjælp?

I undersøgelsesfasen, dvs. inden straffesagen indledes (efterforskning), har du ret til retshjælp fra en advokat under din afhøring (forklaring).

Hvis du er anklaget for en forbrydelse, har du ret til en advokat, som skal yde dig den nødvendige juridiske bistand. Du har ret til at vælge din egen advokat. Hvis advokatbistand er obligatorisk, vil der blive beskikket en advokat, hvis du ikke selv vælger en. Hvis du ikke har tilstrækkelige midler til at betale advokatsalærer, kan du bede dommeren om at træffe afgørelse om, at du har ret til en gratis bistand fra en advokat eller bistand til nedsat salær.

v. Hvad er vigtigt at vide om:

a. uskyldsformodning?

Princippet om uskyldsformodning anvendes i straffesager på fire grundlæggende niveauer:

• Du skal være kendt skyldig. Så længe din skyld ikke er bevist, skal du betragtes som uskyldig.
• Hvis der er tvivl om din skyld, skal afgørelsen træffes til din fordel.
• Du kan ikke kendes skyldig, før du er blevet dømt ved endelig dom.
• Under en straffesag kan dine rettigheder kun begrænses i det omfang, det er strengt nødvendigt.

b. retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv?

Du er ikke forpligtet til at afgive forklaring i en straffesag, og du kan under ingen omstændigheder tvinges til at afgive forklaring eller tilstå. Du er heller ikke forpligtet til at fremlægge beviser, der er belastende for dig. De myndigheder, der er involveret i straffesagen, kan ikke pålægge dig en bøde, hvis du nægter at give dem et dokument eller andet bevismateriale, som udgør et bevis mod dig.

c. bevisbyrden?

De myndigheder, der er involveret i straffesagen, er forpligtet til at klarlægge de omstændigheder, der taler henholdsvis for og imod din skyld, med lige stor omhu. Anklageren skal bevise din skyld for retten. Du er ikke forpligtet til at bevise din uskyld. Dette forhindrer dig dog ikke i at udøve din ret til at afgive forklaring og fremlægge beviser med henblik på dit forsvar.

vi. Hvilken specifik beskyttelse er der af børn?

Hvis du har begået en ulovlig handling, der udgør en forbrydelse, og du er under 15 år, er du ikke strafferetligt ansvarlig for den, og afhjælpende foranstaltninger kan kun pålægges i en civil sag ved en særlig ungdomsdomstol. I en sådan sag skal du have bistand fra en advokat, hvis salær betales af staten, medmindre staten af særlige grunde beslutter, at du eller snarere din familie skal betale en del af omkostningerne hertil.

Hvis du har begået lovovertrædelsen som mindreårig (15-18 år), finder særloven om ungdomsretspleje principielt anvendelse. I forbindelse med efterforskningen af de lovovertrædelser, du har begået, skal de myndigheder, der er involveret i straffesagen, tage hensyn til din alder, sundhedstilstand og intellektuelle og moralske modenhed for at minimere konsekvenserne for din fremtidige udvikling. Loven beskytter dine personoplysninger og privatlivets fred, retssagen føres for lukkede døre, hvis du ønsker det, og dommen offentliggøres uden at nævne dit navn og andre oplysninger, der gør det muligt at identificere dig, såsom dit bopælssted. Du har ret til en advokat fra den første handling mod dig i forbindelse med straffesagen (dvs. fra undersøgelsesfasen). Din retlige repræsentant (normalt dine forældre) eller værge, den kompetente myndighed for social og retlig beskyttelse af børn og kriminalforsorgen underrettes straks om, at der er indledt en sag mod dig, og om din tilbageholdelse, anholdelse eller varetægtsfængsling. De myndigheder, der er involveret i straffesagen, samarbejder med den myndighed, der er ansvarlig for social og retlig beskyttelse af børn, kriminalforsorgen og mæglingstjenesten samt sammenslutninger og institutioner, der beskæftiger sig med børn.

vii. Hvilken specifik beskyttelse er der af sårbare mistænkte?

Hvis retten og anklageren under forundersøgelsen finder det nødvendigt, navnlig fordi de i betragtning af din aktuelle fysiske eller mentale tilstand tvivler på din evne til at forsvare dig ordentligt, bliver du tildelt en beskikket advokat, så snart straffesagen indledes.

Hvis du er døv eller døvblind, er kommunikationsformen reguleret ved lov nr. 155/1998 sml. om kommunikationssystemer for døve og døvblinde. I straffesager har du ret til tolkning i det kommunikationssystem, du vælger.

Hvis din evne til at udøve dine rettigheder er begrænset, repræsenteres du i straffesager af en værge, normalt et familiemedlem, medmindre hans eller hendes interesser strider mod dine interesser.

D. Hvilke juridiske frister er der i løbet af undersøgelsen?

Straffesager skal behandles så hurtigt som muligt af de myndigheder, der er involveret i straffesagen, uden unødig forsinkelse, navnlig i tilfælde af varetægtsfængsling og sager, hvor formuegoder er blevet beslaglagt, hvis de beslaglagte ejendommes værdi og art kræver det.

Hvad angår undersøgelsesfasen (før retsforfølgningen), skal politimyndigheden afslutte den

• inden for to måneder i tilfælde af en sag, der henhører under en enkelt dommers kompetence, hvor der ikke er foretaget en kort forundersøgelse
• inden for tre måneder i tilfælde af en anden sag, der henhører under distriktsdomstolens kompetence
• inden for seks måneder i tilfælde af en sag, der henhører under kompetencen for en regional ret i første instans.

Denne frist kan forlænges flere gange af anklageren ved en begrundet anmodning.

Den korte forundersøgelse skal være afsluttet senest to uger efter den dag, hvor politimyndigheden underrettede dig om den lovovertrædelse, du mistænkes for at have begået, og om kvalificeringen heraf. Hvis den korte forundersøgelse ikke er afsluttet inden for fristen, kan anklageren forlænge denne frist med højst ti dage og, i tilfælde af forhandling af et forlig om strafnedsættelse til gengæld for skyldserklæring, med højst 30 dage.

Politimyndigheden er forpligtet til at afslutte den almindelige efterforskning

• senest to måneder efter indledningen af straffesagen i forbindelse med en sag, der henhører under en enkelt dommers kompetence
• senest tre måneder efter indledningen af straffesagen i tilfælde af en anden sag, der henhører under en distriktsdomstols kompetence.

Denne frist kan forlænges flere gange af anklageren ved en begrundet anmodning. Anklageren skal derefter gennemgå sagen mindst én gang om måneden som led i tilsynet.

Den tilbundsgående efterforskning skal være afsluttet senest seks måneder efter indledningen af straffesagen. Denne frist kan forlænges flere gange af anklageren ved en begrundet anmodning. Anklageren skal derefter gennemgå sagen mindst én gang om måneden som led i tilsynet.

For visse handlinger fastsætter strafferetsplejeloven andre specifikke lovbestemte frister (rettens afgørelse om at varetægtsfængsle dig inden for 48 timer efter tilbageholdelsen eller inden for 24 timer efter anholdelsen, den maksimale varighed af varetægtsfængslingen, fristen for obligatorisk prøvelse af grundene til varetægtsfængsling osv.).

E. Hvilke forberedelser foretages der forud for retssagen, herunder alternativer til varetægtsfængsling og muligheder for at flytte til hjemlandet (den europæiske kontrolordre)?

Forundersøgelsen er det første skridt i straffesagen. Formålet med denne fase er at fastslå, om mistanken om, at du har begået forbrydelsen, er tilstrækkeligt begrundet til, at du kan blive tiltalt og stillet for retten. I denne fase bør det bevismateriale, der fastslår din skyld, samt andre beviser, der modbeviser din skyld, identificeres og indhentes.

Hovedformålet med forundersøgelsen er at:

• danne grundlag for at afgøre, om der skal indgives et anklageskrift, og om sagen skal behandles af en domstol, eller sagen skal henlægges
• fastslå alle de forhold, der er relevante for afgørelsen om forbrydelsen, gerningsmanden, straffen eller beskyttelsesforanstaltningen samt afgørelsen om kravet om erstatning for offerets skader, og fremskaffe de nødvendige beviser
• fastslå årsagerne til den kriminelle handling og de forhold, der muliggjorde eller lettede dens udførelse.

Hvis en af grundene til varetægtsfængsling finder anvendelse, kan den dommer, der træffer afgørelse om frihedsberøvelse, undlade at frihedsberøve dig eller løslade dig, hvis han træffer en alternativ foranstaltning:

• hvis en gruppe borgere eller en betroet rådgiver tilbyder at optræde som garant for din efterfølgende adfærd og fremmøde ved retten, anklagemyndigheden eller politiet, når du indkaldes, og du altid på forhånd melder fravær fra din bopæl, og den myndighed, der træffer afgørelse om varetægtsfængsling, anser garantien for tilstrækkelig i forhold til den tiltalte og sagens art og accepterer den
• hvis du skriftligt lover at føre et velordnet liv, herunder ikke at begå forbrydelser, at give møde for retten, anklagemyndigheden eller politiet, når du indkaldes, at melde eventuelt fravær fra din bopæl på forhånd og at overholde de forpligtelser og begrænsninger, der er pålagt dig, og den myndighed, der træffer afgørelse om din varetægtsfængsling, anser dette løfte for at være tilstrækkeligt og accepterer det
• hvis du er under tilsyn af en tilsynsførende
• hvis du er omfattet af et foreløbigt retsmiddel
• hvis retten accepterer løsladelse mod kaution (fast beløb); kaution kan imidlertid ikke accepteres i forbindelse med anklager om visse alvorlige forbrydelser.

Hvis den myndighed, der træffer afgørelse om varetægtsfængsling, anvender et af disse alternativer til varetægtsfængsling, kan den anordne elektronisk overvågning af overholdelsen af de pålagte forpligtelser ved hjælp af en elektronisk fodlænke, hvis du forpligter dig til at samarbejde. Den myndighed, der træffer afgørelse om din varetægtsfængsling, kan også pålægge dig en begrænsning i form af et forbud mod at rejse ud af landet.

Hvis du er statsborger i en EU-medlemsstat eller har en familiemæssig tilknytning til en sådan stat, har du i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling, som blev gennemført ved lov nr. 104/2013 sml. om internationalt retligt samarbejde i straffesager, ret til at anmode om at få fuldbyrdet en foranstaltning, der træder i stedet for varetægtsfængsling, i den stat, hvor du har dit sædvanlige opholdssted, eller i en anden medlemsstat, som du angiver, hvis denne anden medlemsstat accepterer det. Betingelsen er, at det er muligt at overvåge gennemførelsen af sådanne alternative foranstaltninger i den pågældende medlemsstat, eller at det er muligt at overvåge dem på anden vis. Hvis du ikke overholder de foreskrevne alternative foranstaltninger, vil du blive sendt tilbage til Tjekkiet.

A. Hvor finder retssagen sted?

Afhængigt af den strafbare handlings grovhed vil retssagen i første instans finde sted ved distriktsdomstolen eller den regionale ret, i hvis retskreds det sted, hvor den strafbare handling blev begået, er beliggende. Hvis stedet for den strafbare handling ikke kan fastslås, eller hvis den strafbare handling er begået i udlandet, føres sagen af den ret, i hvis retskreds du bor, arbejder eller opholder dig. Hvis disse steder ikke kan fastslås eller ligger uden for Tjekkiets område, føres sagen af den domstol, i hvis retskreds overtrædelsen blev opdaget (konstateret).

B. Kan tiltalen ændres? Hvis ja, hvilken ret har jeg til at blive informeret om dette?

Retssagen finder kun sted med henblik på at træffe afgørelse om anklageskriftet. Når anklageskriftet er indgivet, kan anklageren ikke ændre anklageskriftet, men kun trække det tilbage.

Hvis retssagen afdækker en væsentlig ændring i sagens omstændigheder, eller hvis der er behov for yderligere efterforskning for at afklare sagen, eller hvis det viser sig, at du har begået en anden lovovertrædelse, og anklageren anmoder om, at sagen efterforskes samlet, hjemviser retten sagen til forundersøgelse. Anklageren vil derefter indgive et nyt anklageskrift som reaktion på de ændrede omstændigheder. Der udleveres altid en ny kopi af anklageskriftet til dig og din advokat, senest sammen med indkaldelsen til retssagen eller med meddelelser om retssagen. Afdelingsformanden vil i forbindelse med forkyndelsen af anklageskriftet meddele dig, at du har ret til at fremsætte bemærkninger til de forhold, der er beskrevet i anklageskriftet, inden for en af afdelingsformanden fastsat frist, herunder angive

• om du mener dig uskyldig eller skyldig i anklagepunkterne og på hvilket grundlag
• om du ønsker at indgå et forlig med anklageren om nedsættelse af straffen til gengæld for skyldserklæring, eller om du ønsker at erklære dig skyldig under retssagen
• om du er enig i beskrivelsen af den strafbare handling og den retlige kvalificering heraf samt i den foreslåede sanktion eller i givet fald den foreslåede beskyttelsesforanstaltning, og
• hvilke forhold der efter din opfattelse er ubestridelige.

Derudover vil afdelingsformanden underrette dig om konsekvenserne af sådanne udtalelser og vil også meddele dig, at din advokat kan fremsætte en erklæring om anklageskriftet på dine vegne, hvis der ikke er tale om en tilståelse eller en skyldserklæring.

Afdelingsformanden vil desuden opfordre dig til i god tid at underrette retten om dine forslag til fremlæggelse af yderligere beviser under retssagen og til at angive de forhold, som disse beviser har til formål at afklare.

Retten er imidlertid ikke bundet af den retlige kvalificering af den strafbare handling, som den fremgår af anklageskriftet, og kan derfor vurdere den som en anden (mere eller mindre alvorlig) forbrydelse eller konkludere, at der ikke er tale om en strafbar handling, men blot om en forseelse. Hvis retten mener, at den strafbare handling, der er genstand for anklageskriftet, bør udløse en strengere straf end den, der fremgår af anklageskriftet, skal retten underrette dig om ændringen og sikre, at du har mulighed for at reagere på ændringen i dit forsvar, og at du har tilstrækkelig tid til at forberede et passende forsvar.

C. Hvilke rettigheder har jeg under retsmøderne?

I praksis har du ret til:

• at blive underrettet om dine rettigheder af de myndigheder, der er involveret i straffesagen, og at kunne udøve disse rettigheder fuldt ud
• at tilstå, erklære dig skyldig eller, inden beviserne fremlægges, at forelægge et forslag til forlig om strafnedsættelse til gengæld for at erklære dig skyldig
• at fremsætte bemærkninger til anklagerne mod dig
• at nægte at afgive forklaring
• at få aktindsigt i sagen, få udleveret uddrag og tage notater heraf og tage kopier af sagsakterne og dele heraf for egen regning
• at deltage i behandlingen af sagen under retssagen og i offentlige retsmøder
• at afgive en endelig erklæring under retssagen og under det offentlige retsmøde i appelsagen
• at tage ordet som den sidste i retssagen
• at redegøre for de faktiske omstændigheder og fremlægge beviser til dit forsvar
• at kommentere de forskellige indsamlede beviser og anfægte den måde, hvorpå de blev indsamlet
• at stille spørgsmål til de afhørte personer
• at indsende anmodninger og forslag (vedrørende fremlæggelse af beviser og den måde, hvorpå der træffes afgørelse herom)
• at indgive appel (både almindelig, dvs. klage, appel og indsigelse, og ekstraordinær, dvs. anmodning om fornyet prøvelse og appel) eller indgive en klage over overtrædelse af loven
• at vælge en advokat (hvis du ikke selv gør det, kan et familiemedlem f.eks. gøre det for dig) og søge rådgivning, selv i forbindelse med proceshandlinger gennemført af den myndighed, der er involveret i straffesagen
• at tale med din advokat uden en tredjeparts tilstedeværelse
• at kræve, at du afhøres under tilstedeværelse af din advokat, og at advokaten deltager i de forskellige handlinger i straffesagen
• at anvende dit modersmål eller et andet sprog, du taler, over for de myndigheder, der er involveret i straffesagen, hvis du erklærer, at du ikke taler tjekkisk.

i. Skal jeg være til stede i retten? Hvad er betingelserne for at være fraværende under retssagen?

Retssagen kan kun finde sted i dit fravær, hvis retten finder, at sagen kan behandles på en troværdig måde, og at formålet med straffesagen kan opnås, selv uden at du er til stede. Dette kræver:

• at anklageskriftet er blevet behørigt forkyndt for dig, og at du er blevet behørigt og rettidigt indkaldt til retssagen og
• at du allerede er blevet afhørt af en myndighed, der er involveret i straffesagen, om den handling, som anklageskriftet vedrører, at bestemmelserne om indledning af en straffesag er blevet overholdt, og at du er blevet underrettet om muligheden for aktindsigt i sagen og for at fremsætte forslag til yderligere efterforskning.

Du skal i indkaldelsen underrettes om konsekvenserne af ikke at være til stede under retssagen.

Retssagen kan således finde sted i dit fravær, medmindre:

• du er varetægtsfængslet eller tilbageholdt
• du afsoner en fængselsstraf
• sagen vedrører en strafbar handling med en strafferamme på over fem års fængsel.

Selv i sådanne tilfælde er du dog ikke forpligtet til at give møde under retssagen, hvis du udtrykkeligt anmoder retten om at afholde retssagen i dit fravær, og retten ikke anser din personlige tilstedeværelse for nødvendig.

I sager, hvor forsvar er obligatorisk, kan retssagen ikke finde sted uden din advokats tilstedeværelse.

ii. Hvilken ret har jeg til at få tolkning og oversættelse af dokumenter? I hvilket omfang?

Hvis du erklærer, at du ikke taler og forstår tjekkisk, har du ret til at bruge dit modersmål eller et sprog, som du har oplyst, at du taler og forstår, ved kontakt med de myndigheder, der er involveret i straffesagen.

Hvis indholdet af et dokument, en erklæring eller et andet procesdokument skal oversættes, eller hvis du erklærer, at du ikke taler tjekkisk, vil der blive anvendt en tolk under straffesagen. På din anmodning kan den udpegede tolk også tolke samtaler mellem dig og din advokat direkte i forbindelse med proceshandlinger og samtaler under proceshandlinger.

I givet fald skal de myndigheder, der er involveret i straffesagen, udlevere en skriftlig oversættelse af de dokumenter, der er fastsat ved lov (f.eks. kendelse om varetægtsfængsling, dom, strafferetlig kendelse, appelafgørelse osv.). Du kan give afkald på denne ret til oversættelse.

Du har ret til at bede retten om at få et hvilket som helst andet dokument, der navnlig er vigtigt for udøvelsen af din ret til et forsvar, oversat.

iii. Har jeg ret til en advokat?

• Hvis du er anklaget for en forbrydelse, har du ret til en advokat. Hvis du ikke selv vælger en advokat, kan et familiemedlem f.eks. vælge én for dig, eller du kan forsvare dig selv. I nogle tilfælde skal du dog have en advokat ("obligatorisk forsvar"). I så fald udpeger dommeren en advokat, hvis du ikke selv vælger én inden fristens udløb. Du skal have en advokat i retssager, indtil den afgørelse, der afslutter sagen, bliver endelig:
  • hvis du er varetægtsfængslet, hvis du afsoner en frihedsstraf, hvis du er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning, der indebærer frihedsberøvelse, eller hvis du er under overvågning på en sundhedsinstitution
  • hvis din evne til at udøve dine rettigheder er begrænset (f.eks. på grund af en psykisk lidelse)
  • i sager mod en person, der unddrager sig retsforfølgelse (hvis du er flygtet, og sagen gennemføres in absentia)
  • hvis sagen vedrører en lovovertrædelse, for hvilken loven fastsætter en maksimal straf på over fem års fængsel
  • hvis anklageren finder det nødvendigt, fordi der er tvivl om din evne til at forsvare dig ordentligt i lyset af din aktuelle situation
  • hvis du er mindreårig (15-18 år)
  • under retssagen, hvis du er tilbageholdt
  • i en sag, hvor det besluttes at indføre eller ændre en beskyttelsesforanstaltning, der indebærer frihedsberøvelse, eller at indføre eller ændre beskyttende medicinsk behandling, med undtagelse af behandling af et alkoholmisbrug.

• I fuldbyrdelsessager skal du have en advokat, hvis retten træffer afgørelse på et offentligt retsmøde, hvis
  • din evne til at udøve dine rettigheder er begrænset
  • du er varetægtsfængslet
  • der er tvivl om din evne til at forsvare dig ordentligt.

• I sager om ekstraordinære retsmidler (klager over overtrædelse af loven, appel og fornyet prøvelse) skal du have en advokat:
  • hvis du er varetægtsfængslet, hvis du afsoner en frihedsstraf, hvis du er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning, der indebærer frihedsberøvelse, eller hvis du er under overvågning på en sundhedsinstitution
  • hvis din evne til at udøve dine rettigheder er begrænset
  • hvis der er tale om en lovovertrædelse, for hvilken loven fastsætter en maksimal straf på over fem års fængsel
  • hvis der er tvivl om din evne til at forsvare dig ordentligt.

• Hvis sagen vedrører en strafbar handling, for hvilken loven fastsætter en maksimal straf på over fem års fængsel, kan du give afkald på advokatbistand, medmindre der er tale om en strafbar handling, for hvilken der kan idømmes en ekstraordinær straf (livsvarigt fængsel eller fængsel i over 20 år og op til 30 år). Du kan også give afkald på advokatbistand, hvis du er tilbageholdt, og retssagen skal gennemføres.

iv. Hvilke andre proceduremæssige rettigheder skal jeg være opmærksom på? (f.eks. fremstilling af mistænkte i retten)

Under hele retssagen skal de tilstedeværende blive siddende på deres pladser. Det er kun muligt at stille spørgsmål og tage ordet med samtykke fra afdelingsformanden (enedommer). Det skal foregå stående, uanset hvor længe indlægget varer (afdelingsformanden kan dog tillade personer, hvis alder eller helbredstilstand begrunder det, at afgive forklaring og tale siddende). Alle de tilstedeværende skal rejse sig for at lytte til dommen, når de anmodes herom af afdelingsformanden (enedommer). Domstolspersonalet og de øvrige tilstedeværende personer henvender sig til hinanden ved anvendelse af "hr.", "fru" eller "frøken" samt den pågældendes titel eller formelle status under retsmødet (f.eks.: hr. retsformand, hr. nævning, hr. advokat, hr. doktor, fru anklager, hr. sagkyndig, hr. vidne osv.). Det er forbudt at tale, spise, drikke eller ryge i retssalen uden samtykke fra afdelingsformanden (enedommer), selv i pauser. Personer, der er til stede i retssalen, skal afholde sig fra al adfærd, der kan forstyrre sagens forløb eller værdighed, navnlig skal de afholde sig fra at give udtryk for, at de er enige eller uenige i, hvordan sagen føres, eller i vidneudsagn, bekendtgjorte afgørelser osv. Alle anordninger, der kan forstyrre sagens forløb og værdighed, navnlig mobiltelefoner, bør også slukkes.

Video- eller lydudsendelser og videooptagelser under retssagen må kun foretages efter forudgående samtykke fra afdelingsformanden eller enedommeren. Lydoptagelser kan foretages, forudsat at afdelingsformanden eller enedommeren har kendskab hertil. Hvis den måde, hvorpå de gennemføres, kan forstyrre sagens forløb eller værdighed, kan afdelingsformanden eller enedommeren forbyde dem.

Det er forbudt at medbringe våben i retssalen.

D. Mulige domme

• husarrest
• samfundstjeneste
• konfiskation af formuegoder
• bøde
• konfiskation af genstande
• forbud mod erhvervsvirksomhed
• forbud mod hold og opdræt af dyr
• opholdsforbud
• forbud mod adgang til sportslige, kulturelle og andre sociale arrangementer
• fratagelse af æres- eller hædersbevisninger
• fratagelse af en militærgrad
• udvisning.

Beskyttelsesforanstaltninger er forebyggende foranstaltninger, som i modsætning til sanktioner kan pålægges f.eks. for strafbare handlinger over for personer, der ikke er strafferetligt ansvarlige på grund af en psykisk funktionsnedsættelse eller manglende modenhed. Beskyttelsesforanstaltninger kan pålægges særskilt eller som supplement til en sanktion, forudsat at de lovfæstede betingelser er opfyldt. Beskyttelsesforanstaltninger er:

• beskyttende medicinsk behandling
• forebyggende institutionel pleje
• beslaglæggelse af en genstand
• beslaglæggelse af en del af personens formuegoder
• forebyggende undervisning.

A. Har jeg ret til at appellere domstolens afgørelse?

Ja, du kan appellere førsteinstansrettens dom, og denne appel har opsættende virkning. En dom, hvorved retten har godkendt et forlig om strafnedsættelse til gengæld for skyldserklæring, kan kun appelleres, hvis dommen ikke stemmer overens med det forlig, som anklageren havde forelagt retten til godkendelse.

Ved at indgive en appel kan du anfægte en dom, der berører dig umiddelbart, hvis der ikke er tale om en dom om skyld, hvor retten havde accepteret, at du erklærede dig skyldig. Appellen indgives til den ret, der har afsagt den dom, som du anfægter, senest otte dage efter forkyndelsen af en genpart af dommen.

B. Hvilke andre klagemuligheder har jeg?

I straffesager har du de almindelige retsmidler (appel, klage og indsigelse) og ekstraordinære retsmidler (revisionsanke, anmodning om genoptagelse), og du kan også indgive en klage over lovovertrædelser.

Retsmidlet mod en kendelse er en klage, der indgives til den myndighed, hvis afgørelse påklages, senest tre dage efter forkyndelsen af afgørelsen. En kendelse fra retten (og anklageren) kan kun anfægtes ved en klage i de tilfælde, der er fastsat ved lov. En kendelse kan anfægtes med den begrundelse, at en af påstandene er urigtig, eller at bestemmelserne i den procedure, der gik forud for afgørelsen, er blevet tilsidesat, hvis denne tilsidesættelse kan have ført til, at en af konklusionerne i kendelsen er unøjagtig. En klage har kun opsættende virkning, hvis det udtrykkeligt er fastsat ved lov.

Du kan anfægte en strafferetlig kendelse ved den ret, der har afsagt den, senest otte dage efter modtagelsen heraf. Hvis en person, der har ret til at gøre dette, gør indsigelse inden for den fastsatte frist, tilbagekaldes den strafferetlige kendelse, og enedommeren anordner en retssag i sagen.

Kun endelige afgørelser truffet af en domstol vedrørende sagens realitet kan anfægtes i form af en appel, hvis denne domstol har truffet afgørelse i anden instans, og hvis loven tillader det. Du kan kun anfægte konklusionerne i en retsafgørelse, som berører dig umiddelbart, på grundlag af en af de ved lov fastsatte appelgrunde. Du skal altid indgive din appel gennem din advokat. Appellen skal indgives til den ret, der traf afgørelse i første instans, senest to måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der er genstand for appellen. Appellen har ikke opsættende virkning, medmindre den øverste domstol træffer anden afgørelse.

Du har også ret til at indgive en anmodning om genoptagelse. Som hovedregel er genoptagelse af sager, der er afsluttet ved en endelig dom eller en strafferetlig kendelse, tilladt, hvis der afdækkes kendsgerninger eller beviser, som retten ikke tidligere har haft kendskab til, og som enten i sig selv eller sammen med allerede kendte kendsgerninger og beviser kunne begrunde en anden afgørelse om skyld, eller på grundlag af hvilke den oprindeligt idømte sanktion ville være åbenbart uforholdsmæssig i forhold til lovovertrædelsens art og grovhed eller den dømtes personlige, familiemæssige, formueretlige eller andre omstændigheder, eller den idømte straf ville være klart uforenelig med formålet med straffen. Den ret, der har truffet afgørelse i sagen i første instans, træffer afgørelse om anmodningen om genoptagelse af en sag, der er afsluttet ved en endelig dom eller en strafferetlig kendelse. Loven fastsætter ikke nogen frist for indgivelse af en anmodning om tilladelse til genoptagelse til din fordel.

Du kan også indgive en klage over lovovertrædelser, men kun justitsministeren har ret til at indgive denne ekstraordinære klage, og det er justitsministerens beslutning, om det skal ske. Der kan indgives klage over enhver endelig afgørelse fra en domstol, med undtagelse af den øverste domstol, eller en anklager, som overtræder loven, eller som er truffet på grundlag af en formel fejl. Loven fastsætter ikke nogen klagefrist.

C. Hvad er konsekvenserne, hvis jeg bliver dømt?

I tilfælde af en endelig domfældelse for en strafbar handling indledes fuldbyrdelsesfasen, herunder afsoningen af straffen eller fuldbyrdelsen af beskyttelsesforanstaltningerne og de dermed forbundne handlinger.

Hvis du er blevet dømt for en strafbar handling ved en endelig dom, kan du ikke få sagen genoptaget for den samme lovovertrædelse, heller ikke i en anden medlemsstat, medmindre der gives tilladelse til genoptagelse.

Straffedommen indføres i strafferegistret og fremgår af straffeattesten, indtil dommen slettes. Dette kan påvirke muligheden for at udøve visse erhverv og opnå visse tilladelser eller licenser, retten til at besidde våben osv.

Når din dom er blevet annulleret, vil du blive betragtet, som om du ikke var blevet dømt. De myndigheder, der er involveret i straffesagen, og visse andre myndigheder har dog en kopi af det strafferegister, som din dom er opført i, også efter at den er blevet annulleret.

i. Straffeattest

Så snart dommen bliver endelig, indføres den i straffeattesten, som indeholder domme og andre forhold, der er relevante for straffesager. Disse oplysninger opbevares i en periode på 100 år fra din fødselsdato, uanset om du giver dit samtykke hertil eller ej. Hvis dommen er blevet slettet, vil de relevante oplysninger ikke længere fremgå af din straffeattest, men altid fremgå af kopien som anført ovenfor. Dommen kan slettes inden for de frister, der er fastsat i straffeloven, afhængigt af dommens alvor. Disse frister ligger på mellem et og femten år efter strafafsoningen. Efter afsoning af visse straffe anses du for ikke at have været dømt umiddelbart efter afsoningen.

Hvis du er statsborger i en anden EU-medlemsstat, vil oplysningerne om din dom blive videregivet til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor du er statsborger.

v. Fuldbyrdelse af dommen, overførsel af indsatte, prøveløsladelse med tilsyn og alternative sanktioner

Så snart dommen er endelig, anordner afdelingsformanden fuldbyrdelse heraf.

Hvis du ved en endelig dom er blevet idømt en ubetinget fængselsstraf, sender afdelingsformanden kendelsen om fuldbyrdelse af dommen til det relevante fængsel og beder dig, hvis du er på fri fod, om at melde dig til afsoning af dommen inden for den fastsatte frist. Hvis du unddrager dig fuldbyrdelsen af din dom, kan det tjekkiske politi føre dig til fængslet.

Hvis de retlige betingelser er opfyldt, kan retten beslutte at gøre straffen betinget, ændre metoden til fuldbyrdelse af dommen, afbryde fuldbyrdelsen af straffen, prøveløslade den domfældte osv. Retten kan også give afkald på fuldbyrdelse af frihedsstraffen, eller den resterende del heraf, hvis du skal udleveres til et andet land eller udvises.

En lignende procedure finder anvendelse, når du er blevet pålagt at underkaste dig beskyttende lægebehandling eller frihedsberøvelse, dvs. at så snart afgørelsen om at gennemføre en beskyttende lægebehandling eller frihedsberøvelse bliver eksigibel, sender afdelingsformanden en fuldbyrdelseskendelse til den behandlingsinstitution eller det center for frihedsberøvede, hvor beskyttelsesforanstaltningen skal gennemføres, og opfordrer dig til at indvilge i fuldbyrdelse heraf. Hvis du unddrager dig beskyttelsesforanstaltningen, kan det tjekkiske politi føre dig til det relevante sted.

Hvis betingelserne i lovgivningen eller betingelserne i en international traktat er opfyldt, kan du blive overført til dit hjemland eller endda til et andet land for at afsone din ubetingede fængselsstraf eller beskyttelsesforanstaltningen, der indebærer frihedsberøvelse, hvis du anmoder herom, og hvis det pågældende land accepterer det. I forbindelse med dommen kan du også pålægges en af de alternative sanktioner. Alle sanktioner, der ikke indebærer øjeblikkelig fængsling, kan betragtes som alternativer. Du kan også blive anbragt under tilsyn af en tilsynsførende med ansvar for at sikre, at du overholder de forpligtelser, der er pålagt dig, og for at yde bistand og støtte med henblik på at sikre, at du kan vende tilbage til samfundet og føre et værdigt liv. Hvis du er under tilsyn, skal du:

• samarbejde med den tilsynsførende på den af ham/hende foreskrevne måde og gennemføre tilsynsplanen
• give møde for den tilsynsførende inden for de af ham/hende fastsatte frister
• underrette den tilsynsførende om dit bopælssted, dit arbejde og din indkomst, overholdelsen af rimelige begrænsninger og rimelige forpligtelser, der er pålagt af retten, og andre vigtige omstændigheder i forbindelse med udøvelsen af det tilsyn, som den tilsynsførende har fastlagt
• give den tilsynsførende adgang til din bolig.

Hvis du i henhold til en retsafgørelse er forpligtet til at deltage i passende undervisning med henblik på social rehabilitering eller passende psykologisk rådgivning, kan du blive optaget i et tilsyns- og rehabiliteringsprogram. Du kan også blive optaget i et tilsyns- og rehabiliteringsprogram, hvis du opfylder programudbyderens adgangsbetingelser, uden at retten har forpligtet dig til at følge det fuldt ud: I så fald kan deltagelse i programmet aftales med den tilsynsførende på de betingelser, der er fastsat for tilsynet. Fuldstændig deltagelse i programmet kan indgå i planen for tilsynsperioden. Hvis programmet gennemføres under fuldbyrdelsen af en frihedsstraf, kan din deltagelse i programmet aftales med en specialiseret medarbejder i Tjekkiets kriminalforsorg.

Du kan også afsone nogle af disse alternative sanktioner i dit hjemland eller i et andet land, som du har tilknytning til, forudsat at betingelserne i lovgivningen og i de relevante internationale traktater er overholdt, hvis fuldbyrdelsen af dem kan overvåges, eller tilsynet med dem kan sikres på anden vis. Muligheden herfor varierer mellem EU-medlemsstaterne og tredjelande (i det sidste tilfælde er der flere begrænsninger).