A. Hvis jeg er udlænding, påvirker det så undersøgelsen?

Ja, grundlæggende, eftersom der også gælder visse yderligere rettigheder og garantier (se også nedenfor).

B. Hvad er faserne i en efterforskning?

i. Indsamling af dokumentation/politiets beføjelser

Aktiviteter, der iværksættes af kriminalpolitiet, er fastsat i artikel 347-357 i strafferetsplejeloven. Anklagemyndighedens virksomhed er reguleret i strafferetsplejelovens artikel 358-378.

ii. Tilbageholdelse

I henhold til strafferetsplejelovens artikel 384 gælder det, at medmindre gerningsmanden tages på fersk gerning — i hvilket tilfælde politiet foretager tvangsanholdelse eller frivillig anholdelse på fersk gerning — træffer anklagemyndigheden (eller kriminalpolitiet på eget initiativ, hvis anklagemyndigheden endnu ikke har fået overdraget ansvaret for efterforskningen), når der er specifikke oplysninger, der, selv hvis den mistænkte ikke kan identificeres, giver anledning til at tro, at der er risiko for flugt, afgørelse om tilbageholdelse af en person, der er kraftigt mistænkt for en forbrydelse, for hvilken loven fastsætter en livstidsstraf eller fængsel på mindst to år og højst seks år, eller for en forbrydelse, der involverer krigsvåben og sprængstoffer, eller for en forbrydelse begået med henblik på terrorisme, herunder international terrorisme, eller undergravning af den demokratiske orden.

iii. Afhøring

Den sigtede skal, selv hvis den pågældende er varetægtsfængslet eller på anden måde frihedsberøvet, løslades under afhøringen med forbehold af de nødvendige forholdsregler for at forebygge risikoen for flugt eller vold. Metoder eller teknikker, der kan påvirke retten til selvbestemmelses eller forringe evnen til at huske og vurdere faktiske forhold, må ikke anvendes, selv ikke med den afhørtes samtykke.

iv. Varetægtsfængsling

Varetægtsfængsling og andre personlige sikrende retsmidler er fastsat i strafferetsplejelovens artikel 272-315. Bestemmelserne om personlige sikrende retsmidler er underlagt principperne om tilstrækkelighed og proportionalitet, hvorefter retten i almindelighed for det første skal tage hensyn til hver enkelt foranstaltnings særlige egnethed i forhold til arten og omfanget af de krav, der skal opfyldes i det konkrete tilfælde, og for det andet skal hver foranstaltning stå i et rimeligt forhold til omfanget af overtrædelsen og den sanktion, der er blevet pålagt eller påtænkes pålagt.

C. Hvilke rettigheder har jeg under efterforskningen?

i. Hvilken ret har jeg til at få tolkning og oversættelse af dokumenter?

Du har ret til tolkning og oversættelse i overensstemmelse med bestemmelserne i strafferetsplejelovens artikel 143.

ii. Hvilken ret har jeg til at få information og aktindsigt?

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at meddelelsen om afslutning af den indledende efterforskning­ — som forkyndes for den mistænkte og dennes advokat — indeholder en kort fremstilling af det forhold, sagen vedrører, de bestemmelser i loven, der angiveligt er tilsidesat, samt tidspunktet og stedet for den pågældende handling. Det præciseres endvidere, at dokumentation vedrørende de gennemførte efterforskningsskridt deponeres hos anklagemyndigheden, og at den mistænkte og dennes advokat har ret til aktindsigt heri og til at tage kopier heraf. Derudover er der fastsat særlige regler om retten til information og retten til aktindsigt, navnlig for så vidt angår afhøring eller anvendelse af et personligt sikrende retsmiddel.

iii. Hvilken ret har jeg til advokatbistand og til at få en tredjepart informeret om min situation?

Den mistænkte/tiltalte har ret til at udpege op til to betroede advokater. En mistænkt/tiltalt, der ikke har udpeget en betroet advokat, eller som ikke har en sådan advokat, bistås af en beskikket advokat. Der gælder bl.a. særlige bestemmelser om, at den pågældende person kan bistås af en person efter eget valg, forudsat at vedkommende er egnet og let at komme i kontakt med, i forbindelse med inspektioner og ransagninger.

iv. Hvilken ret har jeg til at få retshjælp?

Du har ret til retshjælp, hvis betingelserne i de relevante gældende bestemmelser er opfyldt.

v. Hvad er vigtigt at vide om:

a. uskyldsformodning?

Artikel 27 i Italiens forfatning bestemmer, at så længe der ikke er afsagt endelig dom, anses den tiltalte ikke for skyldig.

b. retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv?

I denne henseende skal det bl.a. bemærkes, at personen, inden afhøringen påbegyndes, skal underrettes om, at den afhørtes udtalelser altid kan bruges imod ham/hende, og at han eller hun — med forbehold af forpligtelsen til at angive sine personoplysninger — har ret til ikke at besvare nogen spørgsmål, i hvilket tilfælde sagen dog stadig vil fortsætte. Overtrædelse af disse bestemmelser gør de udtalelser, som den afhørte person har afgivet, uanvendelige.

c. bevisbyrden?

Generelt påhviler bevisbyrden for anklagepunkterne, strafbarheden og fastsættelsen af straffen eller sikrende retsmidler anklagemyndigheden.

vi. Hvilken specifik beskyttelse er der af børn?

Reglerne om straffesager mod mindreårige er indeholdt i præsidentielt dekret nr. 448 af 22. september 1988, hvis bestemmelser generelt er baseret på princippet om favor rei for mistænkte/tiltalte, både under den indledende efterforskning og under retssagen.

vii. Hvilken specifik beskyttelse er der af sårbare mistænkte?

Som hovedregel finder de almindelige regler om beskyttelse af individets rettigheder anvendelse i denne henseende.

D. Hvilke juridiske frister er der i løbet af undersøgelsen?

Hvis anklagemyndigheden ikke skal anmode om, at sagen henlægges, skal den som hovedregel indlede en straffesag inden for en frist på seks måneder fra den dato, hvor navnet på gerningsmanden blev indført i registret over lovovertrædelser. Fristen er et år, hvis der indledes retsforfølgning for en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 407, stk. 2, litra a), i strafferetsplejeloven (mafiakriminalitet, terrorisme, våben- og narkotikakriminalitet og anden alvorlig kriminalitet). Anklagemyndigheden kan under alle omstændigheder inden fristens udløb og med rimelig begrundelse anmode undersøgelsesdommeren om en forlængelse af ovennævnte frist. Som hovedregel kan anklagemyndigheden anmode om yderligere forlængelser, hvis efterforskningen viser sig at være særligt kompleks, eller hvis det er objektivt umuligt at afslutte den inden for den forlængede frist. Enhver forlængelse kan tillades af undersøgelsesdommeren for en periode på højst seks måneder. Generelt må varigheden af den indledende efterforskning, med forlængelser, ikke overstige 18 måneder. Den maksimale varighed er dog to år, hvis den indledende efterforskning vedrører en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 407, stk. 2, litra a), eller i andre begrænsede tilfælde, der specifikt er fastsat ved lov.

E. Hvilke forberedelser foretages der forud for retssagen, herunder alternativer til varetægtsfængsling og muligheder for at flytte til hjemlandet (den europæiske kontrolordre)?

Ud over varetægtsfængsling er der fastsat følgende personlige sikrende retsmidler: forbud mod at rejse ud af landet, pligt til at melde sig til kriminalpolitiet, udsættelse fra familiens hjem, forbud mod at nærme sig steder, hvor offeret opholder sig, forbud og forpligtelser vedrørende opholdssted, husarrest, varetægtsfængsling i en facilitet for frihedsberøvede mødre med mere lempelige vilkår, varetægtsfængsling i behandlingsinstitutioner.

A. Hvor vil sagen finde sted?

Som hovedregel finder retssagen sted der, hvor den ret, der har - stedlig og saglig - kompetence med hensyn til den lovovertrædelse, der har givet anledning til sagen, har sæde.

B. Kan anklageskriftet ændres? Har jeg i givet fald ret til at blive informeret om dette?

Såfremt det under retsmødet viser sig, at de faktiske omstændigheder afviger fra dem, der er beskrevet i anklageskriftet, og sagen ikke henhører under en højere rets kompetence, ændrer anklagemyndigheden tiltalen og meddeler tiltalte dette. Det samme gælder, for så vidt som det under retsmødet kommer frem, at der er tale om flere lovovertrædelser, der skal pådømmes samlet, eller det viser sig, at der foreligger skærpende omstændigheder. Anklagemyndigheden behandler derimod sagen efter den almindelige procedure, såfremt der i forbindelse med retsforhandlingerne konstateres en ny faktisk omstændighed, der kan lægges den tiltalte til last, og som ikke fremgår af anklageskriftet, under forudsætning af at anklagemyndigheden har adgang til at gøre dette af egen drift. Retsformanden kan dog - hvis anklagemyndigheden begærer det - tillade, at anklageskriftet ændres, og tiltalte får meddelelse herom på selve retsmødet, hvis vedkommende giver sit samtykke hertil, og det ikke trækker sagen i langdrag. I sager, hvor anklagemyndigheden straks udvider de forhold, der er rejst tiltale for i anklageskriftet, kan den tiltalte som hovedregel anmode om, at sagen udsættes, og at der gives adgang til at fremlægge nye beviser.

C. Hvilke rettigheder har jeg, når jeg giver møde i retten?

i. Skal jeg være til stede under sagen? Hvornår behøver jeg ikke at være til stede under retssagen?

Den tiltalte har ret - ikke pligt - til at være til stede under retssagen. Retten kan dog bestemme, at en tiltalt, der ikke er mødt op, skal fremstilles i retten, såfremt dennes tilstedeværelse er nødvendig i forbindelse optagelse af andre former for beviser end dem, der fremgår af afhøringen.

ii. Har jeg ret til bistand fra en tolk og til, at de relevante dokumenter oversættes?

Ja. Dette fremgår af retsplejelovens artikel 143.

iii. Har jeg ret til advokatbistand?

Den mistænkte/tiltalte har ret til at udpege højst to forsvarere. En mistænkt/tiltalt, der ikke har udpeget en advokat, eller som ikke har haft mulighed for at udpege én, får beskikket en forsvarer af det offentlige.

iv. Hvilke andre processuelle rettigheder skal jeg være opmærksom på? (f.eks. fremstilling af mistænkte i retten)

Det bemærkes i denne forbindelse, at det fremgår af retsplejelovens artikel 523, at den tiltalte og dennes advokat på retsmødet under alle omstændigheder skal have det sidste ord, idet sagen ellers skal gå om, hvis de begærer det. Det er desuden klart, at parterne og advokaterne på et hvilket som helst tidspunkt og på alle stadier i sagen kan afgive indlæg eller fremsætte skriftlige begæringer til retten.

D. Mulige sanktioner

Retten afsiger en dom, hvorved den tiltalte erklæres skyldig i det forhold, som han er anklaget for, såfremt der ikke foreligger nogen rimelig tvivl om vedkommendes skyld, og som led i dommen fastsætter retten en straf og eventuelle sikkerhedsforanstaltninger. Hvis der afsiges en fældende dom, tager retten også stilling til et eventuelt krav om skadeserstatning og udmåler erstatningens størrelse, medmindre det tilkommer en anden ret at gøre dette.

A. Har jeg ret til at appellere dommen?

Ja, som udgangspunkt - der er visse lovbestemte undtagelser, jf. retsplejelovens artikel 593. Fældende straffedomme kan ankes, alternativt kan de domme, der er afsagt i første instans, og som kan appelleres, appelleres direkte til kassationsdomstolen.

B. Hvilke andre retsmidler har jeg?

Der kan iværksættes kassationsappel af de grunde der anført i loven (se retsplejelovens artikel 606) til prøvelse af domme, der er afsagt i appelsager, eller som ikke kan appelleres, bortset fra i særlige tilfælde, der er reguleret i specifikke bestemmelser.

C. Hvilke konsekvenser har en domfældelse?

i. Stafferegistret

Generelt indføres bl.a. strafferetlige sanktioner, der idømmes ved en endelig dom, i strafferegistret.

v. Fuldbyrdelse af dommen, overførelse af fanger, betingede domme og alternative sanktioner

Betingede domme (betinget suspension af straffen): Som hovedregel kan retten, når den idømmer en frihedsstraf eller en fængselsstraf på højst to år eller en bøde, der alene eller sammen med frihedsstraffen svarer til en frihedsstraf af en varighed på højst to år i alt, bestemme, at straffuldbyrdelsen suspenderes i fem år, hvis straffen vedrører en lovovertrædelse (delitto), og to år, hvis der er tale om en forseelse (contravvenzione). Der gælder højere straffegrænser for mindreårige og unge under 21 år (henholdsvis tre år og to år og seks måneder).

Alternative sanktioner: Det fremgår af artikel 53 i lov nr. 689 af 24. november 1981, at retten i forbindelse med domsafsigelsen - når den er af den opfattelse, at fængselsstraffen ikke bør overstige to år - kan forvandle straffen til en delvis fængselsstraf (semidetenzione). Hvis retten mener, at fængselsstraffen ikke bør overstige ét år, kan den også erstatte den med frihed under tilsyn (libertà controllata). Hvis retten finder, at fængselsstraffen ikke bør overstige seks måneder, kan den også erstatte den med en bøde.

Fuldbyrdelse af sanktionen: Bortset fra situationer, hvor en person, der som følge af karakteren af den lovovertrædelse, der ligger til grund for den dom, der skal fuldbyrdes, er varetægtsfængslet på det tidspunkt, hvor dommen bliver endelig, er det generelt sådan, at fuldbyrdelsen af en frihedsstraf - herunder den resterende straf - på højst fire år, som ikke er idømt for visse alvorlige lovovertrædelser som omhandlet i retsplejelovens artikel 656, stk. 9, litra a), og artikel 4a i lov nr. 354/1975, suspenderes af anklagemyndigheden ved en beslutning, der meddeles den domfældte og dennes advokat, og som bl.a. indeholder en meddelelse om, at der kan indgives en anmodning om en alternativ foranstaltning til almindelig frihedsberøvelse i lovens forstand. Det er kriminalforsorgen, der tager stilling til sådanne anmodninger.

Overførsel af fanger: Følgende retsforskrifter finder anvendelse herpå: Dekret nr. 16 af 7.9.2010 - der udstedt med hjemmel i lov nr. 88 af 7.7.2009 (fællesskabslov 2008) med henblik på at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 (om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union) eller bestemmelserne i bilaterale overenskomster, som Italien har indgået på dette område.