Hvordan finder jeg en mediator i Ungarn?
Du kan finde et register over mediatorer (közvetítők adatbázisa) på justitsministeriets websted (Igazságügyi és Rendészeti Minisztérium).
Brugerne har adgang til følgende:
- generelle oplysninger om mediation
- oplysninger om mediatorer
- oplysninger om juridiske personer, der benytter sig af mediatorer
- mediatorernes adresse, kvalifikationer, sprogkundskaber, ekspertise og det amt, de opererer i.
Webstedet indeholder også registreringsformularer til mediatorer og juridiske personer, der benytter sig af mediatorer.
Er der gratis adgang til mediatordatabasen?
Ja, der er gratis og ubegrænset adgang til databasen.
Hvordan søger jeg efter en mediator i Ungarn?
Webstedet indeholder en liste over mediatorer og en liste over juridiske personer, der benytter sig af mediatorer. Du kan søge efter mediatorer ud fra navn, sprogkundskaber og amt. Du kan søge efter juridiske personer ud fra navn, amt og forkortet navn.
Relevante links
Websted for mediatorregistret i Ungarn (A magyar közvetítők adatbázisának honlapja)