Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Europæiske uddannelsesnetværk og -strukturer

Det europæiske center for dommere og advokater (European Centre for Judges and Lawyers) er en specialiseret enhed under Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA). Centret ligger i Luxembourg og har speciale i efteruddannelse af dommere, anklagere, advokater og jurister i den offentlige forvaltning i EU's medlemsstater, kandidatlande og lande med associeringsaftaler med EU samt alle EFTA-lande.

Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

De forskellige former for undervisningsaktiviteter

I Europa-Kommissionens meddelelse om juridisk undervisning af september 2011 udpeges EIPA som en af de få udbydere på europæisk plan af undervisning til dommere, anklagere og andre juridiske erhverv. Hovedparten af denne undervisning tilrettelægges og gennemføres af EIPA's europæiske center for dommere og advokater (EIPA ECJL).

Ud over aktiviteter med fri adgang og konferencer udbyder EIPA ECJL forskellige former for skræddersyet og praksisorienteret undervisning, sparring og coaching såvel som sammenlignende undersøgelser vedrørende implementeringen af EU-retten og juridisk undervisning i EU's medlemsstater og lande, der har associeringsaftaler med EU (kandidatlande, EFTA-lande, etc.). Disse aktiviteter udøves inden for rammerne af kontrakter og med støtte fra EU-institutionerne eller inden for rammerne af bilaterale kontrakter med de nationale forvaltningsorganer.

I kategorien aktiviteter med fri adgang tilbydes følgende typer af aktiviteter:

  • praksisorienterede workshops af varierende længde
  • programmer for livslang uddannelse for voksne såsom masterprogrammer og kurser på masterniveau (både tilstedeværelsesundervisning og blandede onlineprogrammer). Programmerne varer fra en uge til to år
  • individuelt udvalgt vejledning til e-læring om adgang til dokumenter, spørgsmål om det indre marked (såsom fri bevægelighed for personer, offentlige indkøb osv.), miljøret og spørgsmål om retligt samarbejde
  • konferencer vedrørende den seneste udvikling inden for forskellige retsområder, f.eks. EU's miljøret og lovgivning om finansielle tjenesteydelser, spørgsmål om retligt samarbejde, EU-tjenestemandsret og den seneste udvikling i EU-Domstolens praksis.

I kategorien med kontraktuelle aktiviteter er EIPA og dets europæiske center for dommere og advokater i Luxembourg specialiseret i følgende typer af skræddersyede aktiviteter, der tilrettelægges i samråd med centrets medkontrahenter for at opfylde deres specifikke behov

  • workshops, hvor problembaseret indlæring kombineres med coaching
  • studiebesøg, der enten står alene eller kombineres med undervisning i udvalgte emner
  • skræddersyede blandede undervisningsaktiviteter
  • indledende undervisningsmoduler for dommere, anklagere og medarbejdere ved retterne af varierende længde
  • uddannelse af undervisere i form af workshops, herunder udarbejdelse af undervisningsmateriale og manualer

EIPA ECJL's undervisningsaktiviteter omfatter følgende emner:

  • EU- (og EØS-) lovgivning
  • Europæisk forvaltningsret og grundlæggende rettigheder
  • Europæisk regulering for så vidt angår miljø, forbrugerbeskyttelse, fødevaresikkerhed, arbejdsret og socialret
  • Alle områder af EU's indre marked, herunder finansielle tjenesteydelser, offentlige udbud og konkurrenceret
  • Europæisk og internationalt samarbejde på det familieretlige og handelsretlige område og andre civilretlige emner samt samarbejde med hensyn til retshåndhævelse på det strafferetlige område
  • Processuelle regler ved EU-Domstolen og EFTA-Domstolen

Centret er også specialiseret i undervisning og coaching med henblik på at styrke den dømmende magts uafhængighed og forbedre forvaltningen og kvaliteten af retsvæsenet ved at identificere og dele viden og praktisk erfaring på områder såsom

  • indførelse af kvalitetsstyring i retsvæsenet
  • ledelse af judicielle myndigheder (domstole, anklagemyndigheden, juridiske undervisningsinstitutioner)
  • analyse af behovet for juridisk undervisning og vurdering af såvel kvaliteten som effekten af juridisk undervisning mv.
  • etik og bekæmpelse af korruption
  • kontakt til offentligheden og kommunikationspolitik og kommunikationsfærdigheder
  • indførelse og benyttelse af e-justice-værktøjer

Nuværende aktiviteter

EIPA gennemfører årligt mellem 600 og 700 undervisningsaktiviteter med deltagelse af 12 – 14.000 personer. Heraf står EIPA ECJL for mellem 110 og 130 undervisningsaktiviteter pr. år, der er henvendt til ovennævnte målgruppe.

Antal undervisningsaktiviteter (inkl. indledende undervisnings- og studiebesøg) i 2015 i alt: 131

  • Aktiviteter for dommere, anklagere og privatpraktiserende advokater: 28
  • Aktiviteter for andre juridiske erhverv, herunder medarbejdere ved domstolene: 3
  • Aktiviteter for advokater, der arbejder inden for den offentlige forvaltning: 100

Antal deltagere i 2015 i alt: 2423

  • Aktiviteter for dommere, anklagere og privatpraktiserende advokater: 375
  • Aktiviteter for andre juridiske erhverv, herunder medarbejdere ved domstolene: 26
  • Aktiviteter for advokater, der arbejder inden for den offentlige forvaltning: 2022

Gennemsnitligt antal dage pr. deltager i 2015 i alt: 2

  • Aktiviteter for dommere, anklagere og privatpraktiserende advokater: 2
  • Aktiviteter for andre juridiske erhverv, herunder medarbejdere ved domstolene: 4
  • Aktiviteter for advokater, der arbejder inden for den offentlige forvaltning: 2

Ovennævnte statistikker inkluderer indledende undervisning, videregående undervisning, coaching og studiebesøg samt deltagere både fra EU og tredjelande, men omfatter ikke tallene fra centrets masterforløb. Tallene inkluderer desuden såvel aktiviteter med fri adgang og aktiviteter, der er finansieret delvist (f.eks. ved hjælp af støtte fra Juridisk Tjeneste) og fuldt ud ved hjælp af kontrakter, som EU og nationale institutioner har indgået med EIPA. De inkluderer dog ikke dommere og advokater, der har modtaget undervisning inden for rammerne af det EIPA-styrede Euromed Justice III projekt.

Internationale partnerskaber/aftaler

EIPA er den del af European Public Administration Network (EUPAN).

EIPA ECJL har indgået bilaterale samarbejdsaftaler med nationale uddannelsesinstitutioner i en række af EU's medlemsstater og kandidatlande.

Gennem årene har EIPA arbejdet – og arbejder fortsat – på projektbasis med de nationale uddannelsesinstitutioner i Europa så vel som med foreninger på europæisk niveau, der organiserer forskellige juridiske erhverv, såsom Council of the Notariats of the European Union (CNUE), European Chamber of Bailiffs (CEHJ) og Council of the Bars and Law Societies of Europe (CCBE).

Historie

EIPA blev grundlagt i 1981 som en selvstændig almennyttig fond, der tilbyder målrettet uddannelse i europæiske integrationsspørgsmål med henblik på at opfylde behov hos nationale myndigheder (herunder dommere og anklagere) i EU-medlemsstaterne og EU-institutionerne. I dag er 22 EU-medlemsstater og Norge medlemmer af EIPA.

I 1992 oprettede EIPA sin første enhed, det europæiske center for dommere og advokater, i Luxembourg med det særlige formål at tilbyde uddannelse til dommere og anklagere og advokater og offentligt ansatte jurister i fortolkning og anvendelse af EF- nu EU-retten.

Fra 2012 har EIPA's center for dommere og advokater praktiseret en mere målrettet emneorienteret tilgang til sine vigtigste målgrupper. Specifikt for retsvæsenets aktører (herunder medarbejdere ved domstolene) og de øvrige juridiske erhverv er centrets aktiviteter fokuseret på skræddersyede og praksisorienterede uddannelsesforløb samt sparring og coaching, der har til formål ikke blot at videregive viden, men også praktisk know-how og god praksis, ligesom man har ønsket at bidrage til at opbygge tillid på tværs af grænserne.

Kontaktoplysninger

EIPA Luxembourg – European Centre for Judges and Lawyers

2, circuit de la Foire Internationale, 1347 Luxembourg, LUXEMBOURG

E-mail: info-lux@eipa.eu

Antal medarbejdere: 15

Juridisk status: Almennyttig stiftelse

Relevant link

EIPA's websted

Sidste opdatering: 12/02/2020

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.