Gå til hovedindhold

Kurser, retlige netværk og agenturer

Juridisk uddannelse og faglige netværk

Undervisning i EU-ret omfatter uddannelse af retsvæsenets aktører i materiel og processuel EU-ret og forbedring af deres viden om og kendskab til de andre medlemsstaters nationale retssystemer. Der gives prioritet til dommere og anklagere, der beskæftiger sig med håndhævelse af EU-retten. Undervisningen i EU-ret er imidlertid også vigtig for andre aktører i retsvæsenet, såsom medarbejdere ved retterne, advokater, anklagere, fogeder, notarer og retsmæglere. Afhængigt af deres erhverv og særlige behov, kan retsvæsenets aktører sende en ansøgning til et eller flere netværk eller organisationer, der udbyder de relevante uddannelsesaktiviteter.

Eurojust

I 2002 oprettede Det Europæiske Råd Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov organiseret kriminalitet. I 2018 ajourførte Europa-Parlamentet og Rådet Eurojusts mandat for at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale efterforsknings- og retsforfølgningsmyndigheder i forbindelse med grov grænseoverskridende kriminalitet. Eurojust er et organ, som er sammensat af offentlige anklagere, dommere og repræsentanter for de retslige myndigheder med tilsvarende beføjelser.

Det Europæiske Retsinstitut

Det Europæiske Retsinstitut er en uafhængig nonprofitorganisation, hvis målsætning er at bidrage til bedre lovgivning i Europa, styrke den retlige integration i Europa og skabe et stærkere retsfællesskab.

EuroPris

Denne side indeholder oplysninger om fængsler og faktablade om fængselsforhold udarbejdet af medlemsstaternes myndigheder og giver retshåndhævende myndigheder de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den europæiske arrestordre og andre instrumenter for gensidig anerkendelse.

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side