Vælg det relevante lands flag for at se detaljerede nationale oplysninger.
Bevisoptagelse i civile retssager er ikke begrænset til en medlemsstats grænser. Nogle gange kan det være nødvendigt at optage beviser i en anden medlemsstat end den, hvor du er bosat. Det kan f.eks. være nødvendigt at afhøre vidner eller sagkyndige i andre medlemsstater, eller retten kan være nødt til at besøge et åsted i en anden medlemsstat. Med hensyn til grænseoverskridende bevisoptagelse inden for Den Europæiske Union er det retlige samarbejde mellem medlemsstaternes domstole om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område reguleret ved forordning (EU) 2020/1783 af 25. november 2020, som fra den 1. juli 2022 erstattede forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.
Det decentrale IT-system, der skal anvendes som et obligatorisk kommunikationsmiddel til fremsendelse og modtagelse af anmodninger, formularer og anden kommunikation, har fundet anvendelse siden den 1. maj 2025 (den første dag i den måned, der følger efter perioden på tre år efter datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 25 (se nærmere herom i artikel 35 i forordning (EU) 2020/1783)).
Relevante links
Bevisoptagelse via videokonference
Praktisk vejledning i anvendelsen af forordningen om bevisoptagelse (73.14 KB - PDF) DA