Gå til hovedindhold

Formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber

Frankrig
Frankrig
Flag of France

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

France
Familieret – Formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber
*skal udfyldes

Artikel 64, stk. 1, litra a) - de retter eller myndigheder, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, og appeller af retsafgørelser om sådanne anmodninger i henhold til artikel 49, stk. 2

De i artikel 44 omhandlede begæringer forelægges for justitssekretæren ved førsteinstansretten (tribunal judiciaire) (den civile retsplejelovs artikel 509-1 og 509-2), når begæringen vedrører en retsafgørelse eller et retsforlig, og formanden for notarkammeret eller, hvis denne er fraværende eller forhindret, den pågældendes stedfortræder (den civile retsplejelovs artikel 509-3), når begæringen vedrører et officielt bekræftet dokument.

Den i artikel 49, stk. 2, omhandlede appel indgives til præsidenten for førsteinstansretten (den civile retsplejelovs artikel 509-9).

Hvis begæringen vedrører en retsafgørelse eller et retsforlig:

* Begæringer om, at en dom afsagt af en fransk ret erklæres for eksigibel med henblik på dens anerkendelse og fuldbyrdelse i udlandet, indgives til justitssekretariatet ved den ret, der har afsagt dommen eller godkendt aftalen (artikel 509-1 i den civile retsplejelov).

* Begæringer om anerkendelse eller konstatering af en retsafgørelses eksigibilitet i Frankrig indgives til førsteinstansrettens justitssekretariat (artikel 509-2 i den civile retsplejelov).

Hvis begæringen vedrører et officielt bekræftet dokument:

* Begæringer om attestering af franske officielt bekræftede dokumenter med henblik på godkendelse og fuldbyrdelse i udlandet forelægges for notaren eller den juridiske person, der beklæder notarembedet, som opbevarer originalen af det modtagne dokument (artikel 509-3 i den civile retsplejelov).

* Begæringer om, at officielt bekræftede dokumenter oprettet i udlandet erklæres for eksigible i Frankrig, indgives til formanden for notarkammeret eller, hvis denne er fraværende eller forhindret, til dennes stedfortræder (artikel 509-3 i den civile retsplejelov).

Klager som omhandlet i artikel 49, stk. 2:

Klager over kendelser om, at udenlandske dokumenter kan fuldbyrdes i Frankrig, indbringes for præsidenten for førsteinstansretten (artikel 509-9 i den civile retsplejelov).

Artikel 64, stk. 1, litra b) - de procedurer for anfægtelse af appelafgørelser, der er omhandlet i artikel 50

For at anfægte en retsafgørelse, der er afsagt i sidste instans af præsidenten for førsteinstansretten, er det nødvendigt at indgive en kassationsbegæring.

Der er mange forskellige begrundelser for at indgive en kassationsbegæring (overtrædelse af loven, overtrædelse af beføjelser, rettens manglede kompetence, mangelfuldt retsgrundlag, mangelfuld begrundelse, modstridende afgørelser m.m.), men de har det til fælles, at kassationsdomstolen (Cour de cassation) kun foretager en vurdering af anvendelsen af loven. Kassationsdomstolen kontrollerer således, at ingen love er overtrådt, og at ingen retsregler er tilsidesat i den afgørelse, den behandler, men den udtaler sig ikke om de faktiske omstændigheder.

La Cour de cassation

5, quai de l'Horloge

75055 Paris

Artikel 65, stk. 1 - listen over de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2

Ikke relevant.

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side