Gå til hovedindhold

Retssystemer i de enkelte lande

Luxembourg

Dette afsnit indeholder en oversigt over organisationen af domstole og retter i Luxembourg.

Indholdet er leveret af
Luxembourg
Flag of Luxembourg

Domstolssystemet og retssystemet

Storhertugdømmet Luxembourgs retsvæsen er opdelt i juridiske domstole og forvaltningsdomstole. Herudover er der en forfatningsdomstol.

Almindelige domstole

Domstolene skal i henhold til forfatningen udøve den dømmende magt og kun anvende generelle og lokale bekendtgørelser og regulativer, hvis de er i overensstemmelse med lovene.

1. Almindelige domstole

  • Den øverste domstol

Øverst i de juridiske domstoles hierarki findes den øverste domstol (Cour Supérieure de Justice), der omfatter en kassationsdomstol (Cour de Cassation) og en appeldomstol (Cour d'Appel) samt en anklagemyndighed. De ligger i Luxembourg.

  • Kredsdomstole

Luxembourg er opdelt i to retskredse, og i hver af disse findes en kredsdomstol (tribunal d'arrondissement), nemlig i Luxembourg og Diekirch.

  • Fredsdommere

Der findes tre fredsdommere (juge de paix), en i Luxembourg, en i Esch-sur-Alzette (Luxembourgs retskreds) og en i Diekirch (Diekirchs retskreds).

2. Specialretter (juridictions spécialisées)

  • Det høje råd for socialsikring (Conseil supérieur de la sécurité sociale)

Det høje råd består af en præsident, to bisiddere, der udpeges blandt dommerne, og to delegerede fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden.

  • Det sociale voldgiftsnævn (Conseil arbitral de la sécurité sociale)

Socialsikringens voldgiftsnævn består af en præsident og to delegerede fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden.

Forvaltningsdomstole (juridictions de l'ordre administratif)

  • Forvaltningsdomstolen (Cour administrative)

Forvaltningsdomstolen er sammensat af fem dommere og består af et enkelt kammer med tre dommere.

  • Forvaltningsretten (Tribunal Administratif)

Forvaltningsretten består af fire kamre med hver tre dommere.

Juridiske databaser

Oplysninger om Justitsministeriet, de juridiske erhverv, lovgivningen, domstolene, fængslerne, betjening af borgerne, blanketter og nyheder ligger på Justitsministeriets websted.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Relevante links

Legilux

Retsportal

Forvaltningsdomstole (juridictions de l'ordre administratif)

Justitsministeriet (Ministère de la Justice)

Luxembourgs regering

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side