I henhold til loven om mægling (Narodne novine (NN, Kroatiens statstidende) nr. 18/11) og reglerne vedrørende registret over mæglere og normer for akkrediteringen af mæglingsinstitutioner og mæglere (NN nr. 59/11) fører justitsministeriet et register over mæglere.
Udenretslige mæglingsprocedurer er i mange år og med stor succes blevet gennemført af mæglecentrene under det kroatiske handelskammer, det kroatiske håndværkskammer og den kroatiske arbejdsgiverforening og af den kroatiske mæglersammenslutning, det kroatiske advokatsamfund, den kroatiske forsikringsstyrelse og den kroatiske regerings kontor for socialt partnerskab. Mægling kan dog også finde sted sammen med en udvalgt mægler uden for ovenstående centre.