Gå til hovedindhold

Bruxelles IIb-forordningen – ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar (omarbejdning)

Nationale oplysninger og onlineformularer i forbindelse med forordning (EU) 2019/1111.

Generelle oplysninger

RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1111 af 25. juni 2019 om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale børnebortførelser, som ophæver forordning (EF) nr. 2201/2003

Forordningen finder anvendelse på alle Den Europæiske Unions medlemsstater med undtagelse af Danmark.

Retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure.

En i en medlemsstat truffet afgørelse vedrørende forældreansvar, som er eksigibel i den pågældende medlemsstat, kan fuldbyrdes i de andre medlemsstater, uden at der kræves en erklæring om eksigibilitet.

Eksekvaturproceduren, som er en mellemliggende procedure, der er nødvendig for at opnå grænseoverskridende fuldbyrdelse, afskaffes for alle afgørelser. For i en medlemsstat at få fuldbyrdet en afgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, skal den part, der søger fuldbyrdelse, fremlægge følgende for den myndighed, der har fuldbyrdelseskompetence: a) en kopi af afgørelsen og b) den relevante attest.

Forordningen indeholder bestemmelser om ni standardformularer.

Forordningen letter også udvekslingen mellem medlemsstaterne af officielt bekræftede dokumenter og aftaler om separation og skilsmisse eller om sager om forældreansvar.

Mekanismen for umiddelbar tilbagegivelse i tilfælde af børnebortførelse er i vid udstrækning baseret på tilbagegivelsesmekanismen i Haagerkonventionen af 1980, som forordningen supplerer. Mekanismen sikrer også, at proceduren for tilbagegivelse af barnet er hurtigere (højst 6 uger for førsteinstansretten og 6 uger for hver appelret). Desuden skal centralmyndigheden behandle ansøgningen effektivt (frist på 5 dage til at bekræfte modtagelsen af anmodningen).

Forordningen giver også børnene mulighed for at give udtryk for deres egne synspunkter i sager om forældreansvar og internationale børnebortførelser.

Forordningen fremmer et bedre samarbejde mellem de centralmyndigheder, som er det direkte kontaktpunkt for forældrene. Hver medlemsstat udpeger en eller flere centralmyndigheder, som skal bistå ved anvendelsen af denne forordning i sager vedrørende forældreansvar.

På den europæiske e-Justice-portal finder du oplysninger om, hvordan forordningen anvendes, og et brugervenligt værktøj til udfyldelse af formularerne.

Praktisk vejledning for anvendelsen af Bruxelles IIb-forordningen findes på denne side: EJN's publikationer

Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Family Law - Brussels IIb Regulation - Matrimonial matters and matters of parental responsibility (recast)
* mandatory input
Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side