Gå til hovedindhold

E-justiceportalen vil på grundlag af en gensidig aftale med Det Forenede Kongerige opbevare de relevante oplysninger vedrørende landet på det civilretlige område indtil udgangen af 2026.

Familiemægling

Flag of Northern Ireland
Nordirland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
(in civil and commercial matters)

Procedure for familiemægling

Familiemægling er en fuldkommen frivillig proces, og i øjeblikket findes der i Nordirland ingen krav om, at man skal overveje at bilægge en tvist ved mægling, inden man indgiver en stævning til retten. Domstolene støtter dog og tilskynder til brugen af mægling i relevante tilfælde. Selv om den procedure, der skal anvendes, ikke er fastsat ved lov, vil domstolene sandsynligvis give tilladelse til at udsætte sager, hvor det viser sig, at de kan løses ved mægling. Parterne kan også anmode retten om at få en mæglingsaftale gjort eksigibel, som om det var en kendelse afsagt af retten.

I nogle tilfælde er der adgang til offentlig støtte. Legal Services Agency Northern Ireland (agenturet for retshjælp) har i nogle tilfælde afholdt udgifterne til mægling fra retshjælpsfonde, og Department of Health, Social Services and Public Safety (ministeriet for sundhed, sociale tjenesteydelser og offentlig sikkerhed) yder i øjeblikket støtte til mægling i familietvister forud for retssager. Yderligere oplysninger kan fås på webstedet for Family Support Northern Ireland.

Erhvervet som familiemægler

Uddannelse og akkreditering reguleres ikke af staten. Erhvervet er selvregulerende, og kravene til kvalifikationer og erfaring er forskellige i de enkelte faglige organisationer. Der kan indhentes yderligere oplysninger fra udbydernes websteder og i informationshæftet Alternatives to Court in Northern Ireland, som findes på webstedet NI Direct .

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side