Sverige har udpeget en person, der arbejder i afdelingen for kriminalitet og internationalt retligt samarbejde i justitsministeriet (enheten för brottmålsärenden och internationellt rättsligt samarbete vid Justitiedepartementet), som kontaktpunkt for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, og en person, der arbejder i justitsministeriets afdeling for kriminalpolitik (kriminalpolitiska enheten vid Justitiedepartementet), som kontaktpunkt for e-justiceportalen.
De svenske medlemmer af netværket er domstolsstyrelsen (Domstolsverket), advokatsamfundet, fogedretten (Kronofogdemyndigheten), den sociale sikringsstyrelse (Försäkringskassan), myndigheden for familieret og forældrestøtte (Myndigheten för familjerätt och föräldraskapsstöd) og myndigheden for erstatning og støtte til ofre for kriminalitet (Brottsoffermyndigheten) samt to centrale myndigheder (afdelingen for kriminalitet og internationalt retligt samarbejde i justitsministeriet og afdelingen for konsulære anliggender og civilret i Udenrigsministeriet).