Gå til hovedindhold

Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Belgien
Indholdet er leveret af
Belgien
Flag of Belgium

Du bliver anset for at være offer for en forbrydelse, hvis du enten har lidt skade eller dine ejendele er blevet beskadiget eller stjålet som følge af en handling, der ifølge national lovgivning kan betegnes som en forbrydelse. Som offer for en forbrydelse er du ved lov tillagt forskellige individuelle rettigheder før, under og efter en retssag.

I Belgien er straffesager inddelt i en efterforskningsdel og selve retssagen. I de fleste tilfælde forestås efterforskningen direkte af anklagemyndigheden eller – i sager af mere kompliceret karakter – af en undersøgelsesdommer. Under efterforskningen tilvejebringes der bevismateriale med henblik på at fastslå, om der er begået en strafbar handling og i bekræftende fald af hvem.

Når efterforskningen er afsluttet, henlægges sagen, eller der rejses tiltale for en domstol. Under retssagen vil retten bedømme bevismaterialet og tage stilling til, om den anklagede er skyldig eller ej. Hvis den anklagede findes skyldig, kan den pågældende idømmes en straf. Retten kan også nå frem til, at den pågældende ikke er skyldig og frifinde vedkommende.

Som forurettet har du en række rettigheder i alle retssagens faser. Hvis du ønsker en mere aktiv rolle i sagen, kan du anmode om at blive registreret som skadelidt part, eller du kan indtræde som civil part i straffesagen. Du kan under visse omstændigheder selv rejse en straffesag ved direkte at indstævne gerningsmanden eller indgive en begæring til undersøgelsesdommeren og samtidig anmode om at blive tillagt status som civil part. Som civil part kan du kræve erstatning af gerningsmanden. Hvis en række betingelser er opfyldt (f.eks. hvis du har været udsat for en voldsforbrydelse, og der ikke kan opnås erstatning for skaden hos gerningsmanden eller et forsikringsselskab), kan du være berettiget til erstatning fra staten.

Følgende faktablade vil lede dig gennem de forskellige faser i en straffesag i hver medlemsstat og give dig et overblik over dine 1 – MINE RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED EFTERFORSKNING AF EN FORBRYDELSE2 – MINE RETTIGHEDER UNDER RETSSAGEN3 – MINE RETTIGHEDER EFTER DEN FØRSTE RETSSAG  Her kan du også finde oplysninger om den støtte og 4 – HJÆLP OG STØTTE TIL OFRE FOR FORBRYDELSER

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side