Underholdsbidrag

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underhold er en pligt og en ret for forældre og børn, ægtefæller og samlevende, slægtninge i lige linje samt stedbørn og stedforældre i henhold til familieloven (Obiteljski zakon). Disse personer bidrager til deres fælles forsørgelse i henhold til deres evne og den forsørgedes behov i overensstemmelse med denne lov.

Det er først og fremmest op til forældrene at forsørge et mindreårigt barn. En forælder, der er i stand til at arbejde, kan ikke blive fritaget for sin forsørgelsespligt. Hvis en forælder ikke forsørger et mindreårigt barn, skal bedsteforældrene på den pågældende forælders side forsørge barnet. En stedfar eller stedmor har underholdspligt over for et mindreårigt stedbarn, hvis dette stedbarn ikke kan opnå underholdsbidrag fra sin egen forælder.

Forældre skal forsørge et voksent barn, der følger en gymnasial uddannelse eller går på universitet eller på en erhvervsfaglig uddannelse i overensstemmelse med særlige bestemmelser, eller som følger en grundlæggende eller sekundær voksenuddannelse, og som regelmæssigt opfylder sine forpligtelser fuldt ud, op til en alder på højst 26 år.

Forældrene skal forsørge et voksent barn, der har gennemført en uddannelse, men ikke er i stand til at finde beskæftigelse, i et år efter endt uddannelse, hvis barnet ikke er fyldt 26 år. Underholdspligten over for et voksent barn ophører inden et år efter endt uddannelse, hvis barnet når at fylde 26 år.

Forældre skal forsørge et voksent barn, der er uarbejdsdygtigt på grund af alvorlig og varig sygdom eller handicap, så længe uarbejdsdygtigheden varer.

Myndige børn har pligt til at forsørge forældre, der er ude af stand til at arbejde og ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv eller ikke har mulighed for at tilvejebringe midler hertil fra egne aktiver. Voksne stedbørn skal forsørge deres stedforældre, hvis disse er uarbejdsdygtige og ikke har tilstrækkelige midler til at klare sig selv eller ikke er i stand til at tilvejebringe disse midler fra deres egne aktiver, og hvis de har forsørget eller passet stedbarnet i en længere periode. Voksne børnebørn skal forsørge deres bedsteforældre, hvis disse er uarbejdsdygtige og ikke har tilstrækkelige midler til at klare sig selv eller ikke er i stand til at skaffe sig disse midler fra deres egne aktiver, og hvis de har forsørget eller passet barnebarnet i en længere periode.

En ægtefælle, som ikke har midler til sit eget underhold og ikke har mulighed for at tilvejebringe midler dertil fra egne aktiver som følge af uarbejdsdygtighed eller manglende beskæftigelse, har ret til underholdsbidrag fra den anden ægtefælle, hvis den anden ægtefælle råder over tilstrækkelige midler og muligheder til at betale underholdsbidraget. Reglerne om underhold af ægtefæller finder ligeledes anvendelse på underhold af samlevende partnere, så længe de er samlevende.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Det er først og fremmest op til forældrene at forsørge et mindreårigt barn. Hvis en forælder ikke forsørger et mindreårigt barn, skal bedsteforældrene på den pågældende forælders side forsørge barnet. En stedfar eller stedmor har underholdspligt over for et mindreårigt stedbarn, hvis dette stedbarn ikke kan opnå underholdsbidrag fra sin egen forælder.

Forældre skal forsørge et voksent barn, der følger en gymnasial uddannelse eller går på universitet eller på en erhvervsfaglig uddannelse i overensstemmelse med særlige bestemmelser, eller som følger en grundlæggende eller sekundær voksenuddannelse, og som regelmæssigt opfylder sine forpligtelser fuldt ud, op til en alder på højst 26 år.

Forældrene skal forsørge et voksent barn, der har gennemført en uddannelse, men ikke er i stand til at finde beskæftigelse, i et år efter endt uddannelse, hvis barnet ikke er fyldt 26 år. Underholdspligten over for et voksent barn ophører inden et år efter endt uddannelse, hvis barnet når at fylde 26 år.

Forældre skal forsørge et voksent barn, der er uarbejdsdygtigt på grund af alvorlig og varig sygdom eller handicap, så længe uarbejdsdygtigheden varer.

En voksen er en person, der er fyldt atten år.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Det er nødvendigt at kontakte det kroatiske institut for socialt arbejde (Hrvatski zavod za socijalni rad).

Underhold kan være omfattet af den obligatoriske familierådgivningsprocedure. Obligatorisk familierådgivning gennemføres forud for skilsmissesager, hvis ægtefællerne har et fælles mindreårigt barn, og forud for indledningen af andre retssager vedrørende forældremyndighed og samvær med barnet. Bestemmelserne i familieloven om obligatorisk rådgivning forud for indledningen af skilsmissesager, hvis ægtefællerne har et fælles mindreårigt barn, gælder også for obligatorisk rådgivning forud for indledningen af sager om forældremyndighed over og samvær med barnet, hvis barnets forældre er separeret. Den obligatoriske rådgivning iværksættes, når en af parterne indgiver en ansøgning til det kroatiske institut for socialt arbejde. Hvis forældrene ikke kan enes om fælles forældremyndighed, vil det kroatiske institut for socialt arbejde rådgive dem og prøve at nå frem til en ordning inden for rammerne af familieretlig mægling i overensstemmelse med bestemmelserne i familieloven.

Spørgsmål om underhold kan afklares gennem familieretlig mægling, hvor parterne forsøger at løse familiespørgsmål gennem en aftale med bistand fra en eller flere mæglere på det familieretlige område. Familiemægling er en proces, hvor familiemedlemmer deltager frivilligt. Det primære formål med familieretlig mægling er at træffe beslutning om fælles forældremyndighed og andre ordninger vedrørende barnet. Planen for fælles forældremyndighed eller andre ordninger, som aftales under den familieretlige mægling, bliver eksigible, hvis de godkendes af retten ved en udenretslig procedure efter anmodning fra sagens parter. Familieretlig mægling kan gennemføres uafhængigt af retssagen, før retssagen, under retssagen eller efter dens afslutning.

Størrelsen af underholdsbidraget, som den forælder, barnet ikke bor hos, skal betale, kan også fastsættes i ordningen for fælles forældremyndighed, som forældrene selv kan udforme ved den obligatoriske rådgivning samt ved den familieretlige mægling. Hvis der fremlægges en plan for fælles forældremyndighed for retten i en udenretslig procedure med henblik på godkendelse, bliver den eksigibel og kan fuldbyrdes i overensstemmelse med familieloven.

Et barn kan indgive et krav om underholdsbidrag ved en forenklet udenretslig procedure til fastsættelse af underholdsbidrag. Parterne i disse sager er barnet og den forælder, der ikke bor sammen med barnet. Barnet repræsenteres i sagen om underholdsbidrag af den forælder, som barnet bor hos. Den kompetente domstol for afgørelser i forenklede procedurer om underholdsbidrag kan ud over domstolen med den overordnede stedlige kompetence være domstolen på barnets bopæl eller opholdssted.

Retsafgørelser om krav om underholdsbidrag fremsættes i ægteskabssager, sager med henblik på at fastslå moderskab og faderskab samt i sager om forældremyndighed i overensstemmelse med familieloven.

I tilfælde af skilsmisse kan ægtefællerne indgå en aftale om underholdsbidrag. I denne aftale kan de fastsætte underholdsbidragets størrelse, hvordan underholdspligten skal opfyldes samt varigheden af underholdspligten. Ægtefællerne kan indgå aftalen om underholdsbidrag skriftligt og forelægge den for retten til godkendelse i en udenretslig procedure, hvorved den bliver eksigibel. 

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Parterne i en sag om børnebidrag er barnet og den person, der har underholdspligt over for barnet i henhold til familieloven. Barnet repræsenteres af den forælder, som barnet bor hos. Hvis den forælder, som barnet bor hos, accepterer det, kan det kroatiske institut for socialt arbejde repræsentere barnet i sagen om børnebidrag.

Ud over det kroatiske institut for socialt arbejde er den forælder, som barnet bor hos, stadig berettiget til at optræde som part i sagen. Hvis der er uoverensstemmelse mellem de handlinger, der iværksættes af det kroatiske institut for socialt arbejde og den forælder, som barnet bor hos, tager retten hensyn til alle omstændigheder, navnlig barnets trivsel, og vurderer, om det er det kroatiske institut for socialt arbejdes eller barnets forælders handlinger, der skal iværksættes.

Det kroatiske institut for socialt arbejde skal handle på vegne af barnet og indlede og gennemføre sagen om børnebidrag eller forhøjelse af børnebidrag, hvis den forælder, som barnet bor hos, af ukendte årsager ikke har udnyttet denne ret i mere end tre måneder, efter at barnet har erhvervet denne ret. Det kroatiske institut for socialt arbejde repræsenterer barnet i sager om børnebidrag, hvis det er i en anden fysisk eller juridisk persons varetægt. I sådanne tilfælde er barnets forældre ikke berettiget til at handle i sager på barnets vegne sammen med det kroatiske institut for socialt arbejde. I henhold til bestemmelserne i den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupku) kan kun en advokat repræsentere en part, medmindre andet bestemmes i lovgivningen.

Jf. bestemmelserne i den civile retsplejelov kan kun en advokat repræsentere en part som befuldmægtiget, medmindre andet er fastsat i loven. En part kan repræsenteres af en biologisk slægtning i lige linje, en bror, søster eller partner ved ægteskab, der optræder som de facto-befuldmægtiget, forudsat at denne repræsentant har fuld retsevne og ikke driver ulovlig advokatvirksomhed.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I tilfælde af en tvist om det lovpligtige underholdsbidrag, hvor sagsøgeren er en person, der anmoder om et sådan underholdsbidrag, ligger kompetencen — ud over hos den domstol, der har den overordnede stedlige kompetence — også hos den domstol, hvor sagsøgeren har bopæl eller fast opholdssted. I tvister om lovbestemt underholdsbidrag med et internationalt element gælder det, at hvis en domstol i Kroatien har kompetence, fordi sagsøger har bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i Kroatien, ligger den stedlige kompetence hos den domstol, hvor sagsøgeren har bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Hvis en domstol i Kroatien har kompetence, fordi sagsøgte ejer ejendom i Kroatien, hvorfra underholdsbidraget kan opkræves, ligger den stedlige kompetence hos den domstol, hvor ejendommen er beliggende.

Kompetencen til at godkende en plan for fælles forældremyndighed ligger hos den domstol, der har den overordnede stedlige kompetence i den sag, der involverer barnet.

Kompetencen til at godkende en aftale om børnebidrag ligger hos den domstol, der har den overordnede stedlige kompetence i sagen, der involverer barnet.

Kompetencen til at godkende en aftale om underholdsbidrag mellem ægtefæller ligger hos den domstol, hvor ægtefællerne har fælles bopæl. Hvis ægtefællerne ikke har fælles bopæl, ligger kompetencen hos den domstol, hvor ægtefællerne havde deres seneste fælles bopæl. Hvis en domstol i Kroatien har kompetence til at godkende en aftale om underholdsbidrag mellem ægtefæller, fordi ægtefællerne havde deres seneste fælles bopæl i Kroatien, ligger kompetencen hos den domstol, hvor ægtefællerne havde deres seneste fælles bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.

Den kompetente domstol for afgørelser i forenklede procedurer om underholdsbidrag kan ud over domstolen med den overordnede stedlige kompetence være domstolen på barnets bopæl eller opholdssted.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

I henhold til artikel 89a i den civile retsplejelov kan parterne enten personligt eller via deres advokat foretage en retslig handling under proceduren, men retten kan opfordre en part, der er repræsenteret ved en advokat, til at møde for retten personligt for at afgive forklaring om de forhold, der skal tages stilling til under en retssag. Kun en advokat kan repræsentere en part som befuldmægtiget, medmindre andet er fastsat i loven. I medfør af artikel 89a, stk. 3, kan en part repræsenteres af en biologisk slægtning i lige linje, en bror, søster eller partner ved ægteskab, der optræder som de facto-befuldmægtiget, forudsat at denne repræsentant har fuld retsevne og ikke driver ulovlig advokatvirksomhed.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I henhold til artikel 1 i lov om retsgebyrer (Zakon o sudskim pristojbama) skal der betales retsgebyrer for enhver retslig handling. Beløbet er fastsat i taksttabellen for retsgebyrer.

I artikel 16 i loven om retsgebyrer bestemmes det, at børn, der er parter i sager om underholdspligt eller i sager vedrørende dermed forbundne krav, fritages for pligten til at betale retsgebyrer.

I medfør af artikel 172 i den civile retsplejelov fastsættes fremgangsmåden for udøvelse af retten til fritagelse for betaling af sagsomkostninger og retten til professionel retshjælp samt betingelserne for indrømmelse af disse rettigheder i en særskilt lov om fri proces. Hvis en af parterne har udøvet retten til fritagelse for sagsomkostninger med hjemmel i de særskilte forskrifter om retshjælp, og hvis retten under behandlingen af sagen fastslår, at denne part er i stand til at betale sagsomkostninger og retsgebyrer, giver retten i medfør af artikel 176 omgående meddelelse herom til den kompetente offentlige myndighed.

I loven om fri proces (Zakon o besplatnoj pravnoj pomoći) defineres formålet, de begunstigede og de forskellige former for fri proces, beskikkede advokater, betingelser og procedurer for ansøgning om fri proces, grænseoverskridende retshjælp, finansiering af retshjælp og tilsynet med gennemførelsen af loven. Loven om fri proces finder ikke anvendelse, hvis der er ydet retshjælp i henhold til særskilte forskrifter.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Forsørgelsespligten over for et barn udmøntes altid i et kontant børnebidrag.

Den forælder, som barnet bor hos, bidrager med sin andel af forpligtelsen til børnebidrag gennem sin daglige pasning af barnet, mens den forælder, der ikke bor sammen med barnet, opfylder sin forpligtelse til børnebidrag ved at dække barnets økonomiske behov i form af økonomisk støtte.

Barnets samlede behov, som fastsættes af retten i forbindelse med en retssag, omfatter udgifter til bolig, mad, tøj, personlig pleje, underhold, uddannelse, sundhedspleje og andre lignende omkostninger. Det samlede beløb, der skal til for at dække barnets materielle behov, fastsættes på grundlag af den bidragspligtiges levestandard.

Barnets behov kan være større, hvis barnet har brug for løbende intensiv behandling på grund af sin helbredstilstand, hvilket der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af børnebidragets størrelse under en civil sag.

Den bidragspligtige forælders samlede økonomiske formåen, som retten fastlægger ved en civil sag, vedrører den bidragspligtige forælders indtægter og økonomiske situation på det tidspunkt, hvor underholdsbidraget fastsættes.

En gang om året og senest den 1. april fastsætter ministeren med ansvar for sociale ydelser mindstebeløbene for de samlede materielle behov, der udgør grundlaget for det månedlige børnebidrag til mindreårige i Kroatien, som skal betales af den forælder, der ikke bor sammen med barnet.

Mindstebeløbene fastsættes som en procentdel af den gennemsnitlige månedsløn pr. person, der er ansat af juridiske personer i Kroatien, i det foregående år, nemlig 1 148 EUR for 2023 ifølge data fra det nationale statistiske bureau (NN n° 21/24), som følger:

1. for et barn under 6 år 17 % af gennemsnitslønnen
2. for et barn mellem 7 og 12 år 20 % af gennemsnitslønnen
3. for et barn mellem 13 og 18 år 22 % af gennemsnitslønnen.

Undtagelsesvis kan der også fastsættes et lavere beløb for børnebidraget, dog ikke lavere end det lovbestemte mindstebeløb:

1. hvis betaleren af børnebidraget har underholdspligt over for to eller flere børn, eller
2. hvis barnet bidrager til sit eget underhold ved at have egen indtægt.

En gang om året og senest den 1. april udarbejder ministeren med ansvar for sociale ydelser tabeller over de gennemsnitlige behov hos et mindreårigt barn i overensstemmelse med barnets alder, indkomsten for den forælder, der er forpligtet til at betale underholdsbidrag, angivet som en bestemt lønklasse, samt de gennemsnitlige leveomkostninger i Kroatien.

Den bidragsberettigede og den bidragspligtige kan anmode retten om at hæve eller sænke bidraget, beslutte at ophæve bidraget eller ændre grundlaget for fastsættelsen af bidraget ved et tidligere eksigibelt dokument, hvis omstændighederne har ændret sig.

Underholdsbidrag indeksreguleres ikke i Kroatien.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag udbetales på den måde og til den person, der fastlægges i rettens afgørelse.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige ikke betaler underholdsbidraget frivilligt, indledes og gennemføres der en fogedforretning.

Fuldbyrdelse af afgørelser om børnebidrag i form af løntilbageholdelse og tilbageholdelse af anden fast indkomst samt kontoindeståender gennemføres, inden der med udgangspunkt i disse indtægter sker fuldbyrdelse af andre krav, uanset hvornår disse krav er opstået.

Den bidragspligtige kan få sit samtykke medtaget i retsprotokollen eller i et særligt notarielt bekræftet dokument, hvori det angives, at den pågældendes løn, pension eller lignende økonomiske indtægter kan beslaglægges helt eller delvist til opfyldelse af et krav fremsat af den bidragsberettigede, og at betalingerne sker direkte til den bidragsberettigede som anført i dette dokument. Dokumentet udfærdiges i ét eksemplar og har retsvirkning som en endelig fuldbyrdelseskendelse.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Den forælder, der ikke bor sammen med det mindreårige barn, og som ikke har betalt børnebidrag til det mindreårige barn, skal betale erstatning til barnet for det tilbageholdte bidrag, beregnet fra den dato, hvor retten til børnebidraget blev fastslået, indtil den dag, hvor sagen anlægges. Barnets krav mod den forælder, der har misligholdt sin underholdspligt over for barnet, gøres gældende inden for fem år fra den dato, hvor underholdspligten blev fastslået.

I artikel 226 i loven om civile forpligtelser (Zakon o obveznim odnosima) bestemmes det, at der for krav om periodiske betalinger, der forfalder en gang årligt eller med kortere intervaller, herunder yderligere underordnede krav, som f.eks. renter, eller periodiske krav, hvor rettigheden i sig selv er udtømt, som f.eks. underholdsbidrag, gælder en forældelsesfrist på tre år fra den dato, hvor hvert enkelt bidrag forfalder til betaling.

I artikel 233 i loven om civile forpligtelser bestemmes det, at der for krav, der er fastslået i en endelig retsafgørelse, en afgørelse truffet af en anden kompetent offentlig myndighed, et retsforlig eller et forlig indgået ved en anden kompetent myndighed eller i henhold til en notarialakt, gælder en forældelsesfrist på ti år, også selv om der for visse krav er fastsat en kortere forældelsesfrist i loven.

I henhold til artikel 235 i loven om civile forpligtelser gælder forældelsesfristen mellem børn og forældre ikke, før forældremyndigheden udløber.

I medfør af artikel 172 i loven om fuldbyrdelse (Ovršni zakon) kan følgende aktiver ikke gøres til genstand for fuldbyrdelse: indtægter modtaget som lovpligtigt underholdsbidrag, kompensation for svækket helbred eller nedsat eller manglende arbejdsevne og kompensation for underholdsbidrag, der er mistet, som følge af at den bidragspligtige er afgået ved døden, ydelser som følge af fysisk handicap bevilget i henhold til handicaplovgivningen, sociale ydelser, midlertidige arbejdsløshedsydelser, børnefamilieydelser, medmindre andet er bestemt i en særskilt lov, legater og studiestøtte, løn udbetalt til indsatte for udført arbejde, med undtagelse af krav om lovpligtigt underholdsbidrag og krav om erstatning for skader opstået som følge af en strafbar handling begået af den indsatte, indtægter fra indstævninger og dusører, barselsydelser til moderen eller faderen, medmindre andet er bestemt i en særskilt lov, samt andre indtægter, der i henhold til særlige forskrifter ikke kan gøres til genstand for fuldbyrdelse.

I medfør af artikel 173 i lov om fuldbyrdelse er muligheden for fuldbyrdelse begrænset til nedenstående:

1. Hvis den bidragspligtiges løn gøres til genstand for fuldbyrdelse, er et beløb svarende til to tredjedele af den gennemsnitlige nettoløn i Kroatien fritaget for fuldbyrdelse. Hvis der foretages fuldbyrdelse af et lovpligtigt underholdsbidrag eller et krav om kompensation for skader som følge af svækket helbred eller nedsat eller manglende arbejdsevne eller om kompensation for manglende underholdsbidrag, som følge af at den bidragspligtige er afgået ved døden, fastsættes beløbet til halvdelen af den gennemsnitlige nettoløn i Kroatien, medmindre fuldbyrdelsesforanstaltningen gennemføres med henblik på tvangsinddrivelse af børnebidrag, der ikke er blevet betalt. I sådanne tilfælde er beløbet, der er undtaget fra tvangsfuldbyrdelse, en fjerdedel af den gennemsnitlige nettoløn (for ansatte hos en juridisk person i Kroatien i det foregående år).
2. Hvis en bidragspligtig, der er omfattet af en tvangsfuldbyrdelse, har en løn, der er lavere end den gennemsnitlige nettoløn i Kroatien, er to tredjedele af lønnen fritaget for tvangsfuldbyrdelse. Hvis der foretages fuldbyrdelse af et lovpligtigt underholdsbidrag eller et krav om kompensation for skader som følge af svækket helbred eller nedsat eller manglende arbejdsevne eller om kompensation for manglende underholdsbidrag, som følge af at den bidragspligtige er afgået ved døden, fastsættes beløbet til halvdelen af den bidragspligtiges nettoløn.
3. Gennemsnitlig nettoløn som omhandlet i bestemmelsens stk. 1 er det gennemsnitlige beløb, der betales som en månedlig nettoløn pr. person ansat af juridiske personer i Kroatien i perioden mellem januar og august i indeværende år, hvilket skal afgøres af det kroatiske statistiske bureau (Državni zavod za statistiku) og offentliggøres i  [Narodne novine] senest den 31. december det pågældende år. Dette beløb gælder da i det efterfølgende år.
4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for fuldbyrdelse, når der kan gøres udlæg i godtgørelse, der betales i stedet for løn, godtgørelse for nedsat arbejdstid, godtgørelse for nedsat løn, pension, løn til militært personel og ansatte i reserven, mens de er i militærtjeneste, samt anden regelmæssig økonomisk godtgørelse, der betales til civilt og militært personale, bortset fra de indtægter, der er angivet i bestemmelsens stk. 5 og 6.
5. Ydelser udbetalt til handicappede som kompensation for fysiske handicap og som plejeydelse kan kun gøres til genstand for fuldbyrdelse i form af løntilbageholdelse med henblik på inddrivelse af et lovpligtigt underholdsbidrag eller et krav om kompensation for skader som følge af svækket helbred eller nedsat eller manglende arbejdsevne eller om kompensation for manglende underholdsbidrag som følge af, at den bidragspligtige er afgået ved døden. I så fald fastsættes beløbet til halvdelen af denne indtægt.
6. Ydelser udbetalt i henhold til en kontrakt om livsvarig ydelse eller en kontrakt om livsrente samt ydelser udbetalt i henhold til en livsforsikringsaftale kan kun gøres til genstand for fuldbyrdelse i form af løntilbageholdelse for så vidt angår den del af indtægterne, der overstiger beregningsgrundlaget for underholdsbidraget.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Det kroatiske institut for socialt arbejde skal føre fortegnelser over alle afgørelser og retsforlig vedrørende børnebidrag til mindreårige børn.

Når det kroatiske institut for socialt arbejde modtager en endelig retsafgørelse eller et retsforlig vedrørende børnebidrag, skal det sende en skriftlig meddelelse om rettigheder og forpligtelser til den af forældrene, som barnet bor hos, og til den af forældrene, der skal betale børnebidrag, eller til en anden person, jf. artikel 288 i familieloven, som skal betale bidrag i henhold til retsafgørelsen eller retsforliget.

I denne meddelelse gør det kroatiske institut for socialt arbejde den forælder, som barnet bor hos, opmærksom på følgende:

1. Man underretter forælderen om, at den pågældende skal underrette det kroatiske institut for socialt arbejde, hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin forpligtelse regelmæssigt og fuldt ud.
2. Man opstiller betingelser for, hvornår barnet har ret til midlertidigt børnebidrag i overensstemmelse med særlige regler for midlertidigt børnebidrag.

I meddelelsen underretter det kroatiske institut for socialt arbejde den forælder, der skal betale børnebidrag, eller en anden person, jf. artikel 288 i familieloven, som skal betale børnebidrag i henhold til retsafgørelsen eller retsforliget om:

1. at socialcentret vil anlægge straffesag mod en bistandspligtig, der ikke opfylder sin underholdspligt inden 15 dage fra den dag, hvor det erfarer, at forpligtelsen ikke opfyldes regelmæssigt og fuldt ud, og
2. at Kroatien har ret til at inddrive de skyldige beløb for midlertidigt underholdsbidrag, der er udbetalt i henhold til særlige regler om midlertidigt underhold.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Når det kroatiske institut for socialt arbejde modtager en endelig retsafgørelse eller et retsforlig vedrørende børnebidrag, skal det underrette den forælder, som barnet bor hos, om de betingelser, hvorpå barnet har ret til midlertidigt underhold i henhold til særlige regler om midlertidigt underhold. På de betingelser, der er fastsat i lov om midlertidigt underhold (Zakon o privremenom uzdržavanju, Kroatiens statstidende nr. 92/14), har et barn, som er kroatisk statsborger og har bopæl i Kroatien, ret til midlertidigt underhold. I henhold til denne lov er et barn en person, som endnu ikke er fyldt 18 år, og som skal forsørges af en forælder i henhold til en eksigibel dom.

Barnet har ret til midlertidigt underhold, hvis den forælder, der ikke bor sammen med barnet, ikke helt eller delvist opfylder sin underholdspligt, og hvis det forekommer sandsynligt, at bedsteforældrene på den pågældende forælders side ikke bidrager til barnets underhold med mindst det beløb, der er fastsat i loven som størrelsen af det midlertidige underholdsbidrag.

Retten til midlertidigt underhold gælder, indtil den bidragspligtige genoptager betalingen af underholdsbidrag svarende til mindst det beløb, der er fastsat i loven som størrelsen af det midlertidige underholdsbidrag.

Barnet har ret til midlertidigt underhold i en periode på højst tre år.

Det midlertidige underholdsbidrag er fastsat til 50 % af det lovbestemte mindstebeløb for underholdsbidrag. Det midlertidige underholdsbidrag kan ikke være større end det underholdsbidrag, der er fastsat ved eksigibel dom.

Ved at betale midlertidigt underholdsbidrag overtager Kroatien barnets retsstilling, og retten til at kræve underholdsbidrag svarende til det udbetalte midlertidige underholdsbidrag samt alle andre tilknyttede rettigheder overgår til staten. I forbindelse med inddrivelsen af de krav, der henvises til i artikel 25 i denne lov, repræsenteres staten af den relevante offentlige anklager.

Vedtagelsen af en ny lov om midlertidigt underholdsbidrag er under lovgivningsprocedure i det kroatiske parlament, og den nye lov letter udøvelsen af retten, udvider kredsen af ydelsesberettigede, forhøjer størrelsen af det midlertidige underholdsbidrag og forlænger rettighedens varighed, og hvis den anden forælder stadig ikke betaler underholdsbidrag, bør dine børn kunne nyde godt af retten til midlertidigt underholdsbidrag efter den nye lov om midlertidigt underholdsbidrag, så snart den træder i kraft.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja. I henhold til lov om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er centralmyndigheden i forbindelse med gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 det ministerium, der har ansvaret for sociale ydelser.

De organer, der er ansvarlige i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, er domstole og det kroatiske institut for socialt arbejdes regionale kontorer i henhold til de fastsatte ansvarsområder og kompetencer for disse organer.

Hvis en part, der søger at opkræve underholdsbidrag, har sit sædvanlige opholdssted i Kroatien, og den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat, kan den pågældende part anmode om bistand fra ministeriet for arbejde, pension, familie og socialpolitik, der er udpeget som den centralmyndighed i Kroatien, der er ansvarlig for gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Der kan rettes henvendelse til centralmyndigheden og de organisationer, der er kompetente til at handle inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Centralmyndighedens kontaktoplysninger:

Ministeriet for demografi, familie, ungdom og socialpolitik (Ministarstvo za demografiju, obitelj, mlade i socijalnu politiku)

Ulica Grada Vukovara 78

10110 Zagreb

Websted: https://mrosp.gov.hr/

E-mailadresse: pisarnica@mrosp.hr

Telefon: +385 1 555 7015

Fax: + 385 1 555 7222

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej. Det er nødvendigt at kontakte centralmyndigheden i det land, hvor ansøgeren har sit sædvanlige opholdssted, hvorefter denne centralmyndighed fremsender anmodningen til centralmyndigheden i Kroatien i overensstemmelse med artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor ansøgeren har sit sædvanlige opholdssted, sender ansøgningen til ministeriet for arbejde, pension, familie og socialpolitik, som er centralmyndigheden i Kroatien med hensyn til gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Centralmyndighedens kontaktoplysninger:

Ministeriet for demografi, familie, ungdom og socialpolitik (Ministarstvo za demografiju, obitelj, mlade i socijalnu politiku)

Ulica Grada Vukovara 78

10110 Zagreb

Websted: https://mrosp.gov.hr/

E-mailadresse: pisarnica@mrosp.hr

Telefon: +385 1 555 7015

Fax: + 385 1 555 7222

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Ansøgeren kontakter centralmyndigheden i den pågældende medlemsstat, og der ydes retshjælp på det område, der er omfattet af artikel 44‑47 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, og i givet fald bestemmelserne i loven om gratis retshjælp.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Lov om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er vedtaget (Kroatiens statstidende nr. 127/2013), og ministeriet for arbejde, pension, familie og socialpolitik er fastlagt som centralmyndighed i forbindelse med gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Yderligere oplysninger kan findes i disse love:

1. Lov om familieforhold (Narodne novine nr. 103/15, 98/19, 47/20 og 49/23)
2. Lov om tvangsfuldbyrdelse (Narodne novine nr. 112/12, 25/13, 93/14, 55/16, 73/17, 131/20 og 114/22)
3. Lov om international privatret (Narodne novine nr. 101/17)
4. Lov om gratis retshjælp (Narodne novine nr. 143/13 og 98/19)
5. Lov om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (Narodne novine nr. 127/13)
6. Den civile retsplejelov (Narodne novine nr. 53/91, 91/92, 58/93, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 96/08, 123/08, 57/11, 148/11, 25/13, 89/14, 70/19, 80/22 og 114/22)
7. Lov om midlertidigt underhold (Narodne novine nr. 92/14).

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.