Gå til hovedindhold

Offentliggørelse af officielle meddelelser

Nederlandene
Indholdet er leveret af
Nederlandene
Flag of Netherlands

På hvilke websteder offentliggøres officielle meddelelser?

Officielle meddelelser offentliggøres på officielebekendmakingen.nl.

Hvilke former for meddelelser offentliggøres?

Alle meddelelser i Nederlandenes syv officielle tidender (Bekendmakingsbladen) offentliggøres på ovennævnte websteder. Ny lovgivning eller ændringer af gældende lovgivning offentliggøres i Staatsblad. Staatscourant anvendes ligeledes til at offentliggøre retsforskrifter samt korte meddelelser fra offentlige organer, når det kræves efter lov. De traktater og andre internationale konventioner, som Nederlandene er part i, offentliggøres i le Tractatenblad. I Provinciaal blad, Gemeenteblad og Waterschapsblad offentliggøres henholdsvis bekendtgørelser og korte meddelelser fra regioner, kommuner og sammenslutninger (waterschappen). I Blad gemeenschappelijke regelingen offentliggøres bekendtgørelser og meddelelser fra sammenslutninger af flere forvaltningsorganer.

Hvilke organer offentliggør officielle meddelelser?

Alle organer, der er retligt forpligtet til at foretage sådanne offentliggørelser.

Er der gratis adgang til de officielle meddelelser?

Der er gratist adgang til officielle meddelelser.

Hvilke søgninger kan foretages?

Dagens publikationer findes på den officielle adresse officielebekendmakingen.nl. Individuelle søgninger kan udvides til at omfatte alle tidender.

Siden zoek.officielebekendmakingen.nl giver mulighed for omfattende søgninger, herunder søgning efter nøgleord i titlen eller teksten, med mulighed for filtrering efter offentliggørelsesdato, udgivelsestidsskrift, udstedende organ og emne (vælges fra en udtømmende liste).

Fra hvilken dato har de officielle meddelelser været tilgængelige i elektronisk format?

Fra 1995.

Kan man gemme søgekriterier og anmode om at få tilsendt meddelelser, når kriterierne er opfyldt?

Alle kan tilmelde sig gratis. Der er to typer.

  • Ved brug af standardmeddelelsestjenesten kan brugerne gemme en søgning. De får derefter tilsendt en e-mail med et hyperlink til hvert nyt dokument, der opfylder søgekriterierne.
  • Der findes også en tjeneste kaldet "Berichten over uw buurt" ("Bekendtgørelser om dit kvarter"). Denne tjeneste gør det muligt for borgerne dagligt at modtage en mail, der indeholder en oversigt over de meddelelser fra de centrale myndigheder, der er relevante for deres eget kvarter. De kan definere deres "eget naboområde" ved at indtaste deres postnummer og en radius (i hundredvis af meter).

Er de offentlige kundgørelser frit tilgængelige som åbne data? Hvor kan man i bekræftende fald finde registret og/eller de tekniske oplysninger?

Officielle meddelelser kan tilgås gratis som åbne data og er tilgængelige via en SRU-grænseflade (SRU = Søg/Retrieve via URL).

Du finder brugermanualen (og adressen) for denne webtjeneste på koopoverheid.nl (kun på nederlandsk).

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side