Bilag I - De nationale kompetenceregler, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2
I Portugal er det følgende bestemmelser, der finder anvendelse:
- artikel 63, stk. 1, i den civile proceslov, for så vidt som den indeholder regler om retter, der har ekstraordinær kompetence, for eksempel retten på det sted, hvor filialen, bureauet, delegationen eller repræsentationen befinder sig (hvis det er i Portugal) i forbindelse med en anmodning om forkyndelse på et selskabs hovedsæde, og
- artikel 10 i arbejdsprocesloven, for så vidt som den indeholder regler om retter, der har ekstraordinær kompetence, for eksempel retten på det sted, hvor sagsøgeren har bopæl i forbindelse med sager om ansættelsesforhold, der føres mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver.
Bilag II - De retter eller kompetente myndigheder, over for hvilke de i artikel 39 omhandlede anmodninger skal fremsættes
I Portugal er det distriktsdomstolen (Tribunal de Comarca)
Bilag III - De retter i medlemsstaterne, til hvilke der kan indgives appel efter artikel 43, stk. 2
I Portugal er det appeldomstolen (Tribunal da Relação).
Bilag IV- Afgørelser i appelsager, der i henhold til artikel 44 kan anfægtes
I Portugal kan sagen kun appelleres for så vidt angår retsspørgsmål.