Artikel 10 – oplysning om kompetente retter og myndigheder
De lettiske myndigheder skal hermed meddele, at anmodninger om, at skriftlige aftaler, der er indgået efter mægling, gøres eksigible, skal indgives til distriktsretterne/byretterne (rajona/pilsētas tiesa). De lettiske myndigheder kan samtidig oplyse, at skriftlige aftaler, der indgås efter mægling, kun kan gøres eksigible i Letland i det omfang, dette er forskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område eller i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, for sager der blev anlagt før den 10. januar 2015.