Gå til hovedindhold

5 - Ret til støtte og bistand

Polen
Indholdet er leveret af
Polen
Flag of Poland

Jeg er blevet udsat for en forbrydelse. Hvem skal jeg kontakte for at få støtte og bistand?

Støtte til ofre for kriminalitet og deres pårørende ydes af ikkestatslige organisationer, der modtager tilskud fra fonden til støtte for ofre og resocialisering. Dette tilskud ydes af justitsministeren.

Ofret orienteres om muligheden for denne støtte, før han eller hun skal afgive forklaring første gang.

Listen over alle organisationer, der har modtaget tilskud til støtte for ofre og deres pårørende, og den samlede støtte findes på justitsministeriets websted under fanebladet "Co robimy - Dla obywateli - Udzielamy pomocy - Fundusz Sprawiedliwości - Pomoc pokrzywdzonym".

Hjælpelinje, der yder støtte til ofre for kriminalitet

Der er oprettet en telefonisk hjælpelinje for ofre på nationalt plan på + 48 222 309 900.

Er der gratis støtte til ofre for kriminalitet?

Støtte til ofre for kriminalitet er gratis.

Hvilken form for støtte kan jeg modtage fra de statslige myndigheder?

De statslige myndigheder giver ofre for kriminalitet oplysninger om steder, hvor der ydes støtte. Visse kategorier af ofre har ret til gratis juridisk bistand som følge af deres alder og deres økonomiske situation. Ofre for forbrydelser har ret til lægehjælp efter de almindelige regler.

Hvilken form for støtte kan jeg modtage fra ikkestatslige organisationer?

Ofret kan få juridisk, psykologisk og økonomisk støtte fra ikkestatslige organisationer, der får tilskud fra fonden til støtte for ofre og resocialisering, bl.a. for at dække udgifterne til fødevarer i form af madkuponer, tøj, undertøj, sko, produkter til personlig pleje, husleje, midlertidig indkvartering, uddannelse og skolegang samt transport.

En anden form for støtte er afholdelse af udgifterne til en tolk, herunder en tegnsprogstolk.

Lægelig bistand omfatter udgifter til sundhedsydelser, medicin og medicinsk udstyr i det omfang det er nødvendigt for at behandle de skader, der er forvoldt ved forbrydelsen.

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side