Full text

< V.L.D. 17. juni 2004 i anke 3. afd. B-1932-03(Fritse Hove, Ole Græsbøll Olesen, Stig Westergaard (kst.)).
A (adv. Preben Gundersen, Aabenraa, e.o.)
mod
K/S Albatros VI (adv. Nicolai A. Clausen, Kbh.)

Rødding Rets dom 25. juli 2003.
Under denne sag har sagsøgeren, K/S Albatros VI, nedlagt påstand om, at sagsøgte, A, dømmes til at betale sagsøgeren 219.597 kr., hvoraf 126.800 kr. kræves forrentet med 1 % pr. mdr. fra den 10. september 2002. Beløbet kræves på grundlag af en tegningsaftale vedrørende 2 kommanditanparter a 100.000 kr. i det sagsøgende kommanditselskab.Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, idet hun navnlig har gjort gældende, at hun har ud-nyttet en i forbindelse med underskrivelsen af kommanditaftalen indrømmet fortrydelsesret, og at tegningsaftalen i øvrigt er ugyldig i medfør af lov om visse forbrugsaftaler.Dommen er i medfør at retsplejelovens § 366 a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling.Det fremgår af sagens oplysnin-ger, at 3F-Forsikringsmæglerne A/S den 9, september 1992 bekræftede en aftale med sagsøgte og sagsøgtes ægtefælle om et besøg hos sagsøgte den 11. september 1992 kl. 17, hvor man ville »benytte lejligheden til at præsentere 3F-Forsikringsmæglernes nyeste opsparing . . .« Af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at selskabet 3F-Forsikringsmæglerne A/S var hjemmehørende på adressen St. Kongensga-de 44, 1264 København K, og at selskabets direktør var Bjarne Skov Lar-sen.I forbindelse med mødet hos sagsøgte den 11. september 1992 tegnede sagsøgte sig for 2 kommanditanparter a 100.000 kr. i kommanditselskabet Albatros VI. Det hed bl.a. i tegningsaftalen:». . .for mig er tegning bindende ved underskrift, medens tegningen først er bindende for Selskabet, når dette skriftligt har godkendt tegningen overfor mig, hvilken godkendelse Selskabet diskretionært er berettiget til at nægte.. . .«Tegningen blev accepteret af kommanditselskabet den 15. september 1992. Det fremgår videre af tegningsaftalen, at original og kopi nr. 1 af tegningsaftalen skulle indsendes til De Danske Handelsselskabers Ejendomskontor ApS, St. Kongensgade 44, 1264 København K. Det var på daværende tidspunkt dette selskab, som administrerede kommanditselskabet, og som var ansvarlig for udarbejdelse af prospektmaterialet vedrørende kommanditselskabet K/S Albatros VI. Kommanditselskabet havde til formål at investere i erhvervsejendomme. Det hedder bl.a. i prospektmaterialet:». . . Udsteders navn i følge stiftelsesove-renskomst dateret 5. juni 1992 B. Skov Larsen, St. Kongensgade 44, 1264 København K og Komplimentarselskabet Albatros VI ApS c/o D.D.H.E. ApS, St. Kongensgade 44, 1264 København K, der begge er omfattet af dansk ret. Ledelsen i komplementarselskabet varetages af direktør Bjarne Skov Larsen, som samtidig er indskyder af grundkapitalen kr. 100.000 kr. . . .«I mødet hos sagsøgte den 11. september 1992 var 3F-Forsikringsmæglerne repræsenteret af salgschef Ove Nygaard.Ifølge en kopi af et brev dateret den 14. september 1992 har sagsøgte annulleret aftalen om tegning af an-parter i K/S Albatros VI. Det fremgår af brevet, at dette er stilet til Ove Ny-gaard, 3F-Forsikringsmæglerne A/S. Det hedder bl.a. i brevet fra sagsøg-te:». . . Du sagde at vi godt kunne skrive under den dag, og at vi blot kunne ringe og annullere tegningsaftalen/kontrakten. Jeg sender dette brev, for jeg kunne høre i telefonen, at du var ikke særlig vild med at annullere afta-len/kontrakten, det var jo aftalen, at vi måtte tænke en ekstra gang, fordi vi var meget i tvivl på grund af min - - -sygdom . . . og vores økonomiske situa-tion (tvangsauktion) . . .«Der er i perioden fra november 1992 til juni 1994 sendt adskillige opkrævninger og rykkere til sagsøgte vedrørende de rater, som sagsøgte ifølge tegningsaftalen skulle have betalt.Endvidere har sagsøgeren den 31. marts 1997 meddelt sagsøgte, at bestyrelsen havde besluttet at opkræve 36.000 kr. pr. anpart.Sagsøgte har ikke bestridt den talmæssige opgørelse af sagsøgerens krav.Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgte og af sagsøgtes ægtefælle M.Sagsøgte har forklaret, at hun er social- og sundhedsassistent. I 1992 var hun sygehjælper, og hun havde ingen anden uddannelse. Hendes ægtefælle M var i 1992 ansat som omsorgsmedhjælper. Deres økonomi var dårlig, idet de i 1987 havde været gennem en >> 2502 >> tvangsauktion med deres landbrugsejendom. De-suden var ægtefællen syg på grund af en - - -sygdom, som var konstateret i 1989. Mødet den 11. september 1992 kom i stand på den måde, at ægtefæl-len modtog et telefonopkald fra Ove Nygaard, som ville se på deres for-sikringer. Det var også Ove Nygaard, som kom den 11. september 1992. Sagsøgte deltog ikke i hele mødet, idet hun også skulle passe sine små børn. Det var således mest ægtefællen, der talte med Ove Nygaard. Sagsøgte gik til og fra bordet. Ove Nygaard havde nogle reklamer med. Der var bl.a. tale om billeder af nogle bygninger, men det var ikke de bygninger, som det sagsøgende kommanditselskab havde erhvervet. Ove Nygaard præsenterede det sagsøgende kommanditselskab ved hjælp af billederne. Han sagde, at der var tale om en kanonopsparing, når man kom på pension. Selve mødet tog 1-1½ times tid inkl. kaffe. Sagsøgte havde aldrig set mate-riale af den karakter tidligere. Hun havde heller ikke beskæftiget sig med den slags før. Hun var ikke ejer af anparter eller aktier. Det blev nævnt, at ægtefællen var syg, og at de havde været igennem en tvangsauktion. Sagsøgte skrev under, men dette skete proforma. Ove Nygaard havde sagt, at han var kørt helt fra Fyn, og at det var lettere, hvis hun skrev under med det samme, så han blev fri for at komme igen. Hun skulle bare ringe, hvis hun fortrød aftalen. Sagsøgte skrev derefter under, hvilket skete i fuldstændig tillid til ægtefællen. Der blev overhovedet ikke talt noget om for-sikringer under mødet. Før mødet havde de modtaget noget materiale, men det havde sagsøgte ikke set igennem. Hun fik at vide, at hun påtog sig en hæftelse, som kommanditist, men hun læste ikke kontrakten igennem. Det er ægtefællen, der står for den slags i deres familie, men ægtefællen kunne ik-ke skrive under. Ove Nygaard havde forklaret, hvad det drejede sig om, men dette skete, samtidig med at børnene løb rundt. Ægtefællen har senere rin-get, og han har fortalt sagsøgte, at Ove Nygaard ikke ville vedgå det, han havde sagt. Derfor sendte de et brev til ham. Ægtefællen har også ringet di-rekte til det sagsøgende kommanditselskab, hvor han blev stillet om fra den ene til den anden. Sagsøgte har ikke reageret på de opkrævninger, hun modtog. Det er ægtefællen, som ordner det, der skal ordnes. Hun har ikke deltaget i generalforsamlinger i det sagsøgende kommanditselskab, og hun har aldrig brugt skattefordelen. Hun har ikke ændret sin skatteansættelse, efter at det sagsøgende kommanditselskab er begyndt med automatiske indberetninger til skattevæsnet.Sagsøgtes ægtefælle M har forklaret, at han i 1992 var omsorgsmedhjælper. Han har tidligere været landmand, men hans landbrugsejendom blev solgt på tvangsauktion. I 1992 var familiens økonomi stram, og der var ikke penge til opsparinger. Han og sagsøgte havde 3 små børn på 3, 6 og 8 år. Mødet den 11. september 1992 kom i stand på den måde, at Ove Nygaard ringede til vidnet og sagde, at han handlede med for-sikringer og havde et godt tilbud. Han ville gerne komme og fortælle om det. Der blev ikke under telefonsamtalen sagt andet. Vidnet skulle ikke forberede sig til mødet. Han modtog blot et brev på én side fra Ove Nygaard, hvor tidspunktet blev præciseret. Der var ikke vedlagt brevet noget materiale. Det var Ove Nygaard, som kom til mødet den 11. september 1992. Sagsøgte var til stede under mødet, men hun passede også børnene. Det var derfor primært vidnet, der talte med Ove Nygaard. Ove Nygaard præsenterede ikke nogen nye forsikringer eller gennemgik familiens eksisterende forsikringer. Det var først, da han gik, at han i forbifarten sagde, at de også solgte for-sikringer. Ove Nygaard havde lagt en mappe på bordet med reklamer for kommanditanparter. Han sagde, at dem sælger vi også. Materialet bestod bl.a. af nogle billeder af udlejningsejendomme. Vidnet blev ikke klar over, at han skulle være med til at udleje ejendomme. Han troede, at der var tale om en opsparing, som ville give et stort afkast efter nogle år. Tegningsaftalen og prospektmaterialet blev ikke gennemgået, men han var godt klar over, at det var udlejningsejendomme, der skulle investeres i. Set i bakspejlet er det hans opfattelse, at der var tale om et »fupfirma«, og han har markeret nogle ting i prospektmaterialet for at underbygge dette. Ove Nygaard var der alt i alt ca. 1 time. Før han gik, skrev sagsøgte under på kommanditaftalen. Det var Ove Nygaard interesseret i. Vidnet havde fortalt, at han havde gæld efter tvangsauktionen, og at han desuden var syg. Da sagsøgte skrev under, var hun og vidnet stadig i tvivl om, hvorvidt sagsøgte skulle binde sig. Ove Ny-gaard sagde, at sagsøgte bare kunne skrive under, så var han fri for at køre tilbage til dem. Hvis de fortrød, skulle de bare ringe, så var det annulleret. Denne aftale indgik de, før sagsøgte skrev under. Samme aften talte vidnet og sagsøgte frem og tilbage, og de blev enige om, at det alligevel ikke var noget for dem. Dagen efter ringede vidnet til Ove Nygaard og sagde, at sagsøgte ville annullere aftalen. Han henviste til, at det var en del af aftalen, at den kunne annulleres. Ove Nygaard frarådede det, men vidnet sagde nej tak, og at sagsøgte gerne ville være fri, men Ove Nygaard var slet ikke stemt for at annullere aftalen. Vidnet bestemte sig derfor til i stedet for at skrive et brev til Ove Nygaard. Der kom ikke nogen reaktion på brevet. Derefter be-gyndte der at komme nogle giroindbetalingskort. Sagsøgte betalte aldrig gi-roindbetalingskortene, og hun har ikke taget skattefradragene. Det er regnskabskontoret, som laver vidnets og sagsøgtes selvangivelser. Det sagsøgende kommanditselskab blev ved gennem et par år eller tre at sende opkrævninger. Der kom derefter en stilstand, men forinden var der kommet forskellige trusler om inkasso og Ribers. På et tidspunkt var der en >> 2503 >> pause på nogle år, og vidnet regnede med, at man hos sagsø-geren havde frafaldet kravet. Så kom der en ny opgørelse. Det var enten den 12. eller den 13. september, at han ringede til Ove Nygaard. Under tele-fonsamtalen sagde Ove Nygaard ikke direkte, at de ikke kunne fortryde, men at det var deres valg, hvis de ville fortryde. Vidnet har haft ringet til DDHE, hvor han talte med en Michael Hansen, som sagde, at man ikke havde mod-taget noget brev vedrørende fortrydelse af kommanditaftalen, men at han vil-le undersøge sagen og ringe tilbage. Det gjorde han ikke, og der kom yderli-gere opkrævninger. Vidnet ringede på ny. Han talte denne gang med en an-den, som ville finde ud af, hvorfor der ikke var svaret. Vedkommende ringe-de heller ikke tilbage. Vidnet har haft ringet utallige gange, og han har på et tidspunkt talt med Bjarne Skov, der også sagde, at han nok skulle finde ud af, hvor sagsøgte stod, og ringe tilbage. Han har talt med Bjarne Skov i flere omgange. En af samtalerne fandt i hvert fald sted i 1997, hvor der var indgi-vet anmeldelse til politiet. Girokortene holdt op med at komme efter ca. 3 år. Der var så en pause, men da administrationen overgik til Difko, begyndte det igen. Sagsøgte har ikke fået noget skattefradrag vedrørende kommanditan-parterne, heller ikke efter at de automatiske indberetninger var be-gyndt.Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der med sagsøgte er indgået en bindende tegningsaftale. Sagsøgte har ved sin un-derskrift afgivet et forpligtende løfte, som hun ikke kan tilbagekalde. Sagsøg-te har ikke nogen fortrydelsesadgang ifølge tegningsaftalen, og Ove Ny-gaard kan ikke med retsvirkning for sagsøgeren give sagsøgte adgang til at fortryde aftalen. Tegningsaftalen er ikke ugyldig efter dørsalgsloven. Der er tale om en erhvervsmæssig aftale og ikke nogen forbrugeraftale, og aftalen falder derfor uden for dørsalgslovens område. Sagsøgte må under alle omstændigheder have mistet adgangen til at påberåbe sig ugyldighed efter dørsalgsloven, idet denne indsigelse er fremkommet mere end 10 år efter af-talens indgåelse. Der er intet grundlag for at anse aftalen for ugyldig i med-før af aftalelovens § 33 eller for helt eller delvist at tilsidesætte aftalen i med-før af aftalelovens § 36. En indsigelse om ugyldighed må i øvrigt for længst være gået tabt på grund af sagsøgtes manglende opfølgelse af en eventuel reklamation med et sagsanlæg, og idet den absolutte reklamationsfrist på 5 år for længst er overskredet. Sagsøgeren har fremsendt opkrævninger og rykkere til sagsøgte gennem hele perioden, og der er intet, der har kunnet give sagsøgte grund til at tro, at sagsøgeren har opgivet sit krav. Sagsøge-ren har derfor ikke mistet sit krav ved passivitet.Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det sagsøgende kommanditselskab må identifi-ceres med Administrationsselskabet De Danske Handelsselskabers Ejen-domskontor ApS og 3F-Forsikringsmæglerne A/S, som havde samme ledel-se og samme adresse som kommanditselskabet. Formålet med at benytte Forsikringsmæglerne A/S har været at omgå bestemmelserne i dørsalgslo-ven, jf. lov om visse forbrugeraftalers § 2, stk. 2, litra 4. Det må lægges til grund, at sagsøgte gyldigt har tilbagekaldt sit tilbud om tegning af komman-ditanparter. Der blev i forbindelse med tegningen af kommanditanparterne indrømmet sagsøgte en fortrydelsesadgang, og denne adgang har sagsøgte udnyttet såvel telefonisk som skriftligt den 14. september 1992. Ove Ny-gaards løfte til sagsøgte om, at hun havde en fortrydelsesadgang, er bin-dende for sagsøgeren. Aftalen er en forbrugeraftale, og da aftalen er indgået i strid med dørsalgsloven, er den ugyldig, jf. lov om visse forbrugsaftalers § 3. Formålet med loven er at sikre en forbruger mod uanmodede henvendel-ser. Sagsøgte havde før mødet den 11. september 1992 fået oplyst, hvad mødet skulle dreje sig om, men det viste sig at være noget helt andet, Ove Nygaard ville tale om. Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at aftalen ikke var en forbrugeraftale, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Sagsøgte har krævet sig frigjort fra aftalen, og det er sket rettidigt, jf. dørsalgslovens § 6, jf. § 5. Sagsøgtes brev dateret 14. september 1992 opfylder de krav, der kan stilles efter dørsalgslovens § 6, jf. § 5. Endvidere må aftalen med sagsøgeren kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 36, idet det vil være urimeligt at fastholde sagsøgte på aftalen. Sagsøgeren har i øvrigt udvist passivitet ved bare at lade stå til gennem 11 år uden at foretage sig noget effektivt for at indkræve det beløb, som sagsøgte efter sagsøge-rens opfattelse skylder.

Rettens bemærkninger:
Tegningsaftalen blev formidlet af Ove Nygaard som ansat hos 3F-Forsikringsmæglerne A/S. Det findes ikke bevist, at Ove Nygaard tillige handlede som befuldmægtiget for det sagsøgende kommanditselskab. Det er derfor ikke bevist, at Ove Nygaard med retsvirkning for det sagsøgende kommanditselskab har kunnet modtage sagsøgtes tilbagekaldelse eller har kunnet indrømme sagsøgte en ret til at annullere tegningsaftalen. Det findes ikke bevist, at sagsøgtes tilbagekaldelse af tegningsaftalen er kommet frem til sagsøgeren senest den 15. september 1992, hvor man hos sagsøgeren i hvert fald kom til kundskab om sagsøgtes løfte. Tegningsaftalen kan derfor ikke anses for tilbagekaldt eller annulleret.Kommanditselskabet var stiftet med henblik på investering i erhvervsejendomme. En aftale om at deltage i et kommanditselskab, som havde til formål at foretage sådanne investerin-ger, kan ikke anses for at være en aftale om en ydelse, der hovedsagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssig brug for sagsøgte. Tegningsaftalen var >> 2504 >> derfor ikke efter den dagældende lov om forbrugeraftale, jf. lovbek. nr. 886 af 23. december 1987 § 1, stk. 2, en forbrugeraftale. Som følge heraf finder lov om visse forbrugeraftaler ikke anvendelse på rets-forholdet mellem sagsøgeren og sagsøgte, jf. lovens § 1, stk. 1, og sagsøg-tes løfte til sagsøgeren kan derfor ikke anses for uforbindende for sagsøgte i medfør af lovens § 3. Da aftalen ikke var en aftale om køb af vare eller tje-nesteydelse, finder lovens § 6 om fortrydelsesret ikke anvendelse.Der findes ikke grundlag for at anse tegningsaftalen for ugyldig efter aftalelovens § 33 eller uforbindende for sagsøgte i medfør af aftalelovens § 36. Sagsøgeren har i en længere periode efter tegningsaftalens indgåelse jævnligt sendt sagsøgte opkrævninger og rykkere, og sagsøgeren har derfor ikke givet sagsøgte anledning til at tro, at kravet var opgivet. Som følge heraf findes sagsøgeren ikke [at] have mistet sit krav mod sagsøgte ved passivitet. Sagsøgerens påstand må herefter tages til følge.
Thi kendes for ret:Sagsøgte, A, skal inden 14 dage til sagsøgeren, K/S Al-batros VI, betale 219.597 kr. med tillæg af renter 1 % pr. mdr. af 126.800 kr. fra den 10. september 2002.- - -
Vestre Landsrets dom.- - -For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.Indstævnte, K/S Albatros VI, har påstået dommen stadfæstet.A har for landsretten haft fri proces uden retshjælpsdækning.Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringen-der for byretten, idet A dog ikke har gjort gældende, at hun havde fortrydel-sesret efter dørsalgslovens § 5.

Landsrettens begrundelse og resultat:
Det lægges til grund, at Ove Nygaard den 9. september 1992 eller umiddel-bart før denne dato rettede uanmodet telefonisk henvendelse til A og M vedrørende deres forsikringer. Det blev i den forbindelse aftalt, at der skulle afholdes et møde mellem parterne den 11. september 1992 på A og M's bopæl. Hverken A eller M var efter det oplyste erhvervsdrivende på dette tidspunkt, men var omfattet af forbrugeraftalelovens forbrugerbegreb. Den uanmodede henvendelse var således som udgangspunkt i overensstemmel-se med undtagelsen i forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2, nr. 4, om tegning af forsikringer.Det fremgår af brev af 9. september 1992 med bekræftelse af mødet den 11. september 1992, at 3F Forsikringsmæglerne A/S på mødet ville benytte lejligheden til at præsentere deres nyeste opsparing.Det lægges efter A's og M's forklaringer til grund, at mødet i det væsentlige drejede sig om investering i K/S Albatros VI, og at Ove Nygaard kun i forbifarten nævnte, at 3F Forsikringsmæglerne også solgte forsikringer. A underskrev under mødet tegningsaftalen vedrørende to anparter i K/S Albatros VI.På baggrund af forarbejderne til forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1, må bestem-melsen i overensstemmelse med Vestre Landsrets dom af 19. februar 2004 (3. afd. B-0483-03) mest nærliggende forstås således, at det for bestemmel-sens anvendelse er afgørende, om den, til hvem den erhvervsdrivende retter uanmodet henvendelse, på tidspunktet for henvendelsen er forbruger, og at den pågældendes status som forbruger ikke ændres, fordi den pågældende underskriver en aftale om tegning af en kommanditanpart i et selskab, hvis formål er af erhvervsmæssig karakter. Dette gælder særligt, hvor henven-delsen angår et produkt, der bl.a. henvender sig til privatpersoner med henblik på skattebegunstiget opsparing.Tegningsaftalen er derfor ved den ovenfor beskrevne fremgangsmåde indgået i strid med forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1.A og M har samstemmende forklaret, at de under mødet oplyste, at de havde været igennem en tvangsauktion, og at Ove Nygaard sagde, at de kunne ringe og få tegningsaftalen annulleret, hvis de fortrød den. M har endvidere forklaret, at han dagen efter mødet ringede og annullerede tegningsaftalen, hvilket Ove Nygaard dog frarådede.Dette støttes af A's brev af 14. september 1992 til Ove Nygaard, 3F Forsikringsmæglerne, om annul-lation af tegningsaftalen, hvoraf bl.a. fremgår, at Ove Nygaard under telefon-samtalen ikke havde været umiddelbart indstillet på at annullere aftalen. At hun fik tillagt en fortrydelsesret er også stemmende med de forhold, hvorun-der aftalen blev indgået, da hun uden forberedelse kun havde den tid, som mødet varede, til at tage stilling til de ikke ukomplicerede økonomiske spørgsmål, som tegningen indebar.Under disse omstændigheder har A godtgjort, at hun under mødet fik tillagt fortrydelsesret, og at hun over for Ove Nygaard har udnyttet denne.Ove Nygaard fremtrådte over for A som sælger af anpartsprojektet, uanset at han ifølge sit visitkort var ansat i 3F Forsikringsmæglerne. Dette selskab havde på daværende tidspunkt samme adresse som De Danske Handelsselskabers Ejendomskontor ApS, der da varetog administrationen af K/S Albatros VI. De Danske Handelsselskabers Ejendomskontor ApS havde indtil den 14. februar 1992 benyttet binavnet 3F >> 2505 >> Forsikringsmæglerne ApS. Direktøren i begge selskaber var Bjarne Skov Larsen.Under disse omstændigheder har K/S Albatros VI ikke godtgjort, at Ove Nygaard ikke var berettiget til at indrømme A en fortrydel-sesret eller at modtage annullationen som sket.Landsretten anser derfor tegningsaftalen for bortfaldet ved udnyttelse af fortrydelsesretten og tager derfor allerede af denne grund A's påstand om frifindelse til følge.
Thi kendes for ret:Appellanten, A, frifindes.- - -