1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?
Der er forskellige former for frister i østrigsk ret.
For det første skal der sondres mellem processuelle frister og materielle frister. Processuelle frister (handlingsfrister) er de frister, inden for hvilke en part i en retssag eller en person med tilknytning hertil skal eller kan udføre et bestemt processuelt skridt. De materielle frister er de frister, inden for hvilke en bestemt begivenhed skal finde sted for at afføde de retsvirkninger, der er fastsat i retsordenen (f.eks. fristen for indgivelse af klager over krænkelse af brugsret i henhold til §454 i den civile retsplejelov (Zivilprozessordnung, herefter: "ZPO") eller det ved lov fastsatte opsigelsesvarsel for et lejemål som omhandlet i ZPO § 560). Det bør bemærkes, at den tid, som postbesørgelsen tager, ikke medregnes ved processuelle frister, men kun ved materielle frister. Hvis der f.eks. er tale om en procesfrist, er sagen således anlagt rettidigt, hvis postbesørgelsen sker på fristens sidste dag (poststemplets dato er afgørende), også selv om den først er retten i hænde længe efter fristens udløb.
Desuden sondres der i østrigsk ret mellem, om fristen er fastsat ved lov (f.eks. appelfrister), eller om den fastsættes af retten under hensyn til omstændighederne i den konkrete sag (f.eks. fristen for sikkerhedsstillelse til dækning af sagsomkostningerne). Sagsbehandlingstiden udgør en kombination af disse to situationer. Vejledende frister er en kombination, hvor loven blot fastsætter en bestemt ramme (en minimums- eller maksimumsfrist eller en omtrentlig varighed som i § 257, stk. 1, i ZPO for berammelse af forberedende retsmøder).
Ved absolutte frister angives det tidspunkt, hvor de udløber (normalt en kalenderdag). Ved relative frister angives varigheden. Disse frister begynder at løbe fra den udløsende begivenhed.
Frister kan normalt forlænges af dommeren. Hjemler loven undtagelsesvis ikke mulighed for at forlænge fristen, er der tale om faste eller ufravigelige frister.
Der sondres mellem frister, der åbner mulighed for at genoprette den tidligere retstilstand, hvis fristen overskrides, og frister, der ikke gør dette muligt. Genoprettelse er den generelle regel. Såfremt loven imidlertid ikke hjemler mulighed for genoprettelse af den tidligere retstilstand, taler man om præklusive frister. Som eksempel på processuelle præklusionsfrister kan nævnes absolutte frister for indgivelse af annullationssøgsmål og for begæringer om genoptagelse af en sag (§ 534, stk. 3, i ZPO).
2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.
De ved lov fastsatte helligdage i Østrig er nytårsdag (1.1), helligtrekongersdag (6.1), anden påskedag, den såkaldte statsdag (1.5), Kristi himmelfartsdag, anden pinsedag, Kristi legemsdag (torsdag efter trinitatis), Marias himmelfartsdag (15.8), den østrigske nationaldag (26.10), allehelgensdag (1.11), Marias undfangelsesdag (8.12), juledag (25.12) og anden juledag (26.12).
3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?
De fleste bestemmelser om frister er fastsat i § 123-129, § 140-143 og § 222 i ZPO samt i § 89 i lov om domstolenes organisation (Gerichtsorganisationsgesetz – GOG).
Desuden indeholder mange andre love om bestemte typer sager bestemmelser, der i detaljen adskiller sig væsentligt fra de tidligere, men som af klarhedshensyn ikke kan beskrives nedenfor.
4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?
Fristen begynder normalt at løbe fra og med den dag, hvor forkyndelsen af den afgørelse, der fastsætter eller udløser fristen, får virkning, og ellers ved offentliggørelsen af afgørelsen (§ 124 i ZPO).
5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?
Ja, i modsætning til den generelle regel om, at forkyndelsesdatoen i princippet er den dato, hvor forkyndelsen finder sted, eller datoen for afsigelse af den afgørelse, der fastsætter eller udløser fristen, anses retslige oplysninger og afgørelser, der fremsendes elektronisk i henhold til § 89a, stk. 2, i GOG, for at være forkyndt den førstkommende hverdag efter deres ankomst til det elektroniske domæne, der er stillet til rådighed for modtageren (lørdage betragtes ikke som arbejdsdage) (§ 89d, stk. 2, i GOG).
6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?
Ved beregningen af en tidsfrist udtrykt i dage medtages den dag, hvor begivenheden fandt sted, ikke i beregningen af tidsfristen.
Frister udtrykt i uger, måneder eller år udløber derimod ved udgangen af den dag i den sidste uge eller måned, der ved navn eller tal svarer til den første dag i perioden. Er der ikke nogen sådan dag i den sidste måned af fristen, udløber fristen ved udgangen af den sidste dag i den pågældende måned.
7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?
Frister udtrykt i dage beregnes ud fra kalenderdage.
8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?
På grund af karakteren af beregningen af tidsfrister udtrykt i uger, måneder eller år (jf. spørgsmål 6 og 9) er dette spørgsmål ikke relevant for disse frister.
9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?
Frister udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste uge eller måned, der ved navn eller tal svarer til den første dag i perioden. Er der ikke nogen sådan dag i den sidste måned af fristen (f.eks. hvis en frist på en måned begynder at løbe den 31. januar), udløber den ved udgangen af den sidste dag i den pågældende måned (dvs. i dette tilfælde den 28. eller 29. februar). Lørdage, søndage, helligdage og langfredag berører ikke tidspunktet for fristens begyndelse eller dens varighed.
10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?
Ja. Udløber fristen på en lørdag, søndag, helligdag eller langfredag, udløber den først den førstkommende hverdag (forudsat at der ikke er tale om en af ovenstående dage).
11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?
Mellem den 15. juli og den 17. august samt den 24. december og den 6. januar afbrydes de ufravigelige frister i retssager. Hvis starten af denne periode falder i løbet af en sådan ufravigelig frist eller starten på en sådan ufravigelig frist falder i denne periode, forlænges den ufravigelige frist med hele varigheden eller med den ved dens start tilbageværende del af denne periode.
Dette gælder ikke i enkelte særlige sager, navnlig sager om indgreb i ejendomsretten, underholdsbidrag, tvangsfuldbyrdelse og foreløbige forholdsregler samt i forbindelse med fastsatte frister for appeller mod udeblivelsesdomme.
12 Hvor lang er ankefristen?
Appelfrister afhænger principielt af afgørelsens form (dom eller kendelse) og sagens indhold. I civile sager har man normalt en kærefrist (Rekursfrist) på 14 dage og en appelfrist (Berufungsfrist) på fire uger.
13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?
Frister kan normalt forlænges af dommeren. Hjemler loven undtagelsesvis ikke mulighed for at forlænge fristen, er der tale om en fast eller ufravigelig frist (f.eks. appelfrister).
Alle frister kan forkortes ved indbyrdes aftale mellem parterne, men det kræver et skriftligt bevis. Retten kan beslutte at forkorte en frist efter anmodning fra en af parterne, hvis det sandsynliggøres, at det er påkrævet for at undgå eventuelle store ulemper, og hvis den part, som fristen gælder for, uden vanskeligheder kan foretage det pågældende processuelle skridt inden for den kortere frist (§ 129 i ZPO).
Fristen kan forlænges efter anmodning, hvis den part, som fristen gælder for, af uafvendelige eller meget vigtige årsager er ude af stand til rettidigt at foretage det processuelle skridt, som fristen vedrører, og navnlig hvis den pågældende part vil lide en uoprettelig skade, medmindre fristen forlænges (§ 128, stk. 2, i ZPO). Frister kan ikke forlænges efter indbyrdes aftale mellem parterne (§ 128, stk. 1, i ZPO).
Der er imidlertid fastsat indkaldelsesfrister. Indkaldelsesfrister eller særlige frister kan ikke ændres.
14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?
Østrigsk civilprocesret fastsætter ikke udtrykkeligt, at frister skal forlænges — for så vidt som de kan forlænges (se spørgsmål 13) — afhængigt af hjemstedet (eller bopælen) eller det sædvanlige opholdssted. Sådanne omstændigheder kan dog bl.a. påberåbes for at anmode om en forlængelse af fristen i en bestemt sag.
Østrigsk civilprocesret fastsætter i princippet heller ikke forskellige lovbestemte frister for parterne afhængigt af deres bopæl, sædvanlige opholdssted eller den adresse, hvor forkyndelse kan finde sted.
For så vidt som der i særlige bestemmelser er fastsat forskellige tidsfrister afhængigt af forretningsstedet eller bopælen (f.eks.: § 411, stk. 2, i lov om tvangsfuldbyrdelsesprocedurer (Exekutionsordnung, herefter "EO") omhandler disse udelukkende dette kriterium og indeholder ingen bestemmelse om, at underretning på et andet sted bevirker, at fristen afkortes eller forlænges. I det omfang særlige bestemmelser fastsætter forskellige tidsfrister afhængigt af forkyndelsesstedet (f.eks.: § 123 i den almindelige tinglysningslov (Allgemeines Grundbuchsgesetz, herefter "GBG") omhandler disse udelukkende dette kriterium og indeholder ingen regel om, at et bestemt hjemsted (eller en bestemt bopæl) eller sædvanligt opholdssted bevirker, at fristen afkortes eller forlænges.
15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?
En part, der ikke foretager et processuelt skridt inden for fristen, udelukkes normalt fra det pågældende processuelle skridt (fortabelse af søgsmålsretten, § 144 i ZPO). Der er dog visse undtagelser, f.eks. § 289, stk. 2, i ZPO (konsekvenser af udeblivelse fra bevisoptagelse) og § 491 i ZPO (konsekvenser af udeblivelse fra ankesag).
Et processuelt skridt, der foretages efter fristens udløb, skal generelt afvises efter gældende ret, i visse tilfælde dog kun efter (modpartens) anmodning.
Overskrides fristen, kan det også have en række særlige konsekvenser, som i visse tilfælde indtræder i forlængelse af de sædvanlige konsekvenser. Disse særlige konsekvenser er meget forskelligartede. Den vigtigste særlige konsekvens er, at den anden part under særlige omstændigheder kan anmode om, at der afsiges en udeblivelsesdom, hvis en part udebliver fra et retsmøde under særlige omstændigheder i en civil sag (§ 396 og 442 i ZPO). Andre eksempler: Dette kan forekomme i følgende situationer: Udebliver begge parter fra et retsmøde, indebærer det i henhold til § 170 i ZPO, at sagen suspenderes (i mindst tre måneder). Giver sagsøger ikke møde under en ægteskabssag, erklæres sagen på begæring af sagsøgte for frafaldet, dog uden at give afkald på kravet (§ 460, stk. 5, i ZPO).
16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?
Retsvirkninger, der følger af ikke at overholde en frist eller ikke at give møde, kan ophæves ved forskellige retsmidler:
Genoprettelse af den tidligere retstilstand (§ 146 ff. i ZPO):
genoprettelsen af den tidligere retstilstand er en appel til prøvelse af konsekvenserne af manglende fremmøde for retten eller manglende gennemførelse af en processuel handling inden for en bestemt frist. Det er tilladt, hvis partens eller dennes repræsentants manglende fremmøde skyldes en uforudset eller uundgåelig begivenhed, og parten eller dennes repræsentant ikke eller kun i mindre omfang er ansvarlig for denne (mindre uagtsomhed). Retsmidlet skal anvendes inden 14 dage fra hindringens ophør.
Indsigelse (§ 397a og 442a i ZPO):
Indsigelse er et retsmiddel, der kan bruges til at omstøde en udeblivelsesdom efter § 396 eller § 442 i ZPO. Der skal normalt gøres indsigelse i form af et forberedende indlæg ved den ret, der behandler sagen, inden for en fast frist på 14 dage fra udeblivelsesdommens forkyndelse.
Appel (§ 461 ff. i ZPO):
En udeblivelsesdom kan navnlig appelleres med den begrundelse, at der ikke er tale om udeblivelse som følge af en af ugyldighedsgrundene i § 477, stk. 1, nr. 4 og 5, i ZPO (ukorrekt forkyndelse eller manglende repræsentation af den pågældende part under sagen). Appellen om ugyldighed kan dog ikke være baseret på partens udeblivelse fra et retsmøde, men skal – som for ethvert andet retsmiddel – være baseret på rettens undladelse, som tilsyneladende har ført til, at parten ikke har givet møde.