Gå til hovedindhold

Europæiske retspraksisidentifikator (ECLI)

Tjekkiet
Indholdet er leveret af
Tjekkiet
Flag of Czechia

National ECLI-koordinator

Nejvyšší soud (den øverste domstol)
Burešova 571/20, Brno - Veveří, PSČ 657 37
Tjekkiet

Tlf.: +420 541 593 111
Fax: +420 541 213 493

Kodeord til den elektroniske databoks: kccaa9t

E-mail: podatelna@nsoud.cz (skriv venligst ECLI som emne)
Site web: https://nsoud.cz

Kontaktpersoner: Petra Polišenská, Michal Ježek (fra den 1. august 2022)

Generering af en national ECLI (ECLI-syntaks)

Afgørelser truffet af den øverste domstol (Nejvyšší soud), den øverste forvaltningsdomstol (Nejvyšší správní soud) og forfatningsdomstolen (Ústavní soud) skal forsynes med en ECLI-identifikator i Den Tjekkiske Republik. Fra 2024 kan alle disse afgørelser findes ved hjælp af ECLI-søgemaskinen. ECLI-identifikatoren ved appeldomstolene og de regionale domstole er ved at blive indført. ECLI gør det også muligt at finde disse afgørelser på domstolenes respektive websteder (den øverste domstols afgørelser på adressen https://nsoud.cz, øverste forvaltningsdomstols afgørelser på adressen https://www.nssoud.cz/ og forfatningsdomstolens afgørelser på adressen http://nalus.usoud.cz).

Landekode

[CZ]: "landekoden" for Tjekkiet

Domstolskoder

[NS]: Nejvyšší soud (Tjekkiets øverste domstol)

[US]: Ústavní soud (Tjekkiets forfatningsdomstol)

[NSS]: Nejvyšší správní soud (Øverste forvaltningsdomstol)

Eksempel på en ECLI-identifikator, der henviser til en afgørelse fra en tjekkisk retsinstans

ECLI:CZ:NS:2012:spisová značka.1

[CZ] landekode (CZ for Tjekkiet)

[NS] er forkortelsen (koden) for den domstol, der har truffet afgørelsen (NS for den øverste domstol)

[2012] angiver året, hvor afgørelsen blev truffet

[spisová značka] (sagsnummeret), der er angivet uden mellemrum og uden skråstreg, idet disse erstattes af et punktum

tallet [1] svarer til rækkefølgen af enhver afgørelse, der henhører under samme sagsnummer.. Indsættelsen af dette nummer gør det muligt at undgå, at flere afgørelser fra en domstol tildeles det samme ECLI-nummer i løbet af et år.

Relevante links

https://nsoud.cz

http://nalus.usoud.cz/

https://www.nssoud.cz/

 

3 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere retsafgørelsen?

Enhver endelig dom får retskraft, så snart den bliver afsagt. Den anses dermed for at være udtryk for sandheden, så længe den ikke ophæves ved udøvelse af en ved lov fastsat appelmulighed. Generelt tager retten stilling til straffesagen og det civile søgsmål i en og samme dom.

Som følge af retten til retfærdig rettergang har dommen kun retskraft over for straffesagens parter, og kun for så vidt angår de elementer i afgørelsen, som disse parter har haft mulighed for at forsvare sig imod. Som offer kan du kun appellere, hvis du var indtrådt som civil part i sagen.

Som civil part kan du appellere afgørelsen, men kun for så vidt angår dine civilretlige interesser, og kun hvis du har interesse i at appellere, dvs. hvis retten f.eks. har afslået dit erstatningskrav, eller hvis du mener, at det tilkendte beløb er utilstrækkeligt.

Du kan således ikke appellere, fordi du er uenig i den straf, gerningsmanden er blevet idømt, eller fordi han er blevet frikendt. Det er kun den offentlige anklager (Procureur d’Etat), der kan appellere med hensyn til det strafferetlige aspekt.

Spørg din advokat, om det er rimeligt at appellere. Afgørelsen skal appelleres inden for 40 dage til justitskontoret ved den ret, der afsagde dommen.

Hvilke rettigheder har jeg, når afgørelsen er afsagt?

Når afgørelsen er afsagt, kan du få udleveret en kopi af afgørelsen.

Du har ligeledes mulighed for at appellere, men kun hvis du var indtrådt i sagen som civil part, og kun for så vidt angår dine civilretlige interesser (se ovenfor).

Du kan underrette rigsadvokaten (Procureur général d’Etat), der har ansvaret for dommens fuldbyrdelse, hvis du modsætter dig en eventuel prøveløsladelse af gerningsmanden.

Du kan altid lade dig repræsentere ved en advokat.

Har jeg ret til bistand eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Som civil part har du ret til retshjælp til belysning af alle spørgsmål vedrørende afgørelsens fuldbyrdelse.

Som offer for en forsætlig strafbar handling, der har forvoldt personskade, kan du under visse omstændigheder indgive et erstatningskrav mod staten til justitsministeriet, når du ikke kan opnå erstatning fra gerningsmanden.

Politi og retsvæsen er forpligtet til at yde ofre beskyttelse. Enhver afgørelse om prøveløsladelse af den dømte kan underkastes særlige betingelser, hvor der bl.a. tages hensyn til samfundets interesser og din beskyttelse.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis gerningsmanden bliver dømt?

Du har ret til at få oplysninger om alle endelige afgørelser i straffesagen (efter anmodning).

Med hensyn til at få oplyst, hvilken straf gerningsmanden er blevet idømt, skal du vide, at dommen skal indeholde de lovbestemmelser, der er lagt til grund i sagen, uden dog at gengive ordlyden heraf, forbrydelsens objektive indhold, der er lagt til grund for dommen mod tiltalte, og den straf, tiltalte er blevet idømt, jf. artikel 195 i strafferetsplejeloven (Code de procédure pénale). Alle andre spørgsmål om straffens fuldbyrdelse kan rettes til anklagemyndighedens afdeling for straffuldbyrdelse.

I Luxembourg indsættes en person, der er endeligt dømt, enten i fængslet i Schrassig eller i fængslet i Givenich.

Bliver jeg underrettet, hvis gerningsmanden løslades (herunder før tid eller på prøve) eller flygter fra fængslet?

I henhold til artikel 4-1 i strafferetsplejeloven kan du efter anmodning indgivet til anklagemyndigheden (Parquet Général), blive underrettet om gerningsmandens løsladelse eller flugt fra fængslet, hvis denne medfører en fare eller en identificeret risiko for skade for dig, medmindre en sådan underretning medfører en identificeret risiko for skade for gerningsmanden.

Bliver jeg inddraget i afgørelser om løsladelse eller løsladelse under tilsyn? Kan jeg f.eks. fremsætte erklæringer eller appellere sådanne afgørelser?

Nej.

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side