Europæisk betalingspåkrav

I Den Tjekkiske Republik er det de almindelige regler om kompetence i civilsager i lov nr. 99/1963 (den civile retsplejelov), der afgør, hvilken ret der er kompetent til at udstede et europæisk betalingspåkrav.

I forbindelse med det europæiske betalingspåkrav reguleres kompetencespørgsmålet i henhold til artikel 9-12 og spørgsmålet om stedlig kompetence i henhold til artikel 84-89a i den civile retsplejelov.

Alt efter arten af de behandlede sager er de kompetente domstole i forbindelse med europæiske betalingspåkrav normalt distriktsdomstolene, mens kriteriet for fastlæggelse af den stedlige kompetence normalt er sagsøgtes bopæl/hjemsted.

Den ret, der har kompetence til at prøve en sag, er den ret, der afsagde dommen i første instans.

Den kompetente ret anvender forordningens artikel 20 direkte. Det er muligt at appellere en afgørelse, i hvilken der gives afslag på en anmodning om domstolsprøvelse.

I henhold til artikel 42 i den civile retsplejelov accepteres følgende kommunikationsmidler i forbindelse med europæiske betalingspåkrav:

a) e-mail med avanceret elektronisk signatur i overensstemmelse med lov nr. 227/2000 om elektroniske signaturer som ændret

b) e-mail uden avanceret elektronisk signatur

c) fax.

Hvis en formular fremsendes på en af måderne b) eller c), skal den originale formular fremsendes inden for tre dage. Sker dette ikke, vil formularen ikke blive behandlet.

Tjekkisk er det eneste sprog, der accepteres i Den Tjekkiske Republik.