Generelle oplysninger
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure giver fordringshavere mulighed for at inddrive deres ubestridte civil- og handelsretlige krav efter en fælles procedure baseret på brug af formularer.
Forordningen gælder mellem alle EU-lande undtagen Danmark.
Proceduren kræver ikke fremmøde i retten. Fordringshaveren skal blot indgive sin anmodning. Derefter går proceduren sin gang. Den kræver ikke, at fordringshaveren foretager sig andet.
Forordningen indfører syv forskellige formularer.
Ved du ikke, om det er det europæiske betalingspåkrav eller den europæiske småkravsprocedure, du skal bruge? Brug assistenten på siden Onlineformularer til at hjælpe dig med at finde ud af det.
På den europæiske e-Justice-portal finder du oplysninger om, hvordan forordningen anvendes, og et brugervenligt værktøj til udfyldelse af formularerne.
Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.
Relevante link
Practice Guide for the application of the Regulation on the European Order for Payment (5809 Kb)
ARKIVERET websitet for Det Europæiske Civilretlige Atlas (lukket den 30. september 2017)