Almindelige oplysninger
Er du dommer eller en retslig myndighed, der beskæftiger sig med retligt samarbejde på det civil- og handelsretlige område, og har du behov for hjælp i en grænseoverskridende sag?
Så er her nogle eksempler på, hvordan kontaktpunkterne kan hjælpe dig:
- Forespørgsler om den nuværende status for en anmodning om retligt samarbejde (f.eks. forkyndelse eller bevisoptagelse)
- Tilvejebringelse af oplysninger med henblik på at lette anvendelsen af en anden medlemsstats ret, når den finder anvendelse i henhold til EU-lovgivningen eller et internationalt instrument
- Løsninger på vanskeligheder, der opstår i forbindelse med en anmodning om retligt samarbejde
- Tilvejebringelse af oplysninger, der er nødvendige for et godt retligt samarbejde mellem medlemsstaterne
- Tilvejebringelse af generelle oplysninger om Unionen og internationale instrumenter vedrørende retligt samarbejde på det civil- og handelsretlige område
Netværkets kontaktpunkter spiller en væsentlig rolle. De er tilgængelige for medlemmer af netværket og for lokale judicielle myndigheder i medlemsstaterne. De er også til rådighed for andre myndigheder som foreskrevet i EU-lovgivningen eller i internationale instrumenter vedrørende retligt samarbejde på det civil- og handelsretlige område. Kontaktpunkterne bistår disse myndigheder i alle praktiske henseender. De er normalt i regelmæssig kontakt med kontaktpunkter i andre medlemsstater.
Hvis du ønsker at kontakte dit nationale kontaktpunkt, klik her.
Vejledninger for retsvæsenets aktører
Inden for rammerne af ERN-civil er der også udarbejdet en række publikationer, bl.a. vejledninger om specifikke EU-instrumenter.
ERN-civil giver retsvæsenets aktører en lang række oplysninger om europæisk, national og international lovgivning på det civil- og handelsretlige område via emnespecifikke sider, som findes her.