Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) er den primære platform for uddannelse og udveksling af viden for det europæiske retsvæsen:
Netværkets medlemmer er de nationale uddannelsesinstitutioner for retsvæsenets aktører fra alle EU-medlemsstater og Det Europæiske Retsakademi (ERA).
Dets vision er at fremme gensidig tillid mellem retsvæsenets aktører fra alle EU's medlemsstater og bidrage til at skabe en fælles juridisk og retslig europæisk kultur.
EJTN giver sine medlemmer, observatører og partnere netværksmuligheder ved at tilbyde skræddersyet uddannelse til alle 400.000 dommere, anklagere, domstolspersonale og undervisere i retsvæsenet i EU. EJTN samarbejder med alle andre større retlige netværk på EU-plan.