Gå til hovedindhold

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Bulgarien

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for et strafbart forhold, der skal behandles i retten. For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se faktablad 5. Hvis du selv har været udsat for en strafbar handling, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Indholdet er leveret af
Bulgarien
Flag of Bulgaria

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

Mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven i forbindelse med for hurtig kørsel, parkering osv. er administrative forseelser, der behandles som politisager. De kan straffes med bøde eller frakendelse af retten til at føre motorkøretøj i en bestemt periode. Ved mere alvorlige forseelser kan begge straffetyper pålægges.

Politiet registrerer overtrædelser af færdselsloven og pålægger straf i forbindelse med disse. Du kan appellere afgørelsen om en administrativ straf til den respektive distriktsdomstol senest syv dage efter den dato, hvor du pålægges straffen. Du har ret til advokatbistand. Afgørelser om bøder på op til 50 BGN kan ikke appelleres.

En distriktsdomstol kan stadfæste eller ophæve straffen. Du kan appellere en afgørelse fra en distriktsdomstol til den respektive forvaltningsdomstol. Dennes afgørelse er endelig. Se flere oplysninger om domstolene i Bulgarien på webstedet for det øverste retsråd.

Den samme procedure gælder ved overtrædelser begået af statsborgere i andre medlemsstater.

Kommer denne type lovovertrædelser til at fremgå af min straffeattest?

Denne type lovovertrædelser kommer ikke til at fremgå af din straffeattest.

Relevante links

Den bulgarske lov om administrative forseelser og straffe

Den bulgarske færdselslov

Bestemmelser om håndhævelse af den bulgarske færdselslov

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side