Hvordan kan jeg kræve erstatning eller andre former for godtgørelse/kompensation fra en skadevolder i en retssag (som led i en straffesag), og hvem skal jeg stile kravet til?
For at opnå erstatning for skade forårsaget af en strafbar handling kan en skadelidt enten henvende sig til en straffedomstol eller en civil domstol.
Den vigtigste måde, hvorpå ofre for forbrydelser kan opnå, at sagsøgte tilpligtes at betale erstatning, er at anlægge et civilt søgsmål inden for rammerne af en straffesag. Fordelen ved denne tilgang er, at den gør det muligt at anvende hele det bevismateriale, der er fremlagt for straffedomstolen, mens særskilte civile sager ved en civil domstol er underlagt "tilgængelighedsprincippet".
De bestemmelser, der regulerer anlæggelse af et civilt søgsmål inden for rammerne af en straffesag, er fastsat i strafferetsplejelovens artikel 19-28.
Formålet med et civilt søgsmål, der er anlagt som led i en straffesag, er at holde personerne ansvarlige efter civilretten for enhver skade, som er forårsaget af den strafbare handling, der er genstand for straffesagen.
Et civilt søgsmål kan anlægges af en skadelidt — eller dennes retssuccessorer — som er en civil part i en sag mod en sagsøgt og i givet fald en part med civilretligt ansvar.
Hvis den skadelidte er umyndiggjort eller har begrænset handleevne, kan det civile søgsmål anlægges på dennes vegne af en retlig repræsentant eller i givet fald en offentlig anklager.
Hvis den skadelidte eller dennes retssuccessorer ikke er indtrådt i en straffesag som civil part, kan han eller hun anlægge sag ved den civile domstol med påstand om erstatning for den skade, der er forvoldt ved en strafbar handling.
I hvilken fase af straffesagen skal jeg fremsætte kravet?
Ved begyndelsen af det første retsmøde underrettes den skadelidte om retten til at indtræde i straffesagen som civil part.
En begæring om at indtræde i sagen som civil part (cerere de constituire ca parte civilă) kan indgives under straffesagens forberedende fase eller indbringes for forundersøgelsesafdelingen samt under retssagen, men skal indgives, inden den retslige efterforskning indledes.
Mens den retslige efterforskning stadig er i gang, kan den civile part rette eventuelle skrivefejl i begæringen om at indtræde som civil part, øge eller sænke kravet og kræve erstatning for materiel skade i form af kontant betaling, hvis erstatning i naturalier ikke længere er mulig.
Hvad kan jeg søge om i erstatningskravet, og i hvilken form skal det indgives (skal jeg angive et samlet beløb og/eller udspecificere de enkelte tab, en evt. tabt fortjeneste og evt. tabte renter)?
Indtrædelse som civil part sker skriftligt eller mundtligt. Fordringens art og størrelse skal angives sammen med de grunde og beviser, der ligger til grund for kravet.
Hvis dette sker mundtligt, skal retten registrere det i en formel rapport eller, hvor det er relevant, i en retskendelse (încheiere).
Er der en særlig formular for sådanne krav?
Der findes ingen særlig formular, men der kan anlægges et civilt søgsmål i straffesager, hvis følgende betingelser er opfyldt: Den civile part træder ind i sagen, inden den retslige efterforskning indledes, og det sker skriftligt eller mundtligt med kravets art og størrelse samt de grunde og beviser, som kravet er baseret på.
Hvilke beviser skal jeg fremlægge til støtte for kravet?
I straffesager forstås ved bevismateriale ethvert forhold, der tjener til at fastslå, om der foreligger en strafbar handling eller ej, til at identificere den person, der har begået den, og til at fastslå de omstændigheder, der er nødvendige for en retfærdig løsning af sagen, og som bidrager til at fastslå sandheden i straffesagen.
Er der retsafgifter eller andre omkostninger forbundet med kravet?
Et civilt søgsmål til afgørelse af det civilretlige ansvar hos en sagsøgt og/eller part med civilretligt ansvar, der anlægges ved straffedomstolen eller den civile domstol, er fritaget for retsafgifter (taxă de timbru).
Kan jeg få retshjælp før og/eller under retssagen? Kan jeg få det, hvis jeg ikke bor i det land, hvor retssagen finder sted?
Parterne i straffesagen repræsenteres eller bistås af en advokat.
Under straffesagen har den skadelidtes advokat ret til at blive underrettet om datoen og tidspunktet for den strafferetlige efterforskning eller retsmødet for dommeren for rettigheder og frihedsrettigheder (judecător de drepturi și libertăți) og til at være til stede under alle faser af straffesagen, medmindre andet er fastsat ved lov, ret til at se sagsakterne og til at indgive anmodninger og erklæringer. Samtidig har den skadelidtes advokat ret til at få den tid og de faciliteter, der er nødvendige for at forberede et effektivt forsvar.
Retshjælp til den skadelidte er obligatorisk, når vedkommende ikke har handleevne eller har begrænset handleevne, og når den skadelidte er offer for lovovertrædelser i form af mishandling af mindreårige, vold i hjemmet, menneskehandel og udnyttelse af sårbare personer og krænkelser af seksuel frihed og integritet. Når retten finder, at den skadelidte ikke vil være i stand til at forsvare sig selv, sørger den for at beskikke en advokat, som kan forsvare ham eller hende.
Den skadelidte har ret til gratis at få stillet en tolk til rådighed, hvis vedkommende ikke forstår, taler godt eller ikke kan kommunikere på rumænsk, og ret til at få udleveret en oversættelse på et sprog, som vedkommende forstår, af en eventuel udenretslig afgørelse (soluție de netrimitere în judecată), hvis vedkommende ikke forstår rumænsk.
I hvilke tilfælde ville kriminalretten afvise eller afslå at træffe afgørelse om mit erstatningskrav over for skadevolderen?
Som nævnt ovenfor kan der anlægges et civilt søgsmål i straffesager, hvis følgende betingelser er opfyldt: Den civile part træder ind i sagen, inden den retslige efterforskning indledes, og det sker skriftligt eller mundtligt med kravets art og størrelse samt de grunde og beviser, som kravet er baseret på.
I overensstemmelse med strafferetsplejeloven lader retten et civilt søgsmål stå uafklaret i følgende sager: i tilfælde af frifindelse af sagsøgte afslutning af straffesagen med den begrundelse, at handlingen ikke er omfattet af straffelovgivningen, at der ikke har været nogen forudgående anmeldelse, tilladelse eller henvisning til det kompetente organ eller andre lovbestemte betingelser for retsforfølgning amnesti den mistænktes eller tiltaltes død, eller afsigelse af en kendelse om afmelding af den mistænkte eller tiltalte juridiske person gyldigheden af en endelig afgørelse (res judicata) finder anvendelse en overførsel af retsforfølgning, der er aftalt med en anden stat, har fundet sted i overensstemmelse med loven hvis straffesagen afsluttes som følge af tilbagetrækningen af den forudgående anmeldelse og hvis retten accepterer en tilståelsesaftale, og der ikke er indgået forlig eller sket mægling mellem parterne i det civile søgsmål. I dette tilfælde kan den skadelidte anlægge sag ved den civile domstol med påstand om erstatning for skade forårsaget af en strafbar handling.
Kan jeg appellere en sådan afgørelse eller søge andre former for godtgørelse/kompensation?
Hvis en domstol lader det civile søgsmål stå uløst, kan den skadelidte anlægge sag ved den civile domstol med påstand om erstatning for skade forårsaget af en strafbar handling.
Hvis en straffedomstol har truffet afgørelse i det civile søgsmål, og den skadelidte er utilfreds med denne afgørelse, kan han eller hun appellere dommen inden for en frist på ti dage fra dommens afsigelse eller i givet fald senest ti dage efter, at dommen er blevet forkyndt.
Hvis jeg tilkendes erstatning af retten, hvordan sikrer jeg så, at dommen fuldbyrdes i forhold til skadevolderen, og hvilken form for hjælp kan jeg få til dette?
Kendelser om civilretlig erstatning og sagsomkostninger, der skal betales til parterne, og som indgår i en straffedom, fuldbyrdes efter civilretten.
En forpligtelse, der er fastsat ved en retsafgørelse eller et andet fuldbyrdelsesgrundlag, opfyldes i første omgang på frivillig basis.
Hvis debitor ikke frivilligt opfylder forpligtelsen, sikres overholdelsen ved hjælp af fuldbyrdelsesforanstaltninger, som indledes ved at henvende sig til et håndhævelsesorgan.
Fuldbyrdelsen af ethvert fuldbyrdelsesgrundlag foretages af en foged (executor judecătoresc), medmindre andet er fastsat ved lov.
Fuldbyrdelsesproceduren er den anden fase af den civile retssag og har først og fremmest til formål at sikre den faktiske udøvelse af en rettighed, der er anerkendt ved en retsafgørelse eller et andet fuldbyrdelsesgrundlag. Fuldbyrdelsesproceduren sikrer, at en kreditor, der er indehaver af en rettighed, som er anerkendt ved en retsafgørelse/et fuldbyrdelsesgrundlag, kan tvinge en skyldner til at opfylde de forpligtelser, som vedkommende har nægtet at opfylde frivilligt.
Fuldbyrdelsesbestemmelserne er fastsat i artikel 622-914 i den civile retsplejelov.