Databeskyttelsespolitik

1. Erklæring om databeskyttelse

Beskyttelse af dine personoplysninger

Denne databeskyttelseserklæring indeholder information om, hvordan vi behandler og beskytter dine personoplysninger.

Databehandling vedrørende: Den europæiske e-justiceportal

Dataansvarlig: Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere (GD JUST), Kontor A1 Digital omstilling og juridisk undervisning

Referencenummer: DPR-EC-01506, DPR-EC-01507, DPR-EC-01508, DPR-EC-01509, DPR-EC-01510, DPR- EC-03328, DPR-EC-08846

1. Indledning

Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") har forpligtet sig til at beskytte dine personoplysninger og til at sikre, at dit privatlivs fred respekteres. Kommissionen indsamler og behandler personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger (ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001).

I denne databeskyttelseserklæring kan du læse, hvorfor vi behandler dine personoplysninger, hvordan vi indsamler, håndterer og beskytter dem, hvordan vi bruger dem, og hvilke rettigheder du har i forbindelse med dine personoplysninger. Den indeholder også en præcisering af kontaktoplysningerne for den dataansvarlige, som du kan gøre dine rettigheder gældende overfor, databeskyttelsesrådgiveren og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Oplysningerne heri vedrører følgende databehandlingsaktiviteter:

Den europæiske e-justiceportal (i det følgende benævnt "e-justiceportalen") er oprettet med det formål at give den brede offentlighed adgang til oplysninger, sammenkoblede nationale databaser og interaktive tjenester, der giver brugerne mulighed for at kommunikere direkte med de relevante myndigheder i en anden medlemsstat, og at stille kontaktoplysninger til rådighed for kompetente nationale myndigheder og organer. Derfor henter e-justiceportalen data med det meget specifikke formål at kombinere og ensrette data fra forskellige nationale databaser. Portalen behandler også personoplysninger i forbindelse med e-mailkommunikation mellem Kommissionen, borgerne, ansvarlige indholdsadministratorer og kontaktpunkter (dataregistrering: DPR-EC-01506).

Desuden finder specifikke databehandlingsaktiviteter sted i forbindelse med nogle af de tjenester, der leveres af e-justiceportalen, f.eks. i forbindelse med redskaberne "Find en advokat", "Find en notar" og "Find et selskab", søgemaskinen den europæiske retspraksisidentifikator (ECLI), e-CODEX kommunikationsværktøjet, de kompetente domstoles database (CDB), det interaktive værktøj for grundlæggende rettigheder (FRIT) og systemet til sammenkobling af ejendomsregistre (LRI).

Bemærk, at det er op til medlemsstaterne og andre organer såsom faglige sammenslutninger og nonprofitorganisationer at drive de offentlige databaser, der leverer tjenester via portalen. Data indsamles af sådanne enheder med henblik på overholdelse af national lovgivning og for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger på nationalt plan. Sådanne databaser er sammenkoblet via portalen på en sådan måde, at de oplysninger, der er tilgængelige på nationalt plan, kan tilgås via portalen. Det er op til medlemsstaterne og andre organer såsom faglige sammenslutninger og nonprofitorganisationer at garantere sikkerheden i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i deres databaser.

Kommissionen stiller tekniske specifikationer for sammenkobling til ovennævnte enheder til rådighed. Samarbejdet mellem ovennævnte enheder og Kommissionen er sikret på frivillig basis (med undtagelse af BRIS og IRI 2.0, som er obligatoriske sammenkoblinger i henhold til gældende ret[1]). Et sådant samarbejde er derfor ikke reguleret af nogen formel ordning såsom en kontrakt. Kommissionen garanterer kun sikkerheden i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for sit ansvarsområde som registeransvarlig for e-justiceportalen.

Disse databehandlingsaktiviteter udføres af GD JUST, kontor A1 Digital omstilling og juridisk undervisning som nærmere beskrevet nedenfor.

2. Hvorfor og hvordan behandler vi dine personoplysninger?

Formålet med behandlingen

GD JUST, kontor A1 Digital omstilling og juridisk undervisning behandler personoplysninger med det hovedformål at oprette en "(elektronisk) kvikskranke" for information om retlige anliggender og adgang til den europæiske e-justiceportal-kerneplatform for retlige procedurer – DPR-EC-01506).

Desuden finder særskilte behandlingsaktiviteter sted i forbindelse med de forskellige yderligere funktioner, som e-justiceportalen rummer:

Find en advokat – Find en notar

"Find en advokat" og "Find en notar" er to tjenester, der leveres til offentligheden af Kommissionen i samarbejde med de relevante nationale sammenslutninger af juridiske aktører (databeskyttelsesregister: DPR-EC-01507). Disse sammenslutninger er ansvarlige for den indledende indsamling af kontaktoplysninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger (den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR)). Kommissionen stiller et søgeværktøj til rådighed, der gør det muligt at søge efter oplysninger, som de nationale sammenslutninger har lagret, på tværs af grænserne. Kommissionen lagrer hverken sådanne kontaktoplysninger eller søgeresultaterne.

ECLI-søgemaskinen

Søgemaskinen European Case Law Identifier (ECLI) (databeskyttelsesregister DPR-EC-01508) er en tjeneste, der leveres til offentligheden af Kommissionen i samarbejde med de deltagende udbydere af retspraksis med det formål at lette adgangen til europæisk og national retspraksis (databeskyttelsesregister: DPR-EC-01508). Medlemsstaterne og deres retslige myndigheder er ansvarlige for offentliggørelsen af national retspraksis. Kommissionen stiller et søgeværktøj til rådighed for at muliggøre grænseoverskridende søgninger efter en sådan retspraksis, som kan indeholde visse personoplysninger. Kommissionen opbevarer hverken retspraksis eller søgeresultaterne.

e-CODEX

E-justiceportalen tilbyder også en tjeneste, der muliggør elektronisk udveksling af officielle formularer i henhold til visse europæiske grænseoverskridende retlige instrumenter. Dette opnås inden for rammerne af en underliggende sikker kommunikationsinfrastruktur kaldet e-CODEX (databeskyttelsesregister: DPR-EC-01509). E-CODEX er et sæt softwareprodukter, der muliggør direkte sikker udveksling af grænseoverskridende elektroniske meddelelser på retsområdet. Det er baseret på en decentraliseret arkitektur, der er udformet til at forbinde eksisterende IT-systemer på nationalt plan.

E-CODEX letter udvekslingen af formularer i henhold til specifikke europæiske retlige instrumenter. Ud over de personoplysninger, der kræves til udveksling af gyldige formularer, foregår behandlingen af personoplysninger også i forbindelse med elektronisk signatur. En sådan behandling foretages også i forbindelse med levering af oplysninger om de kompetente myndigheder i de tilfælde, hvor sådanne funktioner udføres af enkeltpersoner. Derudover logges metadata, som kan indeholde personoplysninger, med henblik på fejlfinding (databeskyttelsesregister DPR-EC-01509).

Domstolsdatabase – interaktivt værktøj for grundlæggende rettigheder

European Court Database (CDB) og det interaktive værktøj for grundlæggende rettigheder (FRIT) er to tjenester, som Kommissionen og medlemsstaterne leverer til offentligheden, og som giver brugerne mulighed for at identificere de myndigheder, der er kompetente med hensyn til visse europæiske grænseoverskridende retlige instrumenter, og håndhævelsen af deres grundlæggende rettigheder (databeskyttelsesregister DPR-EC-01510). Medlemsstaterne giver Kommissionen de relevante kontaktoplysninger. Kommissionen er kun ansvarlig for offentliggørelsen af sådanne data.

Disse værktøjer behandler kontaktoplysninger for de kompetente myndigheder (herunder med henblik på håndhævelsen af grundlæggende rettigheder). I visse tilfælde kan kontaktoplysningerne vedrøre en enkeltperson.

Find et selskab – systemet til sammenkobling af selskabsregistre

Tjenesten Find et selskab/sammenkobling af selskabsregistre giver dig mulighed for at søge efter og få oplysninger om virksomheder, der er registreret i selskabsregistre i EU, Island, Liechtenstein eller Norge. Den er en del af systemet til sammenkobling af selskabsregistre (BRIS), der er oprettet i henhold til EU-lovgivningen. Systemet forbinder de nationale selskabsregistre, som stiller selskabsoplysningerne til rådighed (databeskyttelsesregister DPR-EC-03328). Selv om de fleste oplysninger om selskaber i selskabsregistrene ikke er personoplysninger, omfatter nogle af de dokumenter, der er indhentet, f.eks. navne på direktører, juridiske repræsentanter, aktionærer osv.

Matrikelregistersammenkoblingssystemet

GD JUST A1 indsamler og anvender dine personoplysninger til at lette driften af matrikelregistersammenkoblingssystemet (LRI).

De LRI-kernetjenester, der leveres af alle registre, er at registrere, undersøge og opbevare oplysninger om jord og fast ejendom, såsom placering og ejerskab, og at stille disse oplysninger til rådighed for offentligheden og professionelle kunder.

De nationale kontaktpunkter er ansvarlige for den indledende indsamling af relevante oplysninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger (den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR)). Formålene med behandling af personoplysninger er defineret enten i national lovgivning eller af de respektive nationale sammenslutninger. Kommissionen er ikke ansvarlig for definitionen af formålet med en sådan behandling på nationalt plan. Kommissionen lagrer hverken kontaktoplysninger eller søgeresultaterne.

Anden databehandling på e-justiceportalen

E-justiceportalen behandler personoplysninger om brugere med henblik på e-mailmeddelelser samt personoplysninger om de administratorer, der er ansvarlige for forvaltningen af portalens og dens systemers specifikke funktioner.

E-justice-portalen autentificerer de registrerede brugere via Kommissionens EU Login-tjeneste. En separat erklæring om databeskyttelse indeholder flere oplysninger om EU Logins behandling af personoplysninger.

Ingen af behandlingerne af personoplysninger anvendes til automatisk beslutningstagning, herunder profilering (artikel 24 i forordning (EU) 2018/1725).

3. På hvilket juridisk grundlag behandler vi dine personoplysninger?

Vi behandler dine personoplysninger, fordi behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave, der udføres i samfundets interesse, eller som henhører under en offentlig myndighedsudøvelse, som den pågældende EU-institution eller det pågældende EU-organ har fået pålagt (artikel 5, stk. 1, litra a) i forordningen). Visse former for databehandling er også baseret på samtykke (forordningens artikel 5, stk. 1, litra d)). E-justiceportalen og dens forskellige karakteristika og tjenester stilles til rådighed i henhold til artikel 81 og 82 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Desuden foregår behandlingen af personoplysninger i forbindelse med tjenesten Find et selskab/sammenkobling af selskabsregistre også på grundlag af forordningens artikel 5, stk. 1, litra b). Denne behandling er nødvendig for at stille selskabsdokumenter (som kan indeholde personoplysninger) til rådighed for brugerne af siden "Find et selskab" på den europæiske e-justiceportal, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten.

Behandlingen af personoplysninger reguleres også af Kommissionens afgørelse af 5. juni 2014 om beskyttelse af personoplysninger i den europæiske portal e-justice.

4. Hvilke personoplysninger indsamler og viderebehandler vi?

E-justice-portalens kerneplatform

I forbindelse med den europæiske e-justiceportals generelle funktion behandler GD JUST, kontor A1 Digital omstilling og juridisk undervisning, følgende kategorier af personoplysninger:

  • Personoplysninger om e-justiceportalens indholdsadministratorer, personoplysninger fra brugere, der bruger e-justiceportalen, herunder i forbindelse med kontakter med supportpostkassen (e-justice-portalens kerneplatform – DPR-EC-01506).

For at udføre disse databehandlingsaktiviteter indsamler GD JUST, kontor A1 Digital omstilling og juridisk undervisning, følgende kategorier af personoplysninger:

  • Personoplysninger indsamlet i forbindelse med EU Login (navn og e-mailadresse). Vi indhenter disse personoplysninger fra EU Login-tjenesten.
  • Administratorernes personoplysninger (navn og e-mail). Vi har indhentet sådanne personoplysninger fra de relevante nationale myndigheder.

Det er ikke obligatorisk af afgive personoplysninger.

Personoplysninger, der behandles i forbindelse med portalens tjenester

  • Navne og kontaktoplysninger (f.eks. e-mailadresse, telefonnummer) på advokater og notarer (Find en advokat/Find en notar – DPR-EC-01507).
  • Personoplysninger, der indgår i europæisk og national retspraksis, og som stilles til rådighed i overensstemmelse med gældende europæisk eller national lovgivning (ECLI-søgemaskine – DPR-EC-01508).
  • Personoplysninger, der er nødvendige for elektronisk udveksling af formularer i henhold til de understøttede europæiske retlige instrumenter; Personoplysninger i forbindelse med brug af elektroniske signaturer, personoplysninger, der opbevares som metadata, som er nødvendige til fejlfinding (e-CODEX – DPR-EC-01509).
  • Navne og kontaktoplysninger (f.eks. e-mailadresse, telefonnummer) på personer, der kan være kompetente i forbindelse med civilretlige procedurer og/eller håndhævelse af borgernes grundlæggende rettigheder (Domstolens database – interaktivt værktøj vedrørende grundlæggende rettigheder – DPR-EC-015010).
  • De offentlige dokumenter, der er tilgængelige via siden "Find et selskab" på den europæiske e-justiceportal (f.eks. stiftelsesdokument, vedtægter, regnskabsdokumenter osv.), kan indeholde personoplysninger vedrørende et selskab (f.eks. direktører, juridiske repræsentanter, aktionærer osv.). Kategorierne kan variere alt efter det nationale register over oprindelse og kan omfatte oplysninger som f.eks. køn (hr./fr.), fornavn(e), efternavn(e), forældrenes navne, fødselsdato, ID-/pasnummer, udstedelses- og udløbsdato, skattenummer eller andre nationale identifikationsnumre, adresse og underskrift (DPR-EC-03328).
  • Jordejernes navne, deres adresse, fødselsdato, civilstand, underskrifter, navne på efterfølgere osv. og alle andre kategorier af personoplysninger, der er fastsat i den relevante nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat med henblik på driften af registersammenkoblingssystemet (DPR-EC-08846).

I forbindelse med tjenester, der er baseret på oplysninger fra tredjeparter, formidler e-justiceportalen ovennævnte personoplysninger, hvis de allerede videregives af andre registeransvarlige. Den første indsamling af sådanne oplysninger kan være obligatorisk i henhold til gældende lovgivning.

5. Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

GD JUST, kontor A1 Digital omstilling og juridisk undervisning opbevarer kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med indsamlingen eller videre behandling, dvs.:

  • Oplysninger fra indholdsadministratorer og kontaktpersoner lagres, indtil personen opfylder sine funktioner; oplysningernes gyldighed kontrolleres i forbindelse med en årlig opdatering af indholdet af e-justiceportalen; der foretages også rettelser efter anmodning (DPR-EC-01506, DPR-EC-01507, DPR-EC-01508, DPR-EC-01509 og DPR-EC-01510).
  • Personoplysninger hentes fra de deltagende advokatsammenslutningers og advokatsamfunds databaser. De lagres ikke på e-justiceportalen og vises kun, så længe søgeresultaterne visualiseres (Find en advokat/Find en notar – DPR-EC-01507).
  • Personoplysninger kan indgå i retsafgørelser fra europæiske og nationale partnere, der offentliggør retspraksis ("ECLI-udbydere"). E-justiceportalen lagrer disse data som en del af hver enkelt afgørelses metadata og søgeindeks, så længe den leverede enhed ikke anonymiserer eller fjerner den pågældende retsafgørelse (ECLI-søgemaskine – DPR-EC-01508).
  • Med hensyn til e-justiceportalen opbevares personoplysninger kun under ansøgerens udarbejdelse af den relevante formular. Personoplysninger lagres imidlertid i brugernes "postkasser" på eTrustEx-komponenten i e-CODEX. Den maksimale opbevaringsperiode er 10 år. Den maksimale opbevaringsperiode for data til fejlfindingsformål er fem år (e-CODEX – DPR-EC-01509).
  • Personoplysninger, der indhentes via funktionaliteten Find en virksomhed, lagres på platformen i 6 dage fra det tidspunkt, hvor filen stilles til rådighed for download (DPR-EC-03328).
  • Personoplysninger, der indsamles til registersammenkoblingssystemet, behandles i det tidsrum, der er nødvendigt for at opfylde formålet med indsamlingen eller den videre behandling som defineret i den relevante nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat. Personoplysninger opbevares, så længe det er nødvendigt for at opfylde alle retlige og skattemæssige forpligtelser (DPR-EC-08846).

6. Hvordan beskytter og sikrer vi dine personoplysninger?

Alle personoplysninger i elektronisk format (e-mails, dokumenter, databaser, uploadede datasæt osv.) opbevares på Europa-Kommissionens servere. Al databehandling foregår i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 af 10. januar 2017 om kommunikations- og informationssystemernes sikkerhed i Europa-Kommissionen.

For at beskytte dine personoplysninger har Kommissionen iværksat en række tekniske og organisatoriske foranstaltninger. De tekniske foranstaltninger omfatter passende tiltag til at håndtere onlinesikkerhed, risiko for datatab, ændring af data og uautoriseret adgang under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med behandlingen og arten af de behandlede personoplysninger. De organisatoriske foranstaltninger omfatter begrænsning af adgangen til personoplysninger til kun at omfatte autoriserede personer med et legitimt behov for at deltage i behandlingen.

7. Hvem har adgang til dine personoplysninger, og hvem videregiver vi dem til?

For så vidt angår de oplysninger, som er tilgængelige på den del af e-justiceportalen, der er rettet mod offentligheden, gives der adgang til personoplysninger for offentligheden. Personoplysninger, der behandles for at identificere de ansvarlige tekniske kontaktpunkter og for at kunne yde support og finde fejl (herunder personoplysninger, der hentes af EU Login-systemet), er kun tilgængelige for bemyndigede medarbejdere i Kommissionen i overensstemmelse med "need to know"-princippet. Dette personale er bundet af vedtægtsmæssige og, om nødvendigt, yderligere aftaler om tavshedspligt.

Hvis du kontakter os ved hjælp af e-justiceportalens feedbackværktøj, behandler bemyndiget personale dine personoplysninger. Hvis du giver dit samtykke, kan vi også videresende din meddelelse (herunder personoplysninger, som den indeholder) til andre kompetente EU-institutioner eller til nationale myndigheder.

Personoplysninger, der behandles i forbindelse med indsamling af statistik om webtrafik. Dette udføres af Kommissionens Europa Analytics-system. Her kan du få mere at vide om, hvilke personoplysninger, der behandles af Europa Analytics, og hvordan.

8. Hvilke rettigheder har du, og hvordan gør du brug af dem?

Som registreret har du i henhold til kapitel III (artikel 14-25) i forordning (EU) 2018/1725 særlige rettigheder, navnlig retten til indsigt i dine personoplysninger og til at berigtige dem, hvis de er ukorrekte eller ufuldstændige. Hvis det er relevant, har du ret til at få slettet dine personoplysninger, få begrænset behandlingen af dem og gøre indsigelse mod behandlingen. Du har desuden ret til dataportabilitet.

I tilfælde, hvor e-justiceportalen stiller personoplysninger, der oprindeligt er indsamlet af tredjeparter (f.eks. medlemsstaternes registre og databaser) til rådighed, vil vi overføre anmodninger om udøvelse af registreredes rettigheder til de relevante registeransvarlige.

Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger, som udføres på lovlig vis i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), af årsager, der vedrører din særlige situation.

Du kan udøve dine rettigheder ved at kontakte den dataansvarlige eller i tilfælde af konflikt databeskyttelsesrådgiveren. Hvis det er nødvendigt, kan du også henvende dig til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Du finder kontaktoplysningerne i punkt 9 nedenfor.

Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder i forbindelse med en eller flere konkrete behandlinger, beder vi dig give en beskrivelse (dvs. angive referencenummer som angivet herunder) i din henvendelse.

9. Kontaktoplysninger

Den dataansvarlige

Hvis du vil udøve dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, hvis du har bemærkninger, spørgsmål eller betænkeligheder, eller hvis du ønsker at indgive en klage vedrørende indsamlingen og anvendelsen af dine personoplysninger, kan du henvende dig til den dataansvarlige: GD JUST Kontor A1 Digital omstilling og juridisk undervisning (JUST-E-JUSTICE@ec.europa.eu)

Europa-Kommissionens databeskyttelsesrådgiver

Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren (DATA-PROTECTION-OFFICER@ec.europa.eu) om spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Du har ret til at gøre indsigelse (dvs. du kan indbringe en klage) over for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (edps@edps.europa.eu), hvis du mener, at dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725 er blevet overtrådt som følge af den dataansvarliges behandling af dine personoplysninger.

10. Hvor kan du finde yderligere information?

Europa-Kommissionens databeskyttelsesrådgiver fører et register over alle Europa-Kommissionens behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger, som er blevet dokumenteret over for og anmeldt til databeskyttelsesrådgiveren. Du finder registret på http://ec.europa.eu/dpo-register.

Disse specifikke behandlinger er inkluderet i databeskyttelsesrådgiverens offentlige register under følgende referencer: DPR-EC-01506, DPR-EC-01507, DPR-EC-01508, DPR-EC-01509 og DPR-EC-01510.



[1] BRIS – se artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten. IRI.2.0 – se artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling

2. Regler om beskyttelse af personoplysninger

EU har indført en politik for beskyttelse af privatlivets fred. Politikken for "beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne" er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2018/1725 af 23. oktober 2018.

Denne generelle politik omfatter alle EU-institutionernes websteder i eu-domænet.

Selv om man kan browse rundt på de fleste af disse websteder uden at afgive oplysninger om sig selv, skal der i nogle tilfælde afgives personoplysninger, før man kan få adgang til de ønskede e-tjenester.

På de websteder, hvor sådanne oplysninger skal afgives, behandles oplysningerne i overensstemmelse med den politik, der er beskrevet i ovennævnte forordning, og der gives information om, hvordan oplysningerne bruges, i de enkelte websteders erklæringer om beskyttelse af privatlivets fred.

Der er truffet følgende forholdsregler:

  • For hver enkelt e-tjeneste afgør en registeransvarlig, til hvilket formål og med hvilke midler personoplysningerne må behandles, og han kontrollerer, at den pågældende e-tjeneste er i overensstemmelse med politikken for beskyttelse af privatlivets fred.
  • Inden for hver enkelt institution sikrer en databeskyttelsesansvarlig, at forordningens bestemmelser anvendes, og han rådgiver de registeransvarlige om, hvordan de opfylder deres forpligtelser (se artikel 43-45 i forordningen).
  • For alle EU-institutionerne fungerer Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse som uafhængig kontrolmyndighed (se artikel 52-60 i forordningen).
  • EU-institutionernes websteder i eu-domænet indeholder links til andre websteder uden for eu-domænet. Da disse websteder ikke er under EU's kontrol, anbefales det at tjekke deres politikker for beskyttelse af privatlivets fred.

Hvad er en e-tjeneste?

En e-tjeneste på EUROPA er en tjeneste eller kilde, som stilles til rådighed på internettet for at forbedre kommunikationen mellem borgerne og erhvervslivet på den ene side og EU-institutionerne på den anden side.

Der tilbydes eller vil blive tilbudt tre former for e-tjenester på EUROPA:

  1. Informationstjenester, som giver borgerne, medierne, erhvervslivet, myndighederne og andre beslutningstagere nem og effektiv adgang til information og dermed skaber større åbenhed og forbedrer kendskabet til EU's politikker og aktiviteter.
  2. Interaktive kommunikationstjenester, som gør det muligt at skabe bedre kontakt med borgerne, erhvervslivet, civilsamfundet og de offentlige aktører og dermed letter de politiske høringer og giver mulighed for at give feedback og påvirke EU's politikker, aktiviteter og tjenester.
  3. Transaktionstjenester, som giver adgang til visse basale former for transaktioner med EU, f.eks. offentlige indkøb, finansielle transaktioner, ansættelse, tilmelding til arrangementer og erhvervelse eller køb af dokumenter.

Information, der indgår i en specifik erklæring om beskyttelse af privatlivets fred

En specifik erklæring om beskyttelse af privatlivets fred vil indeholde følgende informationer om brug af data:

  • Hvilke oplysninger der indsamles, til hvilket formål og med hvilke tekniske hjælpemidler. EU indsamler udelukkende personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde et bestemt formål. Oplysningerne bruges ikke til andre formål, der er uforenelige med dette.
  • Hvem oplysningerne videregives til. EU videregiver kun oplysninger til tredjemand, hvis det er nødvendigt for at opfylde det formål, der er beskrevet ovenfor, og kun til de nævnte (kategorier af) modtagere. EU videregiver ikke personoplysninger til brug i direkte markedsføringsøjemed.
  • Hvordan man kan se sine oplysninger, kontrollere, at de er korrekte, og eventuelt få dem rettet. Som registreret har man også ret til af vægtige legitime grunde at gøre indsigelse mod, at ens personoplysninger behandles, undtagen hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse eller af hensyn til overholdelsen af en kontrakt, som man er part i, eller hvis personoplysningerne skal bruges til et formål, som man udtrykkeligt har givet sit samtykke til.
  • Hvor længe oplysningerne opbevares. EU opbevarer kun oplysningerne, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med indsamlingen eller for den videre behandling.
  • Hvilke sikkerhedsforanstaltninger der træffes for at beskytte oplysningerne mod eventuel misbrug eller uberettiget adgang.
  • Hvem man skal kontakte, hvis man har spørgsmål eller klager.

Europa Analytics

Europa Analytics måler effektiviteten af Europa-Kommissionens sider på EUROPA-websitet.

Websitebesøgende spores automatisk ved hjælp af persistente førstepartscookies fra Europa-sitet. Du kan vælge, at Piwik ikke skal kunne spore dig (opt-out). Hvis du skifter mening, kan du vælge, at Piwik må spore dig igen (opt-in).

Du kan se din aktuelle status og foretage dit valg ved at sætte hak i det relevante felt i teksten herunder.

Hvis du vælger ikke at blive sporet af Piwik, vil det ikke ændre din brugeroplevelse på Europa-sitet.

Mere om Europa Analytics

Hvordan behandles modtagne e-mails?

Alle websider har et "Feedback"-link, som giver dig mulighed for at sende dine bemærkninger til en bestemt fællespostkasse. Når du sender en sådan meddelelse, registrerer adressaten kun de personoplysninger, der er nødvendige for at besvare meddelelsen. Hvis postkassens ansvarlige ikke kan besvare dit spørgsmål, sendes e-mailen videre til en anden tjeneste. Du får en e-mail med besked om, hvor dit spørgsmål er blevet sendt hen. Der opbevares ingen oplysninger om e-mails, der er blevet udvekslet via denne postkasse, på webstedet.

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af din e-mail og de heri anførte personoplysninger, kan du stille dem i din meddelelse.

Sidste opdatering: 22/03/2023

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.