Generel beskrivelse
Tilbydes der grunduddannelse, og er denne i bekræftende fald obligatorisk?
Ja, en 3-årig praktikperiode, hvor fuldmægtigen arbejder sammen med beskikkede advokater på et advokatkontor. I løbet af denne praktiske uddannelsesperiode skal fuldmægtigen deltage i kurser, aflægge en skriftlig eksamen og bestå en praktisk prøve i retssagsbehandling. Den praktiske uddannelsesperiode, kurser og eksamener er obligatoriske.
Er grunduddannelsen tilpasset forskellige kategorier af fuldmægtige, f.eks. virksomhedsjurister og advokater?
Nej. Det er den samme grunduddannelse for alle fremtidige advokater (se dog også spørgsmålene "Er der alternative adgangsveje til uddannelsen?" og "Hvad er uddannelsens varighed og tidsramme?" nedenfor).
Hvem forestår grunduddannelsens tilrettelæggelse?
Advokatsamfundet (administration af kurser og eksaminer).
Enkeltmandsvirksomheder og advokatselskaber (for så vidt angår praktikperioden).
Hvad er lovgrundlaget for grunduddannelsen?
Bekendtgørelse nr. 1473 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat
Adgang til grunduddannelsen
Gælder der særlige betingelser for at blive optaget på uddannelsen?
En dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen.
Hvordan udvælges kandidaterne? Hvis der er tale om en udvælgelsesprøve, hvem organiserer så disse prøver?
Advokatsamfundet (administration af kurser og eksaminer). Alle, der opfylder kravene, kan komme ind på uddannelsen, hvis der er et tilstrækkeligt antal pladser.
Advokater, der driver enkeltmandsvirksomhed og advokatselskaber (for så vidt angår praktikperioden). Alt efter udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.
Findes der alternative adgangsveje til uddannelsen?
Praktisk uddannelsesperiode:
Der er alternative adgangsveje fra retsvæsenet, anklagemyndigheden osv.
Kurser og eksaminer:
Der findes ingen alternative adgangsveje. En dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen er påkrævet.
Grunduddannelsens format og indhold
Uddannelsens varighed og tidsramme
3 års praktikperiode hos en beskikket advokat. Varigheden ligger fast, men kan begrænses til ét års praktik hos en beskikket advokat, såfremt kandidaten har anden relevant erfaring fra domstolene, anklagemyndigheden og lignende. I løbet af praktikperioden skal advokatfuldmægtigen deltage i en række kurser og bestå to eksaminer.
Hvordan er uddannelsen tilrettelagt?
Administration af kurserne, eksaminer m.v. udføres hovedsagelig internt (Advokatsamfundet), mens kurser og eksaminer gennemføres eksternt.
Hvem underviser?
De fleste undervisere er fuldtidsansatte advokater.
Grunduddannelsens indhold og formål
Procesret
Juridiske færdigheder
Ikke-juridiske faglige færdigheder (f.eks. kommunikation og forhandling)
Hvem udformer grunduddannelsesprogrammerne?
Advokatsamfundet i samarbejde med Justitsministeriets kursusudvalg (dette udvalg er ansvarligt for grunduddannelsen).
Hvilken metode bygger uddannelsen på?
Forelæsninger, øvelser, herunder fiktive retsmøder, rollespil osv.
Hvilke praktiske uddannelseselementer skal fuldmægtigene gennemføre?
Krav:
- En dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen (jf. ovenfor)
- Fuldmægtigen skal have tilmeldt sig alle kurser, og alle kurser skal være betalt.
- Bestået skriftlig eksamen.
- Bestået retssagsprøve.
- 3 års praktisk juridisk virksomhed (der omfatter behandling af retssager).
Hvordan evalueres fuldmægtigene? Hvor ofte og af hvem?
En skriftlig eksamen (man kan højest indstille sig til eksamen tre gange). I øjeblikket gennemføres skriftlige eksaminer fire gange om året.
Én retssagsprøve - en reel retssag eller en fiktiv retssag (kandidaten kan højest indstille sig til retssagsprøven tre gange). Prøver i egentlige retssager gennemføres regelmæssigt i løbet af året. Prøver i fiktive retssager gennemføres for tiden fire gange om året.
Gennemføres der uddannelsesaktiviteter i samarbejde med andre af retsvæsenets aktører? Hvis ja: Hvordan fungerer det?
Der er en praktisk uddannelsesperiode, hvor fuldmægtigen arbejder under tilsyn af en advokat, og der er en retssagsprøve i samarbejde med dommere, kolleger m.v.
Hvilke særlige forhold gælder der med hensyn til uddannelse i EU-ret, sprogundervisning og europæiske komponenter i grunduddannelsen, f.eks. deltagelse i CCBE- eller ELF-aktiviteter?
Kurser og eksaminer: Der findes ingen specifik uddannelse i EU-ret (kun indirekte gennem uddannelse i bekæmpelse af hvidvask af penge osv.) og ingen sprogundervisning.
Hvor mange fuldmægtige kan deltage i uddannelsen? Justeres antallet af fuldmægtige på årsbasis og af hvem?
Der er i øjeblikket ca. 600 pladser på uddannelsen om året.
Antallet af kandidater, der kommer ind på uddannelsen, afhænger af efterspørgslen og antallet af ledige pladser. Hvis efterspørgslen løbende og væsentligt overstiger antallet af ledige pladser, vil Advokatsamfundet i samarbejde med Justitsministeriets kursusudvalg oprette flere kurser.
Afslutning af grunduddannelsen og kvalifikationsprocessen
Afsluttes grunduddannelsen med en afsluttende eksamen? Hvordan er det organiseret? Hvem organiserer denne eksamen?
Ja, en skriftlig eksamen og en retssagsprøve.
Advokatsamfundet organiserer den skriftlige eksamen og retssagsprøven i en fiktiv sag og administrerer prøvesager. Justitsministeriets kursusudvalg er ansvarligt for uddannelsen/kurserne og prøverne.
Er der en yderligere ansættelsesprocedure for at blive advokat, når grunduddannelsen er afsluttet?
Når den praktiske uddannelse og de obligatoriske kurser og eksaminer er afsluttet, skal ansøgeren søge justitsministeren om beskikkelse som advokat. Justitsministeriet vil på grundlag af den fremlagte dokumentation vurdere, om fuldmægtigen kan beskikkes og få adgang til at betegne sig som advokat.