Underholdsbidrag

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Forpligtelsen til at betale underhold udspringer af blodsbeslægtede forbindelser, herunder (tidligere) ægteskab eller et afsluttet slægtskabsforhold. Underhold er en forpligtelse til at bidrage til den bidragsberettigedes leveomkostninger, når samlivet er ophørt.

Ægtefællers underholdspligt i ægteskabet fortsætter efter ægteskabets opløsning. Retten kan i skilsmissedommen eller en senere dom på bekostning af en tidligere ægtefælle tildele et underholdsbidrag til den anden ægtefælle, som ikke har tilstrækkelige indtægter til at dække sine leveomkostninger (og med rimelighed ikke kan forventes at få det), på sidstnævntes anmodning. Ved fastsættelsen af underholdspligten tager dommeren hensyn til behovene hos den bidragsberettigede og den bidragspligtiges midler (økonomiske ressourcer). Ikke-økonomiske faktorer kan også spille en rolle, f.eks. ægteskabets varighed eller den bidragsberettigedes alder. Underholdsbidraget til tidligere partnere ophører efter fem år eller mindre, hvis ægteskabet eller det registrerede partnerskab varede i mindre end ti år. Underholdspligten ophører i dette tilfælde efter den halve tid af ægteskabets eller partnerskabets varighed.

Der gælder tre undtagelser til denne regel: 

• Ægtefællerne har børn sammen: I dette tilfælde fortsætter underholdspligten mellem partnere, indtil det yngste barn fylder 12 år.
• Ægteskabet varede mindst 15 år, og den bidragsberettigede modtager en pension fra staten inden for ti år: I dette tilfælde betales underholdsbidraget, indtil staten begynder at udbetale pension.
• Den bidragsberettigede er født senest den 1. januar 1970, ægteskabet eller det registrerede partnerskab har varet i mere end 15 år, og den bidragsberettigede vil først kunne få udbetalt pension fra staten efter tidligst ti år: I dette tilfælde gælder underholdspligten i ti år.

Efter anmodning fra den bidragsberettigede kan retten fastsætte et andet vilkår, hvis det under hensyntagen til alle sagens omstændigheder hverken forekommer rimeligt eller retfærdigt at opretholde den lovbestemte varighed. Anmodningen skal indgives inden udløbet af de tre måneder, der følger efter underholdspligtens ophør.

De tidligere ægtefæller kan indgå udenretslige forlig om underholdsbidraget mellem partnere. Disse er normalt fastlagt i (skilsmisse-)aftalen. I praksis bekræftes denne aftale af retten i forbindelse med skilsmissedommen eller opløsningen af det registrerede partnerskab. Denne bekræftelse giver den bidragsberettigede øget retssikkerhed, da aftalerne kan håndhæves af en foged eller i nogle tilfælde af det nationale kontor for inddrivelse af underholdsbidrag (Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen, LBIO).

Ovennævnte gælder også med hensyn til underholdspligten mellem tidligere registrerede partnere.

Underholdspligt for forældre og stedforældre

Forældre har pligt til at bære omkostningerne til deres mindreårige børns pleje og opvækst i det omfang, deres midler tillader det. I forbindelse med ægteskab eller registreret partnerskab skal stedforældre også betale underholdsbidrag til ægtefællens eller den registrerede partners mindreårige børn, som er en del af deres familie. Forældre og stedforældre skal også bære leve- og uddannelsesomkostningerne til deres (sted-)børn i alderen 18-21 år. For børn på 21 år og derover er forældre kun forpligtet til at betale underholdsbidrag, hvis disse børn er ubemidlede.

Underholdspligt for biologiske fædre/registrerede partnere til mødre

Et barns biologiske far har pligt til at bære leveomkostningerne til det barn, som han er far til (men ikke vil vedkende sig), så længe barnet kun har én mor i juridisk forstand og ikke har en familierelation til en anden mand (med andre ord så længe der ikke findes nogen anden far eller mor i juridisk forstand). Den samme forpligtelse gælder for registrerede partnere til mødre, som har indvilget i en handling, der kan have ført til barnets undfangelse.

Underholdspligt for registrerede partnere/ægtefæller, der ikke er forældrene, i tilfælde af fælles forældremyndighed

En person, der uden at have en blodsbeslægtet forbindelse udøver forældremyndighed over et barn i fællesskab med forælderen, er forpligtet til at bære de samme leveomkostninger til barnet som forælderen (artikel 1:253w i den civile lovbog). Underholdspligten gælder indtil barnets 21-års fødselsdag, hvor den fælles forældremyndighed ophører, idet barnet bliver myndigt.

Hvornår skal leveomkostningerne betales?

(Sted-)forældrenes forpligtelse over for deres mindreårige og unge voksne (sted-)børn (og underholdspligten, der kan sammenlignes med en forælders) gælder uafhængigt af behovet for bidrag. I alle andre forhold er det kun personer med behov, der kan påberåbe sig retten til at få udbetalt et bidrag til leveomkostningerne.

En person anses for at have behov for bidrag, hvis vedkommendes indkomst ikke er tilstrækkelig til selvforsørgelse, og han eller hun ikke med rimelighed kan forventes at kunne opnå den på egen hånd. (Sted-)forældrenes forpligtelse over for deres mindreårige og unge voksne (sted-)børn (indtil det fyldte 21. år) gælder uafhængigt af behovet for bidrag. Der gælder ligeledes et behov for grundbidrag for børn indtil det fyldte 21. år.

Hvordan fastsættes underholdsbidragets størrelse?

I henhold til loven fastsættes underholdsbidragets størrelse på den ene side under hensyntagen til den bidragsberettigedes behov og på den anden side til den bidragspligtiges midler.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Når det gælder børn under 18 år (mindreårige), skal forældrene betale omkostningerne til pleje og opvækst. Her er der tale om leveomkostningerne og de øvrige omkostninger i forbindelse med barnets opvækst, herunder uddannelse og fritidsaktiviteter. Forældre har pligt til at bære omkostningerne til pleje og opvækst i det omfang, deres midler tillader det. Denne forpligtelse gælder, selv om barnet har egne midler og/eller egen indkomst.

I tilfælde af børn i alderen 18-20 år ("unge voksne") skal forældrene betale barnets leve- og uddannelsesomkostninger. Leve- og uddannelsesomkostningerne antages at svare til omkostningerne til pleje og opvækst i barndommen. Denne forpligtelse gælder, selv om barnet har egne midler eller egen indkomst. Et barns egen faste indkomst er dog afgørende for dets behov for underholdsbidrag.

For børn på 21 år og derover har forældrene kun underholdspligt, hvis børnene ikke kan klare sig selv. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et barn lider af et fysisk eller psykisk handicap.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Det beløb, som den bidragspligtige skal betale, kan enten fastsættes af parterne selv i en aftale eller gennem en kendelse.

I forbindelse med skilsmissesager anmodes retten ofte om at træffe afgørelse om betaling af underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle eller børnebidrag.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Begæringen skal indgives af den bidragsberettigedes advokat. Den bidragsberettigede må ikke indgive en begæring uden hjælp fra en advokat. Et mindreårigt barn repræsenteres ved domstolene af sin retlige repræsentant (normalt en forælder).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

National kompetence

Hvad angår de nederlandske domstoles nationale kompetence, har retten i første instans kompetence i sager om underholdsbidrag. Kompetencen ligger hos retten i første instans på det sted, hvor enten sagsøger (en af sagsøgerne) eller en af de berørte parter, der omtales i begæringen, har sin bopæl, eller – hvis en af parterne ikke har en bopæl – retten på det sted, hvor en af dem opholder sig. Afgørelser i sagen kan appelleres til domstolen i retskredsen for den ret, ved hvilken sagen er anlagt.

International kompetence i Den Europæiske Union

For så vidt angår underholdspligt inden for Den Europæiske Union, har Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt været i kraft siden den 18. juni 2011. Denne forordning indeholder bestemmelserne om kompetence.

Hovedreglen i forordningen om underholdspligt er indeholdt i artikel 3 i forordningen, som omhandler fire myndigheder, der er kompetente med hensyn til underholdspligt:

• retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, eller
• retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, eller
• den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende en persons retlige status, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag (f.eks. slægtskab, ægteskabets opløsning), eller

den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende forældreansvar, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag. Parterne kan også vælge en kompetent domstol efter fælles aftale på grundlag af visse tilknytningsforhold. Ved anvendelsen af forordningen i sager om underholdspligt er det ikke nødvendigt, at sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted på en medlemsstats område. Parternes nationalitet er heller ikke relevant.

Da forordningens kompetenceregler ikke længere er begrænset til tilfælde, hvor sagsøgte har bopæl i EU, finder forordningens kompetenceregler altid anvendelse i Nederlandene.

International kompetence uden for Den Europæiske Union

For så vidt angår den pågældende nederlandske domstols internationale kompetence uden for Den Europæiske Union gælder nedenstående. Hvis sagsøgte har bopæl uden for Den Europæiske Union, udledes den nederlandske domstols kompetence af den civile retsplejelov. Den nederlandske skilsmissedomstol er her bemyndiget til at træffe foreløbige aftaler med hensyn til bestemmelserne om skilsmisse eller relaterede bestemmelser om f.eks. underholdsbidrag eller fortsat beboelse af den tidligere fælles bopæl. Den nederlandske domstol har også kompetence til at træffe beslutning om uafhængige begæringer om underholdsbidrag, hvis:

• enten sagsøger eller en eller flere af de berørte parter, der omtales i begæringen, bor i Nederlandene
• sagen i andre henseender har tilstrækkelig tilknytning til det nederlandske retsområde
• parterne vælger, at den nederlandske domstol skal have kompetence
• den pågældende part møder op i forbindelse med retssagen og ikke rejser indsigelse om manglende kompetence.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

En begæring om at fastsætte, ændre eller ophæve et underholdsbidrag skal indgives af en advokat. Denne advokat repræsenterer den, der indgiver begæringen, under retsmødet. Navne og adresser på advokater kan findes på webstedet "Find en advokat – Det nederlandske advokatsamfund".

Der findes en "Sammenslutning af familieadvokater og skilsmissemæglere" (Vereniging van Familienrechtadvocaten en Scheidingsbemiddelaars). Den har desuden specialiseret sig i mægling (forlig) i forbindelse med skilsmisser og alt, hvad dette indebærer.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I forbindelse med en retssag skal der betales et beløb til dækning af sagens omkostninger i form af et retsgebyr. Derudover påløber der advokat- og fogedhonorarer.

Hvis en af sagens parter ikke kan betale (alle) omkostningerne til en advokat, kan vedkommende under visse omstændigheder få retshjælp. Dette er en form for "fri proces". Det offentlige betaler en del af omkostningerne, og parten betaler et "personligt bidrag". Dette bidrags størrelse afhænger af vedkommendes indkomst og økonomiske midler. Dette udgør Raad voor Rechtsbijstand (retshjælpen), som ydes af et særligt retshjælpsråd. Advokaten skal indgive en ansøgning om retshjælp til rådet.

Hvis der tilkendes retshjælp, nedsættes retsafgifterne også i sager om underholdsbidrag.

Retten til retshjælp gælder også i tilfælde af grænseoverskridende tvister, dvs. hvis sagsøger bor uden for Nederlandene. Dette er fastlagt i EU-direktivet om retshjælp i grænseoverskridende sager. Der kan ansøges om retshjælp under påberåbelse af artikel 23A til 23K i loven om retshjælp via retshjælpsrådet i Haag, idet der anvendes en standardformular, der findes i direktivet, og som er ens i alle medlemsstaterne.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

En begæring om at fastsætte, ændre eller ophæve et underholdsbidrag til børn eller partnere kan indbringes for retten. Denne begæring skal indgives af en advokat.

I sin afgørelse tager retten hensyn til parternes behov og midler til at betale (økonomiske ressourcer). De retlige myndigheder har udarbejdet anbefalinger, der sikrer en ensartet praktisk fortolkning af disse begreber (se rapporten Standarder for underholdsbidrag, der er offentliggjort på retsvæsenets websted). Disse anbefalinger har ikke bindende virkning, således at retten og parterne kan fravige dem i individuelle sager.

Følgende indtægter og udgifter er vigtige i forbindelse med rettens afgørelse (ikke-udtømmende liste):

• erhvervsmæssig indtægt (løn eller indtjening fra en virksomhed)
• studiestøtte
• indtægter fra pensioner eller offentlige ydelser
• lejebetalinger
• nuværende muligheder for at øge indkomsten (opsparingsevne)
• renter og udgifter i forbindelse med boliglån
• andre strukturelle månedlige udgifter
• forsikringspræmier
• økonomiske forpligtelser over for andre
• gældsætning og godtgørelse af udgifter.

Ændring af underholdsbidraget

En aftale eller en retsafgørelse kan ændres ved en efterfølgende dom, hvis førstnævnte ikke længere opfylder de retlige standarder på grund af ændrede betingelser. Parterne kan også aftale et nyt underholdsbidrag.

Lovbestemt indeksering

Hvert år fastsætter justitsministeriet en lovbestemt procentsats, der gælder for forøgelse af underholdsbidrag, der pålægges af domstole eller fastsættes i aftaler. Ministeriet baserer beregningen af denne forøgelse på lønudviklingen i erhvervslivet, det offentlige og andre sektorer. Denne fastsatte procentsats offentliggøres i Staatscourant [det nederlandske lovtidende].

Der findes en række undtagelser fra denne automatiske justering af underholdsbidraget. Både parterne og retten kan se bort fra den lovbestemte indeksering eller fastlægge en alternativ indekseringsmetode.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag til tidligere ægtefæller betales direkte til den bidragsberettigede. Underholdsbidrag til mindreårige børn betales direkte til den forælder, som varetager barnets tarv. Den unge voksne modtager selv underholdsbidraget.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis et underholdsbidrag er fastsat ved en kendelse, og den bidragspligtige ikke i tide har betalt underholdsbidraget til et barn og/eller en tidligere partner, kan betalingspligten håndhæves via det nationale kontor for inddrivelse af underholdsbidrag Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen (LBIO). Fogeden kan også inddrages i sagen (anden håndhævelse er også mulig). Hvis der ikke foreligger en kendelse, skal sagen bringes for retten. Til dette formål skal der gøres brug af en advokat.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I tilfælde af udlæg i løn eller ydelser skal der tages hensyn til den tærskel, der findes for undtagelse i forhold til udlæg.

Hvis der endnu ikke er fastsat noget underholdsbidrag ved en kendelse eller aftale, gælder en forældelsesfrist på fem år.

Hvis der allerede er fastsat underholdsbidrag, gælder en forældelsesfrist på fem år for forfaldne, men ikke betalte underholdsbidrag fastsat efter fælles aftale. Hvis underholdsbidraget er fastsat ved en kendelse, er forældelsesfristen for dens fuldbyrdelse fastsat til 20 år.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

I tilfælde af restance med hensyn til betaling af underholdsbidrag til et barn og/eller en partner er den relevante myndighed Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen eller en foged.
Den bidragsberettigede skal give LBIO tilladelse til at inddrive bidraget. LBIO kan om nødvendigt inddrive bidraget gennem fuldbyrdelse. For eksempel kan LBIO gøre udlæg i den bidragspligtiges løn, offentlige ydelser, faste ejendom eller løsøre.

Den bidragsberettigede skal give LBIO tilladelse til at inddrive bidraget. Underholdsbidraget skal fastsættes ved en kendelse. Restancer må ikke være ældre end seks måneder på tidspunktet for LBIO's indgriben (LBIO kan dog opkræve restancer ældre end seks måneder i tilfælde af en kendelse, der er afsagt inden for disse seks måneder, og som betaling af et bidrag med tilbagevirkende kraft).

LBIO kan om nødvendigt inddrive bidraget gennem fuldbyrdelse. For eksempel kan LBIO gøre udlæg i den bidragspligtiges løn, offentlige ydelser eller ved hjælp af en foged vedkommendes faste ejendom eller løsøre.

Det er gratis for den bidragsberettigede at gøre brug af LBIO's tjenesteydelser. Når der modtages en anmodning om inddrivelse, gøres der først et forsøg på at forhindre inddrivelse, der indebærer omkostninger, ved at foretage kortvarig mægling og/eller indhente en forklaring. Dette lykkes i næsten tre fjerdedele af alle sager. Hvis LBIO overtager inddrivelsen, skal den bidragspligtige dog dække LBIO's omkostninger i forbindelse med inddrivelsen. LBIO pålægger et tillægsgebyr for inddrivelsen. Dette tillægsgebyr er på 15 % af de månedlige skyldige beløb og det underholdsbidrag, der er i restance. Eventuelle gennemførelsesomkostninger inddrives også hos den bidragspligtige.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

LBIO eller fogeden udbetaler ikke underholdsbidrag på forskud.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

LBIO varetager også opgaver med international inddrivelse af underholdsbidrag. Disse opgaver opstår på baggrund af bestemmelser og konventioner, som Nederlandene er part i.

Nederlandene er part i De Forenede Nationers konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet underskrevet i New York den 20. juni 1956 (FN's konvention underskrevet i New York). Denne konvention vedrører gensidig juridisk bistand, som har til formål at lette inddrivelse af underholdsbidrag i internationale sager. I de lande, der har tiltrådt FN-konventionen, har en eller flere institutioner fået til opgave at gennemføre konventionen. Denne opgave tilfalder LBIO i Nederlandene.

Siden den 1. august 2014 har konventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer været gældende mellem EU (bortset fra Danmark) og de øvrige kontraherende stater. Mellem de kontraherende parter erstatter konventionen om underholdspligt FN-konventionen, for så vidt anvendelsesområdet for de to konventioner er sammenfaldende. Med hensyn til relationerne mellem EU-medlemsstaterne går bestemmelserne i forordningen om underholdspligt (forordning (EF) nr. 4/2009) forud for andre bestemmelser.

De aktiviteter, som LBIO og de udenlandske institutioner gennemfører som centralmyndigheder, udføres gratis. Centralmyndigheden bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anvendelsen af forordningen og konventionen. Centralmyndigheden må ikke opkræve gebyrer af sagsøgeren, undtagen for individuelle omkostninger i forbindelse med en anmodning om specifikke foranstaltninger.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Hvis du selv bor i Nederlandene, kan du kontakte LBIO: Landelijk Bureau Innings Onderhoudbijdragen (LBIO).

Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen (LBIO)

Postbus 8901
3009 AX Rotterdam

LBIO anmodes om hjælp via ansøgningsskemaet. Dette kan downloades fra webstedet "Internationalt underholdsbidrag".

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

LBIO inddriver også underholdsbidrag fra bidragspligtige, som opholder sig i Nederlandene, på anmodning fra bidragsberettigede, der opholder sig i udlandet. Hvis en bidragsberettiget, der opholder sig i en anden medlemsstat, ønsker at gøre krav på underholdsbidrag fra en bidragspligtig, som opholder sig i Nederlandene, kan førstnævnte gøre brug af systemet i konventionen. Han eller hun skal i så fald henvende sig hos den afsendende institution i sit eget land, som derefter kontakter modtagerinstitutionen i Nederlandene (LBIO). Modtagerinstitutionen træffer derefter de nødvendige foranstaltninger for at inddrive underholdsbidraget.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Kontaktoplysninger fremgår af svaret på spørgsmål 14.2.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Følgende punkter er afgørende for gennemførelsen af bestemmelserne om effektiv adgang og gratis retshjælp i henhold til forordningen om underholdsbidrag (og konventionen om underholdsbidrag) i nederlandsk ret.

Inden forordningen og konventionen trådte i kraft, fungerede LBIO allerede som modtager- og afsendermyndighed i sager i henhold til FN-konventionen. LBIO er modtagerinstitution på vegne af en udenlandsk sagsøger. I overensstemmelse med artikel 6 i FN-konventionen træffer LBIO som modtagerinstitution alle passende foranstaltninger på den bidragsberettigedes vegne for at sikre inddrivelsen af fordringen. I internationale sager om underholdsbidrag optræder LBIO som part i tvisten i eget navn. LBIO opkræver ingen retsafgifter i forbindelse med begæringer. LBIO pålægger ikke den udenlandske sagsøger at betale de omkostninger, der bliver afholdt i forbindelse med sagen. Konventionens artikel 14, stk. 3, og forordningens artikel 44, stk. 3, kan anvendes i overensstemmelse med den praksis, der gælder i henhold til FN-konventionen. Ansøgeren kan anlægge sagen uden juridisk bistand (i form af juridisk repræsentation ved en retshjælpsyder), fordi centralmyndigheden, dvs. LBIO, selv leverer de nødvendige tjenester gratis.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Under hensyntagen til loven om kontoret for underholdsbidrag har sidstnævnte tilstrækkelige muligheder for at udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdsbidrag.

Denne lov indeholder navnlig en forpligtelse for en række institutioner og tjenester til at give oplysninger gratis til LBIO som led i dens opgaver som centralmyndighed.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.