1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?
I Polen er der særlige regler for lovbestemt arv, der omfatter landbrugsbedrifter (der dækker landbrugsarealer på over 1 ha), og som kun finder anvendelse på arvesager, der er indledt før den 14. februar 2001. Disse regler giver kun mulighed for arv vedrørende en sådan bedrift, hvis de særlige betingelser, der er fastsat i bestemmelserne i den civile lovbog, er opfyldt.
2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?
I henhold til artikel 7 i lov af 4. februar 2011 om international privatret (Dziennik Ustaw fra 2015, retsakt 1792) finder udenlandsk ret ikke anvendelse i det tilfælde, hvor dens anvendelse ikke er forenelig med de grundlæggende retsprincipper i Republikken Polen.
3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?
Nej.