1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?
Artikel 382 i den civile lovbog (Civillikums) bestemmer, at en afdød persons bo omfatter alt, hvad vedkommende var i besiddelse af på det faktiske dødstidspunkt. Derfor kan arvingerne arve alt, hvad afdøde ejede. Den eneste undtagelse fra denne regel er artikel 701, som fastsætter, at forpligtelser og rettigheder af rent personlig karakter ikke kan overdrages til arvingerne. Den almindelige arveret bestemmer derfor blot, at arvinger ikke arver rettigheder, hvis eksistens er nært beslægtet med afdøde – denne begrænsning omfatter f.eks. ikke ejendomsretten til fast ejendom.
Der sker imidlertid ikke nogen automatisk overdragelse til arvingen af retten til at være selskabsdeltager i et civilretligt selskab (den civile lovbogs artikel 2262, stk. 4), i et interessentskab (medmindre det er tilladt i henhold til partnerskabsaftalen eller aftalt mellem alle selskabsdeltagerne (handelslovens artikel 104 (Komerclikums))), retten til at være kommanditist i et kommanditselskab (medmindre det er tilladt i henhold til partnerskabsaftalen (handelslovens artikel 133)), retten til aktier i et selskab med begrænset ansvar (medmindre det er tilladt i henhold til dets vedtægter (handelslovens artikel 191)), og retten til medlemskab af en forening, medmindre andet er fastsat i loven (artikel 29, stk. 4, i lov om foreninger og fonde (Biedrību un nodibinājumu likums)).
Hvis arvingen ikke bliver partner, har den pågældende ret til, i forhold til sin arveandel, at modtage det, som den afdøde partner skulle have haft i det endelige forlig, hvis partnerskabet var blevet opløst ved arvefaldet, eller hvis arvingen ikke kan eje aktier i et selskab med begrænset ansvar, vil den pågældende blive kompenseret i overensstemmelse med, hvad den afdøde aktionær ville have modtaget, hvis selskabet var blevet opløst ved arvefaldet.
På samme måde er der i Letland begrænsninger af transaktioner, der involverer ejendomsret til jord og landbrugsjord. Disse begrænsninger blev fastsat i lov om privatisering af jord i landdistrikter (Likums par zemes privatizāciju lauku apvidos) og lov om jordreform i byerne i Republikken Letland (Likums par zemes reformu Latvijas Republikas pilsētās). Disse begrænsninger gælder dog ikke for arv.
2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?
Ovennævnte særlige regler finder anvendelse, uanset hvilken national lovgivning der finder anvendelse på en afdød persons bo.
3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?
Der er ingen særlig procedure.